Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Sundhed
Sundhed

Sundhed (43)

Artiklen er fra Liv og Sjæl november 2016
 
Ayurveda er et tusinder af år gammelt sundhedssystem, som stammer fra Indien. I de seneste årtier er ayurveda blevet mere og mere udbredt i Vesten pga. af sine tidløse sandheder om kost og sundhed. Ayurveda fokuserer på forebyggelse og behandler ubalancer i krop og sind, før de manifesterer sig til egentlige sygdomme. Den vestlige lægevidenskab sætter derimod ofte først ind, når personen er blevet syg.
Men sundhed er meget mere end fravær af sygdom, og derfor tager ayurveda ubalancer som dårlig søvn, tør hud eller manglende appetit meget alvorligt, da de er første skridt på vej mod sygdom. I det tidlige stadium kan ubalancer let rettes op ved hjælp af små ændringer i fx kost og daglige rutiner. Det er her ayurveda´s styrke virkelig viser sig, og der findes en masse enkle råd i dette geniale sundhedssystem, som kan gøre en stor forskel i ens almene velbefindende.
 
Ayurveda beskriver fordøjelsen som et af de centrale fokuspunkter for sundhed. Når fordøjelsen fungerer optimalt, stråler kroppen af sundhed og føles let og i balance. Fungerer fordøjelsen derimod ikke optimalt, dannes der affaldsstoffer, som sætter sig i kroppens kanaler og hæmmer kommunikationen mellem de forskellige dele. Det siges, at affaldsstoffer er skyld i mindst halvdelen af alle sygdomme, og derfor lægger ayurveda stor vægt på dette område. Affaldsstoffer opstår, når maden ikke bliver omdannet optimalt. Dette viser sig som stivhed i kroppen, dårlig smag i munden, hæmmet vejrtrækning og mangel på energi. Sker der en ophobning af affaldsstoffer over længere tid, resulterer det ofte i sygdom.
 
Du kan gøre følgende, hvis du vil reducere affaldsstoffer i kroppen:
1 Spis når du er sulten (Hvis du spiser før det foregående måltid er fordøjet, danner kroppen ofte affaldsstoffer).
2 Spis aftensmåltidet rimeligt tidligt og spis med mådehold, så du ikke sover med en fyldt mave (søvn og fordøjelse passer ikke godt sammen).
3 Reducer svært fordøjelige fødevarer som jordnøddesmør, ost, chokolade og flødeis om aftenen (Disse fødevarer danner ofte affaldsstoffer).
4 Drik nok vand uden for måltiderne
 
Hvis du vil gøre mere for at rense kroppen for affaldsstoffer, tilbyder ayurveda mange forskellige behandlinger og kure, som kan være en stor hjælp til at øge velvære og energi. Den mest kendte kur kaldes ”panchakarma”, hvis varighed kan være fra få dage op til flere uger. Denne kur er en blanding af mange forskellige behandlingsformer, hvor daglig oliemassage, urtedampbad og oliestrøm på panden er nogle af de centrale dele. Panchakarma-kuren er en meget effektiv metode til at rense kroppen, reducere stress og forøge velvære.
 
Et andet centralt punkt i den ayurvediske viden er de forskellige kropstyper. Ayurveda deler mennesker ind i ca. 10 forskellige typer med hver deres kendetegn. Hver type har brug for forskellige ydre påvirkninger for at forblive i balance. En tung type har f.eks. brug for at spise let mad, en varm person har brug for kølende mad osv. Og det er ikke kun kosten, som spiller ind, men alle påvirkninger som fx vejr, årstid, motion, omgivelser og daglige rutiner. Når først en persons type kendes, kan der lægges en kostplan, og gives en masse individuelle råd om sundhed.
 
Madens påvirkning
De gamle ayurvediske skrifter indeholder også en masse viden om hvordan mad påvirker krop og sind. Alle råvarer inddeles i 3 forskellige kategorier – en livsfremmende, en udrensende og en livshæmmende. De råvarer, der har absorberet mest af solen lys har en meget livgivende virkning på krop og sind. Denne livsfremmende mad er frisk og vital og smager mildt og sødligt. Frugt, grøntsager og kornprodukter er eksempler på livsfremmende mad.
Udrensende mad er derimod stærk, sur eller salt og virker varmende. Denne type mad renser kroppen ud, men gør samtidig sindet uroligt. Løg, hvidløg og chili er nogle eksempler på udrensende mad.
Livshæmmende mad er uden livskraft og virker sløvende på krop og sind. Gammelt mad, dåsemad og svine- og oksekød er eksempler på livshæmmende mad. Ved at kende disse 3 principper kan man styre sit sind og krop i retning mod mere glæde, vitalitet og energi.
Ud over de 3 principper findes der mange gode råd i den ayurvediske madlavning til at optimere råvarernes virkning. Der er en masse viden, som ikke er kendt af den vestlige ernæringsvidenskab, f.eks. om hvilke råvarer, som bedst kombineres, og hvilke råvarer, der ikke bør blandes. Her er nogle flere ayurvediske råd:
• Få alle 6 smagstyper (sød, sur, salt, stærk, bitter og astringent) med i hver måltid. Det gør måltidet mere fuldendt.
• Bland ikke mælk og frisk frugt sammen med måltidet. Det påvirker fordøjelsen i negativ retning.
• Undgå at varme honning op. Honning bliver svært at fordøje, når det bliver varmere end kropstemperatur.
• Undgå store mængder væske til måltidet. Det svækker fordøjelsen.
• Spis det største måltid midt på dagen. Her er fordøjelseskraften størst.
• Undgå iskold mad og drikke. Det svækker fordøjelsen.
• Spis på samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at være sulten til måltiderne. 
 
Ny Ayurveda-uddannelse starter 9. januar 2017
Der er meget mere, som kan siges om dette helt unikke sundhedssystem, og hvis du er interesseret, har du nu muligheden for at uddanne dig til ayurveda-ekspert. Til januar starter der nemlig en ny etårig uddannelse, som henvender sig til dig, der gerne vil have et grundigt kendskab til ayurveda og evt. bruge det erhvervsrettet. Du vil blive uddannet ayurvedisk/vegetarisk kok og kostvejleder, og du vil få en masse gode råd om sundhed, som du kan drage fordel af i hverdagen. På uddannelsen lærer du f.eks. at rense kroppen for affaldsstoffer og øge din vitalitet og sundhed.
Derudover vil du lære at give ayurvedisk oliemassage (abhyanga), og du får kendskab til pulsdiagnose og andre redskaber, som kan øge din intuition og evne til at lytte til dig selv. Læs mere om uddannelsen på www.flowfood.dk.
Fredag, 13 Januar 2017 15:54
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Nicolay Marcus Zederlinn
Læs mere…
 
Onsdag, 06 Juli 2016 22:08
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Tobias Eberhard
Læs mere…

Er du også stødt på reklamer, som opfordrer dig til at “mærke efter”, hvad du har lyst til? Eller har du lagt mærke til, hvordan dine venner, medierne eller sågar din chef er begyndt at tale mere om, at vi skal “lytte til hjertet”? Så er du stødt på en tendens, der spreder sig. Det er blevet in at følge sit hjerte! Men hvad dækker begrebet Heart Based Living egentlig over, hvis man går lidt mere i dybden?

 

Fra hjerne til hjerte

Hvad gør du, når du skal træffe store beslutninger i dit liv? Eller små for den sags skyld. Laver du en plus- og minusliste på et stykke papir, eller kalkulerer du hurtigt fordele og ulemper i hovedet? Hvis dette er tilfældet, ligner du nok de fleste. I norden har vi tradition for at træffe beslutninger med hjernen frem for at lytte til vores hjerte, og vi analyserer os for det meste frem til de ’rigtige’ beslutninger ved hjælp af logiske og rationelle tænkemåder. Men du kan vinde meget ved at koble hovedet fra og flytte fokus 30 – 40 cm længere ned i kroppen. Her har du verdens bedste navigationssystem siddende midt i brystet: Dit hjerte.

 

Indeni har du al den visdom, du har brug for, til at navigere i verden, så du træffer de rigtige valg for dig i dit liv. Det eneste, du skal gøre, er at lære at lytte til dit hjerte – og dernæst finde modet til at bringe visdommen i spil.

 

 

Hvad betyder det at leve fra hjertet?

Når du lever fra hjertet, betyder det først og fremmest, at du lytter til dine følelser og anerkender vigtigheden af dem i stedet for at skubbe dem væk. Det betyder også, at du lader dine følelser guide vejen i dine handlinger og beslutninger i dit liv, frem for at lade fornuften og den rationelle tænkning råde alene, hvilket du sandsynligvis er opdraget til, hvis du er opvokset i norden.

 

Hvis du f.eks. i lang tid har følt dig utilfreds og modløs på dit arbejde, men du objektivt vurderer, at dit arbejde på papiret er et spændende job med en god løn, kan det være svært at beslutte sig for at bryde op. Mange af os vil vælge at lade fornuften styre og blive i jobbet et godt stykke tid, fordi det er mest ”fornuftigt”. Problemet er bare, at det slider på os, hvis vi ikke lytter rigtigt til os selv og anerkender vigtigheden af, hvad vores indre visdom fortæller os.

 

Når du ikke lytter til dit hjerte eller træffer beslutninger, der strider imod det, du føler inderst inde, kommer du til at stå i en spænding. Din hjerne vil ét, og dit hjerte vil noget andet. Denne spænding tærer på dine kræfter og kan derfor være en katalysator til stress.

 

Ultimativt ved hele dit system, at det, du gør, ikke er godt for dig eller i din bedste interesse. Derfor kan du få en følelse af at miste meningen med det, du gør, eller du mærker ikke den glæde ved det, som du havde forventet at få.

 

Når vi derimod vælger at lytte til vores følelser, kobler vi os op på vores indre visdom, og hjertet ved altid, hvad der er godt eller skidt for os. Hvis vi lader hjertet navigere i vores liv, træffer vi mere kærlighedsfulde valg både over for os selv og andre – og kommer dermed til at leve et mere meningsfuldt liv, i bedre kontakt med os selv og omverdenen.

 

I situationen med jobbet vælger vi i stedet at lytte til, hvad hjertet fortæller os, og gør noget aktivt for at ændre situationen, enten ved at handle anderledes og ændre situationen, vi står i, eller ved at søge videre til et andet job, i stedet for bare at stille sig tilfreds med det, man har.

 

 

Sådan praktiserer du heart based living

Hvordan finder du så ind til dit hjertes visdom? Det gode er, at dit hjerte kender allerede vejen, du skal bare træne dig i at lytte til det og finde ind til naturligheden i at handle i overensstemmelse med det, du mærker.

 

Start med at blive mere opmærksom på dine følelser. Hvis du ikke er vant til at mærke efter, kan det tage noget tid at træne denne opmærksomhed. Når vi mærker følelserne af f.eks. vrede, glæde, frygt eller sorg komme op til overfladen, gælder det om at turde lade dem være der, uden at pakke dem væk igen. Ofte vil man opleve, at følelsen i første omgang bliver stærkere, for derefter til sidst at slippe taget. Det handler om at acceptere følelsen, uanset hvordan den måtte være, og derefter kan følelserne og energien passere igennem. Lukker du derimod af for det og gemmer det væk, bliver det siddende i dit system. Men lader du ”følelsesstormen” drive over, kan du bedre mærke, hvad der ligger bagved følelsen. Det er her hjerte-visdommen bor.

 

Hvis du var vred på din partner, opdager du måske, når vreden har lagt sig, at det i virkeligheden var, fordi du savnede din partners omsorg. Hvis din følelse var opgivenhed over dit arbejde, indser du måske, at det ikke er den rette arbejdsplads for dig mere. Når du først har fundet ind til din visdom, kan du handle på det fra et mere balanceret sted.

 

Efter at have trænet evnen til at mærke efter i et stykke tid, begynder vi hurtigere at kunne tyde hjertets beskeder, som f.eks. ”Dette er ikke godt for mig”, eller ”Jeg skal gå den vej”, og over tid kan denne evne blive integreret i hele vores måde at leve på som en hel naturlig måde at være i verden på. Det er heartbased living!

 

Mens vi træner at leve mere fra hjertet, er det vigtigt også at huske at give slip og nyde livet samtidig. Når vi lærer nyt og gør et så intenst emotionelt arbejde, kan det hele have en tendens til blive meget alvorligt. Derfor er det essentielt at minde os selv om at stoppe op og se glæden i de små ting. En sød besked, duften af blomster, en smuk sang i radioen, et kærligt kram. Når vi er i færd med at åbne vores hjerter, mærker vi det stærkere end før, og denne glæde er med til at fylde os med energi.

 

Det kan tage tid at lære at leve mere fra hjertet. Vores hjerner er vant til at have styringen, og det kræver træning at ændre dette fokus. Men gør du det, vil du hurtigt opdage, at valg truffet med hjertet giver større mening og samtidig en god følelse af, at du tager dig selv alvorligt ved at gøre, hvad der er bedst for dig. Når du dagligt er i kontakt med dit hjerte, bliver du langsomt endnu mere åben for at opleve glæden i dit liv, og de kærlighedsfulde valg, du træffer, kommer ikke kun til glæde for dig selv men også for dine omgivelser.

 

Heart based living er at leve mere i kærlighed, visdom og i balance med dig selv.

 

Hvis du vil træne dig selv i at følge dit hjerte, kan du følge denne guide.

 

Af Stine Schou Kvistgaard

www.feelcompany.dk

 

Jeg driver til daglig virksomheden FEEL Company, som tilbyder meditationsundervisning, personlig og spirituel rådgivning samt hjertebaseret kommunikation og formidling. Derudover har jeg min personlige blog stineschou.dk og Facebooksiden FEEL Talk.

 

Du kan kontakte mig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  

 

 
Onsdag, 07 Oktober 2015 09:53
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Stine Schou Kvistgaard
Læs mere…
Vidste du at næsten hver 5 dansker før eller siden, i løbet af deres liv får angst der er så udtalt at der er tale om sygdom? Og lider du selv eller en du holder af, af generaliseret eller næsten konstant angst og har prøvet alverdens former for angst behandling, uden mærkbare forandringer? I så fald er der ikke alene håb, der er en vej ud, en ny form for angst behandling. En tryg vej tilbage til et liv med trivsel, hvor din angst helt vil slippe og dit liv som angst fri kan begynde.

 

Alle der har haft generaliseret angst eller daglig uro ved hvad der menes når jeg siger: Myldertanker, overbekymring, undvige adfærd, uro, panik anfald og elendig livskvalitet. Hele livet går med at tænke på angst, frygte kommende situationer, og slippe afsted med sine mange forskellige undskyldninger for at undgå de situationer der øger angst følelsen.

Man skelner imellem flere typer af angst. Behandlingen jeg vil omtale her er ekstremt effektiv for dig som lider af:

Generaliseret angst: Konstant angst hvor man bl.a. er nervøs, har myldertanker, angst tanker, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.

Konstant uro i sindet og tankerne.
Social Fobi. Behandlingen har også vist sig effektiv for mennesker med social fobi. (Men ikke nær så effektiv til øvrige fobier)

 

Fælles for alle angstformerne er at psykiatrien ofte beskriver årsagerne til de forskellige variationer i meget generelle og uhåndgribelige termer. Nogle siger at sårbarheden er medfødt, andre at særligt nervøse eller sensitive mennesker er mere disponerede, og de fleste er hertil enige om at mennesker der lider af angst ofte har været enten udsat for et traume, eller også været udsat for stress igennem lang tid. Og mest sandsynligt har de alle ret.

 

Problemet er bare at de stadig ikke har talt om den helt konkrete årsag. De konkrete psyko-fysiologiske mekanismer i din krop, der kan starte, og standse oplevelsen af angst.

Det samme gør sig gældende på det store marked af angst behandling og angst behandlere. Hvis du lider af angst eller konstant uro, har du mest sandsynligt også været ude og lede efter effektiv angst behandling. De fleste steder vil du så finde angst behandling, som går ud på at lære dig at håndtere selve dine angst tanker.

 

Du vil lære angst strategier, andre vil foreslå dig at være i og rumme din angst, og andre igen vil hjælpe dig med kognitiv angst behandling. Det er mit indtryk at rigtig mange får et stort udbytte af kognitiv angst behandling, og for mange kan det være en rigtig god løsning. Mit ønske er ikke at tale i mod disse former for angst behandling, mit ønske er alene at præsentere dig for en anden løsning. En løsning der ikke handler om at udvikle mentale strategier, eller overvinde følelserne, nok til blot at overleve og kæmpe sig igennem livet.

 

I stedet vil jeg tale om ny videnskab, ny forskning, og ny effektiv angst behandling, der kan hjælpe dig til at gå direkte til den egentlige konkrete årsag, og neutralisere den.

Og den egentlige, konkrete og psyko-fysiologiske årsag til at du oplever angst, er at kamp / flugt centret i din hjerne kaldet amygdala, er i alarmberedskab. Centret i sig selv er i virkeligheden din ven, og har til formål at hjælpe dig med at kunne undgå ægte farlige situationer. Problemet er bare at som angst neurotiker, er centeret hele tiden sat på “on” også i situationer som ikke på nogen måde er farlige for dig.

amygdala

 

Ny forskning viser imidlertid at det ikke alene er hjernen der styrer dit kamp / flugt center og dit øvrige nervesystem. I stedet viser det sig at dit hjerte spiller en helt afgørende rolle, ifht. oplevelsen af angst. Publiceret forskning fra det amerikanske forsknings center Heartmath Institute, har grundigt dokumenteret at det første sted hvor angst og stress kan måles er netop der, i dit hjerte, nærmere betegnet i din hjerterytme. De kalder disse variationer i hjerterytmen for din HRV (Heart Rythm Variability) eller Hjerte Rytme Variation på dansk. De har fundet ud af at når din hjerte rytme variation bliver uregelmæssig, så aktiveres en del af dit autonome nervesystem, kaldet for det sympatiske nervesystem, som du kan tænke på som din angsts “speeder-pedal“. Det medfører at din krop gearer op til kamp / flugt følelsen, kroppen begynder at udløse stresshormonet kortisol, og din amygdala, bliver, igen igen, sat på “on”. Og så kører angsten en ny tur rundt i manegen med dig.

 

Det gode er at de også har fundet ud af hvordan man kan vende hele denne proces om. Hvordan man ved at få hjerterytmen til at slå i det de kalder “high coherence” eller “Høj kohærente mønstre” dvs. mere harmoniske mønstre, kan aktivere din krops para-sympatiske nervesystem, der virker som din angsts bremse-pedal.

 

Man har desuden bevist at hvis dit hjerte slår i disse høj kohærente mønstre i blot 10-12 minutter et par gange om dagen, ja så medfører det en lang række gavnlige virkninger. Først og fremmest forsvinder den generaliserede angst og uro. Typisk efter få dages eller få ugers daglig træning med de i øvrigt super behagelige øvelser. Langt de fleste oplever at blive 100% fri for deres angst symptomer. Andre oplever markante reduktioner af angsten. Alle oplever positive forandringer, dog naturligvis forudsat at de laver øvelserne disciplineret og dagligt som foreskrevet.

 

Du lærer simpelthen at ændre dit hjertes HRV og herigennem (i langt de fleste tilfælde) helt fjerne førnævnte angstformer. I få tilfælde reduceres symptomerne i stedet kraftigt. I næsten alle tilfælde opleves markant bedring.

Det bedste af det hele er at du ud over at blive angstfri, vil opleve en lang række andre gavnlige effekter af din nye daglige kontakt med dit hjerte. For når hjerterytmen bliver harmonisk, viser ny forskning at en hel masse ting i din krop og psyke ændres til det bedre, blandt andet:

 

Amygdala går i “off”, og du oplever i langt de fleste tilfælde et liv som 100% angstfri. Eller et liv med kraftig reduktion af angsten.
 
I stedet for kortisol og adrenalin vil din krop begynde at producere “ungdomshormonet” DHEA, hormonet øger din evne til fokuseret tænkning, og øger følelsen af mentalt nærvær og veltilpashed. Du udløser også “kærlighedshormonet” Otytoxin, der reducerer frygt, øger følelsen af tillid, og gør det nemmere at knytte bånd og have empati med andre mennesker.
 
Der går flere nervetråde fra hjertet op til hjernen med informationer end omvendt, når al “støjen” fra den urolige hjerterytme pludselig forsvinder og erstattes med en optimal og velfungerende forbindelse, opnås der en langt bedre kommunikation imellem dit hjerte, din hjerne og dit nervesystem, og dermed hele din krop.
 
Dit hjerte består af 60% neuroner, dvs, samme art intelligente celler som der sidder i din hjerne. Man ved nu at hjertet er et intelligens center med både langtids og korttidshukommelse. Øvelserne øger derfor blandt andet din intuition, som man har bevist udgår fra dit hjerte af.
 
Du får det med andre ord rigtig godt – varigt og for altid. (Forudsat at du dagligt og vedholdende laver øvelserne naturligvis.)

 

Så er du træt af at have nærmest konstant angst, konstant uro, myldertanker, social fobi og alle de andre gener der følger med ovenævnte varige angstlidelser, kan det nu slutte. Gennem coaching og vejledning over 1 – 3 besøg hos www.blivangstfri.dk oplever langt de fleste klienter ikke alene at alle deres symptomer endelig forsvinder, men også at de får et liv med en livskvalitet de aldrig havde forestillet sig. “Det er for godt til at være sandt” er en sætning der ofte genlyder i klinikken, men det er det ikke, det er blot ny og konkret forskning. Og du får syn for sagen, for når vi arbejder med de nye øvelser, bliver du via en lille blød clips på din øreflip, koblet til software, som viser dig hvordan din hjerterytme ændrer sig, konkret og i realtid, foran dine øjne. (Hertil kan du læse erfaringerne fra tidligere klienter som nu er blevet helt angstfri efter både 15 og 20 år i angstens helvede.)

 

iPad-iPhone-billede-300x220

Når det sker er din krop ved at stille om, kortisolen stopper, signalerne til amygdala omstilles, nervesystemet begynder at falde til ro, og forbindelsen mellem hjertet, hjernen, centralnervesystemet og din krop kommer i balance. Efter nogle dage til nogle ugers daglig træning af mindst 2 x 12 minutter om dagen (morgen og aften) er kroppen ved at vænne sig til hele det genoprettede system og du oplever at komme i ægte balance, uden angst.

 

Så spørgsmålet er enkelt, og kun du kan besvare det: Er du parat til at komme tilbage til livet?
Hvis ja, så kig forbi www.blivangstfri.dk hvor du kan bestille din tid med det samme.

Søndag, 22 Marts 2015 13:46
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Dan Johannesson
Læs mere…
VORES SKJULTE KRÆFTER
 
Stress
Urinstinkt - hvor kroppen gør sig klar til kamp eller flugt
1. Stresshormoner udløses
2. Pulsen stiger
3. Blodtilførsel til indre organer hæmmes
4. Immunsystem hæmmes
5. Celler nedbrydes
 
Står det på for længe - bliver vi syge
 
VORES SKJULTE KRÆFTER
I undersøgelser i mange kulturer på jorden, og som bl.a. har en nedskrevet historie, har man fundet 2 forhold, der gør sig gælden, som virkningsfulde til at helbrede sig selv
 
1. GENTAGELSEN af enten et ord - en lyd - bøn - bevægelse
1. OG - at man Ignorerer sine tanker og Fokuserer på Gentagelsen
 
Når man praktiserer de 2 ting, sker der en række fysiologiske ændringer - kroppen går ind i en tilstand, stik modsat stress; bl.a. faldende blodtryk - faldende puls - faldende åndedrætsrytme - faldende stofskifte
 
Samt,
Undersøgelser viser også at når man tænker på et bestemt sted på kroppen, så påvirkes det sted med det samme
Fra: TV dokumentar - Sjæl og Videnskab
 
Gennem regelmæssig bevægelse og dyb koncentration efter medicinsk Qi Gong - påvirker vi kroppen på den vis
 
I Biyunmetodens Grundtræning Jichu Gong har vi opmærksomhed og koncentration rettet mod de kropsdele vi træner, hvilket er MEGET virkningsfuldt for kroppen ligesom det hjælper os at STILNE SINDET fra hverdagens mange gøremål
 
Bevægelse - Stilhed - Forandring
Inge Thegler
Qi Gong i København
 
 
 
 
 
Mandag, 09 Februar 2015 10:31
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Inge Thegler
Læs mere…
Anmeldelse af ”Find din indre kraft” af Audun Myskja.
 
Når nøden er størst, er hjælpen nærmest – dette gamle ordsprog af ukendt oprindelse rummer hele essensen af denne bog:
 
Du er i stand til at vække dine selvhelbredende kræfter og hjælpe dig selv.
 
Det er det vigtigste budskab af alle. Vi er alle født med selvhelbredende kræfter, og vi kan ved hjælp af enkle øvelser finde og styrke vores indre kraft, skabe sundhed og overkomme modgang og sygdom. Men ikke nok med det  - vi er også i stand til at hjælpe andre til at finde deres indre kraft og hjælpe dem til at skabe sig et bedre liv og et bedre helbred.
 
I bogens første del introduceres læseren for Audun Myskjas personlige vej til alt det, der handler om healing. Audun Myskja er uddannet læge, og respekten for sundhedsvæsenets videnskabelige grund-piller er en del af hans fundament, men samtidig har han en stor og umættelig interesse for alt det, som handler om healing og energimedicin, og det har været et parallel-spor  i hele hans studietid og i hans lægegerning. Et spor, som blev grundlagt tidligt i hans liv, hvor han ofte havde en følelse af at være fremmed i det liv, der var rundt omkring ham.
 
Det er hans store drøm ” at have en integreret medicin, hvor mennesker, der lider, kan få det bedste fra alle verdener – med lægevidenskaben som den ene grundpille og med selvværd og mestring som den anden – med hele det rige spekter af komplementære behandlinger som urter, sang og healing, der kan nå ind i de rum, hvor lægevidenskaben har svært ved at nå ind.”
 
Anden del af bogen er værktøjskassen, en guldgrube af øvelser og teknikker, en verden af muligheder, hvor vi kan finde det, der passer til os. Som Audun Myskja siger: ”Prøv alt, og hold fast ved det, der virker!”  Tankens kraft og åndedrættet er to fundamentale områder, som alle traditioner gennem tiden har haft fokus på, for her ligger uanede muligheder. ”Sindet er grænseløst; det er os, som sætter begrænsningerne”.
 
Bogens tredje del omhandler healing som fænomen.  Hvad er healing, og virker det? Dette beskrives gennem flere eksempler. Er healing et spørgsmål om at få fjernet sygdom og lidelser hos en healer? Eller er healing snarere ”et samarbejdsprojekt, hvor healeren mere virker som en ’empowerer’ og vejleder end én, der ’fikser’ lidelser? Denne diskussion tages også op.
Audun Myskja har sat sig grundigt ind i hele området, og alt i bogen er dokumenteret. Der er ingen påstande slynget ud i den blå luft, alt er sagligt underbygget.
 
I bogens tillæg er der
-       en vejledning for brugere og patienter, som søger nye veje
-       en liste over musik til afspænding
-       en diskussion om placeboeffekten
-       forskellige forslag til selvhjælpsprogrammer, afhængig af den tid, man har til rådighed
 
Helbredelse findes i hvert øjeblik, forløsning findes i hvert øjeblik, virkelighed findes i hvert øjeblik. Vi behøver ikke at skabe det, søge det, længes efter det, kæmpe for det.
Vi behøver blot at blive opmærksomme på, hvad der hindrer os.
 
 
 
 
 
 
Øvelse 9: De fem bank. (side 72)
 
Et godt eksempel på en enkel og effektiv øvelse er det, jeg har kaldt ”de fem bank”.Jeg har især set stærke virkninger, når ”ånden er rede, men kødet skrøbeligt”. Øvelsen er god for mennesker, som har arbejdet meget med sig selv, men som døjer med træthed og andre ubalancer. Som én sagde: ”Jeg vil så meget, men min krop er ikke med mig.”                                                                                                              
Sid eller stå i en afslappet stilling, træk vejret lidt dybere og langsommere end du plejer. Hold denne åndedrætsrytme, mens du udfører øvelse 9: de 5 bank.[1]
 
1.     Find akupunkturpunktet K 27 (Nyre 27), i fordybningen under kravebenet. Tap eller massér på disse punkter i hver side, helst med fingerspidserne på modsat sides hånd i ca. 1 minut. Disse punkter giver fornyet energi og modvirker alle tilstande, hvor vi føler os kraftesløse eller oplever at miste energi.
 
2.     Lad fingrene glide let hen over midten af brystbenet (akupunkturpunkt CV 17). Der finder du en lille fordybning. Tap på dette punkt med begge hænders pege- og langfinger i ca. 1 minut. Ved ekstrem træthed og udmattelse kan du banke let på punktet med din knyttede hånd. Punktet kaldes også ’gorillapunktet’. Punktet stimulerer immunforsvaret og giver styrke og mod.
 
3.     Lad fingrene glide ud til brystvorterne, derefter lige ned under brystet og til området i den nederste del af brystkassen. Der lader du fingrene glide ind i fordybningen mellem ribbenene. Dette er balancepunkterne for milt (venstre side) og lever (højre side). Tap på disse punkter, og helst med modsatte sides hånd. Disse punkter støtter kroppens evne til at forny sig og skabe friske kræfter.
 
4.     Armhulepunkterne. Jeg har fundet ud af, at der i ”sidesømmen” i hver side   ligger punkter i mellemrummene mellem ribbenene – fra armhulerne og ned til nederste ribben, der er ømme hos alle, jeg har undersøgt, og som føler sig udmattede og ude af form (punkterne har vist sig ikke at være ømme hos dem, der er i god form). Her kan du massere i dybden eller tappe. Jeg har erfaret, at punkterne er ømme hos alle med kronisk træthedssyndrom, immunforsvarsproblemer, allergier og alvorlige sygdomme. Ved at massere og tappe disse punkter er det meget lettere at opnå en oplevelse af forøget energi. Massér hvert af punkterne i 30-40 sekunder og få et mærkbart ”boost” eller energikick.
 
5.     Sårbarhedspunkterne. Disse punkter ligger i ”raglansømmen”: overgangen mellem skuldermusklen og ribbenene. Disse punkter er ømme hos de fleste. Her sidder der ofte fastlåste følelser knyttet til situationer, hvor vi er blevet såret og ikke er kommet ordentlig igennem det.  Mange oplever en følelse af frihed efter at have masseret disse punkter.
 
Husk at trække vejret dybt og roligt, mens du masserer disse punkter – det giver en bedre virkning. Denne 5-punkts øvelse kan udføres flere gange dagligt, når du føler dig udmattet. Særlig om morgenen, om eftermiddagen ved 15-16-tiden og tidligt om aftenen, når du gerne vil have flere kræfter.   


Søndag, 01 Februar 2015 11:05
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Birgit Nielsen
Læs mere…

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der beskriver, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Ved hjælp af bl.a. kost, urtemedicin og sunde daglige rutiner kan man styre sit liv i retning af velvære og sundhed.

Balance er kodeordet for sundhed. For at opretholde balance må man tage hensyn til sin individuelle kropstype. Ayurveda inddeler mennesker i tre forskellige grundtyper kaldet vata, pitta og kapha. Disse typer har vidt forskellige egenskaber og har brug for vidt forskellig kost, motion og daglige rutiner for at forblive i balance.

Er du fx slank med en spinkel kropsbygning og et bevægeligt sind, er du ifølge ayurveda en vata-type. Denne type skal spise tilstrækkeligt mad med en vis tyngde for ikke at miste jordforbindelsen. Stabile daglige rutiner som faste sove- og spisetider medvirker til at holde vata’s bevægelige kvalitet i balance, så tankerne holdes i ro, og søvnløshed og bekymringer undgås. Vata’s tørre kvalitet viser sig ofte på huden, som let tørrer ud. Det giver sig selv at masser af vand og oliemassage vil modvirke den tørre kvalitet.

Alle vata’s kvaliteter forøges i blæst og koldt, tørt vejr Derfor kommer vata-typer lettere i ubalance efterår og vinter. Vinteren er nemlig ligesom efteråret kendetegnet af vata`s kvaliteter, som er let, bevægelig, hurtig, tør og kold. Disse kvaliteter øges yderligere i blæsevejr og frost.

Da vata forøges her om vinteren, er det vigtigt at spise mad, der afbalancere vatas kvaliteter. Varm mad med en vis tyngde og fedtstof egner sig godt på denne årstid. Dette gælder for alle mennesker, men er naturligvis vigtigst for vata-typer. Hvis du vil checke om du er en vata-type, kan du kikke i på www.flowfood.dk, hvor du finder en kropstype-test. Her finder du også en oversigt over hvilke fødevarer, der passer bedst til vata, og derfor er gode at spise både efterår og vinter.

 

Billeder og opskrifter er fra Nicolay Marcus Zederlinn´s vegetariske kogebog ”Spis dig mere lykkelig”, Foto: Falke Bengtsson, falkepictures.dk, Billedkomposition: Metthe Christensen m.fl.

 

 

 

 

Røde risdeller

 

Tilberedningstid: 1½ time (12 stk.)

 

2½ dl røde ris (eller anden type naturris)

1½ dl grønne linser

¼ rød peber, skåret i tern

2 tsk salt

Frisk hakket timian (eller 1 tsk stødt timian)

Friskkværnet peber

Olivenolie/ghee (klaret smør) til stegning

Evt. 1 dl havregryn

Pynt: friske krydderurter

 

 

1. Kom ris og linser i en gryde med rigeligt vand og kog i 5 minutter.

2. Hæld vandet fra og tilsæt 4 dl kogende vand. Kog i ca. 35 minutter ved svag varme.

3. Sluk for gryden og lad den stå i en halv time så rismassen bliver mere klæbrig og hænger bedre sammen.

4. Rør de øvrige ingredienser i, og form massen til bøffer. Tilsæt evt. havregryn, hvis massen ikke klistrer sammen.

5. Steg bøfferne på en pande med fedtstof i ca. 5 minutter på hver side.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødbedesnitter

 

Tilberedningstid: 1½ time

 

500 g rødbeder

750 g hokkaido-græskar (eller gulerod)

Salt

Friskkværnet peber

Sesamfrø

 

1. Rødbederne koges med skræl i rigeligt vand i ca en time til de er møre.

2. Hokkaidoen skæres i store stykker, kernerne fjernes og stykkerne koges i ca 20 minutter til

de er møre Hæld vandet fra, tilsæt salt og peber og blend.

3. Skrællen fjernes fra de kogte rødbeder, der skæres i skiver.

4. Læg skiverne i et smurt ovnfad og fordel hokkaido-mosen på skiverne. Drys med sesamfrø og bag i ca. 25 minutter ved 200°.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gulerodsboller

langtidshævede

 

Hæver minimum 8 timer (ca. 20 stk.)

 

10 g gær

8 dl vand

2oo g gulerødder (ca. 2 stk)

2½ tsk salt

50 g hasselnødder (halveres eller hakkes groft)

650 g sigtet speltmel/hvedemel

700 g fuldkornsspeltmel/fuldkornshvedemel

 

1. Vandet lunes til ca 37° og gæret opløses.

2 Tilsæt groftrevet gulerod, salt og nødder.

3 Ælt melet i lidt af gangen og stil dejen til hævning i køleskab i mindst 8 timer.

4 Form dejen til boller, sæt dem på en smurt bageplade og lad dem efterhæve under et klæde

i ½ time.

5 Bag bollerne i ca. 20 minutter ved 180°.

 

Forslag

Du kan nedsætte hævetiden til 1½ time ved at bruge mere gær og lade dejen hæve ved stuetemperatur

Dejen kan også formes til brød, der bager ca 45 minutter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Banankage med

jordbærflødeskum

 

Tilberedningstid: 1 time (7-8 stykker)

 

Kagedej

125 g smør

225 g rørsukker

300 g sigtet speltmel (eller hvedemel)

2 tsk bagepulver

1½ banan

50 g hassel-/paranødder

2 dl tykmælk

25 g carob (kan udelades eller erstattes af kakao)

1 tsk stødt kardemomme

 

Alle ingredienser røres sammen og kommes i et ovnfast fad. Bages i ca. 40-50 minutter ved 180° nederst i ovnen.

 

Jordbærflødeskum

¼ piskefløde

300 g jordbær, hindbær eller andre bær

2 spsk rørsukker

 

Fløden piskes til skum. Bærrene deles i kvarte og blandes med sukker. Vend bærrene i flødeskummet.

 

 

 

Fredag, 19 December 2014 10:37
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Nicolay Marcus Zederlinn
Læs mere…

Jeg tænkte at jeg ville dele en øvelse jeg af og til bruger; senest i går (lørdag). Det sker ind imellem at mit sind "taler" med sig selv - oftest om alt muligt nonsens jeg ikke rigtigt kan bruge til noget.

Og da er det jeg, som i går, får en ubændig trang til at komme ud. Ud i naturen, ned i min krop. En teknik der blandt andet kaldes "grounding"(at komme ned på jorden). I min brug af denne teknik, er det simpelthen på med støvlerne, en varm jakke, en rygsæk med lidt vand og frugt og så afsted.

Jeg plejer at gå indtil jeg kan mærke at tempoet på mine tanker er faldet. (Dette kan man også selv gøre aktivt ved at vælge at gå langsommere.) Dernæst finder jeg et uforstyrret sted. (I går var det på en klippe, tæt på et lille træ. Se billedet ovenfor.) Dér sidder jeg indtil mit sind har stilnet sig så tilpas meget at jeg - frem for tankemylder - føler. Vinden, stenen jeg sidder på, min krop. Og ser. Lytter.

Ind imellem hænder det at billeder svømmer op fra et sted i mit indre, ideer. Drømme. Svar på spørgsmål jeg har tænkt på.  Og når jeg så føler at tiden er inde, går jeg videre, hjem eller hvad der lige falder mig ind. Jeg føler mig altid lettere og mere på linje med alt og mig selv.

 

Søndag, 30 November 2014 18:29
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Charlotte Luxhøj
Læs mere…

Menneskers behov er forskellige. Dog er der nogle behov, som er basalt mere vigtige end andre. For nogle mennesker er de grundlæggende behov en selvfølgelighed, men for andre er det en ting, som der ikke altid er fokus på og derfor bliver de glemt i hverdagens travle trummerum. Men de grundlæggende menneskelige behov er med til at sikre dit daglige velbefindende og er bolværket mod psykiske og fysiske lidelser. Derfor kræver de, at du giver dem lidt opmærksomhed.

 

Her er listen over de behov, som er forudsætningen for, at vi kan udvikle os til hele, fysisk og psykisk sunde og velfungerende mennesker:

 

1. Behovet for at give og modtage opmærksomhed

Opmærksomhed, herunder anerkendelse (må ikke forveksles med at blive værdsat og modtage ros, da det handler om at blive mødt og erkendt som det menneske man er) er en af de grundlæggende og nødvendige former for psykisk og åndelig næring. Hvis mennesker ikke får dækket behovet for anerkendelse og opmærksomhed, risikerer vi at udvikle psykiske og endda fysiske lidelser og sygdom. "Den største gave, du kan give et andet menneske er din uforbeholdne opmærksomhed".. Derfor er det vigtigt. at du forstår den betydning, der ligger i kvaliteten og mængden af den anerkendelse og opmærksomhed, som du både giver og modtager, hvis du ønsker at føle dig glad og i særdeleshed have mentalt overskud til, at fokusere på langsigtede drømme og mål i livet.

 

2. Fysiske behov (kost, søvn og motion)

Som mennesker har vi udviklet os til at have behov for at være i konstant bevægelse, spise simple ernæringsrigtige fødevarer (ikke korn og sukker) og har behov for hvile og søvn. Hvis dine grundlæggende fysiske behov ikke bliver opfyldt, vil du heller ikke fungere ordentligt, hverken fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt.

 

3. Behovet for formål, mål og mening

Alle mennnesker har brug for den eksistentielle følelse af, at der er en mening med livet, at der er en grund til, at vi eksisterer. Nogle aktiviteter, (såsom at gøre en forskel, hjælpe andre mennesker, og / eller udvikle nye færdigheder), vil i sagens natur føles mere meningsfyldte end andre (såsom at se tv i timevis eller udføre arbejde, som ikke er inspirerende). Derfor er det vigtigt, at du finder frem til, hvad der giver mest mening for dig, at bruge din tid på.

 

4. Behovet for at tilhøre og bidrage til et fællesskab

Den nyeste forskning har vist, at sociale relationer er en klar gevinst for både den fysiske og følelsesmæssige og psykiske sundhed. Mennesket er ikke skabt til at være eneboere, og vores overlevelse har siden tidernes morgen været afhængig af, at vi var i stand til at etablere relationer til andre og indgå i fællesskaber. Det skaber tryghed at være en del af et fællesskab, og er medvirkende til, at vi kan udvikle os og realisere vores fulde potentiale. Lavt selvværd og angst kan derimod forhindre os i at etablere og vedligeholde relationer og bliver derved en selvforstærkende negativ faktor.

 

5. Behovet for udfordring og udvikling

Vi har alle brug for at føle os pressede (snarere end stressede), fordi når livet bliver for let eller monotomt så mister det let sin betydning. (se behov nummer 3). Personlig udfordring og udvikling kan dog tage en forkert retning, hvis man bruger sin energi og sine tanker på at bekymre sig, i stedet for at udvikle sig. (Hvis du er på vej ud af bekymringernes bitre landevej, kan du med fordel flytte dit fokus i en mere produktiv retning ved at læse min artikel på facebook om at bruge dine bekymringer positivt og/eller lytte til en af de gratis selvhypnoser på http://m.mindwalk.dk)

 

6. Behovet for intimitet og nærhed

Vi alle har brug for at føle, at der er mindst én person, der accepterer os og bekymrer sig betingelsesløst om os, hvad enten vi har ansigtet fyldt med bumser eller lider under nedgroede tånegle. Alene det, at føle sig tæt på et andet menneske, har en utrolig forstærkende indflydelse på livslysten. Fysisk intimitet (ikke kun sex ) og nærhed er både vigtig for sundhed og følelsen af menneskers livskvalitet. Nogle mennesker har  brug for at lære hvordan de håndterer og dermed profiterer af både fysisk og følelsesmæssig intimitet, så de kan begynde at opfylde og få opfyldt dette behov.

 

7. Behovet for kontrol.

Når mennesker kommer i en tilstand, hvor vi føler os ude af kontrol og for magtesløse til at gøre en forskel eller påvirke de ting omkring os, som vi reelt har indflydelse på, bliver vi sårbare over for alle former for frygt, angst - og også depression. Derfor er det vigtigt, at du blive bevidst om, hvilke ting, du i virkeligheden har en indflydelse på, hvilke ting du ikke kan påvirke og hvilke ting, du skal have tillid til løser sig, blot ved at lade tiden gå sin gang. Det er dog en af de vitale følelsesmæssig styrker, som du kan lære at udvikle, hvis der er behov for det.

 

8. Behovet for at have status.

Det er vigtigt, for alle mennesker, at have en vis form for status (I sig selv påvirker det vores hormonelle balance). Status skal dog ikke forstås sådan, at vi har brug for at føle os bedre eller mere værd end andre, men snarere, at det er vigtigt for den fysiske og psykiske sundhed, at vi føler os værdifulde og værdsatte, og at vi betyder noget/ har en rolle i det samfund der omgiver os. Generthed, manglende tillid/selvtillid og selvdestruktive vaner kan forhindre os i at finde og profitere af følelsen af at være anerkendt som menneske og have status i livet.

 

9. Behovet for sikkerhed og tryghed

Vi har alle brug for at føle os trygge i vores omgivelser, så vi bliver i stand til at nyde livet og udvikle os til hele mennesker. Det miljø du lever i kan sagtens være trygt, men hvis du ikke føler den tryghed inden i (på grund af panikanfald, fobier eller traumer fra fortiden ), som er en forudsætning for al vækst, vil det forhindre dig i at udvikle dig optimalt. Heldigvis kan man få hjælp til at  til at håndtere både, angst, fobier og traumer.  

 

 

Det er naturligvis næsten umuligt at sikre sig, at du får dækket alle dine behov hele tiden, men hvis du vil gøre dig selv en tjeneste, så stop op og mærk efter fra tid til anden. Tag eventuelt denne liste i hånden og spørg dig selv: "Får jeg dækket mine grundlæggende menneskelige behov?". Det giver dig en mulighed for at fylde på, der hvor du har brug for det, så dit indre potentiale kan udfolde sig i sin fulde pragt.

 

Af Jan H. Backe, BWRT-praktitioner, Samtale- og Hypnoterapeut  hos Mindwalk Hypnoterapi

 og forfatter til bogen 'Livskunst' - www.livskunst.nu

 

Tirsdag, 19 August 2014 08:02
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Jan Backe
Læs mere…

Vores madvaner definerer ofte rammerne for, hvordan vi som mennsker udfolder os og lever vores liv. De har indflydelse på, om vi føler os energiske og ovenpå eller det modsatte. Ikke alene bestemmer de den grad af livskvalitet, der kommer til at præge vores alderdom. De kan i yderste konsekvens også være afgørende for, hvor langt et liv, vi får. 

 

Nogle spiser for meget, nogle for lidt, mens andre har gjort sig afhængige af bestemte madvarer eller drikke - cola, slik, kager og andre søde sager, chips, fed mad eller junkfood. Og så er der også dem, der lider af kræsenhed. Uanset hvilken gruppe, man eventuelt måtte tilhøre, er udgangspunktet det samme. Ofte hænger disse uhensigtsmæssige madvaner nemlig sammen med, at man spiser på en følelse. Om det er negativt ladede følelser som ensomhed, kedsomhed eller ked-af-det-hed eller mere positive følelser som opstemthed eller hyggetrang er underordnet i forhold til konsekvensen af den afhængighed, der er skabt. Har man tendens til at spise på andre følelser end den naturlige følelse af sult, så har man skabt en kunstig kobling mellem en følelse og indtag af mad. 

 

Afhængigt af hvor udtalt en sådan madvane er,  kan man opleve, at den kan være decideret hæmmende, når man skal indgå i sociale sammenhænge med andre mennesker.

 

Måske oplever du, at den måde, du spiser på er uhensigtsmæssig. Du har måske spurgt dig selv, hvordan du kan ændre på dine madvaner, så du igen kan føle, at du har kontrollen over, hvad og hvor meget du putter i munden. Du har måske prøvet forskellige slankekure eller afvænningsmetoder, men uden at opnå et varigt resultat. Slankekure kan være effektive, mens de står på, men de ændrer ikke ved de underliggende årsager til, at vi spiser, som vi gør. Derfor er der mange, der oplever, at alle kiloene kommer tilbage, når man slipper tøjlerne oven på et slankeforløb. 

 

Vil man de usunde madvaner til livs, skal ændringen ske der, hvor årsagen til problemet ligger - i underbevidstheden. 

 

Der er ikke noget værre end at være afhængig af noget, som i sidste ende er skadeligt for én. Det har ingen betydning, hvad det er, man er afhængig af - mekanismen i det underbevidste sind er den samme. Ved afhængighed er der skabt et kunstigt (forestillet) behov, som bliver styret af det ubevidste og som derfor er uden for det bevidstes kontrol.

 

Det er en afhængighed, som hjernen ikke har brug for, når det lille menneskebarn fødes, men som skabes på et tidspunkt i løbet af opvæksten. Ofte er det en erstatning for et andet og dybereliggende behov. Et behov, som det store barn eller den voksne måske endnu ikke har erkendt, men som det kan komme til under hypnose. Først ved erkendelsen af problemet, vil man opleve, at det bliver meget lettere at holde afhængigheden nede, kontrollere afhængigheden og endda helt slippe afhængigheden.

 

Hypnosen arbejder netop med det underbevidste og ubevidste sind og kan derfor ændre eller fjerne disse koblinger til det, som du er afhængig af.

 

Jacob Strachotta, hypnotisør og instruktør ved Human Progress, kan med sine 20 års erfaring tilbyde kompetent hypnosebehandling med det formål at klarlægge og fjerne de bagvedliggende følelser for uhensigtsmæssige spisevaner.

 

Human Progress kan også tilbyde selvhjælpshypnoser i app-form til både Apple og Android-enheder, som gør det muligt for den enkelte at behandle sig selv hjemme i stuen, i toget eller et hvilket som helst andet sted. Appen Naturlige Madvaner byder på en række specifikke sessioner, der kan afhjælpe kræsenhed, overspisning, overforbrug af usund mad osv.

 

Ved andre former for afhængighed (rygning, alkohol, arbejdsnarkomani mv.) kan det anbefales at kigge på de mange relevante sessioner i appen Uafhængig.

 

Alle sessioner kan desuden fås i mp3-format via Human Progress' webshop.

 

Se også Jacob Strachottas selvhjælpsbøger om emnet. 

 

 

 

 

Fredag, 27 Juni 2014 12:16
Publiceret i Sundhed
Skrevet af Jacob Strachotta
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer