Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Spirituelt
Spirituelt

Spirituelt (235)

 

Forsoningens Engel ShaNaRi

 Af Arielle Javanna Nielsen

Jeg Er ShaNaRi
Jeg Er Forsoningens Engel
Jeg bringer dig forsoning
En indre sammensmeltning

Torsdag, 06 September 2007 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Arielle Javanna Nielsen
Læs mere…

 

Glædens Engel Yana

Af Arielle Javanna Nielsen

Jeg er Yana
Jeg kommer til dig på glædens vinger
og hilser dig med det
du i dit hjerte bærer
sprudlende glæde

Onsdag, 17 Oktober 2007 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Arielle Javanna Nielsen
Læs mere…

Jeg tænker på, hvad det er som gør, at mange af de ting vi har det godt med at gøre, får os til at påtage os selv dårlig samvittighed over, at vi har det godt med at gøre det???

Måske er det fordi, vi har fået en lidt forskruet måde at anskue tingene på???

Mange drømmer om at vinde en million, så de kan gøre, præcist det de vil.

Mange, som har en million, bliver udsat for misundelse, tiggeri og måske endda beskyldt for at være kommet til pengene på en ikke helt legal måde.

Mange drømmer om at være deres egen bedste ven, hvile i nuet og have ro - elske sig selv. (Vel at mærke IKKE selv optagethed - men accept af sig selv.)

Mange, som gør det, bliver udsat for andres irritation over deres ro, beskyldt for at "det er også meget nemmere for dig, men jeg kan jo ikke" osv.

Mange drømmer om sex - magt - ære - berømmelse - succes - at vinde - at få andres smiger - at være bedre - at få mere - at vide hvordan og hvorfor...

Men hvorfor er det så "forbudt" at være god ved sig selv???

Måske, fordi vi fik ind med modermælken at det er FORBUDT - eller måske, fordi vi ser ovenstående ting som noget vi gerne vil have, men misunder andre, som har???

Lad os prøve at se det fra en lidt anden vinkel:

Måske handler det om, at vi skal vælge sex, men ikke vælge sex i stedet for kærligheden, men som en fejren af kærligheden.

Vælge magt - ikke magt over, men magt sammen med.

Vælge berømmelsen, ikke som et mål i sig selv, men som et middel til at nå et større mål.

Vælge succes, ikke på bekostning af andre, men som et værktøj, med hvilket vi kan hjælpe andre.

Vælge at vinde, ikke for enhver pris, men sejre, som ikke koster andre noget, men bringer dem gevinst tilbage.

Vælge andres smiger, men betragt alle andre som mennesker, vi kan overøse med smiger - og gøre det.

Vælge at være bedre - ikke bedre end andre, men snarere bedre end vi var før. (For mig at se, er det kun mig selv, jeg kan måle mig med - intet andet menneske er målbart i forhold til mig).

Vælge at få mere, men kun for at vi har mere at give til andre.

... OG vælge at vide hvordan og hvorfor, så vi kan dele al vores viden med andre.

Tjaaa, det er jo bare en måde at se det på - og det har jeg så gjort nu...

Tirsdag, 30 Oktober 2001 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Dott Ovesen
Læs mere…

Ved mødet med ens tvillingesjæl oplever man en intens og ubetinget kærlighed. Man får følelsen af en højere åndelig og guddommelig kærlighed. Da vi er her på jorden for at lære, er det ikke nok at blot at føle denne kærlighed. Man skal have forståelsen og indsigten i, hvor den kommer fra. Man skal vide, at man i sig selv har alt det, der skal til for at føle kærligheden, idet vi har en del af Guds skaberkraft i os, er en del af Gud, derfor skal vi også lære at forstå, at det hele kommer indefra os selv.

At nå frem til denne erkendelse er ofte en lang og træg kamp, fordi vi er vant til at søge kærligheden udenfor os selv. Dette at søge kærligheden i en evt. partner, som så kan bekræfte os er samtidigt det, der gør at vi afgiver ansvaret for vores liv og bliver afhængig af ydre bekræftelse. Dette er et meget stort og uholdbart ansvar at give et andet menneske, derfor skal vi nå frem til at finde kærligheden i første omgang i os selv. Det kræver at man finder vejen til en indre tilfredshed med alt i ens liv og med hvem man selv er som person. I sidste ende skal man faktisk kunne stå foran spejlet uden at det har narcissistiske undertoner og give sig selv den beundring og kærlighed, som man altid har så "let" ved at give andre mennesker.

Ved mødet med ens tvillingesjæl stifter man dyb kendskab til ubetinget kærlighed, dog skal man lære at forstå at det ikke er ens tvillingesjæl, som er nøglen til denne kærlighed, men en selv. Risikoen består nemlig i, at da man føler en grænseløs og ubetinget kærlighed for ens tvilling, kan man blive ligeså afhængig af "ydre" bekræftelse fra denne person som fra enhver anden. Af denne grund er mange tvillingesjæl møder i første omgang korte, fordi der skal åbnes op for højere åndelig chakra og kærlighedsevnen. Man kan kun virkelig åbne op for de dybere sider af ens natur og få forståelsen af den ubetingede kærlighed til ens tvillingesjæl, hvis man også kan elske én, der ikke er tilstede. Kan man elske en, der ikke er tilstede, har man lært at elske ubetinget. Og sand kærlighed er ikke at stille krav eller betingelser, men give hinanden frihed til at være den person, man nu engang er på det menneskelige og åndelige plan. På den måde lærer man ligeledes at forstå, at det er ens tvillingesjæl, der lærer en de dybeste lektioner om, hvad kærlighedens sande væsen er.
Adskillelsen vil dermed betyde at man får en fysisk og åndelig forståelse for kærligheden. Man lærer at ansvar har man selv og man kan kun gå vejen alene.
I Joudry/Pressmans bog, Twin Souls, Finding Your True Spiritual Partner, står der ganske rigtigt:

Every man and every woman must climb the mountain alone, able to stand firm against the high winds that buffet the elevated soul. It is then, out of the mist, that the twin appears, not in response to emotional need but to fulfill the deepest need of the soul.

Følelsen af adskillelse fra tvillingesjæl og kærligheden til denne er det, der leder én frem til den dybere forståelse. Noget andet, der gør sig gældende ved adskillelsen fra twin soul er, at man skal vide at sand glæde er forening. Det kan man kun forstå, når man oplever det modsatte og har forståelsen af det modsatte. Man skal søge forening og balance først i sig selv med den mandlige og kvindelige side i sig selv. Når man mærker denne indre forening i sig selv og mærker tilfredshed samt ikke har behov for et andet menneske til bekræftelse, først da er man klar til et helt forhold til ens tvillingesjæl. Når man er hel i sig selv, vil denne helhed tiltrække helhed i ens tvillingesjæl med hvem man på det åndelige plan er ét.

Følelsen af adskillelse og den dybe smerte, der er derved er dog ikke en blot en adskillelse fra twin soul, men også en adskillelse fra Gud i os selv. Derfor når vi søger svarene i os selv, vi har alle svar, så vi vil opleve, at smerten ved adskillelse formindskes.

Resultatet bliver, at adskillelse er det, der leder til forening. Det er ikke noget, vi kan styre selv, da både forening med og adskillelse fra ens tvillingesjæl er åndeligt/guddommeligt og ikke mindst astrologisk styret. Mange tvillingesjæl møder er korte i første omgang af flere forskellige årsager, hvorefter adskillelsen sker. Det kan være, at de to på det åndelige plan ikke er klar til at være sammen. Det er sådan, at hvis de er indbyrdes for afhængige af hinanden og ikke har en klar følelse af, hvem de selv er, dvs. har brug for den anden part for at få en identitet, i dette tilfælde vil Universet drive dem i vidt forskellig retning, så de efterhånden får en følelse af deres eget selv. Det er et spørgsmål om åndelig og personlig udvikling og dybt kendskab til eget selv. Alligevel er det korte møde ganske nøje planlagt fra åndelig side, dvs. de to har en sjælsaftale om at mødes på netop dette tidspunkt i deres udvikling.

Dette unikke forhold er karakteriseret ved, at tvillingesjæle forenes, adskilles og forenes igen. Dette skal ses i lyset af evigheden og den nye tidsalder, Vandmandens tidsalder, som vi er gået ind i, hvor der er en søgen tilbagen til vore rødder og dermed tvillingesjælen. Tvillingesjæle arbejder bevidst eller ubevidst i retning af deres mål som er foreningen. De gør det som nævnt ved at søge helhed i sig selv individuelt først. Der er et engelsk citat om dette, som ganske rigtigt lyder:

"Twinship is earned, not given".

Når vi stopper med de jordiske inkarnationer, dvs. overgår til den åndelige verden (Ascension), vil den endelige forening med tvillingesjælen finde sted. På det tidspunkt vil man atter engang blive en androgyn sjæl, med to halvdele i et. Vi får en "forsmag" af denne følelse, når vi mødes på det jordiske plan. Derfor er det altid en utrolig ekstatisk oplevelse af mødes med ens tvillingesjæl.

Torsdag, 03 Januar 2002 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Eva
Læs mere…

Mennesker har dybt i deres indre en følelse af, at der må være et andet menneske, der forstår dem for dem, de er og som vil være den største kærlighed for dem. Dette er grunden til at vi indgår forhold med andre mennesker. Vi har et dybt behov for at føle identifikation med et andet menneske.

VENNER, ELSKENDE OG BEKENDTE FRA TIDLIGERE LIV

Der er 3 slags forhold, som mennesket på det sjælelige plan kan indgå i, Soul Mate forhold, Twin Soul og karmiske forhold.

Soul Mate
Soul Mate forhold er meget harmoniske og bunder i kærlighed og respekt mellem to mennesker. Ofte drejer dette forhold sig om, at man indbyrdes har aftalt at arbejde med med visse emner. Det kan f.eks være at man skal arbejde sammen om at få et projekt op stå, skabe en familie og måske arbejde på at balancere forskellige chakra.

Karmiske forhold
Karmiske forhold er ikke harmoniske. Det drejer sig om en karmisk byrde eller skyld fra tidligere, som skal afbalanceres. Det er ofte meget krævende og smertefulde forhold at være i, hvor der er indbyrdes kamp imellem parterne. Det vil blive krævet af parterne, at de hver især må finde ud af, hvorfor de er i forhold med hinanden og så prøve at løse dette, hvorefter de først lærer, når de er trådt ud af forholdet.

Platon skriver i Symposion, at i starten var menneskets natur ikke, som den er idag. Der var ikke to køn, som der er nu, men 3, mand, kvinde og foreningen af de to. Det, man kalder androgyn. Dette var den menneskelige sjæl i starten. Mennesket skulle have jordiske erfaringer og den enkelte sjæl blev opdelt i 2 halvdele.

Tvillingesjæle
Twin Soul eller Tvillingesjælen på dansk er ens åndelige partner, som man blev skabt med i tidernes morgen som en sjæl. Det fysiske møde med ens Twin Soul vil være noget, man aldrig glemmer. Der vil ofte være helt unikke omstændigheder, der gør, at man i det hele taget mødes.

Den magnetiske tiltrækning vil være umiddelbar og det vil være kærlighed ved første blik.

Man føler, at man er sammen med sit spejlbillede. Det er simpelthen som at se sig selv i spejlet. Twin Souls vil drages mod at blive forenet som de var oprindeligt.

Da de to sjælshalvdele har samme energimæssige struktur eller "blueprint" vil foreningen af dem være uundgåelig. Foreningen af de to gør, at de efterfølgende vil føle, at de sammen, men også individuelt er blevet mere end den, de var før. En kundalini-rejsning vil finde sted og det vil betyde en forbedring af sjælenes psykiske evner og intuition. Der er intuitiv og telepatisk forståelse imellem Twin Souls, fordi de i tidernes morgen var en sjæl.

I vore dage mødes flere med deres sande åndelige partner, men det vil ikke være alle, der gør det i dette liv. Imidlertid kan man med stor sandsynlighed være sikker på at mødes i kommende liv, hvis man åndeligt set er klar til det.

Alle har en Twin Soul
Alle har en Twin Soul og før eller siden vil man mødes med vedkommende. Man har altid kontakt med denne sjæl på det ubevidste eller åndelige plan også selvom Twin Souls måske lever på hver sin side af jorden eller at den ene ikke er inkarneret.

Mødet med ens Twin Soul betyder en acceleration af ens åndelige udvikling og Ascension/Opstigningsproces. Ikke nok med at man bliver konfronteret med sin Twin Soul, så bliver man også konfronteret med sit eget indre.

Det drejer sig om at man skal lære sig selv at kende på et dybt åndeligt plan og det gør man i første omgang bedst vil at blive adskilt fra sin elskede Twin Soul igen. Der vil være Twin Souls, der bliver sammen, men da har de også individuelt opnået en vis åndelig udvikling. Ofte slås Twin Soul med adskillelsen, som er meget smertefuld. Det vil føles som at være adskilt fra sig selv, fordi ens Twin Soul er spejlbilledet på en selv og at man netop med dette menneske ikke føler sig alene, men der er en, der intuitivt forstår en som man er.

Det vigtigste at forstå ved adskillelsen er, at vi kan ikke søge vores Twin Soul udenfor os selv, dvs på det fysiske/jordiske plan. Universet kræver af os at vi lærer os selv at kende og finder den indre afklaring, fred og glæde i os selv før vi er klar til at blive forenet med vores Twin Soul igen.

Man skal føle helhed
For at kunne forenes med sin Twin Soul kræves der, at man har en klar fornemmelse af hvem man selv er som åndeligt væsen. Man skal føle helhed i sig selv og ikke være afhængig af sin Twin Soul for at få en følelse af, hvem man selv er.

På denne måde vil man, når man mødes med sin Twin Soul føle sig som ét, som man altid har gjort, men hver især vil komplementere den anden og bidrage med sider, hvor de to er forskellige. Sufisterne siger om dette:

As twin souls are so alike to start with, it seems necessary for them to go their different ways before they can complete each other. Identity and complementarity are the two driving forces and axes of love. For the complete being there must be a blending of the two.

Kendskab til ens Twin Soul kan derfor give én en direkte henvisning på, hvem man selv er som sjæl og at der faktisk findes en anden sjæl, som intuitivt forstår én for den, man er.

Det er ikke alle twin souls, der inkarnerer som modsatte køn. Twin Souls kan også inkarnere som det samme køn og stadigvæk føle tiltrækningen og medmindre de er homoseksuelle kan dette være et problem. Der er åndelige årsager til at twin souls inkarnerer som samme køn. Det kan være, at det traditionelle mand-kvinde forhold er en hindring for spirituel vækst.

Jeg er parat til at svare på spørgsmål som vedrører sig både om Twin Soul forhold, men også de andre menneskelige forhold beskrevet ovenfor.

Lørdag, 16 Februar 2002 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af
Læs mere…

Jeg kan ud fra egen erfaring og erfaringer fra mennesker, jeg har været og er i kontakt med, som har oplevet møde med tvillingesjælen, tydeligt se, at der er en udviklingsvej, som alle mere eller mindre går igennem for at blive bevidste individer. Dette sker for at man kan lære sig selv at kende på et dybere plan.

I det følgende vil jeg angive udviklingsvejen med pile, som jeg ser den ofte er efter et kort og intenst møde. Den skal læses nedefra og op.

Mange jeg har været i kontakt med oplever/ har oplevet udviklingsvejen på denne måde. De mennesker, jeg har haft kontakt med om dette, har overvejende været de kvindeligt polariserede halvdele, som har oplevet den indre udvikling således. Muligvis kan den mandligt polariserede halvdel opleve det anderledes.

Bemærk: Om vi er kvindeligt eller mandligt polariserede sjælshalvdele har intet at gøre med, hvilket fysisk køn vi er. Den kvindeligt polariserede sjælshalvdel kan inkarnere som mand og den mandligt polariserede sjælshalvdel som kvinde. Vi vælger at inkarnere som enten det ene eller andet køn, fordi der er kvaliteter, vi skal bruge i de respektive køn til vores indre balance både i forholdet til os selv, men også i forholdet til vores tvillingesjæl.

Men altså: HERFRA bør artiklen læses nedefra og opad...



Den indre rejse vil altid fortsætte. Tvillingesjæle samarbejder og udvikler evigt hinanden i retning af åndelig vækst.



Når vi er blevet hele i os selv, vil vi ikke længere føle os adskilt på det åndelige plan. Det kan godt være, at man stadigvæk er adskilt fra ens tvillingesjælen på det fysiske plan, men der vil "arbejdes" i retning af helhed og ikke adskillelse på det fysiske og åndelige plan.



Resultatet bliver, at det går endeligt op for en at forholdet til ens tvillingesjælen er et indre forhold, hvor man skal søge vedkommende inde i en selv. Man er evigt forbundne som yin og yang symbolet også angiver. I manden vil der være et lille spor af den kvindelige halvdel og vice versa



Når man søger indad og styrker kontakten til ens Højere Selv, mærker man at vi alle forbundne. Dette betyder, at når man kommer i tæt kontakt med ens egen sjæl, vil kontakten til ens anden halvdel og tvillingesjælen automatisk følge med på det åndelige plan.



Den indre transformation og rejsen efter helhed gør, at man begynder at mærke, at man har det hele i sig. Det er klart for en, at der er et særligt bånd til ens tvillingesjæl - og ved at søge det hele i sig selv individuelt i det indre, forstærker man kontakten til tvillingesjælen på det åndelige plan.



Til at støtte denne indre proces kan man blive ført til bøger, litteratur om netop yin og yang, det mandlige og kvindelige. Samtidigt kan man mærke, hvordan universet for at vise, at man er på rette vej, giver en synkronicitetsoplevelser, som også kan involvere ens tvillingesjæl.



En indre transformation finder sted. Man begynder at mærke vigtigheden af at finde helhed i sig selv. Helt unikt for mødet med tvillingesjælen, begynder man at stifte kendskab til den indre balance af ens mandlige og kvindelige side. Det går måske op for en, at man måske overvejende har været det ene frem for det andet - og det er nødvendigt med en balancering af disse to sider i sig selv. Mennesker, der har haft møder med tvillingsjælen og oplevelser, "afslører" ofte sig selv ved at de taler om denne indre balance mellem yin og yang i sig selv individuelt.



Denne form for "fremmedgørelse" får en til at vende blikket indad, samtidigt mærker man en tydelig forandring i ens åndelige/psykiske evner. De er blevet forbedret. De kan også være evner af anden karakter. Netop ved mødet med ens tvillingsjæl oplever man at dette menneske eller sjælshalvdel får noget mere frem af ens sande evner. Dvs er man i forvejen kreativ eller filosofisk, vil man opleve at disse sider i ens personlighed er blevet styrket og forbedret.



Man stifter kendskab til, hvad det vil sige at være adskilt, da selve adskillelsen fra ens tvillingesjæl føles som om noget af en selv mangler. Dette kan få de konsekvenser, at man mærker ensomhed på det personlige plan, da mennesker i ens omgangskreds kan have svært ved at forstå den åndelige forandring, der har fundet sted i en. Ensomheden kan også bestå i, at man føler sig ensom med andre mennesker. Føler de er fremmede, når man sammenligner med ens egen tvillingesjæl.



I mange tilfælde adskilles tvillingesjæle par fordi de nu individuelt skal til at blive dybt konfronteret med sig selv på det menneskelige og åndelige plan. I en helt del tilfælde følger en "(identitets)krise" efter mødet.



Tvillingesjælene, polariteterne, mødes på det tidspunkt i deres udvikling (fælles og individuel), hvor de skal arbejde i retning af at finde deres sande identitet og dermed det bedste i sig selv. Tiltrækningen er umiddelbar.

Onsdag, 20 Marts 2002 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af
Læs mere…

Jeg har ingen religiøs opvækst, er vokset op i et hjem, hvor man gik i kirke en gang om året, nemlig juleaften. Inden min åndelige oplevelse og møde med min tvillingesjæl havde jeg ingen åndelig overbevisning. Derfor var det en meget stor ændring, der fandt sted i mit liv, da jeg begyndte at mærke, at bag det fysiske univers, som vi ser det, er der en Guddommelig Ånd og Kærlighed.

Da jeg var opvokset i et ikke-religiøst hjem, var jeg heldig at have en "nær-tvilling", min mor, som altid har støttet mig i den proces og forvandling jeg gennemgik som følge af mødet med min tvillingesjæl.

Jeg har derfor heller aldrig læst Biblen eller andre religiøse tekster, dog kender jeg selvfølgelig, som de fleste danskere til fortællinger og myter i Biblen, og har nu dels som følge af mødet med min tvillingesjæl, men også som det jeg fornemmer som inspiration fra mine guider min egen fortolkning af det, som står i Biblen. Jeg tror, at der er masser af guldkorn i Biblen, men intet af det, der står, skal forstås bogstaveligt.

Adam & Eva symboliserer tvillingesjælene, at vi alle er født og skabt med en åndelig partner, som var den, der var med os i begyndelsen - og den vi altid vil vende tilbage til.

Eva bliver udsat for fristelse til at tage æblet. Det er slangen, der frister hende. Æblet er selve kundskaben, det at blive bevidst og Eva lokker Adam med det også. Dette medfører Faldet, udelukkelsen af Paradies, men det betyder samtidig at Adam og Eva får muligheden for at blive bevidste individer og vide det, de ellers ikke ved.

Min fornemmelse i denne sammenhæng er, at tvillingesjælene har valgt at blive fysiske, forlade "Edens Have" for at få Kundskab, for at få udbyttet af Æblet.

Jeg tror på, at det er et bevidst valg foretaget af tvillingerne i tidernes morgen. At få Kundskab er en lang proces og lader sig kun gøre, hvis man går fra at være ubevidst til at være bevidst. Man kan kun lære noget, når man ser tilbage, hvor man kommer fra og sammenligner det med, hvordan man var før. Vi kan lukke os selv ind i Paradies igen ved at blive bevidste individer, åbne op for vores naturlige åndelighed og leve i overenstemmelse med vores indre åndelige natur. Dette lader sig igen gøre ved at vi ser tilbage på, hvordan livet var før, da vi var udelukket af Paradies, sammenligner og erkender at det at leve som vi dybest set ønsker, er det samme som at genfinde vores tabte plads i Paradies.

Slangen kunne man selvfølgelig som den ofte bliver tolke seksuelt, men jeg tolker den til at være Kundalini-kraften, der går fra rod-chakraet op igennem rygsøjlen og udmunder i kosmisk bevidsthed med aktivering af Krone-chakraet. Kundalini-kraften er i mine øjne en seksuel og spirituel kraft. Ved at slangen frister Eva med æblet, kan man sige at Eva oplever slangekraften, Kundalini, til at opnå Kundskab, Æblet.

Big Bang er skabelsen af det fysiske univers, men det fysiske univers er gennemstrålet af Ånd. Det spændende er at man siger at universet til stadighed udvider som følge af Big Bang i tidernes morgen.

Jeg tror på, at Big Bang var da det fysiske univers blev skabt af den Guddommelige Ånd. Det var også det tidspunkt, da adskillelse for første gang skete og vi blev delt ned i Sjælegrupper og Sjæle.

Den endelige adskillelse af den hele sjæl ned til tvillingesjæle skete som jeg har beskrevet ovenfor som et bevidst valg gjort af disse. Jeg tror på, at tvillingesjælene selv har valgt at dele sig dels for at oplyse sig selv, få kundskab, men også for at oplyse andre samtidigt. Det går begge veje, når de oplyser sig selv, oplyser de også andre sjæle.

Onsdag, 05 Juni 2002 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Lene
Læs mere…
Uddrag af Brahmans Drøm, 1.bog 8. kapitel
EN FUGLELORT FRA HIMLEN

Jeg sad på min stamplads i dagligstuen, toppen af radiatoren, helt oppe under loftet. Her var så dejligt lunt. Jeg sad og lyttede. Min mor havde besøg af en nabokone.

Der var en eller anden berømt politiker, som jeg ikke kendte, men som de åbenbart kendte særdeles godt, som var død. Det var ikke så meget det, at han var død, der optog dem. Mere det, at han ikke kom i himlen.

For det havde han faktisk fortjent med alt det gode, som han havde udrettet. Dog var han ikke Venstremand, men alligevel. Hvordan kunne han også være så dum? Det begreb hverken min mor eller nabokonen.

I radioen havde de hørt, at han, mens han stadigvæk var i live, havde bekendt sig til sjælevandring. Jeg forstod det som noget i retning af, at han troede på spøgelser, men var
alligevel ikke helt sikker.

"Hvad er sjælevandring for noget?" indskød jeg oppe fra radiatoren.

"Det er hedenskab," f¢r det ud af nabokonen.

Min mor forklarede: "Der er nogle mennesker, som tror på noget, som de kalder for reinkarnation. Den politiker, som lige er død, var en af dem. De tror på, at vi som mennesker fødes igen og igen til det ene liv efter det andet."

Det syntes jeg nu ikke, var så slemt. Det var vel evigt liv, som de troede på?

"Nej, de kommer i Helvede," fremturede nabokonen.

Min mor forklarede: "Det betyder, at de tror ikke på kødets opstandelse..."

"... på den yderste dag!" blandede nabokonen sig.

Min mor forsøgte at bevare fatningen: "Det betyder, at de tror ikke på, at de kommer i Himlen."

"Hvor kommer de så hen?" spurgte jeg.

"Helvede," gentog nabokonen.

"Åååh, han slipper nu nok med Skærsilden," mente min mor. Hun havde dog stor respekt for den afdøde politikers levende gerninger.

"Hvad er Skærsilden for noget?" ville jeg vide.

Min mor svarede: "For at komme i Himlen, skal man tænke rene tanker. F.eks. må man ikke tro på reinkarnation. Hvis man ikke tænker rene tanker, kommer man i Skærsilden og bliver renset."

"... stegt over ilden," lød det fra nabokonen. "På hjul og stejle..." Jeg bemærkede, at hun var så ivrig, at hendes spyt landede i min mors kaffekop.

"Hvad så med ham politikeren?" spurgte jeg nysgerrigt.

Nu tog nabokonen fuldstændig over: "Nu skal han brændes og pines i 1000 år, fordi han var så dum... Hvordan kunne han også være det? Hvordan i alverden kunne han finde på at bekende sig til hedenskaben? Sådan en fornuftig mand..."

Jeg lod mig glide ned fra radiatoren og undgik behændigt både kaffekopper og ostemadder på sofabordet. Jeg løb ud på gårdspladsen for at spille fodbold.

Det der med Skærsilden lød nu ikke så rart, tænkte jeg og hamrede til min gule plastikbold, så den fik St. Fredholms røde ladeport til at knage i hængslerne.

Bolden sad lige i trekanten og var det afgørende mål i sidste sekund, som sikrede Vejle Boldklub sejren i pokalfinalen.

Men jeg havde nu også lagt mærke til, at min mor var lidt mere forsigtig i sin beskrivelse end nabokonen. Måske var det alligevel ikke så slemt? Måske var det værd at gå igennem?

Udsigten til at blive født påny til et helt nyt liv her på jorden var trods alt ikke det værste, jeg kunne forestille mig.

Hellere det end kulden, sulten og ensomheden i en lufttom kiste i et kulsort hul, hvor det eneste jeg havde at se frem til, var den yderste dag.

For det kunne godt vare længe, fornemmede jeg. Det var ikke til at vide, hvornår den indtraf.

Atter fik jeg anbragt plastikbolden helt ude ved stolpen, ladeportens yderste bræt. Atter var det et betydningsfuldt mål, som det lykkedes mig at score. Nu var det de røde djævle fra Manchester United, som blev Europamestre.

Manchester United var et fodboldhold, som havde en ganske særlig plads i mit hjerte. Det fik de den dag, da jeg sad foran radioen og hørte om ulykken i München.

På vej hjem fra en Europa Cup-kamp styrtede flyet ned, og de fleste af holdets spillere blev dræbt.

Blandt de få overlevende var den unge Bobby Charlton. Han var nu hovedperson i Manchester Uniteds forsøg på at genrejse det fodboldhold, som en gang havde været Englands pryd og stolthed og forbillede for fodbolddrenge som mig over hele Europa.

I den heroiske genopbygning var Bobby Charlton det naturlige midtpunkt. Med hjælp fra mig.

På St. Fredholms gårdsplads udlevede jeg sorgen over ulykken ved at bombardere den sagesløse ladeport med min gule plastikbold, og hvert eneste mål, jeg scorede, var en mursten til genopbygningen af mit sønderknuste ideal.

Jeg bemærkede, at jeg var i stand til at spille venstre innerwing, side om side med Bobby Charlton, og tænke kampen igennem i alle detaljer samtidig med, at min skjulte bevidsthed, min drømmeverden, i baggrunden forsøgte at forsyne mig med mulige fortolkninger af skærsildens helvedesbål og kødets opstandelse på den yderste dag.

Fodbold spillede jeg i mine tanker. Men nu slog det mig, at min drømmeverden ikke befandt sig i mine tanker, og dermed tilsyneladende ikke i min hjerne, men hvor så?

I min drømmeverden oplevede jeg en utrolig skønhed og var i stand til at forestille mig alting. Det var en evig biograf, som jeg fornemmede bagved mine tanker.

Jeg fornemmede den som et andet lag af bevidsthed. Jeg fornemmede den som en anden verden, og jeg fornemmede, at denne verden havde sin helt egen konge.

Når jeg var alene og inde i mig selv, var der fribillet på første række. Men så snart jeg blev distraheret og var nødt til at gå ud af mig selv, gled forestillingen i baggrunden, og hvis jeg mistede balancen, forsvandt den helt.

Jeg oplevede mig selv som tilskuer og elskede at kigge på og opleve denne billedrigdom fra en anden verden, som kværnede løs og var en evig, sprudlende kilde til alle mine ideer og al min kreativitet.

Jeg oplevede min drømmeverden som en spejlverden, en automatisk refleksion over mine tanker, mine følelser, de ting jeg hørte og de ting, jeg oplevede.

Jeg kunne stille spørgsmål i mine tanker, og hvis spørgsmålet var tilstrækkelig alvorligt ment, kunne jeg som regel forvente, at der fra kongen i Morgenlandet, min drømmeverden, ville komme forslag til mulige svar.

Sjældent færdige svar, oftest kun forslag til svar, en ubegrænset leg med massevis af muligheder, præsenteret som levende billeder på et stort lærred.

De voksne kaldte min drømmeverden for min livlige fantasi. Men for mig var den virkelighed, i hvert en del af min virkelighed, endda en meget vigtig del af virkeligheden, for det var her, jeg kunne gå ind og møde ham.

Ham, som jeg kun fornemmede. Ham, som jeg ikke kendte, ikke så og ikke hørte. Ham, som altid hjalp mig. Ham, som var mit ønsketræ. Ham, som var konge i Morgenlandet. Og sammen kunne vi forme resten af min virkelighed.

Lige nu var det Tottenham Hotspurs, som blev klinet op ad ladeporten og måtte lægge ryg til mit ubændige raseri over den meningsløse flyulykke i München.

Og himlen?

Himlen var i min opfattelse at sidestille med det korndrys, som min far smed ind i grisebåsen, når de skulle indfanges og køres på slagteriet.

Himlen var de voksnes lokkemad.

Hvis jeg lod være med at bande, hvis jeg lod være med at få vand i mine gummistøvler, hvis jeg sad pænt ved bordet, hvis jeg spiste op, hvis jeg gjorde, hvad de bad mig om, hvis jeg læste mine lektier...

Hvis jeg gjorde alle de ting, og hvad de ellers kunne finde på, ville jeg have en chance for at komme i Himlen.

Så Himlen forekom mig ærligt talt at være ret kedelig.

I den fjerneste mergelgrav, helt ovre ved vejen mod Brandbjerg, gjorde jeg et nyt sensationelt fund. Belært af mine tidligere erfaringer holdt jeg dog præsten udenfor og gik denne gang lidt mere stille med dørene.

Frøer og tudser, salamandre og blodsugende igler var jeg vant til, men her fandt jeg karusser, små ferskvandsfisk i massevis mellem siv, dunhammer og åkander.

Det var det eneste sted i mit univers af vandhuller, der levede karusser. Akkurat som jeg kun fandt salamandre i den dybe, bundløse dam hjemme i haven.

Hvordan var dette liv opstået? Hvordan havde karusserne fundet vej til netop denne mergelgrav, som lå totalt isoleret i det fjerneste hjørne af St. Fredholms jorder?

Hverken bæk eller å førte til mergelgraven, så på den måde kunne de ikke være kommet. Jeg kunne ikke forestille mig, at nogen skulle have sat dem ud. Hvem skulle det være, der vadede ind over St. Fredholms marker og satte karusser ud i en øde, hengemt mergelgrav?

På den anden side var fiskene vel heller ikke kommet flyvende, for det var jo ikke flyvefisk, men karusser. De kunne heller ikke have været der siden tidernes morgen, for
mergelgraven var kunstigt anlagt lang tid senere. Og hvorfor netop denne mergelgrav og ikke de andre vandhuller?

Måske var det en fugl, som havde spist en fisk og skidt et æg? En stork, måske? Jeg blev enig med mig selv om, at det måtte være forklaringen.

Tænk, hvis jeg var en af disse fisk!

Undfanget som kim i et æg et eller andet sted langt ude i verdensrummet, ædt af en stork, eller en engel på vej fra det ene solsystem til det andet, og skidt ud som en
fuglelort højt oppe over St. Fredholms flagstang.

Så ville jeg have langt hjem! Eller ville jeg? For jeg var jo blevet enig med mig selv om, at hvis jeg rejste ud i verdensrummet ombord i en raket og blev ved længe nok, ville jeg til sidst vende tilbage til mit eget udgangspunkt.

Og udgangspunktet, det vidste jeg godt, hvor var henne. Det havde jeg lært, da jeg vippede afsted på forårets ocean i min mors vaskebalje.

Udgangspunktet, det var inde i mig selv. Balancen på det farlige hav omkring mig, skulle jeg finde i mit eget bryst, og det var let nok at finde. Da jeg fandt det, kunne jeg også køre på cykel.

Så udgangspunktet tog jeg med mig, uanset hvor langt jeg rejste bort, og uanset om jeg var mit mors barn, eller om jeg var et fiskeæg i en fuglelort fra himlen.

Det at rejse hjemmefra var vel i virkeligheden det samme som at rejse hjem, og uanset hvor langt jeg rejste bort, ville jeg vel altid være hjemme?

Bare jeg kendte punktet. Punktet i mit eget bryst. Mit udgangspunkt, universets centrum.

En dag fandt jeg mine karusser snappende og gispende efter luft i vandoverfladen. En varm og trykkende sommer truede med at udslette alt liv på den yderste planet i mit univers af vandhuller, den hengemte mergelgrav.

Iltmangel truede med en økologisk katastrofe i det næsten udtørrede vandhul. Andemaden, deres næring, var blevet til grønlangkål.

Forfærdet f¢r jeg hjem. Nu måtte jeg komme fiskene til undsætning, og det skulle gå hurtigt, for de døde i bundter og skvulpede rundt i vandoverfladen og i vandkanten som små,
sorte korkpropper.

Hjemme i den tomme hestestald fandt jeg en kurv af fintmasket ståltråd, der kunne anvendes som fiskenet. Derudover udrustede jeg mig med et stykke reb og en spand med friskt vand fra dammen nede i haven.

For fulde horn og blå blink med fiskenet på nakken, reb på bagagebæreren og en spand kold vand i min højre hånd halsede jeg afsted ned ad markvejen på min cykel.

Karusserne lå tæt i vandoverfladen og gispede efter livet. Normalt var de borte som et lyn, så snart jeg nærmede mig, men i dag kunne jeg øse dem op i spanden som var de
kødboller i en hønsekødsuppe.

Hele dagen f¢r jeg afsted på min cykel i pendulfart mellem mergelgraven og kølevandsbassinet hjemme på gårdspladsen. Hundredevis af små karusser reddede livet. Jeg kunne se på fiskene, hvor befriende det var, når de blev sluppet ud i kølevandsbassinets friske, iltholdige vand.

Et øjeblik stod de stille, men så slog de et slag med halen, og straks var de afsted. Frem og tilbage, op og ned, imellem hinanden.

Til sidst var vandet i bassinet kulsort af små fisk, og jeg fik problemer med min far, da han skulle malke køerne. For han skulle bruge bassinet til afkøling af sine malkespande, indtil de næste morgen kunne sendes afsted til Jelling mejeri.

"Du kan sætte dem ned i dammen," sagde han. Ja, selvfølgelig kunne jeg det.

Det var et stort øjeblik!

Jeg følte mig som en helt pioner og lille hersker over naturen, da jeg lod de første karusser glide ud i dammens klare vand, hvor der aldrig siden tidernes morgen havde levet karusser, kun frøer og tudser, salamandre og blodsugende igler.

Jeg fulgte fiskene med øjnene, mens de spredte sig og svømmede ud mod dybets midte og forsvandt i det bundløse mørke. Men hjemme var de jo stadigvæk. Scenen havde skiftet, men livet var det samme. Punktet havde de med sig. Det sad i deres bryst.

Jeg var sikker på, at de oplevede det, som om det var en drøm. For i en drøm er det helt naturligt, at scenen pludselig skifter karakter, og der sker mærkelige og mystiske ting.

Tænk, hvis jeg var en af disse fisk!

Så ville jeg drømme, at jeg lå og gispede efter vejret og troede, at jeg skulle dø. Jeg oplevede, at alle døde omkring mig og tænkte, at dommedag nu måtte være indtruffet.

Min mor og min far, min bror og min søster, min ven og min fjende. Som livløse korkpropper flød ligene omkring mig.

Så kom der en hånd og greb ind. En hånd, som flyttede mig igennem et ukendt og fuldstændig fremmed element, som ikke var vand, men ingenting.

For hvordan skulle jeg vide, at luften var luft, når jeg som en lille fisk umuligt kunne forestille mig luften eksistere?

Jeg spurgte mig selv, om jeg var død eller levende? Jeg vidste det ikke og kunne umuligt gætte svaret. Jeg vidste kun, at jeg var der, men vidste ikke hvor.

Så vågnede jeg af min drøm, da den mystiske hånd førte mig tilbage til et kendt element. Nu genkendte jeg mig selv, men alting var fuldstændig anderledes omkring mig.

Somme tider funderede jeg over drømmen som alternativ til livet. Faktisk kunne jeg få den tanke, at tingene måske i virkeligheden forholdt sig omvendt. At drømmen var livet, og livet var drømmen. At begge dele måske var rigtige. Eller måske forkerte.

Jeg var i stand til at opfatte livet som en drøm og også det modsatte. Begge dele, såvel livet som drømmen, kunne forekomme lige virkelige eller lige uvirkelige.

Når jeg var vågen og identificerede mig med livet, var det livet, som var virkeligheden. Men når jeg sov og var i drømmen, var det drømmen, som var virkeligheden.

Og når jeg atter vågnede, blev drømmen straks uvirkelig og fjern, på trods af at den sekunder forinden havde været både virkelig og nær.

Men det slog mig, at livet og drømmen ikke kunne være virkelighed på samme tid. Enten var livet virkeligt og drømmen uvirkelig. Eller også var drømmen virkelig og livet uvirkeligt. Altid det ene eller det andet, men aldrig begge ting på samme tid.

Og dog...

Selv var jeg nærværende både det ene sted og det andet sted, og det var virkeligheden, jeg oplevede begge steder. Så jeg kunne ikke komme til andet resultat, end at jeg selv var
virkeligheden og måske den eneste virkelighed, der fandtes.

Vel at mærke, når jeg definerede mig selv som den, der iagttog og oplevede livet og drømmen, og ikke som den, der handlede og var til stede i livet og drømmen.

"Jamen", indvendte jeg, "Livet må da være virkeligheden."

Her stod jeg og havde netop frelst i hundredevis af dødsdømte karusser. Over mig skinnede solen, og i stalden var far i færd med at malke.

Det var vel kendsgerninger, som ikke kunne bortforklares. Så det måtte vel være virkeligheden? Ja, det måtte jeg give mig selv ret i.

Og dog...

For da jeg vippede afsted på forårets ocean i min mors vaskebalje, var både verdenshavet, vaskebaljen og olivenbladet i Hans Jacobsens tjørnehæk også kendsgerninger, som ikke kunne bortforklares, for de var virkeligheden.

Da jeg sad på gårdspladsen sammen med Frede, og han pegede på fuldmånen og sagde, at der kom vi mennesker aldrig op, for det var det eneste, som var helt sikkert i denne verden, var både Frede, stråtaget og fuldmånen også kendsgerninger, som ikke kunne bortforklares, for de var virkeligheden.

Og da jeg sad i hæderssædet, præstens plysstol, med møgbeskidte knæ og troede, at jeg havde opdaget det største af det største, var både præsten, plysstolen og den firbenede fisk også kendsgerninger, som ikke kunne bortforklares, for de var virkeligheden.

Men når jeg nu sad ved kanten af den bundløse dam og spejdede efter fiskene, som havde spredt sig og var forsvundet i det mørke dyb, som om de aldrig havde eksisteret, og tænkte tilbage på vaskebaljen, fuldmånen og den firbenede fisk, havde jeg kun min erindring tilbage.

Og min erindring havde fuldstændig drømmens flygtige karakter!

Og på samme måde i morgen, når jeg igen ville sidde ved min træpult i skolen og tænke tilbage på mergelgraven, grønlangkålen og de lidende fisk. Kun min erindring ville være tilbage, og min erindring var fuldstændig som en drøm, så hvad var forskellen?

Måske var der ingen forskel. Måske var det at leve livet blot en anden måde at drømme på?

Og det at drømme blot en anden måde at leve livet på?

Af Alex Kristensen

Søndag, 03 Marts 2002 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Axel Kristensen "(afdød)"
Læs mere…
I auraens iboende sjælstruktur ligger kimen til alle åndelige oplevelser. Åndelige oplevelser fremkommer, når felter i hjernen bliver aktiveret gennem lysindstrømning.

Når mennesker indstiller sindet på stilhed, går hjernens svingninger ind i lavere felter af energi strukturer, og derved svinger neuronerne i hjernen på en lavere frekvens. Atomerne i hjernestrukturen drejer langsommere i takt med, at hjerne svingningerne kommer mere og mere i ro. Når hjernen er indstillet på sin laveste modtagende frekvens, vil hjernen begynde at respondere på partikellyset i auraen.

Hvordan hjernen bliver reaktiveret til iboende visdom gennem partikellyset sker via den guidende persons mulighed for at respondere på sit eget iboende atomare partikellys, som stammer fra en af de stjerne konstellationer, hvor det enkelte menneske har levet i en given cyklus, der kan strække sig over mange inkarnationer.

Når et menneske mediterer, kan det - alt efter hvorledes det selv er i stand til at lade den fotografiske hjerne komme i stilhed - blive i stand til at aflæse sin hukommelse i sit eget partikellys. Det vil sige, at når personen mediterer, og hjernens fotografiske kamre er helt i ro, kan hjernen begynde at respondere på et højere stade af lys og derigennem modtage informationer fra oprindelser, som fører tilbage til tidligere erfaringsdannelser, som det enkelte menneske har gjort gennem sine mange liv og sine mange erfaringsdannelser igennem de mange cyklusser i hele det enkelte menneskes livscyklus.

Responsen foregår gennem det aktive atomare lys, som findes overalt i kosmos. Den menneskelige hjerne kan respondere på de enkelte stjerner, planeter og måner overalt i kosmos.

Hvilke stjerner, sole og måner det enkelte menneske kan respondere på, afhænger af hvilket lys de har iboende i auraens sjælslys. Sjælslysets aura indeholder lyspartikler fra forskellige fjerne stjerner og galakser, hvor mennesket har været inkarneret i tidligere livscyklusser.

Hvis man for eksempel guider en meditation til planeten Sirius, er det ikke sikkert, at alle i en gruppe vil ramme informationerne fra Sirius og dermed modtage information fra denne planet.

Hvis personen aldrig har været inkarneret på Sirius, kan dette ikke ske, da spektret af lys fra Sirius aldrig kan nå denne persons hjerne.

Når man leder en sådan meditation vil man opleve, at nogle personer i en gruppe vil få oplevelser fra Sirius, og de vil levende kunne fortælle meget udførligt, hvad det er, de kan se fra denne planet. De kan møde personer fra planeten, og man kan ikke vide præcis om de personer, de ser i meditationen, er nulevende på planeten, eller om de eksisterer på planeten Sirius på nuværende tidspunkt.

På denne åndelige, guidede rejse kan andre i en meditationsgruppe måske ikke nå Sirius, fordi de aldrig har været inkarneret der. Men idet de på samme måde som de andre i gruppen har fået den fotografiske hjernehalvdel stillet i bero, vil de også respondere på lysindstrømning fra kosmos. De vil måske havne på andre planeter, møde andre skikkelser, væsener, landskaber eller noget helt andet.

Altså vil de modtage lige nøjagtigt det, der allerede er iboende i deres atomare elektromagnetiske lys felt, også kaldet auraens atomare sjælsstruktur.

Man kan sige, at det enkelte menneske er eller vil blive i stand til at aflæse alt, hvad der er hændt dem i nuværende og tidligere liv igennem dette spektrum af lys. Det vil sige, at der gennem hjernens stilhed og ved at få atomerne til at sagtne svingningsgraden vil være fikspunkter i hjernen, der bliver aktiveret, og man kobles på et ganske bestemt lys univers, som findes i kosmos.

Da universets subatomare felt hele tiden forandres, vil der altid være universer, vi ikke kan komme i kontakt med, selv om vi har været født igennem mange liv på disse stjerner, planeter eller måner.

Det er dette, vi kalder, at nogle lever i slørenes verden. Derfor kan de ikke komme synligt i kontakt med deres hjemunivers, og dette kan give megen frustration for det enkelte menneske.

Altså lige meget hvor meget de mediterer, kan hjernen ikke respondere på lyset fra deres hjemunivers, fordi det rent faktisk ikke eksisterer på denne frekvens længere.

Man kan forstille sig, at hjernen på nogle måder fungerer som en radar, og at denne radar søger mod universets mange kroge og afkroge og derved prøver at ramme nogen eller noget, den kan respondere på.

Nogle kan så ramme eller modtage, og andre kan ikke. Det kunne være, at det kun er fra jordens tunge magnetiske felt, at disse mennesker ikke kan respondere på det atomare lysfelt i kosmos.

Hvis vi forestiller os et menneske, der ikke kan komme i kontakt med et af sine hjemmeuniverser gennem meditation, kunne man godt forestille sig, at det kunne lade sig gøre, hvis de for eksempel rejser ud i rummet. For så snart menneskene forlader jorden, kommer hele kroppen og cellerne op i helt andre svingningsgrader.

Af Merete Gundersen

Når et menneske forlader jordens magnetfelt, bliver hjernen i stand i langt højre grad at respondere på lys og lystilførsel.

Mandag, 21 April 2003 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Merete Gundersen
Læs mere…

Delt inkarnation



Jeg har netop besluttet mig at skrive om et emne som virkelig kan dele vandende. Et emne som er hverdag for mig, dog stadig for andre kan lyde helt vildt og mystisk



Emnet er delt inkarnation! Et fænomen som ikke foregår hyppigt men som for mig er helt normalt og dagligdags, da 75 % af dem der kommer til mig, er i netop denne situation.



Hvad er en delt inkarnation?



Det sker at mere end én sjæl inkarnerer i samme krop. Det kan der være flere grunde til, grundene ses dog altid helt tydeligt når jeg læser en sjæls akashiske journaler. Oftest er der tale om en lysarbejdende sjæl, der har mistet sine beskyttelses sfærer og i et tidligere liv har fået skabt betydelige forviklinger med en anden sjæl. Forviklinger som er blokerende og binder disse to sjæle sammen.
Det er ikke unormalt at vi er bundet med andre sjæle på forskellige ufordelagtige måder, uden at vi også er inkarneret i samme krop. Der kan dog være særlige tilfælde hvor to sjæle har lige de forudsætninger, der gør at en delt inkarnation har, kunne komme til at finde sted, mod begge sjæles højeste vej og formål.
Jeg finder oftest en delt inkarnation værende delt mellem en lysarbejdende sjæl og en ikke-lysarbejdende sjæl.



Hvordan opleves en delt inkarnation?



Langt de fleste der kommer til mig med en delt inkarnation, finder det ikke engang særlig mystisk eller chokerende at høre om det, som en beskrivelse af deres situation. De fleste finder det dybt forløsende, endelig at finde forklaringen på den indre splittelse de hele livet har måttet døje med og ikke har følt at de kunne stille noget op over for, uanset hvor hårdt de har arbejdet på deres egen personlige udvikling.
De oplever det som om at en del af dem modarbejder alle positive tiltag. De beskæftiger sig med negativitet på forskellige måder over for sig selv og andre, selvom det slet ikke er det de ønsker. Nogle beskriver at de har to sider som har 2 vidt forskellige dagsordner, søger forskellige uddannelser og hobbyer.
Det er ikke unormalt at de allerede har taget 3-4 uddannelser i vidt forskellige retninger og stadig ikke har en fornemmelse af hvem de selv er og hvad de egentlig ønsker i livet.



At dele sin inkarnation med en ikke-lysarbejdende sjæl er mildest talt frustrerende og en magtesløs oplevelse. En ikke lysarbejdende sjæl lever af at skabe negativitet for sig selv og sine omgivelser. Det kan se forskelligt ud. Det kan være helt tydeligt med drama, stofmisbrug og/eller selvmedlidenheds ture eller gennem mere subtile og ubevidste former for manipulation og egoisme.



Dette er udfordringer vi alle kan have og de er på ingen måde et entydigt bevis på at en delt inkarnation finder sted. Det nævnte er blot et generaliseret billede af hvorledes det kan udmønte sig.
Dog vil en person med delt inkarnation tit mærke en dyb genkendelse sidestillet med fornemmelsen af denne indre dobbelthed, som for mange er helt tydelig, når de sammenligner sig med deres omgivelser.



Hvad så?



I de akashiske arkiver kan man registrere de blokeringer der var årsag til den delte inkarnation, for derefter at bede det højeste om at fjerne disse blokeringer. Dette gøres øjeblikkelig og den delte inkarnation ophører ofte allerede efter et par uger - vel og mærket hvis personen ønsker det og hvis det er i deres højeste vej og formål.



Jeg skriver denne artikel til de mennesker som ved at dette kunne være dem, eller har en mistanke. Jeg har på sjæleplan valgt at støtte mennesker i lige denne situation, hvorfor 75 % af de mennesker der kommer til mig, har netop denne udfordring. Også selvom jeg aldrig har fortalt nogen at jeg arbejder med delte inkarnationer, eller med min dagligdags bevidsthed har besluttet mig for at det var det jeg ville lave.
Helt ærligt, så gjorde det mig lidt nervøs i starten at fortælle folk, at de delte inkarnation med en anden sjæl. Men det var kun indtil jeg opdagede at dette var en helt naturlig forklaring for de fleste.



I lys, kærlighed og tillid



Akashic reader Anneli Lindeborgh



www.bricksite.com/soulhealing

Onsdag, 28 Oktober 2009 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Anneli Lindeborgh
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer