Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Sundhed
Sundhed

Sundhed (45)

7 grunde til at du skal prøve yoga…
 
1. Yoga er for alle!
 
Har du et indre billede af, hvordan yoga skal se ud? Billeder af slanke og veltrænede kvinder der i deres smarte træningstøj udfører perfekte yogastillinger foran et imponerende vandfald, der bruser i baggrunden? Så tænk om igen. Yoga er nemlig ikke kun for modeller og hollywoodstjerner. Tværtimod kan alle, uanset alder, køn og fysisk form, bruge yoga som kilde til fantastiske oplevelser og et sundere helbred!
 
2. En stærk krop.
 
Yoga giver en god og effektiv styrketræning - af hele kroppen eller af udvalgte muskelgrupper. I modsætning til fitnesscenterets træningsmaskiner kan du tage din yogamåtte med dig overalt - eller træne helt uden. Der er derfor ingen undskyldninger for ikke at få trænet i ferier, weekender eller sene aftener. Du kan styrke din krop hvor som helst og når som helst.
 
3. Mere end bare træning.
 
Mange mennesker tror desværre, at yoga handler om at tvinge sin krop ud i ubehagelige positioner. Men yoga handler ikke om at efterligne yogalæreren eller fotoet på yogabloggen bedst muligt. Yoga handler netop om at lytte til sin krop. Yoga er en livsstil, der forbinder tanke, vejrtrækning og bevægelse. Yoga er med andre ord for alle, der vil stoppe op og mærke efter: Give sig selv et frirum til at opdage, hvad der føles godt og rigtigt. Uanset om du kan nå gulvet med dine håndflader, eller om dine hænder stadig prøver at nå knæene, er din træning en del af en længere proces. Målet er ikke at kunne nå gulvet med håndfladerne. Målet er at få en god oplevelse og styrke krop og sind. 
 
4. Perfekt balance?
 
Når du dyrker yoga, udfordrer du også din balanceevne. Når vi træner, kan vi let glemme også at træne vores balance. Men balance og stabilitet betyder meget for vores daglige velvære. Når du dyrker yoga opnår du både en bedre balance i både konkret og overført betydning.
 
5. Afstressende træning.
 
Er din hverdag fyldt med travle rutiner og stressede situationer? Eller har du måske oplevet at gå helt ned med stress? Der er intet som yoga til at komme ned i gear og mærke efter. Uanset om du fokuserer på styrke, fleksibilitet, afspænding, eller om du bare vil øge din kropsbevidsthed, har yoga en afslappende og afstressende virkning. Yoga følger åndedrættet og er derfor ideelt til at komme helt ned i tempo - både fysisk og mentalt. Mental ro er derfor et af målene bag enhver god yogatræning.
 
6. Bliv smidigere.
 
Yoga er kendt for sine avancerede stillinger, der kan virke helt urealistiske. Den form for smidighed kommer naturligvis ikke med det samme. Men med tiden vil du kunne mærke, hvordan du kan  bevæge dig længere og længere ud i yogastillingerne.  
 
7. Mærk forskellen.
 
Yoga er ikke et quick fix for et hurtigt vægttab. Men det er heller ikke en overkompliceret træningsform, som er umulig at komme igang med. Allerede efter din første yogatræning vil du begynde, at kunne mærke forskellen i form af øget fysisk og mentalt velvære. Grib derfor yogamåtten, og kom igang med det samme!
 
 
 
Mandag, 12 Juni 2017 08:04
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Philip Monberg
Læs mere…
Nye tal fra i en megafon-måling foretaget af Politiken viser, at stressniveauet hos danskerne stadigt er voldsomt stigende. Flere eksperter mener at vi er på vej mod en sundhedskrise, set ud fra de følgesygdomme og problemer langvarig stress medfører.  
 
Det mener bl.a. Einar Baldursson, som er lektor på Center for Klinisk Hverdagspsykologi. Målingen viser nemlig at hele 48 procent af offentlige ansatte ofte føler sig stresset på deres arbejde. Det er ligeledes gældende for 28 procent af alle privatansatte. 
 

Stress skal forebygges

 
Hvis man ikke reagerer på sine længerevarende stress, kan det have alvorlige konsekvenser. Stress kan nemlig skade din hjerne og svække evnen til både at     lære og huske. Når kroppen oplever længerevarende stress, bliver fedtindholdet i blodet samt blodtrykket forøget. Det skyldes at leveren producerer mere fedt og sukker når kroppen er i en konstant tilstand af pres. Det giver forhøjet risiko for blodpropper, betændelse i hjertet og uregelmæssig hjerterytme.
 
Men hvad kan man gøre for at komme sin daglige stress til livs? Jeg har herunder samlet mine bedste råd til at modvirke stress i hverdagen. 
 

1. Regelmæssigt motion

 
Du har sikkert hørt det før, men det er altså fordi at det passer. Motion er godt for kroppen og kan både modvirke og forebygge stress. Motion sænker kolesteroltallet, blodtrykket og regulerer kroppens blodsukker. Alt sammen noget som kan forebygge stress. Flere hospitaler har også implementeret motion som en fast rutine for behandling af angst og depression.
 
En undersøgelse lavet af et hold psykologer fra Arizona viser desuden, at dagligt motion gør mennesker mere afslappede, lykkeligere og mindre stresset. Så det er bare på med løbeskoene! 

 

2. Sund kost

 
Sund kost kan være stressnedsættende på flere måder. Det er bevist at f.eks. havregrød kan øge niveauet serotonin i kroppen. Serotonin er et naturligt kemikalie som virker beroligende og afslappende i hjernen. Omega-3 fedtstoffer er og bevidst til at kunne forebygge flere tilfælde af stress. Det er bl.a. fede fisk som laks og tun som indeholder de sunde fedtstoffer.
 
Andre madvare som jordbær, spinat, pistachienødder, avocado, mandler, sort te og grøntsager er også på listen over fødevarer der er godt mod stresslignende symptomer.  
 

3. Massage mindsker kortisol

 
Når kroppen bliver stresset producerer den adrenalin og kortisol. Adrenalin kan være effektivt ved kortvarigt stress, da kroppens ydeevne optimeres. Dog bliver adrenalin hurtigt opbrugt og udskilt af kroppen. Men dette er ikke tilfældet for Kortisol. Stresshormonet bliver nemlig i kroppen i lang tid, da det forbrændes ekstra langsomt. Ofte bliver kortisol ikke kun sat i forbindelse med stress, men også følgesygdomme som angst og depression.
Men hvordan kan en massage så afhjælpe stress? En undersøgelse fra Miami School & Medicine viser, at massage kan få niveauet af kortisol til at falde med og til 53 procent. I undersøgelsen udførte man massage på tredive forsøgspersoner med stresssymptomer. Efter en måned sammenlignede man resultaterne med tredive ligesindede, som ikke havde modtaget massage i samme periode. Resultaterne viser, at en tur til massør kan være overraskende effektiv mod stress.
 
Ønsker du at prøve en massagebehandling kan du nemt finde en massage tæt på dig med Massay.           

 

4. Balance mellem arbejde og fritid

 
Det lyder rigtig simpelt at skabe en bedre balance mellem fritid og arbejde. Men sandheden er desværre en hel anden. Specielt under nutidens karriereræs, kan man nemt føle sig ekstra presset til at prioritere arbejdet først. 
 
En måde at skabe en bedre balance på, er ved at lave faste aftaler med din kæreste, familie, venner eller børn. Disse aftaler skal i kalenderen og overholdes på samme niveau som et vigtigt møde. Og sørg for at overholde dine private aftaler. Sæt ligeledes begrænsninger for hvor mange timer du vil arbejde i løbet af ugen. Udskiftes f.eks. en 60 timers arbejdsuge med 40 timer, viser flere undersøgelser at du samtidig bliver mere effektiv når du er på job.     
 
 
Stress skal altid tages alvorligt. Hvis du oplever længerevarende stress som ikke forbedres af disse råd, skal du som udgangspunkt altid søge læge.
Søndag, 28 Maj 2017 16:21
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Tobias Eberhard
Læs mere…
Artiklen er fra Liv og Sjæl november 2016
 
Ayurveda er et tusinder af år gammelt sundhedssystem, som stammer fra Indien. I de seneste årtier er ayurveda blevet mere og mere udbredt i Vesten pga. af sine tidløse sandheder om kost og sundhed. Ayurveda fokuserer på forebyggelse og behandler ubalancer i krop og sind, før de manifesterer sig til egentlige sygdomme. Den vestlige lægevidenskab sætter derimod ofte først ind, når personen er blevet syg.
Men sundhed er meget mere end fravær af sygdom, og derfor tager ayurveda ubalancer som dårlig søvn, tør hud eller manglende appetit meget alvorligt, da de er første skridt på vej mod sygdom. I det tidlige stadium kan ubalancer let rettes op ved hjælp af små ændringer i fx kost og daglige rutiner. Det er her ayurveda´s styrke virkelig viser sig, og der findes en masse enkle råd i dette geniale sundhedssystem, som kan gøre en stor forskel i ens almene velbefindende.
 
Ayurveda beskriver fordøjelsen som et af de centrale fokuspunkter for sundhed. Når fordøjelsen fungerer optimalt, stråler kroppen af sundhed og føles let og i balance. Fungerer fordøjelsen derimod ikke optimalt, dannes der affaldsstoffer, som sætter sig i kroppens kanaler og hæmmer kommunikationen mellem de forskellige dele. Det siges, at affaldsstoffer er skyld i mindst halvdelen af alle sygdomme, og derfor lægger ayurveda stor vægt på dette område. Affaldsstoffer opstår, når maden ikke bliver omdannet optimalt. Dette viser sig som stivhed i kroppen, dårlig smag i munden, hæmmet vejrtrækning og mangel på energi. Sker der en ophobning af affaldsstoffer over længere tid, resulterer det ofte i sygdom.
 
Du kan gøre følgende, hvis du vil reducere affaldsstoffer i kroppen:
1 Spis når du er sulten (Hvis du spiser før det foregående måltid er fordøjet, danner kroppen ofte affaldsstoffer).
2 Spis aftensmåltidet rimeligt tidligt og spis med mådehold, så du ikke sover med en fyldt mave (søvn og fordøjelse passer ikke godt sammen).
3 Reducer svært fordøjelige fødevarer som jordnøddesmør, ost, chokolade og flødeis om aftenen (Disse fødevarer danner ofte affaldsstoffer).
4 Drik nok vand uden for måltiderne
 
Hvis du vil gøre mere for at rense kroppen for affaldsstoffer, tilbyder ayurveda mange forskellige behandlinger og kure, som kan være en stor hjælp til at øge velvære og energi. Den mest kendte kur kaldes ”panchakarma”, hvis varighed kan være fra få dage op til flere uger. Denne kur er en blanding af mange forskellige behandlingsformer, hvor daglig oliemassage, urtedampbad og oliestrøm på panden er nogle af de centrale dele. Panchakarma-kuren er en meget effektiv metode til at rense kroppen, reducere stress og forøge velvære.
 
Et andet centralt punkt i den ayurvediske viden er de forskellige kropstyper. Ayurveda deler mennesker ind i ca. 10 forskellige typer med hver deres kendetegn. Hver type har brug for forskellige ydre påvirkninger for at forblive i balance. En tung type har f.eks. brug for at spise let mad, en varm person har brug for kølende mad osv. Og det er ikke kun kosten, som spiller ind, men alle påvirkninger som fx vejr, årstid, motion, omgivelser og daglige rutiner. Når først en persons type kendes, kan der lægges en kostplan, og gives en masse individuelle råd om sundhed.
 
Madens påvirkning
De gamle ayurvediske skrifter indeholder også en masse viden om hvordan mad påvirker krop og sind. Alle råvarer inddeles i 3 forskellige kategorier – en livsfremmende, en udrensende og en livshæmmende. De råvarer, der har absorberet mest af solen lys har en meget livgivende virkning på krop og sind. Denne livsfremmende mad er frisk og vital og smager mildt og sødligt. Frugt, grøntsager og kornprodukter er eksempler på livsfremmende mad.
Udrensende mad er derimod stærk, sur eller salt og virker varmende. Denne type mad renser kroppen ud, men gør samtidig sindet uroligt. Løg, hvidløg og chili er nogle eksempler på udrensende mad.
Livshæmmende mad er uden livskraft og virker sløvende på krop og sind. Gammelt mad, dåsemad og svine- og oksekød er eksempler på livshæmmende mad. Ved at kende disse 3 principper kan man styre sit sind og krop i retning mod mere glæde, vitalitet og energi.
Ud over de 3 principper findes der mange gode råd i den ayurvediske madlavning til at optimere råvarernes virkning. Der er en masse viden, som ikke er kendt af den vestlige ernæringsvidenskab, f.eks. om hvilke råvarer, som bedst kombineres, og hvilke råvarer, der ikke bør blandes. Her er nogle flere ayurvediske råd:
• Få alle 6 smagstyper (sød, sur, salt, stærk, bitter og astringent) med i hver måltid. Det gør måltidet mere fuldendt.
• Bland ikke mælk og frisk frugt sammen med måltidet. Det påvirker fordøjelsen i negativ retning.
• Undgå at varme honning op. Honning bliver svært at fordøje, når det bliver varmere end kropstemperatur.
• Undgå store mængder væske til måltidet. Det svækker fordøjelsen.
• Spis det største måltid midt på dagen. Her er fordøjelseskraften størst.
• Undgå iskold mad og drikke. Det svækker fordøjelsen.
• Spis på samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at være sulten til måltiderne. 
 
Ny Ayurveda-uddannelse starter 9. januar 2017
Der er meget mere, som kan siges om dette helt unikke sundhedssystem, og hvis du er interesseret, har du nu muligheden for at uddanne dig til ayurveda-ekspert. Til januar starter der nemlig en ny etårig uddannelse, som henvender sig til dig, der gerne vil have et grundigt kendskab til ayurveda og evt. bruge det erhvervsrettet. Du vil blive uddannet ayurvedisk/vegetarisk kok og kostvejleder, og du vil få en masse gode råd om sundhed, som du kan drage fordel af i hverdagen. På uddannelsen lærer du f.eks. at rense kroppen for affaldsstoffer og øge din vitalitet og sundhed.
Derudover vil du lære at give ayurvedisk oliemassage (abhyanga), og du får kendskab til pulsdiagnose og andre redskaber, som kan øge din intuition og evne til at lytte til dig selv. Læs mere om uddannelsen på www.flowfood.dk.
Fredag, 13 Januar 2017 15:54
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Nicolay Marcus Zederlinn
Læs mere…
 
Onsdag, 06 Juli 2016 22:08
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Tobias Eberhard
Læs mere…

Er du også stødt på reklamer, som opfordrer dig til at “mærke efter”, hvad du har lyst til? Eller har du lagt mærke til, hvordan dine venner, medierne eller sågar din chef er begyndt at tale mere om, at vi skal “lytte til hjertet”? Så er du stødt på en tendens, der spreder sig. Det er blevet in at følge sit hjerte! Men hvad dækker begrebet Heart Based Living egentlig over, hvis man går lidt mere i dybden?

 

Fra hjerne til hjerte

Hvad gør du, når du skal træffe store beslutninger i dit liv? Eller små for den sags skyld. Laver du en plus- og minusliste på et stykke papir, eller kalkulerer du hurtigt fordele og ulemper i hovedet? Hvis dette er tilfældet, ligner du nok de fleste. I norden har vi tradition for at træffe beslutninger med hjernen frem for at lytte til vores hjerte, og vi analyserer os for det meste frem til de ’rigtige’ beslutninger ved hjælp af logiske og rationelle tænkemåder. Men du kan vinde meget ved at koble hovedet fra og flytte fokus 30 – 40 cm længere ned i kroppen. Her har du verdens bedste navigationssystem siddende midt i brystet: Dit hjerte.

 

Indeni har du al den visdom, du har brug for, til at navigere i verden, så du træffer de rigtige valg for dig i dit liv. Det eneste, du skal gøre, er at lære at lytte til dit hjerte – og dernæst finde modet til at bringe visdommen i spil.

 

 

Hvad betyder det at leve fra hjertet?

Når du lever fra hjertet, betyder det først og fremmest, at du lytter til dine følelser og anerkender vigtigheden af dem i stedet for at skubbe dem væk. Det betyder også, at du lader dine følelser guide vejen i dine handlinger og beslutninger i dit liv, frem for at lade fornuften og den rationelle tænkning råde alene, hvilket du sandsynligvis er opdraget til, hvis du er opvokset i norden.

 

Hvis du f.eks. i lang tid har følt dig utilfreds og modløs på dit arbejde, men du objektivt vurderer, at dit arbejde på papiret er et spændende job med en god løn, kan det være svært at beslutte sig for at bryde op. Mange af os vil vælge at lade fornuften styre og blive i jobbet et godt stykke tid, fordi det er mest ”fornuftigt”. Problemet er bare, at det slider på os, hvis vi ikke lytter rigtigt til os selv og anerkender vigtigheden af, hvad vores indre visdom fortæller os.

 

Når du ikke lytter til dit hjerte eller træffer beslutninger, der strider imod det, du føler inderst inde, kommer du til at stå i en spænding. Din hjerne vil ét, og dit hjerte vil noget andet. Denne spænding tærer på dine kræfter og kan derfor være en katalysator til stress.

 

Ultimativt ved hele dit system, at det, du gør, ikke er godt for dig eller i din bedste interesse. Derfor kan du få en følelse af at miste meningen med det, du gør, eller du mærker ikke den glæde ved det, som du havde forventet at få.

 

Når vi derimod vælger at lytte til vores følelser, kobler vi os op på vores indre visdom, og hjertet ved altid, hvad der er godt eller skidt for os. Hvis vi lader hjertet navigere i vores liv, træffer vi mere kærlighedsfulde valg både over for os selv og andre – og kommer dermed til at leve et mere meningsfuldt liv, i bedre kontakt med os selv og omverdenen.

 

I situationen med jobbet vælger vi i stedet at lytte til, hvad hjertet fortæller os, og gør noget aktivt for at ændre situationen, enten ved at handle anderledes og ændre situationen, vi står i, eller ved at søge videre til et andet job, i stedet for bare at stille sig tilfreds med det, man har.

 

 

Sådan praktiserer du heart based living

Hvordan finder du så ind til dit hjertes visdom? Det gode er, at dit hjerte kender allerede vejen, du skal bare træne dig i at lytte til det og finde ind til naturligheden i at handle i overensstemmelse med det, du mærker.

 

Start med at blive mere opmærksom på dine følelser. Hvis du ikke er vant til at mærke efter, kan det tage noget tid at træne denne opmærksomhed. Når vi mærker følelserne af f.eks. vrede, glæde, frygt eller sorg komme op til overfladen, gælder det om at turde lade dem være der, uden at pakke dem væk igen. Ofte vil man opleve, at følelsen i første omgang bliver stærkere, for derefter til sidst at slippe taget. Det handler om at acceptere følelsen, uanset hvordan den måtte være, og derefter kan følelserne og energien passere igennem. Lukker du derimod af for det og gemmer det væk, bliver det siddende i dit system. Men lader du ”følelsesstormen” drive over, kan du bedre mærke, hvad der ligger bagved følelsen. Det er her hjerte-visdommen bor.

 

Hvis du var vred på din partner, opdager du måske, når vreden har lagt sig, at det i virkeligheden var, fordi du savnede din partners omsorg. Hvis din følelse var opgivenhed over dit arbejde, indser du måske, at det ikke er den rette arbejdsplads for dig mere. Når du først har fundet ind til din visdom, kan du handle på det fra et mere balanceret sted.

 

Efter at have trænet evnen til at mærke efter i et stykke tid, begynder vi hurtigere at kunne tyde hjertets beskeder, som f.eks. ”Dette er ikke godt for mig”, eller ”Jeg skal gå den vej”, og over tid kan denne evne blive integreret i hele vores måde at leve på som en hel naturlig måde at være i verden på. Det er heartbased living!

 

Mens vi træner at leve mere fra hjertet, er det vigtigt også at huske at give slip og nyde livet samtidig. Når vi lærer nyt og gør et så intenst emotionelt arbejde, kan det hele have en tendens til blive meget alvorligt. Derfor er det essentielt at minde os selv om at stoppe op og se glæden i de små ting. En sød besked, duften af blomster, en smuk sang i radioen, et kærligt kram. Når vi er i færd med at åbne vores hjerter, mærker vi det stærkere end før, og denne glæde er med til at fylde os med energi.

 

Det kan tage tid at lære at leve mere fra hjertet. Vores hjerner er vant til at have styringen, og det kræver træning at ændre dette fokus. Men gør du det, vil du hurtigt opdage, at valg truffet med hjertet giver større mening og samtidig en god følelse af, at du tager dig selv alvorligt ved at gøre, hvad der er bedst for dig. Når du dagligt er i kontakt med dit hjerte, bliver du langsomt endnu mere åben for at opleve glæden i dit liv, og de kærlighedsfulde valg, du træffer, kommer ikke kun til glæde for dig selv men også for dine omgivelser.

 

Heart based living er at leve mere i kærlighed, visdom og i balance med dig selv.

 

Hvis du vil træne dig selv i at følge dit hjerte, kan du følge denne guide.

 

Af Stine Schou Kvistgaard

www.feelcompany.dk

 

Jeg driver til daglig virksomheden FEEL Company, som tilbyder meditationsundervisning, personlig og spirituel rådgivning samt hjertebaseret kommunikation og formidling. Derudover har jeg min personlige blog stineschou.dk og Facebooksiden FEEL Talk.

 

Du kan kontakte mig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  

 

 
Onsdag, 07 Oktober 2015 09:53
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Stine Schou Kvistgaard
Læs mere…
Vidste du at næsten hver 5 dansker før eller siden, i løbet af deres liv får angst der er så udtalt at der er tale om sygdom? Og lider du selv eller en du holder af, af generaliseret eller næsten konstant angst og har prøvet alverdens former for angst behandling, uden mærkbare forandringer? I så fald er der ikke alene håb, der er en vej ud, en ny form for angst behandling. En tryg vej tilbage til et liv med trivsel, hvor din angst helt vil slippe og dit liv som angst fri kan begynde.

 

Alle der har haft generaliseret angst eller daglig uro ved hvad der menes når jeg siger: Myldertanker, overbekymring, undvige adfærd, uro, panik anfald og elendig livskvalitet. Hele livet går med at tænke på angst, frygte kommende situationer, og slippe afsted med sine mange forskellige undskyldninger for at undgå de situationer der øger angst følelsen.

Man skelner imellem flere typer af angst. Behandlingen jeg vil omtale her er ekstremt effektiv for dig som lider af:

Generaliseret angst: Konstant angst hvor man bl.a. er nervøs, har myldertanker, angst tanker, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.

Konstant uro i sindet og tankerne.
Social Fobi. Behandlingen har også vist sig effektiv for mennesker med social fobi. (Men ikke nær så effektiv til øvrige fobier)

 

Fælles for alle angstformerne er at psykiatrien ofte beskriver årsagerne til de forskellige variationer i meget generelle og uhåndgribelige termer. Nogle siger at sårbarheden er medfødt, andre at særligt nervøse eller sensitive mennesker er mere disponerede, og de fleste er hertil enige om at mennesker der lider af angst ofte har været enten udsat for et traume, eller også været udsat for stress igennem lang tid. Og mest sandsynligt har de alle ret.

 

Problemet er bare at de stadig ikke har talt om den helt konkrete årsag. De konkrete psyko-fysiologiske mekanismer i din krop, der kan starte, og standse oplevelsen af angst.

Det samme gør sig gældende på det store marked af angst behandling og angst behandlere. Hvis du lider af angst eller konstant uro, har du mest sandsynligt også været ude og lede efter effektiv angst behandling. De fleste steder vil du så finde angst behandling, som går ud på at lære dig at håndtere selve dine angst tanker.

 

Du vil lære angst strategier, andre vil foreslå dig at være i og rumme din angst, og andre igen vil hjælpe dig med kognitiv angst behandling. Det er mit indtryk at rigtig mange får et stort udbytte af kognitiv angst behandling, og for mange kan det være en rigtig god løsning. Mit ønske er ikke at tale i mod disse former for angst behandling, mit ønske er alene at præsentere dig for en anden løsning. En løsning der ikke handler om at udvikle mentale strategier, eller overvinde følelserne, nok til blot at overleve og kæmpe sig igennem livet.

 

I stedet vil jeg tale om ny videnskab, ny forskning, og ny effektiv angst behandling, der kan hjælpe dig til at gå direkte til den egentlige konkrete årsag, og neutralisere den.

Og den egentlige, konkrete og psyko-fysiologiske årsag til at du oplever angst, er at kamp / flugt centret i din hjerne kaldet amygdala, er i alarmberedskab. Centret i sig selv er i virkeligheden din ven, og har til formål at hjælpe dig med at kunne undgå ægte farlige situationer. Problemet er bare at som angst neurotiker, er centeret hele tiden sat på “on” også i situationer som ikke på nogen måde er farlige for dig.

amygdala

 

Ny forskning viser imidlertid at det ikke alene er hjernen der styrer dit kamp / flugt center og dit øvrige nervesystem. I stedet viser det sig at dit hjerte spiller en helt afgørende rolle, ifht. oplevelsen af angst. Publiceret forskning fra det amerikanske forsknings center Heartmath Institute, har grundigt dokumenteret at det første sted hvor angst og stress kan måles er netop der, i dit hjerte, nærmere betegnet i din hjerterytme. De kalder disse variationer i hjerterytmen for din HRV (Heart Rythm Variability) eller Hjerte Rytme Variation på dansk. De har fundet ud af at når din hjerte rytme variation bliver uregelmæssig, så aktiveres en del af dit autonome nervesystem, kaldet for det sympatiske nervesystem, som du kan tænke på som din angsts “speeder-pedal“. Det medfører at din krop gearer op til kamp / flugt følelsen, kroppen begynder at udløse stresshormonet kortisol, og din amygdala, bliver, igen igen, sat på “on”. Og så kører angsten en ny tur rundt i manegen med dig.

 

Det gode er at de også har fundet ud af hvordan man kan vende hele denne proces om. Hvordan man ved at få hjerterytmen til at slå i det de kalder “high coherence” eller “Høj kohærente mønstre” dvs. mere harmoniske mønstre, kan aktivere din krops para-sympatiske nervesystem, der virker som din angsts bremse-pedal.

 

Man har desuden bevist at hvis dit hjerte slår i disse høj kohærente mønstre i blot 10-12 minutter et par gange om dagen, ja så medfører det en lang række gavnlige virkninger. Først og fremmest forsvinder den generaliserede angst og uro. Typisk efter få dages eller få ugers daglig træning med de i øvrigt super behagelige øvelser. Langt de fleste oplever at blive 100% fri for deres angst symptomer. Andre oplever markante reduktioner af angsten. Alle oplever positive forandringer, dog naturligvis forudsat at de laver øvelserne disciplineret og dagligt som foreskrevet.

 

Du lærer simpelthen at ændre dit hjertes HRV og herigennem (i langt de fleste tilfælde) helt fjerne førnævnte angstformer. I få tilfælde reduceres symptomerne i stedet kraftigt. I næsten alle tilfælde opleves markant bedring.

Det bedste af det hele er at du ud over at blive angstfri, vil opleve en lang række andre gavnlige effekter af din nye daglige kontakt med dit hjerte. For når hjerterytmen bliver harmonisk, viser ny forskning at en hel masse ting i din krop og psyke ændres til det bedre, blandt andet:

 

Amygdala går i “off”, og du oplever i langt de fleste tilfælde et liv som 100% angstfri. Eller et liv med kraftig reduktion af angsten.
 
I stedet for kortisol og adrenalin vil din krop begynde at producere “ungdomshormonet” DHEA, hormonet øger din evne til fokuseret tænkning, og øger følelsen af mentalt nærvær og veltilpashed. Du udløser også “kærlighedshormonet” Otytoxin, der reducerer frygt, øger følelsen af tillid, og gør det nemmere at knytte bånd og have empati med andre mennesker.
 
Der går flere nervetråde fra hjertet op til hjernen med informationer end omvendt, når al “støjen” fra den urolige hjerterytme pludselig forsvinder og erstattes med en optimal og velfungerende forbindelse, opnås der en langt bedre kommunikation imellem dit hjerte, din hjerne og dit nervesystem, og dermed hele din krop.
 
Dit hjerte består af 60% neuroner, dvs, samme art intelligente celler som der sidder i din hjerne. Man ved nu at hjertet er et intelligens center med både langtids og korttidshukommelse. Øvelserne øger derfor blandt andet din intuition, som man har bevist udgår fra dit hjerte af.
 
Du får det med andre ord rigtig godt – varigt og for altid. (Forudsat at du dagligt og vedholdende laver øvelserne naturligvis.)

 

Så er du træt af at have nærmest konstant angst, konstant uro, myldertanker, social fobi og alle de andre gener der følger med ovenævnte varige angstlidelser, kan det nu slutte. Gennem coaching og vejledning over 1 – 3 besøg hos www.blivangstfri.dk oplever langt de fleste klienter ikke alene at alle deres symptomer endelig forsvinder, men også at de får et liv med en livskvalitet de aldrig havde forestillet sig. “Det er for godt til at være sandt” er en sætning der ofte genlyder i klinikken, men det er det ikke, det er blot ny og konkret forskning. Og du får syn for sagen, for når vi arbejder med de nye øvelser, bliver du via en lille blød clips på din øreflip, koblet til software, som viser dig hvordan din hjerterytme ændrer sig, konkret og i realtid, foran dine øjne. (Hertil kan du læse erfaringerne fra tidligere klienter som nu er blevet helt angstfri efter både 15 og 20 år i angstens helvede.)

 

iPad-iPhone-billede-300x220

Når det sker er din krop ved at stille om, kortisolen stopper, signalerne til amygdala omstilles, nervesystemet begynder at falde til ro, og forbindelsen mellem hjertet, hjernen, centralnervesystemet og din krop kommer i balance. Efter nogle dage til nogle ugers daglig træning af mindst 2 x 12 minutter om dagen (morgen og aften) er kroppen ved at vænne sig til hele det genoprettede system og du oplever at komme i ægte balance, uden angst.

 

Så spørgsmålet er enkelt, og kun du kan besvare det: Er du parat til at komme tilbage til livet?
Hvis ja, så kig forbi www.blivangstfri.dk hvor du kan bestille din tid med det samme.

Søndag, 22 Marts 2015 13:46
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Dan Johannesson
Læs mere…
VORES SKJULTE KRÆFTER
 
Stress
Urinstinkt - hvor kroppen gør sig klar til kamp eller flugt
1. Stresshormoner udløses
2. Pulsen stiger
3. Blodtilførsel til indre organer hæmmes
4. Immunsystem hæmmes
5. Celler nedbrydes
 
Står det på for længe - bliver vi syge
 
VORES SKJULTE KRÆFTER
I undersøgelser i mange kulturer på jorden, og som bl.a. har en nedskrevet historie, har man fundet 2 forhold, der gør sig gælden, som virkningsfulde til at helbrede sig selv
 
1. GENTAGELSEN af enten et ord - en lyd - bøn - bevægelse
1. OG - at man Ignorerer sine tanker og Fokuserer på Gentagelsen
 
Når man praktiserer de 2 ting, sker der en række fysiologiske ændringer - kroppen går ind i en tilstand, stik modsat stress; bl.a. faldende blodtryk - faldende puls - faldende åndedrætsrytme - faldende stofskifte
 
Samt,
Undersøgelser viser også at når man tænker på et bestemt sted på kroppen, så påvirkes det sted med det samme
Fra: TV dokumentar - Sjæl og Videnskab
 
Gennem regelmæssig bevægelse og dyb koncentration efter medicinsk Qi Gong - påvirker vi kroppen på den vis
 
I Biyunmetodens Grundtræning Jichu Gong har vi opmærksomhed og koncentration rettet mod de kropsdele vi træner, hvilket er MEGET virkningsfuldt for kroppen ligesom det hjælper os at STILNE SINDET fra hverdagens mange gøremål
 
Bevægelse - Stilhed - Forandring
Inge Thegler
Qi Gong i København
 
 
 
 
 
Mandag, 09 Februar 2015 10:31
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Inge Thegler
Læs mere…
Anmeldelse af ”Find din indre kraft” af Audun Myskja.
 
Når nøden er størst, er hjælpen nærmest – dette gamle ordsprog af ukendt oprindelse rummer hele essensen af denne bog:
 
Du er i stand til at vække dine selvhelbredende kræfter og hjælpe dig selv.
 
Det er det vigtigste budskab af alle. Vi er alle født med selvhelbredende kræfter, og vi kan ved hjælp af enkle øvelser finde og styrke vores indre kraft, skabe sundhed og overkomme modgang og sygdom. Men ikke nok med det  - vi er også i stand til at hjælpe andre til at finde deres indre kraft og hjælpe dem til at skabe sig et bedre liv og et bedre helbred.
 
I bogens første del introduceres læseren for Audun Myskjas personlige vej til alt det, der handler om healing. Audun Myskja er uddannet læge, og respekten for sundhedsvæsenets videnskabelige grund-piller er en del af hans fundament, men samtidig har han en stor og umættelig interesse for alt det, som handler om healing og energimedicin, og det har været et parallel-spor  i hele hans studietid og i hans lægegerning. Et spor, som blev grundlagt tidligt i hans liv, hvor han ofte havde en følelse af at være fremmed i det liv, der var rundt omkring ham.
 
Det er hans store drøm ” at have en integreret medicin, hvor mennesker, der lider, kan få det bedste fra alle verdener – med lægevidenskaben som den ene grundpille og med selvværd og mestring som den anden – med hele det rige spekter af komplementære behandlinger som urter, sang og healing, der kan nå ind i de rum, hvor lægevidenskaben har svært ved at nå ind.”
 
Anden del af bogen er værktøjskassen, en guldgrube af øvelser og teknikker, en verden af muligheder, hvor vi kan finde det, der passer til os. Som Audun Myskja siger: ”Prøv alt, og hold fast ved det, der virker!”  Tankens kraft og åndedrættet er to fundamentale områder, som alle traditioner gennem tiden har haft fokus på, for her ligger uanede muligheder. ”Sindet er grænseløst; det er os, som sætter begrænsningerne”.
 
Bogens tredje del omhandler healing som fænomen.  Hvad er healing, og virker det? Dette beskrives gennem flere eksempler. Er healing et spørgsmål om at få fjernet sygdom og lidelser hos en healer? Eller er healing snarere ”et samarbejdsprojekt, hvor healeren mere virker som en ’empowerer’ og vejleder end én, der ’fikser’ lidelser? Denne diskussion tages også op.
Audun Myskja har sat sig grundigt ind i hele området, og alt i bogen er dokumenteret. Der er ingen påstande slynget ud i den blå luft, alt er sagligt underbygget.
 
I bogens tillæg er der
-       en vejledning for brugere og patienter, som søger nye veje
-       en liste over musik til afspænding
-       en diskussion om placeboeffekten
-       forskellige forslag til selvhjælpsprogrammer, afhængig af den tid, man har til rådighed
 
Helbredelse findes i hvert øjeblik, forløsning findes i hvert øjeblik, virkelighed findes i hvert øjeblik. Vi behøver ikke at skabe det, søge det, længes efter det, kæmpe for det.
Vi behøver blot at blive opmærksomme på, hvad der hindrer os.
 
 
 
 
 
 
Øvelse 9: De fem bank. (side 72)
 
Et godt eksempel på en enkel og effektiv øvelse er det, jeg har kaldt ”de fem bank”.Jeg har især set stærke virkninger, når ”ånden er rede, men kødet skrøbeligt”. Øvelsen er god for mennesker, som har arbejdet meget med sig selv, men som døjer med træthed og andre ubalancer. Som én sagde: ”Jeg vil så meget, men min krop er ikke med mig.”                                                                                                              
Sid eller stå i en afslappet stilling, træk vejret lidt dybere og langsommere end du plejer. Hold denne åndedrætsrytme, mens du udfører øvelse 9: de 5 bank.[1]
 
1.     Find akupunkturpunktet K 27 (Nyre 27), i fordybningen under kravebenet. Tap eller massér på disse punkter i hver side, helst med fingerspidserne på modsat sides hånd i ca. 1 minut. Disse punkter giver fornyet energi og modvirker alle tilstande, hvor vi føler os kraftesløse eller oplever at miste energi.
 
2.     Lad fingrene glide let hen over midten af brystbenet (akupunkturpunkt CV 17). Der finder du en lille fordybning. Tap på dette punkt med begge hænders pege- og langfinger i ca. 1 minut. Ved ekstrem træthed og udmattelse kan du banke let på punktet med din knyttede hånd. Punktet kaldes også ’gorillapunktet’. Punktet stimulerer immunforsvaret og giver styrke og mod.
 
3.     Lad fingrene glide ud til brystvorterne, derefter lige ned under brystet og til området i den nederste del af brystkassen. Der lader du fingrene glide ind i fordybningen mellem ribbenene. Dette er balancepunkterne for milt (venstre side) og lever (højre side). Tap på disse punkter, og helst med modsatte sides hånd. Disse punkter støtter kroppens evne til at forny sig og skabe friske kræfter.
 
4.     Armhulepunkterne. Jeg har fundet ud af, at der i ”sidesømmen” i hver side   ligger punkter i mellemrummene mellem ribbenene – fra armhulerne og ned til nederste ribben, der er ømme hos alle, jeg har undersøgt, og som føler sig udmattede og ude af form (punkterne har vist sig ikke at være ømme hos dem, der er i god form). Her kan du massere i dybden eller tappe. Jeg har erfaret, at punkterne er ømme hos alle med kronisk træthedssyndrom, immunforsvarsproblemer, allergier og alvorlige sygdomme. Ved at massere og tappe disse punkter er det meget lettere at opnå en oplevelse af forøget energi. Massér hvert af punkterne i 30-40 sekunder og få et mærkbart ”boost” eller energikick.
 
5.     Sårbarhedspunkterne. Disse punkter ligger i ”raglansømmen”: overgangen mellem skuldermusklen og ribbenene. Disse punkter er ømme hos de fleste. Her sidder der ofte fastlåste følelser knyttet til situationer, hvor vi er blevet såret og ikke er kommet ordentlig igennem det.  Mange oplever en følelse af frihed efter at have masseret disse punkter.
 
Husk at trække vejret dybt og roligt, mens du masserer disse punkter – det giver en bedre virkning. Denne 5-punkts øvelse kan udføres flere gange dagligt, når du føler dig udmattet. Særlig om morgenen, om eftermiddagen ved 15-16-tiden og tidligt om aftenen, når du gerne vil have flere kræfter.   


Søndag, 01 Februar 2015 11:05
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Birgit Nielsen
Læs mere…

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der beskriver, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Ved hjælp af bl.a. kost, urtemedicin og sunde daglige rutiner kan man styre sit liv i retning af velvære og sundhed.

Balance er kodeordet for sundhed. For at opretholde balance må man tage hensyn til sin individuelle kropstype. Ayurveda inddeler mennesker i tre forskellige grundtyper kaldet vata, pitta og kapha. Disse typer har vidt forskellige egenskaber og har brug for vidt forskellig kost, motion og daglige rutiner for at forblive i balance.

Er du fx slank med en spinkel kropsbygning og et bevægeligt sind, er du ifølge ayurveda en vata-type. Denne type skal spise tilstrækkeligt mad med en vis tyngde for ikke at miste jordforbindelsen. Stabile daglige rutiner som faste sove- og spisetider medvirker til at holde vata’s bevægelige kvalitet i balance, så tankerne holdes i ro, og søvnløshed og bekymringer undgås. Vata’s tørre kvalitet viser sig ofte på huden, som let tørrer ud. Det giver sig selv at masser af vand og oliemassage vil modvirke den tørre kvalitet.

Alle vata’s kvaliteter forøges i blæst og koldt, tørt vejr Derfor kommer vata-typer lettere i ubalance efterår og vinter. Vinteren er nemlig ligesom efteråret kendetegnet af vata`s kvaliteter, som er let, bevægelig, hurtig, tør og kold. Disse kvaliteter øges yderligere i blæsevejr og frost.

Da vata forøges her om vinteren, er det vigtigt at spise mad, der afbalancere vatas kvaliteter. Varm mad med en vis tyngde og fedtstof egner sig godt på denne årstid. Dette gælder for alle mennesker, men er naturligvis vigtigst for vata-typer. Hvis du vil checke om du er en vata-type, kan du kikke i på www.flowfood.dk, hvor du finder en kropstype-test. Her finder du også en oversigt over hvilke fødevarer, der passer bedst til vata, og derfor er gode at spise både efterår og vinter.

 

Billeder og opskrifter er fra Nicolay Marcus Zederlinn´s vegetariske kogebog ”Spis dig mere lykkelig”, Foto: Falke Bengtsson, falkepictures.dk, Billedkomposition: Metthe Christensen m.fl.

 

 

 

 

Røde risdeller

 

Tilberedningstid: 1½ time (12 stk.)

 

2½ dl røde ris (eller anden type naturris)

1½ dl grønne linser

¼ rød peber, skåret i tern

2 tsk salt

Frisk hakket timian (eller 1 tsk stødt timian)

Friskkværnet peber

Olivenolie/ghee (klaret smør) til stegning

Evt. 1 dl havregryn

Pynt: friske krydderurter

 

 

1. Kom ris og linser i en gryde med rigeligt vand og kog i 5 minutter.

2. Hæld vandet fra og tilsæt 4 dl kogende vand. Kog i ca. 35 minutter ved svag varme.

3. Sluk for gryden og lad den stå i en halv time så rismassen bliver mere klæbrig og hænger bedre sammen.

4. Rør de øvrige ingredienser i, og form massen til bøffer. Tilsæt evt. havregryn, hvis massen ikke klistrer sammen.

5. Steg bøfferne på en pande med fedtstof i ca. 5 minutter på hver side.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødbedesnitter

 

Tilberedningstid: 1½ time

 

500 g rødbeder

750 g hokkaido-græskar (eller gulerod)

Salt

Friskkværnet peber

Sesamfrø

 

1. Rødbederne koges med skræl i rigeligt vand i ca en time til de er møre.

2. Hokkaidoen skæres i store stykker, kernerne fjernes og stykkerne koges i ca 20 minutter til

de er møre Hæld vandet fra, tilsæt salt og peber og blend.

3. Skrællen fjernes fra de kogte rødbeder, der skæres i skiver.

4. Læg skiverne i et smurt ovnfad og fordel hokkaido-mosen på skiverne. Drys med sesamfrø og bag i ca. 25 minutter ved 200°.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gulerodsboller

langtidshævede

 

Hæver minimum 8 timer (ca. 20 stk.)

 

10 g gær

8 dl vand

2oo g gulerødder (ca. 2 stk)

2½ tsk salt

50 g hasselnødder (halveres eller hakkes groft)

650 g sigtet speltmel/hvedemel

700 g fuldkornsspeltmel/fuldkornshvedemel

 

1. Vandet lunes til ca 37° og gæret opløses.

2 Tilsæt groftrevet gulerod, salt og nødder.

3 Ælt melet i lidt af gangen og stil dejen til hævning i køleskab i mindst 8 timer.

4 Form dejen til boller, sæt dem på en smurt bageplade og lad dem efterhæve under et klæde

i ½ time.

5 Bag bollerne i ca. 20 minutter ved 180°.

 

Forslag

Du kan nedsætte hævetiden til 1½ time ved at bruge mere gær og lade dejen hæve ved stuetemperatur

Dejen kan også formes til brød, der bager ca 45 minutter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Banankage med

jordbærflødeskum

 

Tilberedningstid: 1 time (7-8 stykker)

 

Kagedej

125 g smør

225 g rørsukker

300 g sigtet speltmel (eller hvedemel)

2 tsk bagepulver

1½ banan

50 g hassel-/paranødder

2 dl tykmælk

25 g carob (kan udelades eller erstattes af kakao)

1 tsk stødt kardemomme

 

Alle ingredienser røres sammen og kommes i et ovnfast fad. Bages i ca. 40-50 minutter ved 180° nederst i ovnen.

 

Jordbærflødeskum

¼ piskefløde

300 g jordbær, hindbær eller andre bær

2 spsk rørsukker

 

Fløden piskes til skum. Bærrene deles i kvarte og blandes med sukker. Vend bærrene i flødeskummet.

 

 

 

Fredag, 19 December 2014 10:37
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Nicolay Marcus Zederlinn
Læs mere…

Jeg tænkte at jeg ville dele en øvelse jeg af og til bruger; senest i går (lørdag). Det sker ind imellem at mit sind "taler" med sig selv - oftest om alt muligt nonsens jeg ikke rigtigt kan bruge til noget.

Og da er det jeg, som i går, får en ubændig trang til at komme ud. Ud i naturen, ned i min krop. En teknik der blandt andet kaldes "grounding"(at komme ned på jorden). I min brug af denne teknik, er det simpelthen på med støvlerne, en varm jakke, en rygsæk med lidt vand og frugt og så afsted.

Jeg plejer at gå indtil jeg kan mærke at tempoet på mine tanker er faldet. (Dette kan man også selv gøre aktivt ved at vælge at gå langsommere.) Dernæst finder jeg et uforstyrret sted. (I går var det på en klippe, tæt på et lille træ. Se billedet ovenfor.) Dér sidder jeg indtil mit sind har stilnet sig så tilpas meget at jeg - frem for tankemylder - føler. Vinden, stenen jeg sidder på, min krop. Og ser. Lytter.

Ind imellem hænder det at billeder svømmer op fra et sted i mit indre, ideer. Drømme. Svar på spørgsmål jeg har tænkt på.  Og når jeg så føler at tiden er inde, går jeg videre, hjem eller hvad der lige falder mig ind. Jeg føler mig altid lettere og mere på linje med alt og mig selv.

 

Søndag, 30 November 2014 18:29
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Charlotte Luxhøj
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer