Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Fejl
  • JUser::_load: Unable to load user with id: 12173
A+ R A-
Spirituelt
Spirituelt

Spirituelt (235)

 


Update by Sheldan Nidle for the Spiritual Hierarchy and the Galactic Federation
8 Akbal, 11 Uo, 4 Eb (den 26. august 2008)

 


Velkommen Jarin! Vi kommer i dag med flere interessante ting at diskutere med dig! Alle steder, er din verden midt i et stort bevidsthedskift. Dette skift giver fremdrift til vores Jordallierede og gør dem fortrolig med, at deres længe søgte sejr er nær. Endvidere styrkes deres følelse af sejr som er den desperate måde, som den mørke klike strammer sit hold om magten, hvilket selvfølgelig er en panikreaktion fra deres side. Kliken kan se uoprettelige revner begynde at dukke op i deres udrustning. Dette bekymrer dem og er årsag til at de søger tryghed hos deres amerikanske, europæiske og asiatiske kolleger. På trods af formidlingen bliver disse mørke mistænksom af, hvad der er indtruffet på en lille skala i de lokale og regionale markeder i den tredje verden. Her er en bevægelse for fred, frihed og demokrati som er stigende på græsrodsniveau. Ligeledes er en lignende bevægelse forekommet lokalt i Europa og Amerika. Dette alternativ til deres magt forsvinder ikke. Trods talrige forhindringer fortsætter det i styrke, med håb om at blive en rival til mørket i den allernærmeste fremtid.

 



 

 Disse lokaliserede bevægelser er af global karakter. Internettet bringer dem sammen og tillader dem at kommunikere i store detaljeret, hvad hver af dem gør. Denne informationsudvekslings breve har tiltrukket sig opmærksomhed fra vores Jordallierede, der ser disse korstog som en kilde til støtte, når de store ændringer i de økonomiske og bank-systemerne officielt er bekendtgjort. I miljøet af de store ændringer, kan disse små projekter vokse, og skabe netværk, som kan tilskynde til, det dette nye økonomiske system er designet til at promovere. Når alt kommer til alt, er meningen med alt dette at få dit globale samfund til at gå fra knaphed og ønsker til velstand og overflod. Vores Jordallierede ønsker at skabe en ny virkelighed, der fungerer som den sidste forberedende fase før første kontakt. Ligesom vi har revideret og omarbejdet vores vigtigste scenario for kontakt, således har også vores Jordallierede gjort. Vi har alle været nødt til at justere igen og igen til de mange redskaber og ændringer af dette projekt. Vores rolle har været at bruge vores viden til at rådgive og hjælpe vores Jordallierede til at foretage de bedste ændringer, når den slags øjeblikke ankommer.

 

 

 

Første kontakt synes at have undergået en række forskellige udfordringer. For det første var det et spørgsmål om blot at følge en standard protokol, når Himlen dekreterede. Denne fase er overstået når det kommende foton bælte bliver dæmpet af den samtidige ankomst af energipakken fra nova 1987a, som dine videnskabsmænd kaldt det. Det sætter dig i den foreliggende beskyttende boble, som du nu indtager. Dette falmer i de næste 18 måneder, da fotonbæltet forlader dit område af Mælkevejsgalaksen. I stedet vil der være en ny virkelighed. En rum-tids kvante vil formes i dens kølvand, som er at være katalysator for omdannelsen af hele dit solsystem. Du ser dette univers helt ulig i forhold til hvad dine kosmologiens billede er. Det er snarere levende holografiske billeder sammensat af endeløs kærlighed og det uendelige Lys som stammer fra Skaberen. Det er i henhold til de direktiver, eller guddommelige dekreter, fra den guddommelige plan. Det er, hvad det der fremkalder genererende spørgsmål, og det forfalsker sig til de enorme mirakler, der er det fysiske. Når du er klar over dette kan du se, hvorfor kun et åndeligt videnskabeligt indhold; resten er blot kultiveret spekulation.

 



 

Når i krydser denne galakse, vil i observerer fænomener der er utrolige. Vi giver mange af de smukkeste genstande navne, der synes at svare til, hvad de er. Vi ser frem til at se hvad jeres erfaringer vil være, og hvad i vil kalde dem. De guddommelige kræfter der handler i det fysiske opstår fra elektrohologrammer skabt af det guddommelige Når i begynder at lære om dette, kan i se hvordan interdimensionale energier konstant interagerer i henhold til den guddommelige plan. I opdager hvordan rotation skaber hvirvler; derfra opfatter i hvordan disse hvirvler kommer sammen baseret på den energi af gensidig tiltrækning formet af disse tiltrækkere. Tyngdekraft er en anden kraft dannet ud fra disse tiltrækninger og bliver til noget ud over Einsteins relativitetsteori eller Newtons mekanistiske formler. Det kæmper imod den essentielle elektriske og holografiske beskaffenhed af det fysiske. Vi kopierer disse fænomener i vores fremdriftssystemer og i de teleportvagter der findes ombord i vores skibe.

 



 

Hvad jeres videnskab er begyndt at opdage er, at de fleste af de uregelmæssigheder, der er huller i deres respektive områder af videnskab er vejledninger til en videnskab om bevidsthed. Dette fører til et paradigme, der tager karakter af bevidsthed i betragtning. I virkeligheden er jeres videnskab tilbage i tiden for Newton, billedligt talt. Alt for meget i alt for mange områder inden for videnskab giver ikke længere mening, og en total nytænkning bliver obligatorisk. Som vi ser det er vi glade for at se den åbenhed i mange af jeres unge efterforskere. De beviser at en "usynlig hånd" er i kraft og skal være kvalificeret på en helt ny måde. I er nødt til at se ud over den religiøst inspirerede "Big Bang" teori, en forvirrende verden af subatomar fysik, og selv hokuspokus riget der er genetisk. Ud af denne forvirring opstår forberedelserne til en ny videnskab, som er meget ligesom vores egen. Vores videnskab går ud over jeres nuværende viden og er baseret på et sandt begreb om bevidsthed.

 



 

Bevidsthed er det i virkelig er: en sammenkoblet levende sjæl, skabt af kærlighed fra Skaberen. Desuden er der et særligt himmelsk knudepunkt. Denne levende energi er direkte dannet af selve essensen i Himlen. Hun er direktør og bliver refereret til i jeres litteratur ved mange navne. Lad os bruge udtrykket; "Jeg er til stede". Dette specielle væsen er jer i det store netværk af "forbindelser" der er dette guddommelige univers. Begge disse levende vidundere, jeres sjæl og jeres "jeg er til stede" går sammen og skaber hvem i er. Efterhånden som i vokser i bevidsthed om det guddommelige, kommer i til at se elementære sandheder, der giver jer muligheder for nemt at fjerne de illusioner af denne virkelighed og få glimt af det guddommeliges metoder. Disse korte "aha" øjeblikke er blot et eksempel på hvad der ligger forude. Dette er grunden til at mange af jer siger at den åndelige tilsløring er blevet tyndere. 

 



 

   Denne nye bevidsthedsvidenskab er ved at være mættet, så mange begynder at producere værker om, at denne tilgang er en måde at rekonstruere grundlaget for videnskab, således at de uregelmæssigheder, der nu er så udbredt, kan forklares. Dette åbner også op for en måde at integrere jeres nye alternative bevidsthedsfilosofier og dermed skabe en ny vifte af overbevisninger og i højere grad at tilnærme det, vi har kendt fra barndommen. På denne måde kan vi lettere flette vores viden med din egen. Sandheden af, hvad du virkelig er barmhjertig blevet holdt fra dig, men nu er din store søgen efter sandheden som at sprænge ikke mindre end et guddommeligt æg! Når denne mest besværlige Klumpe-Dumpe falder, er der intet mørke der kan genskabe det, og derefter kan resten udfolde sig, foran dig! Det er virkelig på tide at manifestere en ny virkelighed!

 



 

 Når i som et kollektiv, vokser fra det som du definerer som en kilde af tanker af utrolig magt stiger op og begynder en udrenselsesproces, der i sidste ende producerer en absolut nødvendighed. En sådan efterspørgsel afslutter den »kolde krig" i din verden og i vores, produceret af den guddommelige dispensation, der førte til vores nuværende galaktiske fred. Intentionerne fra det guddommelige er altomfattende, og når det berøres, kan producere, hvad du kalder mirakler. Der er behov for at lære at indstille din indre bevidsthed og slynge den sammen med den guddommelige energi, som skaber dig. På mindre end et nanosekund er du gennemtrængt af denne energi. Inden i den er en måde at opdage sandheden om er dig. Vi kalder det 'Jata Khan en' (Sirian for skaberens sjæls essens). I det konstateres, at alt det er nødvendigt at være kendt.

 



 

 I dag har vi set på, hvad der sker i din verden og med dig selv. Husk, at i jeres store fælleshed med hinanden, ligger hemmeligheden i alle ting. Ved at bruge det, kan du forvandle din verden og revidere det uheldige fremmedhad der bruges af mørket at benægte vores eksistens. Nu forlader vi jer. Vid i dit hjerte af hjerter, at tidsubegrænsede Forsyning og uendelig overflod fra Himlen er virkelig jeres! Velkommen Majon! Velkommen Kasitaram! (Sirian for Rejoice! Og vær velsignet i Guddommelig Kærlighed og glæde.)

 

Oversat af:                                    

 

Lise Bille Rasmussen

 

Søren Bille Jensen                 Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.                                                     

 



 

www.spiritnet.dk/bevidsthed

 


Planetary Activation Organization | Mailing Address: P. O. Box 4975, El Dorado Hills, California 95762 USA
Voicemail: 808-573-3110 | Fax: (808) 573-2867 | E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. | Website address: www.paoweb.com

 

Torsdag, 28 August 2008 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Søren Bille
Læs mere…

I dybeste ærbødighed bøjer jeg mig for den Guddommelige Moders Lotus fødder og for alle der er tilstede her.

Hvis nogen for et par år siden havde sagt til mig, at jeg skulle møde en indisk mester, at jeg ville blive forelsket i hende, at jeg ville følge hende til Indien og blive høj af kærlighed til hende, så ville jeg ikke have anset denne person for rigtig klog! Ja men, kunne man sige, jeg er et eksempel på en som er tvunget af omstændighederne til at slå ind på den spirituelle vej og søge tilflugt der. Indtil den dag for fem år siden, da jeg mødte Amma for første gang, var mit liv helt opfyldt af sanselighed og den dermed forbundne smerte over de flygtige glæder og ustandselig frustration. Jeg havde ikke nogen spirituel bevidsthed. Men Gud gav mig en gave, idet han konfronterede mig med min dødelighed i form af en hepatitis C. Denne sygdom angriber leveren og ødelægger den til sidst.

Mit liv ændrede sig totalt, da jeg blev klar over, at jeg var nød til at gøre op med mit liv, at jeg måtte lære at leve med denne virus, lige som jeg måtte lære at leve med døden. Da jeg mødte Amma, indså jeg omgående, at hun var Gud i menneskeskikkelse. Dyb ærefrygt opfyldte mig ansigt til ansigt med den guddommelige kraft der strømmede fra hende. Alt i mig, hele min ego-struktur blev rystet af hendes åbenhed, ægthed og hendes medfølelse. Det faldt mig ind, at dette var min chance for at overgive mig totalt til den højeste væren.

På Ammas opfordring har mine børn - Celine på ti og Chad på fire - og jeg hvert år tilbragt de tre sommermåneder hos Amma i Indien. Disse tre år var de dejligste i mit liv, på grund af deres intensitet, talrige erfaringer og dybe følelser, som alle bliver fremkaldt ved tilstedeværelsen af en mester som Amma. Vi kommer alle sammen til Amma, tørstende efter hendes kærlighed og med ønske om at føle os accepteret af hende. Og hun giver os af sin uendelige medfølelse mere end vi nogensinde havde drømt om. Hun giver os mulighed for på det personlige plan at knytte forbindelse til det guddommelige, idet hun giver os lov til at bruge hende som "redningsreb" på vej til Gud, henv. til vor værens kilde.

Under mit første Indiensophold var jeg helt opfyldt af ønsket om at få en tæt forbindelse til Amma, at opholde mig så tæt som muligt i hendes nærhed, og at opsuge hende gennem mine sanser. Mine børn var endnu så små, og det var svært for mig at være i ashramen, da mit håb om at kunne tage mig af tilstrækkeligt af mine børn og mig selv blev knust i disse krævende omgivelser.

Den situation jeg befandt mig i, og kravet til mig om at kunne klare børnene, udløste megen frustration og irritation, og jeg kom ustandseligt til grænserne for mine nervers ydeevne.

Amma sagde engang: "Jeg er dig lige så nær som du nærmer dig mig." Men jeg følte at jeg for at opnå denne nærhed måtte koncentrere mig fuldstændigt om hende. Det var meget smerteligt for mig, splittet som jeg var mellem at fokusere helt på Amma og desuden at tage mig af mine børn. Hvordan skulle jeg dog få det til at lykkedes? Amma siger at tillid til og lydighed overfor guruen er et must. Hun lod mig forstå at de ydre omstændigheder aldrig ville være fuldkomne, og at det afgørende var vores holdning overfor begivenhederne i vores dagligdag.

Da jeg den følgende vinter var hjemme igen, gik jeg helt indad. Smerten over adskillelsen fra Amma bar ved til det bål, som rasede i mit indre. Jeg kunne ikke eksistere et sekund, uden at have hende integreret i mit liv, mit hjerte og min bevidsthed. Det var i begyndelsen en bevidst viljeshandling, der udsprang af den kærlighed, som hun omgav mig med og som tiltrak mig som en magnet.

I spirituelle kredse var det blevet upopulært at hengive sig til krævende spirituelle discipliner, med den begrundelse at der ikke var noget mål at nå, og at der derfor heller ikke var noget der skulle gøres for at nå et mål, der var indbildt. Det vil sige at vi allerede var fuldstændigt et med Gud, henholdsvis den højeste universelle intelligens eller den rene bevidsthed. Amma selv gav følgende forklaring: "Bare at sige ord er ikke nok. Det bliver kun virkelighed ved at blive oplevet direkte." Ydermere sagde Amma: "På den spirituelle vej kommer altid et tidspunkt for spontan vækst. Men der kræves store anstrengelser for at nå det niveau. Det sidste skub kan ikke ske uden Guds nåde."

For at sige det ligeud, så forekommer den udbredte opfattelse mig - på mit lave niveau - irrelevant, at det ikke står i vores magt at udføre disse spirituelle discipliner. Ifølge skrifterne er der uden tvivl tale om en sandhed fra det oplyste perspektiv. Men da jeg ikke er oplyst og trods min intellektuelle indsigt hele tiden oplever hvor bundet jeg er til det fysiske, så forekommer det mig rigtigst at påtage mig alle anstrengelser og overgive mit indre liv til hende, indtil den intellektuelle erkendelse synker ned i mit hjerte og bliver min egen erfaring. Jeg ved hvor dygtigt mit ego er, og at det vil lægge mig mange hindringer i vejen for at forhindre smerten ved dets egen afskaffelse. Derfor er det så vigtigt at give sig ind under en mesters ledelse. Værdien af de spirituelle øvelser, som Amma giver, er uvurderlig. Hun laver bogstavelig talt et landkort til os, som vi kan følge på en klart defineret vej under hendes ledelse og guddommelige kærlighed - lige ind i vores hertes lønkammer, til vores kostbareste eje, vort sande selv.

Amma siger: "Så længe der er en jeg-følelse, har vi brug for noget vi kan fokusere på, så det bliver muligt for os at eliminere vores ego. Når vi hengiver os, bliver kærligheden centrum for vores opmærksomhed. En intens målrettethed er den væsentligste faktor."

Efter at have levet tilbagetrukket i månedsvis, hvor jeg øvede mig i umage og udholdenhed, blev jeg stærkere og stærkere og meget klogere. Jeg læste en vidunderlig bog af Broder Laurentius, en simpel, gudshengiven munk, med titlen "At øve Guds nærhed."

Han beretter her om, hvordan han lærte at dyrke Guds nærhed dybt i sit eget hjerte under det daglige arbejde, indtil han jublende kunne sige: "Jeg gør nu, hvad jeg i al evighed vil gøre: Jeg ærer og priser Gud, tilbeder ham og elsker ham af hele mit hjerte." Denne bog gjorde et stort indtryk på mig, og jeg bestræbte mig på at følge de samme principper i mit liv med Amma, thi jeg ville ikke leve uden den følelse, der er til stede i hendes umiddelbare, fysiske nærhed. Den ophøjede følelse af fred og betingelsesløs kærlighed, som Amma udstråler, er alt for mættende til at spilde bare et øjeblik med andre ting - når vi har mulighed uophørligt for at lade hende fylde vor kalk og drikke hendes kærligheds nektar.

Anstrengelserne for at føle Ammas tilstedeværelse i mit liv, mens jeg lavede mad, gjorde rent, tog mig af børnene, gav de daglige gøremål et vist skær af noget helligt, da alt ting handlede om Amma. Når mine tanker og mit hjerte kredsede totalt omkring hende, spillede det ingen rolle længere, om jeg kunne lide at gøre noget eller ej. Det faldt mig ikke svært at gøre mit liv til en kommunion med Amma - både under meditation og de daglige gøremål. Mit sind var helt opslugt af hendes mantra og gav ikke plads for en eneste tanke. Uden videre forsvandt mine ønsker efter noget verdsligt, da min elskede Ammas nærhed var mere virkeligt end noget, jeg kunne se eller høre. Men jeg måtte være stille indeni, og at lytte indefter var en nødvendighed.

Således begyndte jeg at stå op nogle timer før mine børn og føre en inderlig samtale med hende i mit hjerte. Derefter ventede jeg tålmodigt på et tegn som svar. Hvis svaret udeblev, gav jeg aldrig op, før et svar begyndte at aftegne sig, og Ammas nåde langsomt og blidt begyndte at fylde mit hjerte. Undertiden forsvandt min oplevelse af mig selv næsten helt. Der var kun Amma og at være i hendes nærhed og at fortabe mig i hende.

Da jeg så Amma i juni samme år, forventede jeg et tegn på bekræftelse på den nye nærhed, som jeg følte i mit indre. Amma gav mig nu en uvurderlig lektion: Hele processen at hengive sig til Amma, skal ske udelukkende af kærlighed, uden nogen som helst forventninger.

Amma siger: "Den ydre Amma, som I ser, er som en spejling af en blomst i vand. I kan aldrig komme til at eje denne blomst, da den kun er et billede. For at realisere sandheden, må I søge det sande. Det er ikke nok at søge tilflugt til et spejlbillede."

Og så fulgte et drama med mange udfordringer, som Amma lod mig opleve under mit andet og tredje besøg i Indien. Det forekom mig, at det hun først og fremmest var ude på var at hjælpe mig af med falske forestillinger og meninger. Jeg følte mig meget mere sikker på mig selv end året før. Det tog cirka end uge inden jeg blev syg af et amøbeanfald. Da jeg nu lå på gulvet på maven midt om natten og troede at jeg skulle dø, fordi jeg ikke engang var stærk nok til at vække min datter, blev jeg oversvømmet af gammel angst for sygdom og af reel dødsangst. Der gik det op for mig, hvor langt der var til virkelig given-slip. Amma havde meget hurtigt taget min falske sikkerhedsfølelse fra mig om, at hun bekymrede sig om mig på en måde som jeg selv bildte mig ind. Hun lod mig indse, hvor egoistisk og uudviklet min tro havde været indtil da, og hvor meget jeg havde brug for hendes nåde til at få has på alle mine vrangforestillinger og tilknytninger. Sommeren igennem lod min kærlighed til Amma mange af de meninger og forestillinger, som gør ego'et så stærkt og sejrsikkert, smelte bort.

Men først blev jeg rasende på hende, fordi jeg syntes: "Hvor kunne du gøre det mod mig?" Da min tilstand forværredes, tænkte jeg: "Du kender til min lever og min angst. Hvordan skal jeg udvikle tillid, hvordan skal jeg fortsætte, når der ligger sådanne skygger over mine tanker?" Hele min tro blev udfordret og jeg havde smerter. Ammas forklaring: "Det er alt sammen bare spørgsmål og tvivl i dit sind. Du må ikke holde op, og du vil se, at Amma er umiddelbart til stede i dit hjerte."

Hvis noget truer vores forestillinger, reagerer vi med at trække Amma ned på vores lave niveau. Vi analyserer og bedømmer hendes handlinger, som om hun var et begrænset væsen som vi selv.

Amma siger: "Gud og guru er et og det samme. Men fordi mennesker kun opfatter den fysiske eksistens, bedømmer de guruen efter ydre målestokke. De projicerer deres egen uvidenhed på ham/hende." Hvem er vi at vi vil bedømme Amma? Her viser vores ego sig fra sin værste side: Hvis vores forventninger ikke bliver opfyldt, bliver vi fornærmede, flygter ud i den ydre verden og mister vores såkaldte tro. Jeg spurgte mig selv: Hvad er min tro værd, når den kommer og går, alt efter omstændighederne? Amma havde sagt, at troen ikke bør afhænge af undere. Jeg citerer: "Et selvrealiseret menneske lever i højeste fred og guddommelig kærlighed. Han råder over kraft til at ændre mennesker. Et sådant væsen kan forvandle dødelige til udødelige, uvidende mennesker til vidende og kan gøre mennesket guddommeligt. Deri består det virkelige under, som fuldbyrdes i den "Store sjæls"(mahatmas) nærhed."

Da jeg mødte Amma første gang, fortalte jeg hende om min leversygdom og håbede selvfølgelig på at blive rask. Hendes svar var: "Tja.., måske kan Ammas nåde hjælpe." Jeg var meget håbefuld, for hvordan kunne Ammas nåde ikke hjælpe? Ved mine næste rutinemæssige blodprøver forventede jeg ærligt talt et mirakel. Da det udeblev, var jeg forbavset og skuffet. Så stort er mit Ego! Jeg troede at det at hun demonstrerede sin almagt for mig, var forudsætningen for at jeg kunne tro på hende! Endnu engang var jeg gået helt fejl!

Det sande mirakel lå i at Ammas nåde udfoldede sig totalt, blot ikke på den måde jeg havde forventet. Som årene gik bevirkede hendes nåde for mig, at jeg fik frihed til ikke at tænke over min tilstand mere, at finde fred i stedet for angst og at acceptere den kendsgerning, at sygdom, alderdom og død kommer til enhver. Det sande mirakel bestod også i at troen indtraf uden påviselig grund, simpelthen af kærlighed. Nu, ca. fire år senere, viste de sidste blodprøver mod forventning for første gang næsten normale værdier. Jeg har indtryk af at Amma ikke kun behandler sygdomssymptomer, men også arbejder på afviklingen af min binding til min krop og dermed til fjernelsen af min dødsangst.

Det er ikke muligt for os at udgrunde Ammas mysterium og Guds virke. Jeg har lært, at sand tillid ikke er et spørgsmål om fornuft. Den beror ikke på logisk forklaring, men derimod på erfaring, og den opstår ikke af behov for beskyttelse. Tværtimod! Tilliden gror i vort hjertes stilhed, når vi accepterer vores sårbarhed og Ammas vilje uden forventninger. Intet er som det ser ud. Ammas mirakel bestod ikke i at hun reddede mit liv, men i at hun gav mig evnen til at leve i nuet, at accepterer det der er lige nu og derved at bevare fred og kærlighed i hjertet uden unødig ballast af tankestof.


Jeg vil gerne dele et eksempel med jer, som viser, hvor dybt Amma går ned i vor væren. Min fireårige søn Chad har oplevet Amma før han var et år gammel. Han er ret livlig og pjanket, men i Ammas nærhed bliver han genert og tilbageholdende. Det forekommer at han overfor hende udviser en følelse af ærefrygt og respekt, som han ellers ikke udviser overfor nogen som helst. Amma leger kærligt med ham, og for at lokke ham ud af sig selv. Hun kan for eksempel finde på at bede ham om et kys eller et knus. Men i hendes tilstedeværelse mister han al lyst til at lege, søger stille hendes skulder og begraver sit ansigt i denne varme tryghed i sin lykke over at være hende nær. Under vores tre-måneders ophold i Indien bliver han hver dag selv til Amma, når vi kommer tilbage til vores lejlighed i ashramen. Han har mit hvide sjal på, som han har set det hos hende: hen over hovedet og helt ned til fødderne. H ans termoflaske er hans mikrofon, når han synger bhajans lissom Amma. Han giver darshan og efterligner hendes ansigtsudtryk. I det lille værelse går han rundt med udstrakte arme og berører som Amma folks hænder, som han forestiller sig er der. Han afholder også Devi Bhava, som han klæder sig ud til med sin krone og en guirlande. Til sidst står han med lukkede øjne. I stedet for blomsterblade har han små nudler, og som sit forbillede svinger han sagte frem og tilbage.

Han er min lærer som viser mig, hvorledes han tavst har udviklet sit eget forhold til hende. Han elsker og ærer hende uden nogensinde at forvente et tegn af hende eller at bede om det. Dette er en tro og en kærlighed, som udspringer af den uskyld, som Amma så ofte taler om.

Amma sagde engang: "Børn, i en mahatmas(stor sjæls = en oplysts) nærhed kan I opleve guddommelig kærlighed. I oplever måske en mundsmag, men det er intet. En mahatmas kærlighed er en konkret oplevelse af, hvad vi selv rummer. Dette indre er uudgrundeligt dybt, dybt som et ocean. For at opleve det, må man trænge gennem overfladen. Man skal også se bort fra den kærlighed der manifesterer sig i den ydre form."

Min sidste Indiensrejse var igen rig på erfaringer og lektioner. Jeg er ved at lære at have mere og mere tillid til mine indre oplevelser med Amma. Overfor Amma er jeg simpelthen bare det jeg er. Jeg føler mig overfor hende som et barn - hjælpeløs, fordi jeg har så meget brug for hende. Der er ikke plads til stolthed og flovhed. Overfor min mor står jeg helt nøgen og i absolut ærefrygt. Kærligheden til Amma gør en ret så ydmyg. Hendes renhed og hendes lys stråler op mod vores mørke - Mit hjerte forstod hurtigt lektien, men ikke min forstand.

Amma forklarer: "Forbindelsen mellem kærlighed og viden hjælper os til at opleve en sand mesters nåde og velsignelse fuldt ud. Uden overgivelse er det næppe muligt at blive forankret i den spirituelle visdom(jnana). Med grus alene kan man ikke bygge. For at få beton, må vi tilføje cement. De trin der fører til Gud, kan vi ikke bygge uden kærlighedens evne til at binde sammen."

Det er mig ikke muligt at skjule denne kærligheds kraft, og jeg tager mig ikke af de andres mening. Som et lille barn skal lære at gå, således lærer jeg at blive "ingen" idet jeg tillader, at Amma tømmer mit sind for dets indhold. Mit livs ego-drama smelter på denne kærlighedens bål. Kærligheden til Amma er total ego-nedsmeltning! Amma siger: "Når man overgiver sig til den højeste bevidsthed, opgiver man alle krav. Man giver slip på alt som man har klamret sig til. Fortjeneste og tab spiller nu ingen rolle mere. Der opstår længselen efter at være ingen, et absolut intet. Så længe man er noget bestemt, kan man ikke få adgang til den rene bevidsthed rige."

Undertiden er processen med at vende tilbage til oprindelsen smertefuld. Nogle lærere hævder, at al lidelse er en illusion og at alt, hvad vi oplever, udelukkende er en historie, indbefattet vort forhold til Gud. Det kan være det er sandt set fra et selvrealiseret menneskes niveau, men jeg må spørge mig selv, om det passer for mig. Hvis det ikke svarer til min virkelighed, så nytter det ikke at lade som om jeg befinder mig på et højere niveau end jeg rent faktisk gør. Min kærlighed til Amma er derimod virkelig. Skulle jeg opleve livets kval og altid bilde mig i, at det drejer sig om en illusion eller en historie? Jeg foretrækker af hele mit hjerte at dukke under i den guddommelige kærlighed med dens lyksalighed og lade mig føre af den.

Vi har den sjældne chance for at søge tilflugt til og ledelse hos en spirituel lærer af højeste rang og at hengive os - sådan som det står skrevet i bøgerne og er blevet virkelighed for os. Deri ligger vores chance.

Lad os takke Gud for at Amma findes og for at hun er kommet ind i vores liv.

Måtte alle vore bønner stille gå op i den evige Værens hav, som er Amma og os selv.

"Om Amriteswaryai Namah"


Oversat til dansk af Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Mandag, 13 Oktober 2003 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Amma-Danmark
Læs mere…

 

Jeg er Troskabens Engel LysSiaNa

ÓArielle Javanna Nielsen
Oliemaleri 40 x 50 cm pris 2000 kr.

Vær hilset i kærlighed
Kære sjæl
Jeg Er LysSiaNa
Jeg har været tro mod dig
Og dit guddommelige lys
Siden tidernes morgen
Siden al tings begyndelse
Og jeg vil være det i al evighed
Jeg er troskabens engel
Intet kan fravige min troskab
Til dig
Mit løfte om
Til evig tid
At ære og værne om
Dit guddommelige lys
Den salige og evige
Gudsgnist i dig
Den som for evigt
Er forbundet i altings sandhed
I guddommelig kærlighed
I universets evige åndedrag
Have faith
Jeg er i dig og med dig for evigt
For evigt forbundne er vi
Så kære sjæl
Jeg bringer dig
Dit løfte
Så du kan se
Om du ønsker det
Din troskab kære
Gælder dit løfte til dig
Din troskab mod din sande natur
Din troskab mod dine håb
Din troskab mod kærligheden i dig
Mærk det
Mærk det som du har næret i glimt
Mærk det som du ved
Er den store flod
Som løber bag alt i dig
Mærk dig kære
Mærk
Mærk den gnist
Af den smukke essens
Du har taget med dig hertil kære
Mærk omfanget af dit smukke lys
Og tro kære
Tro at alt du må og skal være
Er netop det
At være dig
At være tro mod dig
Når du er tro mod dig
Og din guddommelige essens
Dine unikke egenskaber
Da er du tro mod det guddommelige
Og når du er tro mod lyset
Og kærligheden i dig
Da giver det genlyd i hele universet
Og alting næres
Og styrkes ved din tro
Og opmærksomhed
Og verden bliver lysere
Forstår du sådan er vi forbundne
For evigt
Når usikkerhed føles i dig kære
Tænk da på mig
Kald på mig
Og mærk
Hvordan jeg i og med dig
Styrkes igen
Mærk
Hvordan lyset i dig
Åbner for den troens søjle
Den lyssøjle
Du er for universet
Stor stærk og kraftigt strålende
Vibrerende i kærlighedens lys
For evigt
Intet kan rokke denne
Jeg står her med dig
Hos dig
Og holder denne åben
Om du ønsker
Så du ikke glemmer
Mærk kære
Mærk den kraft og det lys
Vores tro
Bringer verden
Mærk kære
Den kraft og det lys
Du er
Mærk kære
Mærk din tro
Mærk dit hjertes mål
Og vid
At det er muligt
Alt er for dig muligt
Med din tro
Hos dig står jeg
I søjlens lys
I dit lys
Have faith
Jeg er LysSiaNa

Af Arielle Javanna Nielsen
www.nielsen-universal.dk

Torsdag, 06 September 2007 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Arielle Javanna Nielsen
Læs mere…

Svenskeren Conny Larsson er den ubestridte hovedperson i sagen Sai Baba. I TV fortalte han om Sai Baba og sexmisbrug. Læs her, hvad Conny Larsson tidligere fortalte til det svenske tidsskrift, Alfaomega, en artikel, som blev offentliggjort i Danmark i tidsskriftet Nyt Aspekt så sent som i maj 2000.

GUDS LILLE KLOVN

Berømt skuespiller, succesfuld forretningsmand, russisk spionelev, Maharishis højre hånd - Conny Larsson har prøvet lidt af hvert i sin søgen efter meningen med livet. Nu har han på Sai Babas bud viet sit liv til at hjælpe misbrugere til et bedre liv med meditation og heste.

Af Patrick Sundström

Conny Larsson sidder med korslagte ben i sofaen i meditationsrummet på den svenske behandlingsgård Kernen. Her kan gårdens klienter gå ind, når de vil have en stille stund for sig selv.

Kernen er ikke et almindeligt behandlingshjem for misbrugere. Der anvendes ingen lægemidler. Gennem meditation, studier, skyggeterapi og praktisk arbejde med heste lærer patienterne at udforske deres indre og finde ud af, hvad de vil med deres liv.

- Alle, som tager stoffer, søger efter noget andet end det, samfundet har at tilbyde. I vores inderste kerne findes al den vejledning, vi behøver, siger Conny, der er behandlingshjemmets naturlige centrum.

Han omfavner, taler og ler med heste, klienter, personale og besøgende på samme tilsyneladende grænseløst venlige måde.

Et andet centrum på kernen er Sai Baba, den indiske åndelige leder, som en gang reddede Connies liv og gav ham opgaven at hjælpe misbrugere.

- Men åndeligheden er ikke noget, der påduttes mig, fortæller Peter, en af de ti misbrugere, som deltager i den to år lange behandling. Han mediterer gerne, men tager sig allerhelst af hestene, som ikke bare er for terapiens skyld. De konkurrerer også succesfuldt på landets travbaner.

- Da amtet manglede penge og begyndte at skære i tilskuddene, hjalp indkomsten fra hestene os, fortæller Conny, der ind imellem selv sidder i sulkyen.

I 18 år har Conny passet og udviklet Kernen. Han er ikke uddannet til det, men han har masser af livserfaring. Så meget, at hans bog "Guds lille klovn" nu filmatiseres:

- En Hollywood-producent hørte et af mine foredrag og ville absolut lave en film, siger Conny og fortæller om de mange uventede hændelser, der har ført ham videre i livet.

MØDE MED LYSET
Første gang, Conny mødte lyset, var, da han som seks-årig var ved at drukne i en isvåge på Långsjön i Stockholm:

- Mens jeg sank, blev jeg omsluttet af et fantastisk gyldent lys. Det lys vil jeg have, tænkte jeg.

Da han kom til sig selv igen, lå han på isen - reddet af to otte-årige piger.

Connys barndom i den stockholmske forstad Västberga var traumatisk og fattig. Han havde engelsk syge og blev drillet med sine skæve ben og sit røde hår. Hjemme sloges hans alkoholiske far ofte med moderen. Når stegepander og hadske ord fløj rundt i luften, krøb Conny i skjul og spekulerede på, hvad han dog lavede her på jorden?

Lyset brød frem af mørket via baptisterne i søndagsskolen. Det var blandt engle og helgener, han ville leve, og han sprang glad ud af sengen, hver søndag morgen.

- Jeg var fascineret af billederne af Jesus og fårene på et stort billedtæppe på væggen. Jeg lyttede med store ører til fortællingerne om godheden og evigheden og store mænd. Jeg ville også redde og hjælpe til, fortæller Conny.

Da Conny overvanhdt den engelske syge i 10 års-alderen, blev han et livligt og beslutsomt barn, og som kun 13 årig kom han ind på en tre årig teaterskole. Her hørte han om seersken Madame Ahrendorff og tog hen for at få en seance.

- Du vil forlade scenen og skaffe dig en lille hytte på landet med heste og geder, sagde hun. Conny blev vred. Han ville være en stor skuespiller! Men seersken fik ret - ad åre!

ÅNDELIG VÆKKELSE
Seksten år gammel flyttede Conny til Malmø, hvor han kom ind på Scenskolan som en af de yngste nogensinde. Den ene succes fulgte den anden, og pludselig var han en af Sveriges mest lovende, unge skuespillere. Privat overdrev han alt - hash, LSD og forelskelser.

- Hvad er der med dig? Du har ingen karisme længere. Tager du stoffer? spurgte teaterchefen en dag på teatret.

Conny var afsløret. Efter to års misbrug havde han det meget dårligt og ville have hjælp. Den kom en dag i Folkets Hus i Malmø Beatles-yogien Maharishi var i byen.

- I Maharishi så jeg lyset for anden gang, fortæller Conny. Liggende på en briks med forfærdelige abstinenser lyttede han til Maharishi, som talte om sjælen, den uforanderlige ånd i os, det guddommelige.

- Jeg rystede og havde voldsomme kramper, når spændingerne forsvandt, men det var vidunderligt at ligge der og få lov til at lytte.

Efter to uger kom Conny tilbage til Stadsteatern - bevidst, stoffri, som meditationsudøver og vegetar. Kollegerne var mildest talt forbavsede.

Men for Conny var det ikke nok. Da Maharishi bad ham komme til Indien for at uddanne sig til lærer i Transcendental Meditation, tog han orlov fra teatret, pakkede sin rygsæk og tog afsted - kun 21 år gammel. Han vidste intet om Indien.

Efter mange års strabadser, måneders meditation, studier og rundrejser til Indiens hellige steder var han færdig og lykkeligere end nogensinde.

I 1970 startede han Malmø meditationscenter. Samtidig spillede han med stor succes klovnen Beppo på Stadsteatern, købte et husmandssted, en hest og to geder ved Omberg - præcist, som seersken havde sagt, da han var 13 år.

RUSSISK SPIONSKOLE
Men tiden gik, og inderst inde vidste Conny alligevel ikke, hvad det var, han ville. Han var rastløs.

- Selvfølgelig skal du være klovn, sagde cirkusdirektøren Rolle Rhodin efter at have set forestillingen med klovnen Beppo. Han tilbød Conny et job i Cirkus Ringling Brothers i USA, datidens største cirkus.

Men først ville Conny gå på cirkusskole i Rusland, et noget nært umuligt forehavende for en vesterlænding på den tid. Alligevel lykkedes det ham at blive optaget på den treårige klovnelinje på Moskvas universitet. Han opdagede snart, hvilken fejltagelse det var.

- Jeg var havnet på en spionskole. De ville uddanne mig til spion og kurer. De vidste alt om mig, hvad jeg havde lavet, og hvem jeg havde været sammen med. I stedet for cirkus blev det Lenin og Stalin fra morgen til aften. At protestere eller prøve at flygte var formålsløst. I stedet spillede jeg med og blev klassens bedste elev.

Men en morgen, da Conny vågnede, var mange af hans klassekammerater forsvundet. Han forstod, at det var livsfarligt at blive. Via en turist lykkedes det ham at smugle et brev ud til sin bror, hvori han bad broderen skrive tilbage, at deres mor var døende. De russiske myndigheder vidste, at hun havde dårligt hjerte.

- Efter nogle uger blev jeg kaldt op til kulturministeren, som havde min brors brev i hånden. Jeg sagde, at jeg egentlig ikke havde lyst til at rejse hjem, men at familien betød meget for mig. Jeg vidste, hvor vigtige, familierelationer er for russerne.

Conny fik udrejsetilladelse og fløj til Sverige og derfra direkte videre til Italien, hvor Maharishi befandt sig. Han fortalte alt, hvad han havde oplevet til Maharishi, som blot sagde: Du kan blive Guds lille klovn i stedet...

Nu startede et helt nyt cirkus for Conny. Han blev Maharishis personlige massør og sekretær, fløj jorden rundt i private jetfly og lærte konger, præsidenter og millionærer at meditere. Maharishis budskab var, at hvis 10 pct. af jordens befolkning mediterede, ville der blive fred på jorden.

Conny blev høj af sin fredsmission og besluttede sig for at lade det verdslige liv bag sig og blive munk. Den store dag, da Maharishi skulle indvie ham til munk, oprandt. Forventningsfuld og fint klædt gik Conny ind i rummet - kun for at opdage, at Maharishi sad og snorksov. Alting faldt fra hinanden.

- Jeg blev ked af det og meget vred. Jeg forstod, at jeg ikke var andet end et forbrugsgode for ham.

PÅ SELVMORDETS RAND
Skuffet opgav Conny sin åndelige stræben og begyndte på teatret i Malmø igen. Han arbejdede meget, men indeni var der tomt og ensomt. Kun meditationerne holdt ham oppe. Til sidst besluttede han at emigrere til Sri Lanka.

- Jeg havde været på ferie i Sri Lanka en gang og der truffet en præst, som syntes, jeg skulle investere nogle penge i landet. Hvorfor ikke, tænke jeg.

Conny købte en lille strandgrund, hvor han byggede huse, som han solgte til rige mennesker. Forretningerne gik strålende, og et selskab fra Svejts tilbød ham 22 millioner for hans virksomhed.

Men indeni sank Conny dybere og dybere ned. Hans mistro til mennesker var enorm. Alle var bestikkelige, og ikke en gang munkene levede, som de havde lært. De spiste kød, dyrkede sex og drak sig fulde. En dag revnede alt.

- Jeg skulle op til Sri Lankas statsminister og have en kontrakt godkendt. Det er skik og brug, at man efterlader bestikkelsen til sekretæren udenfor hans kontor - donationer kalder de det. I stedet for penge gav jeg sekretæren fingerne og gik ud.

Nu havde Conny nået bunden og ville ikke leve længere. I sin bungalow bad han til alle guder, han kendte, skrev et selvmordsbrev og gik ned til en af Sri Lankas smukke strande for at drukne sig.

- Da jeg stod der med vandet op til hagen og øjnene fyldt med tårer, kun et skridt fra at blive revet med af strømmen, kommer der en mand ud fra en hytte på stranden.

Han har et stort afrohår og vinker til mig. En idiotisk batiksælger, tænkte jeg. Men pludselig var det, som om en usynlig hånd tog fat i min nakke og førte mig mod manden og op på stranden igen, fortæller Conny.

Den ukendte mand forsvandt uden et ord ind i en hytte, og Conny fulgte efter. På væggen hang en stor plakat af manden.

- Sai Baba. Rejs til Indien, sagde manden og pegede på plakaten. Så forsvandt han ud i det blå.

Omtumlet og forvirret løb Conny op til receptionen og spurgte receptionisten, om han vidste, hvem Sai Baba var?

- Gud! svarede han.

- Gud? spurgte Conny endnu mere forvirret.

- Gud! svarede manden igen, og sådan blev de ved, til Conny spurgte, hvor man kunne få fat i ham.

- Et øjeblik, svarede manden og tog telefonrøret. Kan man ringe til Gud? tænkte Conny og var sikker på, at han snart ville blive sindssyg.

Efter samtalen fortalte manden i receptionen, hvor i Indien Sai Baba befandt sig. Da Conny købte flybilletter, spurgte kvinden bag disken: Skal du til Sai Baba? Og da kontrollanten stemplede hans pas, sagde han: Sai Baba. Nu var Conny sikker på, at han var blevet tosset.

SAI BABA: REJS HJEM
Efter mange besværligheder havnede han til sidst i Puttaparthi, som ikke eksisterede ifølge indiske embedsmænd i Bombay. Da det blev tid at træffe Sai Baba, sad 2000 mennesker i kø. Det var 42 grader i skyggen, og alle sad stille og tavse.

- Jeg havnede i første række, og da Sai Baba kom ud, så jeg, at det var den samme mand, som havde reddet mit liv på Sri Lanka. Han standsede ud for mig og sagde:

- Så du er kommet nu. Hvor kommer du fra?

- Sverige, svarede jeg.

- Nej, nej, Sri Lanka, sagde han og gik videre.

- Jeg var helt betaget og følte mig udvalgt, fortæller Conny, som nu havde set lyset for tredje gang.

I lang tid rejste Conny frem og tilbage mellem Sri Lanka og Indien for at passe sine forretninger, indtil Sai Baba en dag spurgte ham:

- Hvad laver du dog?

- Jeg kan skænke penge til et hospital, sagde Conny. Hans virksomhed var jo 22 millioner værd.

- Dårlige penge, giv dem væk, skattefrit, sagde Sai Baba.

Conny forstod ingenting, men gjorde, som Sai Baba sagde. Han rejste til Sri Lanka og afskrev virksomheden til sine kompagnoner, som anså ham for at være blevet vanvittig.

Tilbage i Indien kiggede Sai Baba længe på ham og sagde:

- Godt gjort.

Han sendte de andre ud af det lille rum, hvor han indimellem tog grupper ind til samtale. Nu er det mig og Sai Baba for resten af livet, tænkte Conny.

- Nu skal du rejse hjem, sagde Sai Baba.

- Til Sri Lanka? spurgte Conny.

- Nej, til Sverige.

Conny fattede ingenting. Var det bluff? Han kastede sig på gulvet, græd og skreg. Da Sai Baba sagde, at han skulle tage sig af syge og narkomaner, var det det dummeste, han havde hørt. Han, som var vandt til at møde statsministre.

Sai Baba sagde, at tre dage efter, at Conny var kommet hjem, ville nogen ringe til ham, og så skulle han bare sige ja. Tre dage efter hjemkomsten til huset i Omberg ringede en kvindelig omsorgskonsulent og spurgte, om Conny var ligeså tosset som det blev påstået.

- Absolut, svarede Conny.

- Tilstrækkeligt tosset til at tage sig af tosser?

- Ja, svarede Conny, som han havde fået besked på.

Kvinden ankom med en ung mand i 20 års alderen og en rejsetaske. Efter 12 timers samtale gik kvinden og efterlod klienten. Det var starten på Kernens behandlingshjem.

Conny har siden dengang besøgt Sai Baba mange gange - af og til med klienter fra Kernen. Han har for nylig fået at vide af Sai Baba, at han skal starte et "House of Mercy", barmhjertighedens hus.

- Det bliver et fristed for mennesker, som har det svært i livet og som er ensomme og ulykkelige, fortæller Conny. Han har sit eget fristed i det lille etværelsers hus ved søen nogle hundrede meter fra behandlingshjemmet.

Der trives han bedst, når han kan meditere og være nær Gud, lyset og sandheden.

Gengivet fra tidsskriftet Nyt Aspekt, nr. 5, maj 2000

Torsdag, 31 Januar 2002 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af alfa
Læs mere…

Seks dage med Jomfru Marias disciple (5): 17 år gammel så hun Jomfru Maria første gang. Nu siger hun, at selv hendes børn ikke synes at findes, når hun har sin sjældne åbenbaring. Medjugorje-seeren Mirjana Dragicevic-Soldo om det væsentlige og mindre væsentlige i livet.

Politiken 30. oktober 1999, 1. sektion side 2:Der er en særlig ånd til stede i Mirjana. Et helt specielt lys og en salig form for fred, der giver én ønsket om at kunne være 24 timer til stede i hendes nærvær. Men hun er en travl ung kvinde, mor til to og med et næsten afsluttet studie i økonomi. Det ønskede døgn bliver til kun 24 minutters interview.

Hendes ro bliver særligt slående ved det, at Mirjana Dragicevic-Soldo bærer meget tunge byrder i sit sind. Som en af Medjugorjes seks seere har også hun fået en række stærkt væsentlige hemmeligheder betroet af Jomfru Maria.

Hun har fået ti, og de handler om verdens sandsynlige fremtid. Om de store ulykker, som ifølge Maria vil overgå menneskene, hvis de ikke i tide følger appellen om fred og kærlighed imellem sig. Hvis de bliver ved at fornægte deres Gud. Endnu er der tid, siger de.

Mirjana beder indtil da. Det samme gør Medjugorjes fem andre seere. Jomfru Maria har til dem alle betroet, at bøn og faste kan mildne konsekvenserne.

Seerne har hver sin særlige mission. Mirjana Dragicevic-Soldo skal bede for de ikke-troende. Selv kalder hun dem for "de, der endnu ikke har erfaret Guds kærlighed".

Dette vældige kors bærer den 34-årige kvinde med en lethed, der kan virke ufattelig.

"Hemmelighederne er Guds vilje. Han hjælper mig til at bære dem. Og nej, det er ikke vanskeligt", siger hun til Politiken.

Maria og børnene
Det var et tilfælde og et sammentræf, der ændrede hendes liv så radikalt. I juni 1981 var hun bare på besøg fra Sarajevo, da Jomfru Maria første gang viste sig for hende og de andre.

Af disse seks modtager i dag kun de tre stadig en åbenbaring hver aften. Mirjana Dragicevic-Soldo var den første, der mistede det daglige ekstatiske syn. Nu ser hun Jomfru Maria på den anden dag i hver måned - og desuden hvert år på sin fødselsdag.

Men hun er stadig sikker i sin sag, når hun skal beskrive sin følelse ved synet af Jomfru Maria. Hendes ord er blot så ualmindeligt stærke.

"Det er så smukt for mig. Natten før kan jeg ikke sove, fordi jeg er så fuld af forventning. For mig er det som at være i Himmelen. Jeg ved ikke, hvordan Himmelen ser ud, men for mig føles Himmelen sådan her", siger Mirjana Dragicevic-Soldo.

"Jeg kan også svare ved at give et eksempel: Jeg har to børn. Dem vil jeg gøre alt for. Jeg vil om nødvendigt også dø for dem. Men når jeg er sammen med Den velsignede Jomfru, er det som om, at selv børnene ikke eksisterer".

"Når åbenbaringen er forbi, må jeg være alene i bøn i to-tre timer i træk. Kun på den måde kan jeg forlige mig med, at jeg må blive ved at leve dette liv. Kun da kan jeg acceptere, at jeg ikke kan tage med hende. Det er virkelig smertefuldt. Bøn er det eneste, der hjælper mig", siger hun.

Af alle disse grunde var det næsten ubærligt, da den dengang kun 17-årige pige mistede sin daglige åbenbaring sidst på året 1982. De daglige syn varede kun halvandet år for hende.

"Det var meget smertefuldt for mig. Kun bøn og faste hjalp mig. Gud hjalp mig til at forstå, at det var Hans vilje, og at det var sådan, fordi min del af arbejdet i første omgang var ved at være udført", siger hun.

Forklaringen på det daglige syns forsvinden kan virke så paradoksal, at 'urimelig' er et mere dækkende ord: Mirjana Dragicevic-Soldo mistede den daglige åbenbaring, fordi hun som den første af seerne havde forstået og integreret dybden i Marias budskab til seerne.

Jomfru Maria brugte næsten en måned på at forberede sin discipel på, at det gik mod enden med de daglige møder.

Synet af satan
Som et af de sidste af disse modtog Mirjana en vision af satan selv. Da Jomfru Maria viste sig derefter, gav hun Mirjana den forklaring, at synet var kommet for at overbevise hende om satans eksistens.

Hun så en forræderisk flot mand, hvis eneste suspekte træk var, at hans øjne kørte rundt i hovedet på ham. Satan bad hende forkaste Maria, og han lovede hende held i kærlighed, hvis hun bare ville følge ham i stedet. At følge Maria ville kun føre til lidelse, sagde han. Svaret fra hende var et nej.

"Jeg ved, at satan må ligge på knæ for Den velsignede Jomfru for overhovedet at kunne få lov at eksistere. Han kan ikke gøre mig noget. Jeg ønsker ikke engang at tillægge ham den betydning, som det er overhovedet at tale om ham".

Emnet er uddebatteret. Hun vil hellere fortælle, at verden for hende at se gør fremskridt.

"Den velsignede Jomfru fortæller os ikke, om det går fremad med verden. Men vi kan jo selv se på den, og så ser vi, hvor mange grupper der beder for de, der ikke har erfaret Guds kærlighed endnu. Det er så vigtigt, at så mange som muligt beder for dem. Hvis alle havde erfaret Guds kærlighed, ville vi ikke have krige. Den, der tror på Gud, kan ikke dræbe", siger hun.

Et råd til verden
Hun har ikke noget råd til Vesteuropa. Sådan kan hun ikke gøre tingene op. Hendes udsyn går videre end det.

"Det gælder ikke kun Vesteuropa, det gælder hele verden. Hvad jeg ønsker at sige til verden er, at vi må sætte Gud på førstepladsen i vores liv. Vi er her i dag, men vi ved ikke, om vi også er her i morgen. Derfor må vi lære, at materielle ting ikke er det vigtigste", siger hun.

"Vi må lære, at det eneste af betydning er vores forhold til Gud. Uden det forhold mangler vi det vigtigste af alt. Og man ved aldrig, hvornår Han kalder på os. Derfor må vi være klar hvert sekund".

Torsdag, 21 Marts 2002 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Lene
Læs mere…

Sådan bad David Ryhl Nielsen på 18 år på en familielejr for 2 år siden. Han var nemlig pukkelrygget. Gennem forbøn greb Gud ind og i løbet af et halvt minut var han helbredt!
Jeg har hørt om det gennem TV2 og prøver at få fat i David for at interviewe ham. Da det endelig lykkes at finde frem til ham, er han på arbejde for ISS Rengøringsselskab i København. Efter adskillige forsøg træffer jeg ham endelig hjemme, og vi får et par minutter sammen for at tale om det under, der skete for ca. 2 år siden. David virker frisk, travl og fuld af mod på fremtiden. Men sådan har det ikke altid været. Vi lader David fortælle:

Fik pukkel som 13-årig
- I begyndelsen af teen-age-årene opdagede jeg, at en knude begyndte at vokse på min ryg. Da jeg var ca. 15 år havde den vokset sig til en reel pukkel, og jeg kunne ikke skjule den, for mit tøj sad mærkeligt. Det var ret irriterende, for mine kammerater drillede mig i skolen, og jeg turde næsten ikke gå i bad sammen med dem eller vise mig med bar overkrop. De første par år var det en psykisk belastning, for alle folk kiggede på mig.
- Hvad så fysisk - havde du smerter?
- Nej, ikke ud over det normale. Hvis jeg bar på tunge ting længe, ville smerterne melde sig - men det er jo ikke så usædvanligt.

Kasseret på session
- Hvad sagde lægen?
- Det eneste tidspunkt, hvor en læge var indblandet, var, da jeg skulle til session som 18-årig. Der blev jeg kasseret med det samme på grund af min ryg. Men ellers regnede vi ikke pukkelen som en sygdom og har derfor ingen lægelig dokumentation for den - ud over det med sessionen. Men jeg har en del billeder fra den tid, som jeg kan vise dig.
- Gennem TV2 hørte jeg, at Gud på et tidspunkt gjorde et mirakel for dig - kunne du fortælle lidt om det?
- Ja det skete da vi skulle på familielejr, som "Ånd og Liv" havde arrangeret. Jeg var ellers ikke særlig kristen på det tidspunkt, men jeg tog med for ikke at få bøvl med mine forældre. Det var en prædikant fra Ichtus i England, der underviste på lejren, og på et tidspunkt under forkyndelsen, bad jeg i mit hjerte til Gud: "Gud, hvis du virkelig er til, så må du vise det ved at helbrede mig!"

Guds kraft slyngede mig tilbage
- Jeg regnede egentlig ikke med, at Gud ville tage mig på ordet, men det gjorde Han. Prædikanten bad alle, som havde en dårlig ryg, om at komme frem til forbøn. Det gjorde jeg så, og min far og nogle af mine nærmeste venner fulgte med op. Da prædikanten bad for mig, blev min overkrop slynget bagover, og jeg kunne mærke Guds kraft gennemstrømme mig. Min far og mine venner kunne også mærke kraften som en varme i deres hænder, som formidlede sig ind i min krop. En af dem kunne mærke, at der skete noget med mine skulderblade, og en anden blev fuldstændig tømt for kraft og blev helt udmattet. Han stod bare og kiggede ud i luften. "Det er nok bare indbildning - det er nok bare mit eget ønske om at blive lige", tænkte jeg, så jeg prøvede at krumme mig sammen igen, men blev så igen puffet tilbage af Guds kraft og fik min overkrop rettet op. Min overkrop vibrerede, så jeg ikke kunne synke sammen igen. Så var jeg rettet ud. Det tog ca et halvt minut. Nu måtte jeg erkende, at der virkelig var sket et mirakel, jeg var blevet ca. 5 cm højere. De andre deltagere på lejren fortalte mig, at jeg havde fået en meget pænere og rankere holdning. Nu kunne jeg ikke længere leve et lunkent kristenliv - nu havde Gud jo vist mig, at Han var en virkelighed. Det forandrede mit liv totalt!

Det største mirakel
- Hvad vil det sige?
- Jo, nu ændrede jeg mine vaner, og de ting, jeg havde gjort før, holdt jeg op med. Nu, 2 år efter, synes jeg egentlig, at det er det største mirakel. At blive helbredt så konkret og synligt var selvfølgelig en stor ting - men at blive en overgivet kristen er dog det største!
- Hvad er så dine fremtidsplaner - ud over at gøre rent?
- Jeg skal ikke arbejde så meget længerere for ISS. En drøm er gået i opfyldelse, for jeg har fået mulighed for at rejse til USA. Derefter vil jeg studere økonomi og marketing og håber, jeg en dag kan blive sælger. Jeg vil gerne have med mennesker at gøre...

David har travlt og må videre i programmet. Vi siger tak for nogle dejlige minutter og glæder os over, hvor håndfast og konkret Gud er. David kommer i Betlehemskirken på Nørrebro i København. Interview: Svend Løbner Madsen

Kilde:
Mirakler.dk

Søndag, 14 April 2002 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af
Læs mere…

En lørdag i det spirende danske forår var jeg så heldig at få en invitation til den Gyldne cirkel på Birkemosegård. Der skulle være en gruppemeditation midt på dagen, og jeg havde glædet mig meget til besøget på dette smukke sted. Både Asger Lorentsen, Yvonne Vasini og Inge olsen var bortrejst på dette tidspunkt.
I den store smukke sal samledes en del mennesker vi sad i en halv rundkreds , der var en leder til at lede meditationen og den smukke musik.

Jeg lukkede øjnede i kærlig forventning om at modtage og give healing denne dag. Efter en kort stund tonede der det smukkeste syn frem foran mit æteriske syn. En meget smuk søjle af lys blev nu manifesteret ned i midten af gruppen, lyset var meget stærkt og nærmest ligesom diamat stråler, Lysindstrømningen var bred. Efter en kort stund så jeg hvorledes Yvonne Vasinni kom "flyvende" smukt let og elegant ned igennem selve lysindstrømningen , hele hendes væsen strålede af lys og glæde, og det forekom at være meget let at "rejse" på denne måde. Yvonne "landede" i midten af lysindstrømningen og gled stille men boblende af glæde over til venstre side af gruppe. En kort stund gik og derefter kom Asger Lorentsen glidende ned gennem denne smukke lysindstrømning på samme måde, måske lidt mere stille. Han gik ud til højre side og satte sig her mellem alle de tilstedeværende.
Jeg ventede en stund for at mærke og "se" om der kom flere, og sådan lidt forsinket føltes det, kom Inge Olesen også rejsende i denne smukke flydende lysindstrømning. Inge gled på samme måde ned og gik op og satte sig ved siden af musikken, de sad nu som en smuk trigon.
Nu kunne healingen begynde. Der blev nu sat ekstra energi på lysindstrømningen, således der opstod en kaskade af lys som strålede ud fra selv lysindstrømningen disse stråler var også diamantstråler som strålede mod os alle til healing af vore egne lyslegemer. Vi blev alle renset healet og løftet i hver vore lyslegemer.

Efter en kort stund forlod mit krop sædet hvor jeg sad og nu flød jeg selv ind i lysindstrømningen. Jeg rejste nu gennem lysindstrømningen til et meget smukt æterisk tempel som ligger lige over Birkemosegård. I dette smukke tempel mødte jeg nu Maria, og jeg blev ført videre til det højeste hvor jeg her fik informationer om mit kommende virke på jorden.
Jeg så nu også hvorledes der "ligger" en skole et akademi. Skolen, Templet og akademiet bliver overstrålet af den gyldne stad.

Alle der meditere på dette smukke sted bliver healet af dennes fantastiske smukke indstrømning, og alle der deltager i undervisning, foredrag og workshop har mulighed for at kontakte de allerhøjeste kræfter i universet. Hvis sindet er åbnet er der her på Birkemosegård et specielt lys fokus skænket til menneskene som kommer her. To gange om året er der en særlig indstrømning til mennesker der studere her. I påsken sænkes der en helt specielt lysenergi ned i søjlen af lys, således at de mennesker der kommer til tjeneste i alle påskedagene, kan gå korsfæstelsesvejen hvis de ønsker det. Det betyder at hvert år ved denne tid kan de gå ind i en korsfæstelsesprocessen og derved komme af med uhensigtsmæssige mønster i deres liv. Disse tjenester er meget udviklende for det enkelt menneske.
Igen ved juletid er søjlen af lys anderledes. På dette tidspunkt er det vigtigt at man deltager, for her er det glæden og kærlighedens lys der bliver skænket til menneskene. Det er fødslen af det nye, og her kan det enkelte menneske sige ja, til fødslen af nyt liv i deres eget indre, og det vil blive dem givet, hvis hjertet og motiverne er rene.

Inden man kan rejse gennem disse lys indstrømninger bliver menneskes lyslegeme healet og højnet til at klare rejsen. I det guddommelige tempel kan alle "løftes" op, hvis de ønsker det, det er ikke vigtig om man kan se det eller ej, blot man har fokus på at det eksistere , her kan man få direkte vejledning til sin egen udvikling på jorden.

Lys instrømningen er ikke ens alle steder hvor der arbejdes åndeligt spirituel, da der ikke sendes helt det samme lys ned alle steder i kosmos. Men på Birkemosegård arbejdes der med den reneste og smukkeste Kristus energi. At blive ført til det smukke tempel er en lidt nemmere vej for mange inden de kommer til det egentlige guddommelige rige, til dette rige er rejsen lidt længere.

Guddommelig meditation:
I salen på Birkemosegård sættes smuk musik på og man forestiller eller måske ser man foran sit indre blik søjlen af den smukke diamantenergi stråle ned i midten af rummet, man mærker for en stund den smukke healing der bliver modtaget, det føles som om kroppen bliver letter og lettere og nogle kan mærke at det prikker i den fysiske krop. Efter en stunds healing, kan man vælge at træde ind i selve lysindstrømningen, man står der en stund igen for at blive højnet og nu kan man bede om at rejse hvorhen man ønsker, man kan bede om at blive løftet til skolerne, til akademiet eller man kan vælge at rejse til templet. Når valget er taget "letter" man fra jorden og flyder nu af sted for at modtage oplysning til ens kommende liv.
Når man kommer frem vil der være hjælpere fra den åndelige side som står parat, og her kan man så få råd og vejledning, til ens virke på jord.
Hvis man har noget særligt på hjerte Kan man også gå ind i Tempelet, man kan gå frem til altret og her lægge alle sine sorger og bekymringer , og man vil på kærligste vis modtage den rene guddommelige anvisning. Der vil komme hjælpere og vejledere til, som nu anviser vejen frem.

Lad os alle vandre
Til de gyldne templer
Hvor hjertet smelter
Og kærligheden bor
For at vende tilbage
Som guddommelige
Medskabere på Jorden

Fredag, 25 Oktober 2002 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Asger Lorentsen
Læs mere…

Kanalisering af Guddommeligeenergier d. 27-05-2003 via Lotte Mattebjerg, Flemming Jans & Marianne Parlov.

Gud giver alle muligheden for at komme videre i kærlighed til sig selv også hvis de ikke har kærlighed til sig selv. Da Gud er Altet, er alle Gud - både gode som dårlige mennesker.

Gud ser ikke dårlige mennesker, men blot mennesker, som ikke ser Gud. Han guider og vejleder i kærlighed og folk som ikke ser ham....skal se først at de er guddommelige i sig selv for at komme videre i kærlighed til sig selv. Alle er en del af Gud, der er ingen forskel på menneskene, I ER alle en del af Gud - Altet. Alle ER. I ER.

Alle er I sammen om at løfte jorden i energi op mod Gud op mod forståelse af Gud, forståelse af kærligheden, som er den vigtigeste faktor i al overlevelse - al vækst, al udvikling i kærlighed.

Altet er kærlighed. Det er den bærende energi for altet, for alle energi konstellationer, som I er i berøring med i jeres frekvens - jorden. Jorden er den tungeste frekvens lige nu, men er ved at løfte sig så meget at tungere energier vil tage over hvor jorden slipper. Slipper de frekvenser, den løfter sig fra. De tungere frekvenser bliver renset op, men der vil altid være mørke, men bare ikke i lavere frekvens end jorden.

Jorden løfter sig og tunge energier transformeres men energi niveauet forbliver...dog vil der ikke være negative tunge energier, men blot et niveau, hvor tungere energier findes - et fysisk niveau, men ikke et negativt niveau. På dette niveau vil al form være fysisk, men ikke negativt. Folk vil være positive, glade, samarbejdsvillige. De vil ikke være negative og modstandsdygtige overfor kærligheden. Kærligheden vil være den bærende frekvens, men forståelsen lavere end på det niveau jorden har løftet sig op til.

Når jorden løfter sig til 5 dimension efterlader de sig en renset 3 dimension, hvor liv godt kan eksistere side om side med andet liv i åndelighed dvs. den åndelige verden kan være mere tilstede, mens de fysiske væsener ikke vil være belastet af mørket...og det vil den åndelige verden heller ikke være. Udviklingen i kærlighed vil ske meget hurtigere end da I gik vejen.

Når I er gået videre, skal I så have fokus på ny udvikling i højere grad af kærlighedsforståelse. Det vil I mærke, da det vil være som at begynde forfra, blot endnu mere detaljeret og mindre belastende og begrænsende for kærlighedsforståelsen. Jeres skridt vil føles lettere, dog vil i stadigvæk være begrænset indtil den grad I er udviklet til altid.

Når I går videre, så forstå at det er vigtigt at fokusere på jer selv og ikke på sidemanden. Fokuserer I på sidemanden er det kun for at finde jeres egen dualitet i dette menneske - ellers kommer I ikke videre i kærlighed til jer selv. Så glem at pege på andre...peg kun på jer selv i kærlighed. Når I peger på andre, vil I fjerne fokus fra jer selv - hvorfor det? Se på det og arbejd med det i dig selv, så vil I få indsigter, som udvikler jer i kærlighed og løfter jer i frekvens. Sådan hjælper I jorden bedst.

Søndag, 29 Juni 2003 02:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af Marianne Parlov
Læs mere…
Shirley Maclaine har udgivet flere spændende bøger om sin åndelige og filosofiske rejse. I 1992 fik jeg På Dybt Vand (Out on a Limb), hvor Maclaine fortæller om sit kærlighedsforhold til en engelsk politiker, og hvordan dette forhold viser hende vejen til en dybere åndelig forståelse af livet.

Jeg husker, da jeg læste denne bog første gang, at jeg så tydelige lighedstræk fra mit eget møde med min tvillingesjæl og det forhold, som Maclaine beskriver i bogen.

Dengang - imidlertid - var det ikke meningen, at jeg skulle forstå den dybere mening af forholdet mellem tvillingesjæle, så derfor gik det ikke lige op for mig at kærlighedsforholdet, som Maclaine skildrer i På Dybt Vand var forholdet til hendes tvillingesjæl.

Shirley Maclaine og Oluf Palme
Den engelske politiker skildret i bogen er i virkeligheden en svensk, nu afdød politiker, nemlig Oluf Palme, som er Maclaine tvillingesjæl, der satte hele hendes dybere åndelige søgen igang efter egen identitet og selv igang. Dette er jo, hvad der typisk sker i forbindelse med møde og kærlighedsforhold til tvillingesjælen.

Kært barn har mange navne, derfor kaldes tvillingesjæl På Dybt Vand beslægtede sjæle. Herom fortæller en af Maclaines åndelige guider, der hedder John McPherson følgende om de to halvdele af den samme sjæl:

Beslægtede sjæle? gentog jeg, Det var et udtryk, jeg havde hørt nu og da, som regel fra mennesker, der sagde, at de havde fundet den anden halvdel af sig selv. Ja, beslægtede sjæle, fortsatte John. De skabtes fra tidernes morgen - det er det øjeblik jeres videnskabsmænd omtaler som "det store brag" for hinanden. De vibrerer med præcis samme elektromagnetiske frekvens, fordi de er identiske modstykker til hinanden. Beslægtede sjæle blev fra tidernes morgen direkte skabt som par, der hører sammen. Du kan således tro, at teorien om Urknaldet har flere sider end man måske tror og nogle af de aspekter er ret så romantiske, ikke sandt?

CAMINO
I år 2000 udgav Shirley Maclaine en ny spændende rejseskildring, som går endnu mere tæt på hvad tvillingesjæle er. Det er CAMINO.

Rejseskildringen er en pilgrimsfærd på 800 km og foregår i Spanien.

Denne skildring tager os som læsere på et tidspunkt tilbage til Lemuria, som er det første paradis på jorden. Mytologisk set svarer Lemuria til Edens Have.

I denne periode af menneskehedens historie var tvillingesjælene ganske som Edgar Cayce beskriver det ikke delt.

Man levede i balance. Hver sjæl var både mandlig og kvindelig i en fysisk form, hvor man kunne opleve både det maskuline og feminine - det androgyne.

Den fysiske form afspejlede sjælen perfekt. Hvert menneske levede i en androgyn tilstand.

Den lemuriske civilisation varede i meget lang tid. Landets klima i Lemuria var tropisk. Det var et økologisk samfund. Den fysiske krop med den hele sjæl i var udødelig på grund af sine harmoniske egenskaber, så når sjælen havde opnået en høj alder og udvikling valgte den at opløse den fysiske krop igen og vende tilbage til astralplanet.

Begrundelsen for at leve var at opleve total harmoni på det fysiske plan og når det var opnået kunne man gå videre. Der blev på et tidspunkt truffet en beslutning, da sjæleformerne blev mere eventyrlystne og længtes efter en mere udadgående fysisk eksistens.

De valgte at skille yin fra yang, det maskuline fra det feminine. De delte sig.

Gennem opdelingen i køn blev menneskeheden skilt fra sin anden halvdel. I den erkendelse blev frygten født: Frygt for isolation, ensomhed og mere adskillelse fra den perfekte sjælelige balance, som afspejlede Guddommen.

Ud over afgrundens rand
Shirley Maclaine får i bogen og på sin pilgrimsfærd alt dette fortalt fra åndelige side og angiver da også i starten af sin fortælling om tvillingesjælene, at denne fortælling vil være rystende og foruroligende for dem, som ikke har tænkt over den slags.

Vejen vil gå udover fornuftens grænser, men hun har altid følt, at hvis man ikke er istand til at gå ud til afgrundens rand, hvorfor så i det hele taget gå.

Inden der kommer en fantastisk (og "fysisk") skildring af, hvordan adskillelsen mellem tvillingesjælene fandt sted, beskriver Maclaine via sine åndelige kanaler og hjælpere selve skabelsen af alle sjælene.

I begyndelsen var der en bevidsthed, en Ånd, en Kraft og en enkelt enhed.

I denne enhed var energien, der skulle binde alle ting sammen, alt liv, alle tanker - og gøre alt til et.

Big Bang skete, Trillioner af galakser blev til, sole eksploderede og døde, andre blev skabt.

Universet var stabilt og harmonisk, men der var passivitet i den Store Ånd, der manglede følelsen af at kunne føle sig selv.

Derfor skabte Ånden liv - og livet blev skabt i Åndens billede.

Trillioner af sjæle i Guddommens billede blev skabt og spredte sig igennem universet. Den Store Ånd skabte parrene til at være sjælspartnere (tvillingesjæle).

Hvert individ i parrene var skabt både maskulin og feminin og derfor komplet i sig selv. Hver individuel sjæl var af de forenede køn og derfor var der ingen af dem, der var dominant eller underlagt den anden.

Som partnere af sjælen blev de vidnesbyrd til hinanden. Således blev de skabt to og to og var bundet sammen fra tidernes begyndelse, og ville være bundet sammen gennem evigheden.

Guddommens sjælspartner-børn var skabt med polaritet i sig selv, polariteterne positivt og negativt, yin og yang, ikke så forskelligt fra de naturkræfter, der fungerer i universet og styrer al aktivitet.

For uden polaritet, maskulin/feminin, positiv/negativ, lys/mørke, op/ned - ville der ikke være nogen handling, ingen kræfter, ingen bevægelse og dermed ingen skabelse.

Lysets børn blev skabt til at være hinandens følgesvende og samtidigt følgesvende for Guddommen, som var deres Skaber og som binder alting sammen.

Yin var det feminine aspekt af hver sjæl, og yang det maskuline. Yin var den tiltrækkende energipolaritet og yang den aktive energipolaritet.

Begge var lige, for hvis ikke begge var tilstede, ville der ikke være nogen aktivitet - intet liv.

Med hver sjæl var cirklen sluttet, fordi hver sjæl var androgyn. Hvert androgyne sjælepar havde sin unikke elektromagnetiske frekvens, i hvilken de begge var forbundne.

Tvillingesjælenes telepati
Maclaine beskriver tvillingesjælenes indbyrdes telepatiske kommunikation og forbindelse helt fantastisk:

Vores største præstation er tankens totale enhed. Vi er ikke opdelt og adskilt fra hinanden. Vi forstår kollektivt individets behov adskilt. Vi tænker på hver enkelts velfærd som med et fælles sind. For vi opfatter hver især den anden øjeblikkeligt.

Selve adskillelsen og den måde, som Maclaine beskriver den på, vil jeg ikke komme ind på her. Den er fantastisk beskrevet, derfor anbefaler jeg enhver, der interesserer sig for tvillingesjæle at læse CAMINO.

Selve adskillelsen er beskrevet med den intensitet og smerte, som jeg ved mange, der har oplevet at møde deres åndelige partner og halvdel kan tilslutte sig, fordi det er den samme adskillelse man oplever, når man mødes, forenes og adskilles igen for individuelt at kunne vokse åndeligt.
Mandag, 25 Marts 2002 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af john
Læs mere…
Mødet med tvillingesjælen gør, at man går en udvikling igennem, hvor man i højere grad bliver sig selv, dvs. hvem man dybest set er i ånden og på det sjælelige plan, den person bliver man. Forestiller man sig et løg, bliver alle de ydre lag skrællet bort, så det til sidst er kernen, der er tilbage.

Det er kernen, som både er det indre og det ydre menneske.

Det menneske, man er indadtil vil også blive det menneske, som omverdenen ser. Mange mennesker er vant til at for at kunne leve og fungere her på jorden, skal man have en facade udadtil. Mødet med tvillingesjælen gør, at efterhånden som man bliver en individualitet i desto højere grad, kan man ikke længere fremstå som en anden end den man er.

Populært sagt hedder det i computer-sproget: what you see is what you get (WYSIWYG).

Det mest paradoksale er, at på det åndelige plan er alle mennesker forbundne og et, men mødet med tvillingesjælen gør, at vi i højere grad bliver individualiteter, bevidste individer, dvs. det der gør at tvillingesjæle kan forenes, er at de er blevet bevidste om sig selv, men samtidig er dette også det, der adskiller dem fra andre individer.

Man må forstå, at disse møder finder sted globalt. Flere og flere mødes med deres åndelige halvdel. Dette gør, at man bliver bevidst, bliver en selvstændig individualitet og dog samtidig er det netop denne bevidsthed, der gør, at mennesker, sjæle kan forenes på det åndelige plan. Så til trods for at man er adskilt i kraft af sin forskellighed som individualitet, så er det bevidstheden om sig selv, der er den forenende kraft.

Det i stigende grad at blive en individualitet har intet at gøre med at man er bundet og begrænset af sit ego. Sålænge egoet styrer en, er man ikke moden til eller istand til at møde sin tvillingesjæl og blive et bevidst individ. Det er nemlig sådan, at det ofte er netop ens tvillingesjæl, der lærer en de dyrebareste lektioner om at blive egoet kvit.

Dette kan ske på mange måder, men det er en forudsætning for selve forholdet til tvillingesjælen, at egoet ikke er der. Et sandt forhold er nemlig ikke at stille krav til et andet menneske, men at give frihed.

Så bevidsthed om egen sjæl og åndelig oplysning kan kun ske, når egoet er blevet elimineret.

Thi når egoet er væk er der ikke længere noget, der kan begrænse en fra at blive den individualitet og sjæl, som man dybest set er på det åndelige plan.

Stadigvæk idag er "samfundet" meget veldefineret, der er faste standarder for, hvordan man bør leve sit liv for at have succes udadtil. F.eks er de jobs, som arbejdsmarkedet har at tilbyde, meget "konservative", lidt kreative og stiller stadigvæk større krav til mennesket.

Der er utrolig meget stress og travlhed på det danske arbejdsmarked. Selvom der i større grad er mere vægt nu på det åndelige end der har været før, så er der stadigvæk ikke meget plads til individet. Dette betyder, at jo mere det enkelte menneske bliver åndeligt bevidst, i desto højere grad vil man føle sig fremmedgjort i de faste roller, der er udadtil.

Fremmedgørelsen vil blot betyde, at indadtil på det sjælelige plan oplever man at individualiteten i højere grad må stå frem. Det guddommelige i en selv ønsker glæde, kærlighed og udfoldelse af ens sande evner og at dette kommer til sin ret.

Det er noget i en selv, som man ikke kan benægte, men for at kunne bruge sine sande evner, må man gå på kompromis indtil der er mere plads til individet end der er idag.

Alligevel gør "mange bække små" - og menneskeheden vil gå i retning af en åndelig udvikling, bevidsthed om sig selv og selvstændiggørelse. Alt dette vil ske og i stigende grad vil man føle, at man må bryde med ydre forventninger til en for at følge hjertet.

Mandag, 06 Maj 2002 01:00
Publiceret i Spirituelt
Skrevet af
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer