Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Spirituelt
Spirituelt

Spirituelt (235)

Kanalisering for alle 21.02.11

Svinger du fra den ene yderlighed til den anden?

Ser du lyst på tilværelsen den ene dag, for kun at se de mørke punkter den næste?

Finder du velbehag i at skade dig selv, eller rakke dig selv ned?

Så er det nu, du har chancen for at omvælte din hverdag!

Mandag, 21 Februar 2011 19:34
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…

Kanalisering for alle 13.02.11

Vi har alle sammen brug for den indre ro!

Føler du dig fuld af energi og ikke til at stoppe?

Så er det fordi, du har fundet frem til i hvert fald den første flig af, hvorledes det er at finde ind i den uendelige og evigt tilstedeværende energi, som vi alle kan have del i!

Søndag, 13 Februar 2011 15:25
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…

Kanalisering v/ Mariah 21. juni 2010

Mariah

 

Jeg mærker en lyssøjle og jeg kan mærke at oppe for enden af den står Sanat Kumara - og ligesom holder øje med hvad vi laver – han har meget med Jordens udvikling at gøre - og han har også været med alle de andre gange jeg har været med til disse jordhealinger. Og så omkring lyden Ah (Som vi brugte under healingen) – det er jo meget hjertelyden – man åbner sit hjerte når man siger Ah – og jeg synes også det er smukt at det er den lyd.

Mandag, 21 Februar 2011 21:57
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Mariah Nielsen
Læs mere…

Andreas Villadsen afholder jordhealing hvert år på Sommer- og Vintersolhverv. Denne gang kunne jeg ikke deltage fysisk men var med hjemmefra med fjernhealing samt kanalisering. Mange andre deltog også med fjernhealing. Dette var min oplevelse:

Devaerne samles omkring området. Det er nogle særlige ”vinterdevaer”, de som er aktive her i frosten og sneen, som træder frem nu.

Tirsdag, 25 Januar 2011 14:26
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Mariah Nielsen
Læs mere…

Kanalisering for alle 20.01.11

Omsorgen for dig selv, skal fylde lidt mere i dit liv!

Du er fantastisk til at mærke, føle og observere, hvad der sker omkring dig, og hvilke mennesker der trænger til et positivt indslag i deres liv.

Men hvad med dig selv?

 

Torsdag, 20 Januar 2011 15:04
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…

Kanalisering for alle 27.12.10

Hvilke tanker gør du dig, om i m orgen?

Hvorledes ser din indre tilstand ud?

Vi ser og føler, hvorledes du gør et bravt forsøg på at slippe de triste minder, som har ophobet sig gennem et langt liv.

Det kræver sin ”mand” at give slip!

 

Mandag, 27 December 2010 22:11
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…

Du kan opleve ekstatisk sex

Af Keith Sherwood


For mere end tusinde år siden nåede tantriske mestre frem til den erkendelse at den menneskelige sexualitet og energien bag den er så kraftfuld at den ikke alene kan bringe en person ind i en transcendent bevidsthedstilstand men også gøre det muligt at opnå nye højder i den sexuelle intimitet med en partner – med andre ord et ekstatisk sexuelt  forhold.

Et sådan forhold er et kærlighedsforhold i hvilken du kan opleve ekstatiske sex uden at angst eller frygten for at blive bedømt kommer i vejen. Ekstatisk sex er ikke blot fænomenal sex, hvor du føler en fuldstændig forening med sin partner – det er også en ydre manifestation af en mere grundlæggende sexualitet, som udspringer fra et sted dybt inde i dig, nemlig fra det ikke-fysiske felt af energi som gennemtrænger din fysiske krop og gør det muligt for dig at dele nydelse, kærlighed, intimitet og glæde med en partner.

Det menneskelige energifeld

Det er dit energifeld som leverer den energi du skal bruge til at have ekstatisk sex. Og det er dit energifelt som transformerer sexuel energi  til alle frekvenser hvor du deler nydelse, kærlighed, intimitet og glæde med din partner. Dit energifelt gennemtrænger din fysiske krop.  Inde i dette energifelt er der adskillige gruppe ikke-fysiske organer som regulerer sexuel energi. De vigtigske er chakraerne, auraerne og meridianerne (se fig. 1).

Chakraer er energicentre som fører seksuel energi fra den universelle bevidsthed – dens oprindelige kilde – til dit energifelt og dernæst forvandler denne energi til hele spektret af frekvenser du har brug for.

Auraer er ægge-formede felter af sexuel energi der tjener som forråd af denne energi og som også adskiller dit energifelt fra omgivelser.

Meridianer er strømme af sexuel energi som fører energien fra en del af dit energifelt til et andet og fra dit energifelt og ud i din krop.

Shakti og sexuel energi

Det er gudinden Shakti som i form af kreativ, sexuel energi giver dig muligheden for at erfare nydelse, kærlighed, intimitet og glæde og til at tage del i et ekstatisk sexuelt forhold. I modsætning til energi på det fysisk-materielle plan som har individuelle egenskaber så som en elektrisk strøm eller varme, så er sexuel energi ikke-fysisk og har kun universelle egenskaber.

Universelle egenskaber skaber ingen tilknytninger og binder heller ikke mennesker til hinanden på en usund måde, universelle egenskalber så som netop nydelse, kærlighed, intimitet og glæde fremmer fornemmelsen af frihed, sand selvbevidsthed og selvtillid. –Dertil kommer at de gør ekstatisk sex til en af de mest tilfredsstillende aktiviteter du kan dele med et andet menneske.

Vigtigheden af sexuel energi

Selvom sexuel energi således gennemtrænger det fysiske og ikke-fysiske univers er de fleste mennesker desværre hverken klar over det eller dens betydning, - udover når de har intim fyskisk kontakt. Der er dog alligevel tidspunkter, hvor det er umuligt at ignorere tilstedeværelsen af sexuel energi og de universelle kvaliteter som kommer herfra. Du oplever denne energi hver gang du begejstres over et andet menneske og hver gang du deler nydelse, kærlighed, intimitet og glæde med din partner. Du oplever det også når du føler en strøm af vitalitet eller kreativitet eller når du føler et dybt velvære eller en dyb tilfredsstillelse.

De tantriske mester vidste at sexuel energi er af transcendent natur og de benyttede kærlighedsakten som et instrument til at opnå en indre tilstand af enhed som par kunne nyde og dele med hinanden. Du kan også opleve det, hvis din sexuelle energi kan flyde frit gennem dit energifelt og din fysisk-materielle krop.

For at du kan øge din evne til at erfare ekstatisk sex er der tilføjet en øvelse. Den har to dele:  Den første del øger strømmen af sexuel energi gennem dit energisystem ved at du bruger din hensigt og din vejrtrækning som redskaber for transcendens. I den anden del bruger du din hensigt til at centrere dig i dit energifelt. Derefter bruger du din hensigt sammen med din vejrtrækning til at elske de forsømte dele af din krop – så de igen frit kan udstråle sexuel energi.

Din hensigt virker på samme måde som et computerprogram. Ligesom et program instruerer computeren i at udføre en bestemt handling instruerer din hensigt din underbevidsthed til at centrer din opmærksomhed (og selvet) i dit energifelt og i at elske de forsømte dele af din krop. Hvis du anvender din hensigt rigtigt, uden at iagttage dig selv, uden at gøre dig umage, uden at sætte følelser på eller blande tvivl ind i din hensigt, så vil din opmærksomhed automatisk vende sig indad.

Din vejrtrækning er en vigtig kilde for prana. Prana og sexuel energi er det samme. Ved at trække vejret dybt og fylde hele åndedrætssystemet med luft trænger prana også ind i dit energifelt – og med hvert åndedrag kan din hensigt dirigere prana til at stømme ind i de forsømte legemsdele du tænker på  og fylde dem op.

Elsk dine legemsdele

Du er måske ikke klar over det, men du elsker hele tiden de legemsdele som giver dig nydelse og derved stråler sexuel energi automatisk igennem dem. Den sexuelle energi giver derved disse legemsdele den næring de har brug for til at fungere sundt med resten af din krop. Når sexuel energi kan stråle frit gennem en legemsdel nyder du hvordan den føles og hvordan den ser ud. Du er så istand til at dele den energi med din partner.

Der er mange årsager til hvorfor du måske ikke bryder dig om eller forsømmer en legemsdel. Måske synes du ikke den er attraktiv eller du føler dig måske afvidst på grund af netop den legemsdel. Måske er du blevet opdraget til at skulle skjule den eller kontrolere den energi, der stråler ud fra den. Hvis den er for smuk (især dine primære og sekundære sexualorganer), har det måske forårsaget uønsket opmærksomhed eller andre blev jaloux på dig.

Uanset årsagen  -  hvis du ikke bryder dig om eller forsømmer en legemsdel vil det indskrænke strømmen af sexuel energi herigennem og det får kroppen til at trække sig sammen. Så snart en legemsdel har trukket sig sammen bliver den enten overfølsom eller den mister al fornemmelse og bliver følelsesløs.

Ved at blive god til den følgende øvelse vil du kunne fylde dine forsømte legemsdele med sexuel energi. Dette vil øge din evne til at dele denne energi frit med din partner og dyrke ekstatisk sex.

Øvelse: Elsk dine forsømte legemsdele

I den følgende øvelse skal du bruge din hensigt til at centre dig i dit energifelt og din vejrtrækning til at øge strømmen af  sexuel energi herigennem. Derefter vælger du en forsømt kropsdel og retter din mentale opmærksomhed på den. Efter at du har rettet din mentale opmærksomhed på en forsømt legemsdel  trækker du med hver indånding sexuel energi ind i dit energifelt og med hver udånding lader du denne energi  strømme ind i den forsømte legemsdel, du tænker på.

Så snart du har fylt en legemsdel med sexuel energi vil den af egen kraft kunne stråle frit. Den vil også automatisk integrere sig selv i dine andre legemsdele så du kan dele pranaen som stråler herfra med din partner og dyrke ekstatisk sex.

Start øvelsen ved at vælge en forsømt legemsdel. Du kan for eksempe vælge dine lår, fødder, læber eller en anden legemsdel som har været nægtet den næring den skal bruge for frit at udstråle sexuel energi.

Så snart du har valgt en legemsdel sætter du dig godt tilrette med ret ryg. Luk dernæst øjnene og brug din hensigt til at centrere dig i dit energifelt ved at sige: ”Det er min hensigt at centrere min bevidsthed i mit energifelt”. Bliv ved med at trække vejret dybt gennem næsen uden pause  mellem ind- og udånding. Forbliv centreret mens du trækker vejret dybt i 2-3 minutter. Ret så din mentale opmærksomhed mod den legemsdel du tænker på, og med den næste udånding ånder du prana ind i denne legemsdel. Fortsæt på samme måde i 10 minutter.

Efter 10 minutter siger du: Det er min hensigt at løse min mentale opmærksomhed”. Træk vejret normalt igen og tæl fra 1 til 5. På tallet 5 åbner du dine øjne. Du vil føle dig helt frisk, afslappet og bedre end før.

Selvom nogle mennesker oplever en øget strøm af sexuel energi gennem den legemsdel de tænkte på allerede den første gang de laver øvelsen kan det være du skal gentage den adskillige gange inden legemsdelen kan ustråle energien fuldt ud. Men hvis du øver regelmæssigt på de forsømte legemsdele vil det ikke vare længe og du vil uhindret kunne dele den sexuelle energi der strømmer igennem dem med en du elsker.

 

Danish_1_Main_Meridians_lille


Onsdag, 08 December 2010 13:29
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Keith Sherwood
Læs mere…

Kanalisering for alle 01.12.10

Hvordan står det til?

Du har diverse skavanker, som viser deres ansigt!

Du har ondt i både legeme og sjæl!

Du ser hvilke forhold/tilstande, som trænger til at blive belyst, men du overkommer ikke altid at gøre noget ved dem!

Onsdag, 01 December 2010 13:26
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…

Om at skabe et 'Safe Space'.

 

Safe space mødte jeg allerede som barn.

 

Det meste af min familie er lærere, og det var min mor også. I en meget tidlig alder lyttede jeg tit, når hun fortalte om de oplevelser, hun havde med børn igennem sit arbejde. Hun arbejdede på en specialskole for børn der var udfordret i tilværelsen. De kunne ikke være i de rammer folkeskolen tilbød.

 

Da jeg blev voksen, tog jeg selv læreruddannelsen, og vi talte tit om metoder og observationer. Vi talte tit om vores personlige oplevelser og måder at løse problematikker, og i det hele taget måden at anskue situationerne på. Vi vidste begge, at vi løste tingene anderledes end en del lærere, og jeg inspirerede også min mor i hendes sidste tid inden hendes død, til også at få en forståelse for livet som noget evigt og noget mere end den krop vi er i. Hun var meget interesseret i årene op til hendes død, i hjerneforskning og hvordan hjerne og noget ”udenfor” arbejdede sammen.

 

Min mor havde en meget kreativ indgang i sin undervisning, ligesom jeg har.

 

Vi talte aldrig om ordet Safe Space, men det var noget vi alligevel begge talte om, når vi fortalte om vores oplevelser med børn. Igennem min barndom er det også det, jeg fik af min mor for det meste. Et safe space.

 

At jeg fik et safe space igennem min barndom,har gjort, at jeg bevarede noget i mig, som fik lov til at være bevidst igennem hele min barndom og som voksen. Det i mig, der var bevidst og fik lov til at være, og gjorde at jeg mødte dagen som et nysgerrigt barn. Det trygge rum gav også mulighed for at jeg kunne acceptere mange aspekter i mig, der kom til udtryk i forskellige sammenhænge. Jeg fik givet en mulighed for, at reflektere over mine aspekter, også de svære sider af mig. Det var som at få lov til at være, og ikke gemme sider af mig selv væk.

 

Mit safe space gjorde også,  at jeg kunne forstå flere dimensioner, i de begivenheder jeg mødte. Det gav grundlaget, for at få lov til at opleve livet multidimensionelt. Eller rettere sagt jeg fik en mulighed for at bevare det multidimensionelle væsen inden i mig fra barn til voksen.

 

Min mor fortalte mig engang, om en oplevelse i hendes arbejdsdag. Et barn var meget ophidset, og smed med stole i frustration over et eller andet. Min mor skældte ikke barnet ud. Hun satte sig ned ved et bord. Der sad hun. Barnet gik og smækkede med døren. Kom ind igen. Skældte min mor ud. Min mor sagde, ”jeg er sulten, så jeg spiser lige min mad. Jeg kan se du er vred, så fortæl mig hvorfor. Du ved hvor jeg er, så kom når du er klar”. Barnet skældte ud igen, råbte og skreg – kaldte min mor en masse grimme ting. Gik. Kom ind igen. Gik og kom ind igen. Imens sad min mor og spiste sin mad.  Min mor gjorde det, at hun skabte et rum hun sad i, og gjorde klart for barnet, at dette rum var ligeså meget til ham. Hun vidste, at når barnet gik ind i dette rum, ville hun dele det med ham, så de kunne mødes som ligesindede. Hun tvang ikke barnet, og gjorde det til en skal-opgave. Hun accepterede hans vrede, satte sig ned og inviterede ham ind i et rum, hvor alle hans aspekter var velkomne. Hvad hun også gjorde var, at hun talte til det flerdimensionelle væsen han var. Hun talte til det intuitive i ham som gjorde, at han valgte at mødes med hende. Hun havde også besluttet sig for at han var velkommen, og at hun gerne ville mødes med ham.

 

Dette rum er det sted, hvor du kan få lov til at være lige den du er, og et rum du må forlade, når du vil. Dette rum er et dynamisk mødested. Rummet er et bevidst rum.

 

At invitere et andet menneske kræver en bevidst hensigt fra alle involverede. Hvis du som voksen inviterer et barn ind i dit trygge rum i et pædagogisk arbejde eller anden relation, må du finde frem til dit hjertesprog og gøre det til en bevidst hensigt om, at mødes der hvor I begge er, og acceptere alle følelser, både i barnet men også i dig selv.

 

Når det nogle gange ikke fungerer, at invitere en anden ind i dit safe space i en relation, i et pædagogisk arbejde, kolleger, familie, venner, så er det fordi du ikke selv var klar. Oftest er det fordi et aspekt i dig bliver tricket af det andet menneske, som du forsøger at lave en kontakt med. Din egen reaktion – din vibration – gør at den anden reagerer. Nogle gange ved det andet menneske ikke, hvorfor det reagerer uhensigtsmæssigt eller underligt. Bliver kort for hovedet, stum eller handlingslammet. Hvis du er det inviterende menneske, ligger der et ansvar omkring at være klar selv, ellers kan det andet menneske ikke møde dig i det safe space, I sammen skaber.

 

Det er nemt at give andre skylden for, at noget går galt i et møde. Hvis du gerne vil blive bedre til det, så find ud af hvilket aspekt der tog kommando. Spørg dig selv hvorledes dette aspekt tjener dig. Hvordan kan dette aspekt have en positiv effekt i dit liv, i stedet for at det saboterer? Du kan enten byde dette aspekt velkommen, eller sige farvel til det ved bevidst handling. Ofte ønsker aspektet at blive hørt, da det har noget på hjertet. Fordi det jo netop bliver gemt væk hele tiden.

 

Jeg er meget opmærksom på safe space i mit arbejde med børn, både for deres og min egen skyld. Jeg oplever tit en følelse at være lidt anderledes end andre voksne, når jeg arbejder med børn. Jeg råber sjældent, og jeg har ikke det store behov for, at komme med lange pædagogiske forklaringer til et barn, der enten har opført sig på en dum måde eller gribe ind med en lang forklaring om hvordan man skal tænke. Jeg giver dem ikke løsningen. Med min erfaring og intuition stiller jeg dem de spørgsmål der skal til, for at vække deres egen indre videnscenter, og så tager vi en snak om det. I denne snak lytter jeg ligeså meget til hvad de siger, som de lytter til mig. I denne dynamik lærer jeg dem følelsen af et fungerende safe space, hvor begge er medskabende.

 

Jeg ser børn som store mestre i livet, og jeg ser en stor gave i at hjælpe dem med at bibeholde deres naturlige tilgang til deres intuition, følelsesregister og naturvæsen.

 

Skrevet af

Nønne Bindsted

Mandag, 08 November 2010 00:36
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Nønne Bindsted
Læs mere…

Kanalisering for alle 23.10.10

Omtåget, konfus og uden jordforbindelse, sådan føler du dig!

Vi ved, du ser frem til oplysning, viden og fuld indsigt!

Men hvorledes forventer du, d in oplysning s kal komme?

 

Lørdag, 23 Oktober 2010 15:33
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Britt Wackerhausen
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer