Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Spirituelt
Spirituelt

Spirituelt (235)

 Kanalisering for alle 23.08.11
 
Observerer du forandringerne, som foregår i dit nærvær?
Der sker så mange forunderlige/vidunderlige forandringer i dit og andres liv.
Men husker I at observere dem, og husker I at værdsætte dem?
 
Mandag, 22 August 2011 23:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…
Kanalisering for alle 18.06.11
 
Hvem er du?
Hvor er du på vej hen?
I hvilken retning ligger dit nye virke?
 
Fredag, 17 Juni 2011 23:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…
Kanalisering for alle 13.06.11
 
En ny tid er på vej, du mærker det tydeligt, og du både ængstes og glæder dig!
Du har intet at være bange for, du vil flyde problemfrit med den ny tid, og en mængde nye muligheder vil tilflyde dig.
Du vil trives, og du vil udvikles!
 
Søndag, 12 Juni 2011 23:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…

Er du en stjernerejsende sjæl?

 

Sjælen er et udtryk af det guddommelige princip. Sjælen er et redskab som det guddommelige princip bruger for at erfare sig selv som …......guddommelig og skaber. Sjælene er unikke og ingen sjæl er skabt nøjagtigt magen til en anden sjæl. Du er unik. Du er inkarneret på Jorden for at udtrykke DIN sjæls specielle gaver og talenter. Du er kommet her på Jorden for at udtrykke den du VIRKELIG er og LEVE DEN DU ER! Men ved du hvem du er? Kender du dig selv og netop dine gaver og talenter? Er du måske en stjernerejsende sjæl?

 

Hvis du føler:

- at du er anderledes end de fleste

- at du ikke rigtigt hører til noget sted.

- at du har specielle evner, som du ikke kan få til at virke.

- en frustration over at manifestationsprocessen tager tid

- en enorm retfærdighedssans

 

Hvis du er:

- Spirituelt interesseret

- Meget intuitiv

- meget intelligent (IQ højere end 120)

- interesseret i UFO'er og intergalaktiske begivenheder

- super-sensitiv både mht. mennesker men også mht. hvad du spiser

 

Hvis du har:

- viden om hvad der sker, inden det sker

- telepatiske evner

- specielle evner f. eks. Foretager astralrejser, taler med afdøde, telepatiske, telekinetiske evner, kan ”tale” med dyr, planter og krystaller.

- meget livagtige drømme.

- hvis du har let ved at gennemskue andre og ved hvis de lyver eller har skjulte dagsordener.

 

Hvis du bare kan svare ja til nogle få af tingene på denne liste, så er du sandsynligvis en stjernerejsende sjæl. Du har sikkert allerede en god fornemmelse om det.

 

Ca 2% af Jordens nuværende befolkning er det man kan kalde stjernerejsende sjæle. Der findes mange forskellige grupper som hver især har deres egne kendetegn. Nogle af de mest kendte og omtalte stjernerejsende i gennem de sidste 20 år, er indigo- og krystal-mennesker. De har kun inkarneret på Jorden i ganske få år, hvis man sammenligner med andre stjernerejsende fra f. eks. Sirius, Orion eller fra Plejaderne. Dem vi kalder indigo og krystalmennesker er kun en lille gruppe. Og eftersom det er nyt for mange af dem at inkarnere på Jorden, er det ofte børn (og unge voksne) der tilhører denne gruppe. De er generelt meget sensitive og har meget svært ved at kende reglerne i vores samfund, da deres egen hjemplanet er meget anderledes end Jorden og de som sjælegruppe ikke har så meget erfaring med jordiske forhold. Der er rigtig mange forskellige sjælegrupper der inkarnerer på Jorden og heraf er ca. 20 – 30 grupper kendte. Disse grupper har inkarneret på Jorden siden bevidstheden tog sin begyndelse på planeten. Mange af disse grupper har en omfattende sjæleviden om eksperimentets opsætning, om hvordan bevidsthed udvikler sig, og om spirituel udvikling generelt. Rigtig mange af disse gamle stjernerejsende sjælegrupper har meget viden om Lemurien og Atlantis, og kender til mange teknikker fra disse gamle samfund. Disse teknikker genopstår og bliver husket igen nu, fordi det er tid til at heale gamle sår og sorger. Derfor er der så mange der kanaliserer ”nye” teknikker ned. Jorden og menneskeheden trænger til at blive healet, så der kan blive plads til alt det nye der sker. Det er nu tid til at sjælene skal blomstre.

 

Det som alle de stjernerejsende grupper har tilfælles, er en indre viden om det guddommelige regelsæt (etiske regler; hvordan kan jeg udtrykke min guddommelighed for det højeste gode). De har en stor indre viden om hvordan spirituelle samfund fungerer andre steder i universet og på planeter hvor bevidstheden er noget højere i frekvens end den er her på Jorden.

De guddommelige love bliver ikke på nuværende tidspunkt fulgt her på Jorden, hvor menneskeheden generelt set stadig ikke har forstået, at de selv skaber den virkelighed de har, og hvor det i høj grad, stadig er det moralske regelsæt der hersker (moralske regler; hvad vil andre tænke, og hvad siger andre at jeg skal gøre).

 

Er det vigtigt at vide hvor man kommer fra?

For nogle vil det være vigtigt at vide, fordi de på den måde får bekræftet deres længsel efter stjernerne. For andre er det ligegyldigt. Generelt for alle sjæle, kan man sige, at i den nye tid, hvor der virkelig kommer fokus på de enkelte sjæle og de kvaliteter de bringer til Jorden, så vil det være et utroligt godt værktøj til at kende sig selv og vide hvad det er for nogle kvaliteter man mestrer på sjælsplan. På den måde bliver det muligt bevidst, at bringe disse gaver til Jorden og manifestere dem i den fysiske verden. Den sjælegruppe du tilhører, er også med til at definere det blueprint din sjæl har og dermed din personlighed. Med andre ord: Hvad er dit formål med at inkarnere på Jorden?

 

- Kom du for at bringe visioner om en bedre verden?

- Kom du for at genoprette alle de fejlkoder der er kommet i eksperimentet?

- Kom du for at heale mennesker og Jorden?

- Kom du for at stå for den tekniske udvikling af spiritualiteten?

- Kom du for at bygge det nye spirituelle samfund efter 2012?

- Kom du for at undervise?

- Kom du for at samarbejde med andre grupper for at få opstigningen af Jorden til at lykkedes?

- Kom du for at medvirke til udbredelse af den guddommelige sandhed, at vi alle er en?

- Er du en engel?

- Er du observatør for et af de Galaktiske råd?

- Kom du for at vise at alle kan manifestere deres eget liv, nøjagtigt som de vil have det?

 

Eller var der en helt anden årsag til at du valgte at inkarnere på Jorden?

 

Hvorfor inkarnerer stjernerejsende på Jorden?

Jorden er en unik udviklingsmulighed for sjælen, da man her på Jorden, som et af de eneste steder i universet, arbejder med kronologisk tid. Det betyder at manifestationsprocessen kan opleves og sjælen får lov at opleve sig selv som guddommelig skaber og eksperimentere med alle erfaringer både de positive og de negative. På Jorden har vi også det frie valg og dette betyder en unik mulighed for at udforske dualiteten. Sjæle står i kø for at inkarnere på Jorden og specielt i denne tidsepoke, hvor der er frit valg på alle hylder, og hvor vi har muligheden for at opleve et dimensionsskift, imens vi er i en fysisk krop.

Jorden har som planetarisk bevidsthed valgt at stige til 5. dimension og det kræver at en nøglemasse af bevidsthed hjælper Jorden. Dette er primært de stjernerejsende sjæle, da deres sjælsvibrationsniveau allerede befinder sig i 5. på vej til 6. dimension, og nogle er endda på vej til 7. dimension. Stjernerejsende bliver ofte frustrerede over at ting tager tid, i den fysiske dimension, specielt hvis de er ude af synkronicitet mellem deres krop og sjæl. Dette sker ofte hvis man prøver at passe ind i de rammer der er i det eksisterende samfund. Rigtig mange stjernerejsende sjæle har en tildens til at underspille den de virkelig er, og på den måde er de kæmper, der prøver at krybe ned i et pygmæ-kostume. Det passer ikke rigtigt sammen og giver enorme mængder af stress. I min verden er sygdom altid et udtryk for mislyd mellem krop og sjæl.

 

Sjælen har valgt at inkarnere på Jorden for at udvikle sig gennem erfaringer. Disse erfaringer skabes i samarbejde med andre sjæle og sjælegrupper. Derfor er det også en del af din udvikling at samarbejde med andre personer, enten som ligeværdig ”legekammerat” eller som mentor, hvor du viser vejen for andre, der ønsker at udvikle sig.

 

Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om netop din sjælgruppe og om hvorfor DU har valgt at inkarnere i denne tid, så er det muligt at få lagt en sjæleprofil. En sjæleprofil er en læsning i Akashic Records, som beskriver hvilken sjælegruppe du tilhører, hvilken ærkeengel du har trænet med og hvilke områder som din sjæl er specialist i, hvilke specielle evner du har og hvordan du kan bruge dem i praksis. I profilen, bliver der også set på hvilke problemstillinger der holder dig tilbage fra at leve det liv du er skabt til.

 

Tiden er inde NU! Den nye tid er NU! Lev dit liv så DIN sjæl synger!

 

Jeg er Viviane Aslaug Divine. Jeg er spirituel rådgiver og læser i Akashic Records. Jeg arbejder som mentor og katalysator for at hjælpe folk med at overvinde de forhindringer de har, for at deres sjæl kan synge. Jeg er også healer og opgraderer den fysiske krop til den nye tid (teknikken hedder vitamorphic ~ livsforvandling), så sjæl og krop stemmer og kan synge sammen. Se mere om sjæleprofiler på http://www.divinesoul.dk

Det gælder ikke om at få alle med, men om at få dig selv med. Alt kan heales, hvis du tør!

Lørdag, 08 Oktober 2011 10:18
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Viviane Aslaug Divine
Læs mere…

Dr. Michael Newton er pioneren indenfor Life Between Lives Terapien
Han har brugt næsten 40 år som hypnoterapeut til at udforske livet mellem livene tilstanden,
Han har opbygget et billede af den åndelige verden gennem sit arbejde
med over 7000 klienter.

Dr.Newton koncentrerer sig nu ,via The Newton Institute ,
om træning af kvalificerede hypnoterapeuter over hele verden.
Netværket af trænede certificerede terapeuter specialiceret i Life Between Lives
arbejdet er hurtigt voksende.

Bestseller bøgerne’’Sjælerejser’’ og ’’Sjæleskæbner’’ beskriver i detaljer
hans spændende arbejde og er fascinerende læsning.
Mange klienter beskriver deres fantastiske rejse på besøg i deres sjæls hjem.
De fortæller om deres møde med deres personlige guide og sjælegruppe og
beskriver områder de kan vælge at besøge for at lære mere om og få en bedre
forståelse af deres sjæls udvikling og fremskridt.

Dr. Newton beskriver detaljeret hvordan sjæle kan tage til specielle steder af healing
for at gendanne energi mellem inkarnationer og hvordan de kan møde
flere guider for råd og assistance.
Han beskriver hvordan sjæle kan besøge et bibliotek af læring og møde
den sjælegruppe de arbejder med i livene mellem livene og jævnligt inkarnerer med,
for hjælpe hinanden med at udvilkle sig.
Klienter kan også finde ud af hvordan og hvorfor de har valgt en måske ukomfortabel
eller speciel krop i menneskelivet.
Tråden der væves gennem disse oplevelser er, at der er en kærlig accept og en ikke dømmende visdom i livet mellem livene.
Dette er måske det vigtigste bevis for sjæle der vælger at besøge deres
personlige “Råd ” af vise væsener for at få en evaluering af deres fremskridt i nuværende og tidligere liv.
Dem der besøger ’’Rådet’’ finder altid ud af at spørgsmål bliver besvaret
og vejledning bliver givet helt uden fordømmelse og altid med uforbeholden kærlighed.

Denne terapi har potentiale nok til at give klienter et energifyldt og positivt skub i livet.

En LBL terapeut tager sig tid til at guide klienten ind i en dyb behagelig
afslappet trancetilstand til genoplevelsen af den meget meningsfyldte sjælerejse.
Forarbejdet er specielt ved hver enkelt klient og det kan tage lidt tid før terapeuten
føler at klienten er parat.
Som ved al hypnoterapi er denne session også baseret på samarbejde mellem klient og terapeut.

Hvert menneske har en unik rejse af læring og undersøgelse.
LBL terapi kan berige og hjælpe i den proces.

 
Fredag, 09 September 2011 06:51
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af MonaLindell
Læs mere…

Da jeg i sommeren 2003 hørte om Den Gyldne By, i forbindelse med et fremtidigt byggeprojekt, fik jeg en stor lyst til at male byen, jeg følte simpelthen, at jeg "kendte" den.
 
Mens jeg en dag sad og malede byen, fik jeg kontakt med en rummand, som gav mig nogle meget fine beskeder. Han fortalte, at byen allerede eksisterer på den anden side, og at den planlagte her på jorden, er en "afspejling" af den allerede eksisterende, samt at deres plan om en Gylden By, er en impuls givet af dem, som en del af den store plan.
 
Jeg var slet ikke i tvivl om, hvordan byen på den anden side så ud, og jeg malede en stor rund kuppel-bygning i midten, omkranset af små gyldne kuppelbygninger. Gyldent og lysende. Jeg lagde dog oplevelsen fra mig.
 
Der gik nu nogle uger, indtil jeg en dag skulle have en regression af min kæreste.
Jeg havde nogle bestemte temaer, som vi var inde på, men inden jeg kom tilbage til det liv, som relaterede til problemstillingerne, kom der to store smukke engle, og tog mig med op i himlen. Det var Gabriel og Rafael, og de tog mig med ud på den smukkeste og mest fantastiske oplevelse.
 
Rejsen til Byen:
Vi flyver op til Den Gyldne By, som jeg føler jeg bare kender godt.
Byen er gylden og skabt af runde kuppelformede huse, små kuppel- formede rum omkranser et større, præcis som jeg havde malet få uger før, og det undrer mig slet ikke, tingene falder ligesom på plads for mig.
De vil vise mig noget dernede, og sammen flyver vi ind i byen.
Nu kommer vi ind i et stort rum, det er midten af bygningen, det store kuppelrum.
Der er et gyldent lys alle vegne, som var byen lavet af æterisk, lysende guld. Den vibrerer og er i en løs flydende form ligesom, vibrerende og æterisk.
 
I midten af rummet står en fontæne. Den smukkeste fontæne man kan forestille sig, enkel og lysende, og i midten er der en gylden gral, hvori der løber det reneste og smukkeste æteriske, lysende vand igennem.
Der er helt lyst overalt, og der er den mest fantastiske energi.
 
Jeg får at vide, at Fontænen symboliserer Livskilden, det evige lys, Guds lys, det evige liv. Jeg er fuldstændig rørt og overvældet, det er så smukt! Så sandt, så sandt føles det!
Bag ved er der små mindre kupler, ja hele vejen rundt om det store kuppelrum, og hvert af disse rum, er sjælens rum. Alle som hører til her, har et sjæls- rum i byen, og de symboliserer vores sjælsstemning, lige her og nu.
 
Englene trækker mig hen til mit rum, hvor de viser mig, hvordan der ser ud lige nu. Der er helt mørkt, og jeg får en følelse af opgivelse, og der er umiddelbart ikke særlig rart. Jeg mærker, at det er en midlertidig stemning, som en mørk tåge der fylder rummet. Englene viser hvordan jeg kan gå ind og rense mit sjæls- rum. Den ene viser mig, at jeg kan sætte mig ned og bede om lyset igen, og den anden stiller sig bagved med hænderne strakt ud til siderne, som et gyldent kors, og tager imod Guds kærlighed. Imens dette foregår, ser jeg hvordan mørket bliver afløst af lys og glæde igen, med start nede fra gulvet og opefter.
(Som når tåge letter.)
De viser mig, at jeg skal puste på det mørke, der nu kun sidder i loftet, samtidig med at jeg tager Guds lys ind i mit kronechakra og lukker op, så forsvinder mørket!!
De siger også, at jeg skal tro på mirakler!
 
Vi flyver nu ud over byen, englene og jeg, og jeg bliver ligesom renset i lyset af byen. Jeg ser, at der er mange af disse store kuppel- rum, med små omkring, virkelig mange, i sandhed en gylden by.
 
Jeg er nu henne ved fontænen igen, og går op i den, op i den gyldne gral der er, og lader det æteriske, lysende vand strømme op igennem mig. Jeg kan ikke se englene mere og bliver lidt ked af det, men de siger til mig:
 "Elsk englene inde i dig selv, elsk dig selv som du elsker englene,
du er en engel på jorden, som skal i gang med din store opgave nu."
De siger også noget, om den smerte jeg oplever, at det er en vej til lyset.
 "luk dig op, og bed om hjælp."
 
Jeg forlader fontænen og går ud i byen. Inde i midten af byen, er der en stor gylden stråle, en søjle af Guds lys. Jeg går ind i midten af søjlen og bliver løftet, belivet og opladet på smukkeste vis. Jeg får lyst til, at spørge om min kæreste vil med derind, og det vil han gerne. Vi danser rundt og føler os lykkelige og frie......
Imens er der en masse mennesker, som er samlet rundt omkring os, deriblandt flere mennesker som jeg kender her på jorden, og som betyder utrolig meget for mig. Det er som om, det er vores "familie", der vi kommer fra, et sted vi kender så godt.
 
Jeg ser en meget smuk pige i kredsen, som jeg er meget draget af, og jeg taler lidt med hende, det er telepatisk vi taler sammen. Hun hedder "Ellisar" eller noget lignende. Hun siger til mig, at hun er mig på den anden side, og det føltes helt naturligt og selvfølgeligt.
De puffer nu min kæreste og mig ind i midten af lyskilden, og rækker armene op i luften, som om de sender os godt af sted, op i luften og væk fra byen.
Vi flyver væk, og ser byen oppefra, det er meget, meget smukt det hele!
Efter denne rejse er jeg fuldstændig opfyldt af kærlighed, og føler en sådan indre ro og tillid til, at alt det jeg går igennem, er helt som det skal være. Jeg mærker, at de er der for at hjælpe mig, hvis jeg blot åbner op og beder om hjælpen. Jeg har grædt utrolig meget under hele rejsen, simpelthen af at mærke den fantastiske rene og lyse kærlighed der er til stede, det var bare så stort og smukt!                             
                                            
                                                                  Af Mariah Nielsen  - De Gyldne Kilde.
 
Søndag, 02 November 2003 23:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Mariah Nielsen
Læs mere…
GLÆDEN
 
Af og til glemmer jeg den. Nogle gange i lang tid af gangen, selv om den er helt enkel og dog meget, meget vigtig. I går blev jeg gudskelov mindet om den igen… Glæden. Jeg måtte grave lidt, før jeg fandt den, men nu er den her igen – Glæden - og nu vil jeg dyrke den lidt igen. Vande den, som en glemt blomst, pille de visne blade af og give den frisk jord og gødning og se den gro.
 
Vi skal huske at være glade for de små og store ting i livet. Familien, børnene, tegningerne, de forærer os, rosenbusken, som blomstrer så smukt, jobbet, helbredet og 1000 andre ting, men der er én ting, jeg nogen gange glemmer at være glad for: Mig selv.
 
En tegnelærer sagde engang til mig (lidt utålmodigt): ”En form defineres ikke kun af konturerne, men mere af skygger og lysflader – tegn det!” På samme måde defineres jeg heller ikke af det, som omgiver mig: job, familie, hjem, men i højere grad af de skygger og lysflader, som er mig – dels skabt af mine oplevelser, mine handlinger osv., men også dét, der var der, før jeg begyndte at opleve: Grundessensen af mig.
 
Jeg vil huske at være glad – glad for mig selv. Ikke være selvglad, men bare helt enkelt være glad for mig. For at være mig – hele mig. Ikke kun at være glad for det, jeg gør eller oplever eller har, men for at være mig, med summen af alt det, jeg har gjort, har oplevet og har haft.
 
Jeg ER glad for alt det, jeg indeholder og er. Glad for at være nået her til – her ind til mig. Glad for at være… mig.
 
Er du glad for dig?
 
 
Torsdag, 25 August 2011 08:42
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Anne Mette Kierkegaard Hansen
Læs mere…
Kanalisering for alle 06.07.11
 
Hvor var du i går, hvad havde betydning for dig i går, hvilken fremgangsmåde brugte du i går?
Virkede det?
I dag vil det ikke virke, netop fordi alting forandres, ligesom du!
Tirsdag, 05 Juli 2011 23:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…
 
Healing er mange ting. Det kan være en god samtale, at finde brugbar information, at møde genkendelse i et teaterstykke, lytte til et musikstykke eller høre børn le.
 
Målrettet healing er en måde at støtte hinanden og tillade at lukke mere opløftende energi ind i vores system så gamle følelses- og tankemønstre kan forvitre og måske endda forsvinde. 
Hjertehealing? Er det nu ikke bare en sød betegnelse for endnu en healings-teknik? 
Nej det er det så afgjort ikke! Hjertehealing meget meget mere end målrettet healing. Det er en dybdegående vej i spirituel udvikling. En måde at komme nærmere sin egen spirituelle kerne, sin sjæl og livsopgave. Hjertehealing er at investere sig selv og sit liv i at gå Hjertets udviklingsvej.
 
Hvad vil det sige? 
At gå hjertets vej er at gå dybt i sig selv – se på sine mønstre, evner og potentialer. 
At uddybe sit hjerte og hjertets muligheder for at blive mere og mere det lys, vi inderst inde er og ankommer til jorden med. 
At få kontakt med sjælen – vores højere selv og tillade dette skinne igennem alt hvad vi foretager os.  
At blive i stand til føle mere og mere indre glæde og ro samt 
at give mere og mere af alt dette videre til vore omgivelser.
 
Hjertets vej er hjertets visdom
Vejen går som navnet siger gennem hjertet hvilket er essentielt for menneskehedens udvikling lige nu. Hverken for den enkelte eller for menneskeheden er Hjertets vej enkel, for at komme i kontakt med sit hjerte, indebærer at kontakte de traumer der siden menneskehedens barndom har fået os til at lukke hjertet til – beskytte os mod smerte. Oplevelserne af ikke at blive mødt og forstået, at blive svigtet, at miste, føle håbløshed, opgivenhed, ensomhed og sorg . Når vi nu igen vil lukke op – være åbne og i umiddelbar kontakt – røres de sår vi nænsomt eller vredt har lukket til. Og tiden er inde for at rense og forløse. Livet og tiden kan heale sårene -  Hjertehealing kan speede healingen, indsigterne og forståelserne op.
 
Gaven ved at åbne op og bearbejde sårene er, at der kommer så stor frihed fra gammel angst og seperatisme, at vi bliver i stand til at møde hinanden langt mere åbent og uforbeholdent og på den måde bane vej for dybere kærlighed i vores daglige liv. Glæden bliver ganske uden årsag – den er underliggende alle oplevelser og de kriser vi stadig måtte opleve og gå igennem, bearbejdes på langt kortere tid og med langt større forståelse for nødvendigheden af dem. 
 
Hjertets Vej
I begyndelsen var ordet og på vores udviklingsvej, starter vi med at bruge ordet kærlighed – men ved måske ikke helt hvad ordet virkelig kan rumme. Eksempelvis trækker vi ofte vores kærlighed tilbage når vi ikke modtager hvad vi forventer – eller når andre sårer os. Da smækker vi hjertets åbne døre i og vi vender os væk. Efterhånden opdager vi værdien/evnen til at elske på trods af at vi er sårede. Selv om vi ikke er sammen som par kan vi elske hinanden. Især børnene lærer os dette, at selv om de ikke altid gør som forventet så elsker vi alligevel. Vi har uddybet vores kærlighedsevne.
 
Større helheder som vores arbejdsplads, eller vores kommune kan blive målet for vores hjertes engagement. At arbejde for en sag og brænde for at gøre noget for andre. At gøre en forskel, er mange menneskers drivende kraft i verden i dag. Selv om engagementet kan være iblandet lidt solar plexus –selviskhed er energien bag engagementet ofte et stort ønske om at hjælpe og støtte sine medmennesker. Evnen til at rumme, favne og give udenfor den lille familie er uddybet.
 
Sten på vejen
Tomhed, ensomhed, smerte uden årsag, tab af intellekt og personlig vilje er nogen af de vilkår hjertemennesker møder på vejen før vi finder vores hjertes engagement. Når vi ikke mere kan forme vort liv, få vores vilje, manipulere med bekræftelser, få ting til at lykkes, så kan tiden være inde for at gå dybere i hjertet. 
 
Tomheden opstår når vi er mætte af materialisme og personlighedens kampe. F.eks. når vi har alt vi ønsker os og tænker: der må da være noget mere – der må da være mere end dette? Det liv vi har skabt og måske endda har stor succes med, bliver tomt og uden liv. Da begynder vi at søge dybere efter mere mening, mere glæde og mere liv. Hjertet bliver vejviser – det skal føles rigtigt det vi gør, ”hjertet skal være med” – ”det skal komme fra hjertet”, er nogen af de sætninger vi bruger. Vi lærer at leve indefra og ud.
 
Ensomheden opstår når det er tid at trække opmærksomheden indad. Lige så stille er det somom der bliver øde omkring én. Én efter én forsvinder vennerne ud i periferien og der er stille. Der bliver nu tid til at mærke dybt i sit indre og beskæftige sig med de grundlæggende værdier samt vokse og blive sig selv i dem. Naturligvis kan vi ikke altid se og forstå meningen og vi stritter imod ved at fylde dagene op på andre måder, men efterhånden finder sjælen vej i vort indre og langsomt integrerer vi de dybere værdier og opdager de nye sammenhænge der kan støtte os på den nye linie.
 
Tab af intellekt og personlig vilje kan ske når det er tid at underlægge sig den højere visdom og vilje. Ofte bliver vi arbejdsløse og mister personlig prestige og status. Ikke nogen morsom proces for en stærk personlighed wink. Solar plexus må underlægges hjertet og i den proces kan vi miste en stor del af vores personlige drive og gå-på-mod. Det kan være en svær kraftesløs og magtesløs periode hvor ikke meget giver mening. Ikke en gang de læremestre man før så op til, giver mening. Kun langsomt, i denne misteproces, løftes slørene for et meget mere levende og flexibelt liv med kontakt til sit højere selv og sin livsopgave.
 
Og hvorfor så alle disse tab og smerter? 
Fordi det uddyber hjertet. Det giver hjertets dybde og hjertets forståelse for andre i samme situation. Hjertets smerte udvikler medfølelse og ingen kan læse sig til at møde et menneske med dybe smerter. Det er en velsignelse at blive mødt med dyb forståelse i sin dybe smerte. Vi møder da hinanden i hjertet. 
 
Og fordi det tvinger os til at se dybere, se på illusionerne om at spirituelle mennesker har lette liv og altid kender svarene. Vi glemmer at den spirituelle vej – også Hjertets vej - er lektier der skal læres gennem tilegnet viden og erfaring. Først derefter får vi visdommen! Tillærte ord har slet ikke samme effekt – det ved vi alle fra os selv. Hvis vi ikke kan genkende det vi hører – hvis vi ikke kan mærke mennesket bag, hvis ordet ikke giver genklang i vort indre så har det ingen værdi for os.
 
Hele denne spændende uddybende proces, er vi som menneskehed i færd med at leve og erfare. Ikke alle skal gå Hjertets vej lige dybt lige nu, men som jeg ser det har mange forstået hjertets og næstekærlighedens meningsfuldhed og jeg glæder mig over dagligt at se beviser på dette. Når katastrofer sker, er tusindvis parat til at give af sig selv til dem der har det værre. Hændelserne i Norge 22. juli og  undertrykkende lederes fald verden over,  er beviserne på, at kærligheden i hjertet vil sejre.
 
Det er en spændende tid vi lever i!
 
Tirsdag, 23 August 2011 12:22
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Karin Børsting
Læs mere…
Sjælens dans
 
Fri dans er en måde at helbrede sig selv for stress og traumer. Den frie dans er nemlig en nem måde at aktivere vores krops selvhelbredende evner på. Samtidig er dans sjovt, livsbekræftende og en vej til at lade hjertet tale – et talerør for sjælen.
Torsdag, 31 Marts 2011 19:26
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Marie Eich Høy
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer