Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Livsanskuelse
Livsanskuelse

Livsanskuelse (60)

Hvem er Gud?


Er det en Gud, som tester os, straffer os men samtidig viser os nåde. Er det naturen og dyrene, der taler til os? Er det Buddah? Og hvad skete der med Zeus og Odin og Thor? Og er de egyptiske guder forsvundet for altid? Måske er Gud død….


Hvis én trosretning har ret, må det jo betyde at alle de andre tager fejl. Men hvem har så ret? -Mit svar er at ingen har ret! -Og alle. Lad mig uddybe.


Mit syn på “Gud” er en energi, der kan skabe, tænke og kommunikere. Men ikke ses eller forstås fuldt ud. Og hvordan bliver Gud så set og forstået, når Gud ikke kan ses eller forstås? Gud skaber et billede, som er en lille del af sandheden og noget vi kan forstå. Indianerne levede i og med naturen og derfor skabte Gud et billede af sig selv, som indianerne forstod og respekterede. Et billede hvor menneskelige kvaliteter bliver sammenlignet med dyrs kvaliteter, så indianerne kunne kigge ind i sig selv og se hvem De var og hvad de var her for, blot ved at få kontakt til deres totemdyr.


Og den kristne kirkes Gud er også blot en lille flig af sandheden og alligevel forstår vi det næsten ikke. Den almægtige Gud. Taler præster overhovedet med Gud eller læser de bare op fra bibelen? Nogle har sikkert kontakten, men en kontakt, der passer til deres billede af Gud.


Alle folkeslag har på et tidspunkt fundet Gud og talt med Gud. I den ene eller anden form. Og de fleste har skrevet deres historier ned og har gjort lige netop deres historie til den eneste sandhed. Og måske har de endda tilpasset deres historier med tiden. Alle trosretninger bunder derfor i sandheden og kontakt med Gud men kun få husker til gengæld at holde kontakten ved lige. Finder man Gud i historien og i bøger eller finder man ham i nuet ved at holde sine sanser åbne?


I den nyere tid er der en spiritualitet, der er ved at vokse frem, hvor Gud har fået navnet “Lyset” eller “Altet”. En tid hvor mennesket sætter sig selv i centrum, men med kontakten udadtil. En tid hvor paven vil danne en fælles trosretning. En tid hvor vi ikke bare har ansvar for os selv og vores nærmeste, men ansvar for alt, fordi alt er i dig og du er i alt. Vi må ikke danne en ny religion, hvor vi skriver tykke bøger, der skal læres udenad. Vi må ikke danne en religion hvor vi straffer eller en religion hvor nogle er mere værd end andre.


Men hvad ved jeg…. Jeg har nemlig ikke talt med Gud. Måske har jeg set en lille del af ham, men jeg ved det ikke. Dog er jeg healer og jeg ved at energierne ikke kommer fra mig selv.
 
Det er måske et emne uden endegyldig sandhed, men nu har du fået nogle af mine tanker om det.
Mandag, 17 Oktober 2016 22:54
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Per Mygind
Læs mere…

Jeg tror ikke på astrologi.

Jeg tror heller ikke på elektricitet, på internettet og slet ikke på DSB, som stadig ikke sender tog til tiden.Elmaster Jeg tror heller ikke på vejrudsigten, som heller ikke holder – alligevel ser jeg den hver aften.
Her er ikke tale om tro. Vi taler ikke om religion. Vi taler om det, som vi har erfaring med – det som virker. Jeg ved, at elektriciteten virker. Når jeg trykker på knappen, fungerer apparaterne i mit hjem – der er lys i lamperne. Skønt jeg ikke forstår helt hvordan.

 

InternettetInternettet

– en utrolig tanke, som jeg heller ikke helt forstår – men det virker. Jeg er i forbindelse med hele verden i ét nu – kan læse hjemmesider, hvor end de befinder sig, jeg kan modtage og sende e-mails også fra og til hele verden.

Hvad så med astrologi?

 

De 12 stjernetegn,

vi læser om i aviser og ugeblade? I den kommende uge vil du møde nogle sjove venner – der er uro på hjemmefronten.
Disse 12 tegn skulle så gælde for hele jordens befolkning og 1/12 af jordens befolkning skulle så nøjagtig være magen til hinanden? Til trods for, at ingen fornuftige mennesker tror på sådan noget – det er jo underholdning – kender alle deres stjernetegn!

hele zodiakkenAt ugeblade har en side med popastrologi betyder ikke, at astrologien ikke virker. Ugeblade har også sider med populær fysik og populær historie.  Det betyder jo ikke at fysikkens love ikke virker eller at historien ikke findes.

De 12 stjernetegn har faktisk en del med astrologi at gøre. De repræsenterer nemlig kraftfulde universelle arketyper eller grundmønstre af 12 psykologiske hovedtyper. Fysiologien beskriver jo tilsvarende, hvordan mennesket er sat sammen med krop og organer osv. Vi ved, at her er mange varianter og afarter.

Beskrivelsen af rigtige mennesker

er jo ligeledes meget mere kompliceret end sådan 12 psykologiske hovedtyper. Det tegn, som Solen står i, når man bliver født, er ens stjernetegn. I rigtig astrologi bruges også Månen og 8 eller flere planeter i stjernetegnene plus i 12 tilsvarende huse eller konkrete livsområder.

Solen, Månen og planeterne er de dynamiske drivende kræfter

i tydningen og  de kan være i relation til hinanden og til punkter i horoskopet på mange måder.planterne 2 Der er mindst 429 basiskombinationer, som alle seriøse astrologer arbejder med. Hertil kommer 25 kendte småplaneter samt omkring 300 fiksstjerner og mange flere elementer, som alle kan fortolkes på flere niveauer.
Det giver flere tusinde kombinationer – langt fra den ene kombination, vi ser i popastrologien. Der er ikke noget at sige til, at det tager 10 – 15 år at lære at bruge på en kvalificeret måde.

Men selv med aldrig så mange kombinationer – er det jo ikke videnskabeligt – det er jo bare tankespind – forestillinger lagt oven på de rigtige planeter, som astronomien bruger og beregner! – Vil den intelligente læse indvende.

Astrologi er baseret på astronomi,

som iflg. Wikipedia, er videnskaben om hændelser uden for jordens atmosfære og regnes for en af de ældste videnskaber, idet de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, de kunne se med det blotte øje.

De har desuden bemærket sammenhænge mellem planeternes stilling og naturens gang og luner, f.eks. årstider, oversvømmelser, tørke osv. Hertil kom perioder med krig og fred m.m.

de 3 vise mænd
Astrologien har siden oldtiden gjort praktisk brug af tidens samlede viden om menneske, liv, samfund og kosmos.

Astrologien er er dybt, rigt, matematisk, symbolsk sprog med eget alfabet, syntaks, grammatik, semantik osv. og kan sammenlignes med f.eks. kinesisk eller hebraisk.

 

Astrologien  er en såkaldt hermeneutisk disciplin, dvs. fortolkende – akkurat som samfundsvidenskaberne, herunder økonomi og psykologi. Men i modsætning til naturvidenskaberne, som er objektive beskrivelser og analyser.

Astrologien ikke forudsige – det er ikke spådomskunst – men kan som vejrudsigten og de såkaldte økonomiske vismænd komme med prognoser.

På et dybere plan er alt forbundet

Men hvordan kan planeter i det uendelige himmelrum fortælle noget som helst om migKvante lys og jord – det enkelte menneske – som jo udgør så lille del af jorden, der tilmed bare er som et støvfnug i det uendelige kosmiske rum?

Det er rigtigt at de fysiske planeter er langt væk – men på det dybere plan er alt forbundet – selv himmellegemerne i rummet.
Astrologien bygger på den gamle – som foroven-så forneden og  som inden i-så udenfor idé

Denne idé er i dag sandsynliggjort af fysikere og videnskabsmænd – bl.a. Albert Einstein m.fl. som konkluderede:

På kvanteniveauet – dvs. på niveauer under det niveau, hvor atomet er i fokus – består den fysiske verden af energi. Alt er her energi, alt hænger sammen og alt påvirker gensidigt hinanden.
    David Bohm (1917-1992), eng. fysiker og videnskabsmand.

Universet kan betragtes som et sammenhængende, pulserende lys væv i uophørlig bevægelse og ligner mere en tanke end en maskine.
    James Jeans (1877-1946), eng. fysiker og videnskabsmand.

Hjerne
Denne uophørlige bevægelse – denne rytme i universet – er også rytmen i menneskers liv.
Det er denne rytme eller sammenhæng, som astrologien kortlægger i horoskopet.

 

 

Horoskopet er en manual over vores liv,

som vi alle har fået med i fødselsgave. Problemet er bare, at manualen er skrevet på et symbolsprog, som det tager mange år at lære, for der er så mange kombinationer og lag i et horoskop.
Horoskopet gælder for et geografisk sted og et bestemt tidspunkt. Derfor skal fortolkningen tilpasses lige præcis dig og dit liv. Det sker i dialogen mellem astro-terapeuten og klienten.

Jeg tror ikke på astrologi. Jeg ved det virker.Tove Ditlevsen 2 1

Jeg har igen og igen erfaret, hvor dybtgående og præcis en beskrivelse af en persons psykiske struktur, man kan få – f.eks. af karakteregenskaber, grundlæggende behov og måder at tænke, føle og handle på. Også det ideelle arbejdsområde, som lige passer til den måde, du er skruet sammen på – o.m.m. kan aflæses.

Klienter går herfra med større selvindsigt og fornyet energi til at leve et mere bevidst liv.
Psykoterapi og rådgivning vil i fremtiden bruge horoskopet lige så rutinemæssigt, som vi nu bruger interviewet og baggrundsdata om klienten.

Fremtidens psykologiske lærebøger vil se tilbage på den måde psykologer arbejder i dag på – uden brug af horoskopet – på samme måde, som vi i dag ser middelalder-astronomer arbejdede uden brug af teleskopet.
Richard Tarnas, Professor i psykologi ved California Instute of Integral Studies.

se mere her: www.lysetskilde.dk

 

Søndag, 01 November 2015 22:28
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Sune Andersen
Læs mere…

The Oh Hello’s “Hello My Old Heart” strømmer klart og fint ud i æteren imens jeg sætter mig ved computeren.

I går fandt jeg mig selv i tanker om en udflugt, som blev til en tur ind til det centrale Stockholm. Jeg var på udkig efter flere ting; blandt andet en tynd guldring som denne af Lisbeth Dauv, som en gave til mig selv ovenpå på mit nyligt færdigjorte essay/eventuelle bachelorprojekt. (Hvor navnet på denne blog i øvrigt stammer fra). På vej mod Akademibokhandeln ved Hötorget, trådte en kvinde ind foran mig, klædt i en lilla, knælang kjole og en elegant, ubesværet frisure. Jeg føler en glæde og fascination ved disse små detaljer, disse små tegn. Tegn på omsorg, engagement og kærlighed. En kærlighed, der ligger i hvordan kvinden, inden hun begav sig ud i dag, må have taget hånd om sit hår, har udvalgt netop dén kjole og de sko…

I boghandlen blev jeg mødt af en hjælpende ånd, som spurgte hvad jeg søgte:
“The Signature of All Things” af Elizabeth Gilbert, svarede jeg. Han henviste mig til fiktion-sektionen imens han gik i gang med at undersøge deres virtuelle lager. Jeg lod blikket glide over de mange bøger, de mange forskellige stemmer og endte til sidst ved en halv bogreol med klassikere. E.M. Forster og “A Room With A View” bad om min opmærksomhed, hvilket er en titel som jeg har hørt omtalt men som jeg ikke har stiftet yderligere bekendtskab med selv. Indtil nu. Da jeg begyndte at bladre i bogen, dukkede den hjælpende ånd frem igen med et undskyldende udtryk i ansigtet. “Desværre,” svarede han,”den har vi ikke”.
“Det er i orden”, sagde jeg. “Tak”.
Jeg fortsatte at bladre i bogen af Forster, uden noget egentligt formål, vendte den om og læste bagside teksten. Det viste sig at denne bog nu havde valgt mig, og ville, kunne jeg se, være en perfekt følgesvend til den forestående ferie i Italien sammen med min forlovede, mine forældre og søster. Så efter lidt andre ærinder, gik jeg til stormagasinet PUB, købte mig en smoothie, bladrede lidt i min notesbog og funderede over at vi hver især sidder i værelser med udsigt. Spørgsmålet er om vi ser dét som er bag glasset rent eller om vinduerne er forvanskede af støv og snavs?

(Fra bloggen feltnoterfraeteksil.wordpress.com).
Tirsdag, 05 August 2014 10:14
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Charlotte Luxhøj
Læs mere…

At dele ferieminder.

Hvor har jeg dog savnet at skrive… bare skrive fra hjertet i de 15 minutter, der engang var grunden til at jeg skabte 15 minutes diary som en del af min blog på annfredborg.dk

Så back to the roots….. tilbage til alt det der gør godt og giver mening.

I dag er jeg faldet over en lille detalje i mit liv, en detalje som mange gange nok er smuttet forbi mig uden mange tanker – i dag gav jeg den heldigvis plads, så derfor får den også pladsen i 15 min diary.

Jeg er skilt fra mine børns far, jeg føler jeg deler mine børn med verdens bedste far og det er trygt, givende og gør mig stolt og glad. Jeg deler nu mit liv med verdens bedste mand, min sjæleven, min livspartner og tilsammen har vi som så mange andre en storfamilie med dine og mine børn. Vores smukke familie tæller i alt 5 børn i alderen 9 til 17, som alle bor hos os i kortere og længere tid ad gangen og fylder huset med liv, musik, venner og hver deres historier.

Den detalje jeg bemærkede i dag omhandler lige nøjagtig de historier… i dette tilfælde de historier der handler om deres ferie, deres tid hos deres far.

Jeg modtog mine børn efter 3 uger i ferieland hos far med et stort varmt kærligt savn… nød deres duft og deres lyd og havde bare lyst til at gå i hule med dem…

De fortalte om deres ferie, med fagter, latter, masser af ord, indforståede handlinger, film, sjov mad og steder de havde været.

De fortalte og fortalte (faktisk er de her 5 dage efter ankomst til mig ikke færdige med at fortælle endnu!) og jeg opdagede pludseligt, hvor vigtigt jeg tror det er, at jeg virkelig spidser ørerne og åbner mit hjerte for deres oplevelser.

Jeg tror at jeg altid har gjort det, men i dag gik det op for mig, at de fortæller mig om deres liv. Om det, der er deres ferieminder.

Ja om 3 uger snakker de sikkert også om vores fælles oplevelser, men lige nu er det altså ferien hos far der fylder.

Jeg tror virkelig på, at vi som har valgt at leve som vi gør, lade vores børn køre den turnus vi nu bestemmer for dem, har en stor forpligtelse til at sætte os selv 100 % til side , sætte ALT til side i os, der skulle blive bare det mindste jaloux  på store eller små oplevelser, vi gerne selv ville have haft (yes! det var den fælde jeg selv røg i ) eller blive irriteret over, hvad den anden forælder gør eller kan.

Jeg tror virkelig vi må sætte os selv på pause og spidse ører og åbne hjerter for deres minder.

Ligegyldigt hvem de har delt dem med, der ikke er mig … så er det deres minder og jeg kan kun komme til at føle mig som en del af dem, hvis jeg gør en indsats for at være nærværende og åben, mens de deler.

Så ja, jeg tror jeg altid har lyttet, men jeg tænker også at jeg har været knapt så nærværende i perioder… for ærligt jeg havde travlt med at lytte færdig, så jeg kunne komme til at være en del af deres ferieminder.

Fra i dag lytter jeg ekstra nærværende, tager min forpligtelse til mig og sætter lytteriet på dagsordenen … lytter til deres liv, takker for den gave at jeg tidligt kan træne at de i morgen (arrhhhh ikke helt men næsten)flytter hjemmefra og jeg så nok kun hører noget om deres liv ind imellem og slet ikke med sikkerhed hver anden eller tredje uge <3

Så jeg ønsker jer den bedste deling af ferieminder, den bedste lyttetid om minderne med og uden hinanden.

Jeres Ann

 
Fredag, 26 Juli 2013 19:31
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Ann Fredborg
Læs mere…
Vi er omgivet af slør - Er du bevidst om dem?
 
Der er de kollektive slør, som vi alle vandrer rundt i, fra morgen til aften, som vi er enige om er virkeligheden om os selv, som mennesker, om verden, om Gud og om universet.
 
Yderligere har vi, i vores personlige bevidsthed, slør. De kan sidde i legemerne eller som karmiske blokeringer.
De kan minde om de kollektive slør og aktiveres når i berøring med det kollektive eller andres lignende slør.
De kan f. eks. handle om at vi ikke er elskede, er gode nok, at vi ikke har noget værdifuldt at komme med, at livet er farligt, ensomt, mennesker er egoistiske. De kan også opleves som tilstand af ensomhed, tomhed, lukkethed, tyngde, depression, meningsløshed,  søndags-ensomheds-tomhed, fastlåsthed osv.
 
Sløret kan være knyttet til en sandhed, men deres karakteristiske lukkethed består i den fastlåste idé om verden og os selv. De leder os til beslutninger, der fanger os i de samme gamle følelser og tanke spor, igen og igen.
De får os til at gentage de samme handlinger, der alligevel ikke har fungeret tidligere.
 
De konservative/mørke kræfter, har en helt særlig interesse i at vedligeholde de slør, der eksisterer i vores legemer og om jorden.
For at fremme den klarhed og kærligheds bevidsthed, som de modarbejder, kræver det en bevidst beslutning og et stykke arbejde, for at opløse slørene.
Vi trænes her i at arbejde med vilje og beslutsomhed, hvis vi ikke vil lade os vælte at den insisterende virkelighed, som slørene nærmest konstant forsøger at bilde os ind.
 
Vi får dog straks også den hjælp, som vi beder om, hvis det er hvad vi ønsker!
 
"Reality is merely an illusion, although a very persistent one."  A. Einstein
 
"Reality", som Einstein her taler om, er i vores bevidsthed faktisk et maleri bestående af slør!
 
Det der ligger bag, er ren gudsbevidsthed, klarhed, lys og kærlighed. En bevidsthed om vores sjæl, ophav og VORES SANDE, UNIQUE EVNER TIL AT GØRE EN BETYDELIG FORSKEL, FOR LYSET I VERDEN.
Denne bevidsthed er hvad de negative kræfter, ikke er interesserede i at vi skal kende. Da de så vil miste deres formål, magt og levebrød.
Det er alene pga. slørene, vi søger og søger, uden at finde vores sjælsformål og livsopgave!!
 
 
Fjerne slørene
 
De tjener et formål, til en lektie er lært. Derefter kan de med fordel cleares og vi kan frigøres, fra mange års eller livs tyngde.
 
Med træning kan vi lære hurtigt genkende slør i legemerne - det eteriske, emotionelle, mentale og karmiske legeme. Oggenkende tilknytning tilet bestemt chakra.
Disse informationer er værdifulde ift. at kende vores indre opbygning og til at identificere selve sløret.
 
Der er også de karmiske slør, der ikke sidder i personlighedens legemer, men på et andet plan, der bestemmer vores livsomstændigheder, til vi har lært det vi skal.
 
Genkend slørene selv
 
 
-Luk øjnene og fokusér indad.
-Bed om hjælp og tilstedeværelse fra indre gruppe, engle eller sjæl, til at genkende slør og cleare dem.
-Spørg: "Er der nogle slør i mine legemer eller karma, der er klar til at blive clearet?"
-Vent svar i form af ord, billeder, forståelse eller i den form du foretrækker. Præciser evt. over for hjælperne.
-Spørg: "I hvilket legeme?"
-Spørg: "I hvilket chakra?"
-Se sløret blive clearet. Forsér ikke. Se det blot ske. Det kan være at du ser billeder, der giver større forståelse og afklaring.

Med ønsker om frihed og kærlighed i dit liv, på et endnu dybere plan.
 
De aller kærligste hilsner Anneli
Mandag, 10 Juni 2013 10:42
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Anneli Lindeborgh
Læs mere…
 
Det er måske nemt at sætte sig ned og skrive om taknemlighed, hvis man bor i et af verdens rigeste lande, i en tidsalder med utallige muligheder og ingen sociale begrænsninger, hvorimod det ofte er langt sværere at udleve taknemligheden.
Taknemligheden som begreb, er ikke svær at forholde sig til: Blot det at vi kan læse dette, burde vi være taknemlige for. Det betyder nemlig at vi er i live og at vi på et eller andet plan har overskud til at læse dette indlæg. Taknemlighed for boligen, mad og de mennesker vi har valgt at omgive os med, er også et begreb de fleste kan forholde sig til. Alle de materielle goder er ikke svære at få øje på i dette land, særligt ikke hvis vi engang imellem får kastet et blik på andre levestandarder rundt om i verden. Men husker vi at udleve taknemligheden? Udviser vi en taknemlighed der står i forhold til goderne?
 
Vi hører at undersøgelser på området viser at danskere er de mest lykkelige i verden, samtidig hører vi at Danmark er blandt de lande med højest antal selvmord pr. indbygger og et alarmerende forbrug af antidepressive medikamenter. Der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem materiel velstand og tryghed og så taknemlighed og livsglæde. Jo, når vi bliver spurgt, så ved vi godt, at vi har meget at være taknemlige og lykkelige for. Verdens succes kriterier er nu engang penge omsat til materielle goder. Så selvfølgelig er vi lykkelige. Men hvis vi ikke føler en inderlig, oprigtig og dybtfølt taknemlighed for vores liv, så er det hele blot intentioner og i værste fald illusioner.
 
Taknemligheden går som en rød tråd gennem det menneske der oplever sig selv som helt menneske. Taknemlighed for det fysiske liv og en taknemlighed for det sjælelige liv. Taknemlighed for det enkelte individ der tilsammen skaber en helhed. I de tilfælde hvor vi ”kun” er taknemlige på et overfladisk plan, for de materielle goder vi har, opstår ubalancen, som opleves som en utilfredshed, der igen vil udleves og fremstå som utaknemlighed. Hvis ikke vi er bevidste om hvad vi inderst inde gerne vil med livet, ikke hvad omverdenen vil have vi skal yde eller fremstå som, men vores inderste drømme og længsler, så vil alt andet bidrage til en spirende følelse af utilfredshed. Bilen, mærketøjet og den dyre Iphone har alle deres berettigelse, men taknemlighed bidrager de ikke til. De er alle langt fra vores inderste værdi. Taknemligheden for de nyindkøbte trends holder sjældent dagen ud. Ofte er taknemligheden før vi anskaffer os en ting større end når vi så vitterlig får den: ”Jeg bliver verdens lykkeligste menneske når jeg får råd til det eller det…”, så fik vi råd og jagten gik ind på en ny ting hvor lykken kunne være gemt. Vi glemte os selv.
 
En af de store blokeringer for at udleve oprigtig taknemlighed, er jo at livet også viser sig fra sin barske side, trods rigdom. Livet har sine udfordringer, og placeret midt blandt disse, er det ofte svært at føle taknemlighed. Det interessante er, at når vi lever i oprigtig taknemlighed, så vil livets problemer og nådesløse hug fremstå i et helt andet lys. Når taknemligheden går forud, vil du aldrig møde situationer du ikke kan gennemleve og du vil altid gå derfra med taknemlighed for hvad det gav dig. Livet vil i sin inderste værdi blive rigere og oplyse tilværelsen.
 
Hvis taknemlighed er vejen til et rigere liv, hvad er så vejen til taknemlighed?
Mit bud: opmærksomhed!
Opmærksomhed på det liv du er midt i. Opmærksomhed på hvor komplekst livet er. Opmærksomhed på dit eget åndedræt. Der er utallige eksempler i en almindelig hektisk hverdag hvor vi lever andres drømme ud eller hjælper andre i deres higen efter rigdom. Opmærksomhed på hvornår vi lever andres liv og hvornår vi lever vores eget. Med opmærksomheden følger en indsigt. Det gør der i alle fag vi vil lære. Mere opmærksomhed i skolen, jo dygtigere bliver vi til det fag. Mere opmærksomhed i livet, jo dygtigere bliver vi til at håndtere livet. Indsigterne i livet, som opmærksomheden bragte med sig, vil skabe mere klarhed og større forståelse. Nøjagtig som de vil, i alle andre fag vi kan lære. Når vi får den første lille forståelse og klarhed ind over vores eget liv vil det bringe en bølge af taknemlighed med sig.
 Hvorfor?
Fordi du gav det opmærksomhed. Du gav dit liv opmærksomhed.
 
 
Du kan læse mere om hvad taknemlighed har af indflydelse på vores liv
René Sønderbæk
 
 
 
Torsdag, 06 Juni 2013 07:57
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Rene Sønderbæk
Læs mere…

Spiritisme

   
   
 
 "Søger du lykken - så studer spiritismen og du vil finde den"   
    af Victor Hugo
 
Spiritisme er en tankegang og en livsfilosofi. Man kan sagtens have andre religiøse overbevisninger og samtidig være spiritist.  
 
Foreningen Spiritist er en spiritistforening anno 2013, som er flyttet fra den kristne tilgang, som spiritismen tidligere lænede sig op ad. Det betyder ikke, at andres religion og overbevisninger om en 'Gud' ikke er velkomne. Vi åbner som forening op for alle religioner og vi ved, at vi som mennesker hele tiden lærer fra hinanden i vores udvekslinger af overbevisninger og gode samtaler.
 
Spiritismen stiller de store spørgsmål til liv og død. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen efter den fysiske død?
 
Spiritister tror på, at der eksisterer liv efter den fysiske død, og at det er muligt at kommunikere med afdøde sjæle.
Spiritismen benyttet seancer og medier med særlige evner for åndelig inter-ageren som kommunikationsrum og talerør for den åndelige verden. Her er et fysisk medium, trancemedium eller et  materialisationsmedium kanal og kraft for åndelig kommunikation og manifestation. 
Under de rette omstændigheder i seancerummet, er det muligt at kommunikere med afdøde sjæle. Et møde med den åndelige verden, som altid foregår med stor kærlighed, kan være øjenåbnende og helende for folk, som savner deres afdøde kære. 
 
Spiristister, fysiske medier og videnskabsmænd har gennem historien forsøgt at få sandheden frem om livet efter døden og åndeverdenen. Det er der kommet mange store værker ud af. Men spiritismen betragtes stadig af mange som en selskabsleg fra 1930'erne. Spiritismen er meget mere end borddans og bankelyde. Det handler om at få sandheden omkring vores eksistens her på jorden og livet efter døden frem i lyset. Information er healing.
 
Foreningen Spiritist bygger på følgende:
  • Livet ophører ikke efter den fysiske jordiske død
  • Der findes en åndeverden, som det er muligt at kommunikere med
  • Karma er en universel lov om årsag og virkning, hvor positive tanker og handlinger belønnes/ løftes i sjælsudviklingen
  • Reinkarnation handler om sjælens genfødsel på jorden
  • Mennesket og sjælen er i stadig udvikling - både på jorden og i efterlivet
  • Der findes ikke 'onde, lavastrale' ånder. Det er mennesket selv, der kan have lavere eller højere negative vibrerende tanker og udføre handlinger, som er onde. Mennesket er i stand til at bilde sig ting ind og manifestere uhensigtsmæssige fænomener via frygt. Sjæle er udviklede på forskellige niveauer og kan vise sig og kommunikere på en måde, som mennesket tolker og misforstår som 'ondt' - en projektion udsprunget igen fra frygt og falsk overbevising.

Spiritisme og foreningen Spiritist’s forståelse af Spiritismen:

Spiritisme er en måde at anskue verden på. Det er en filosofisk retning, der handler om menneskets og åndens spirituelle udvikling på såvel jordisk som åndeligt plan. Spiritismen handler også om menneskets fri vilje under et moralsk ansvar uden dommedag, undergang og syndsforladelse. Foreningen Spiritist er inspireret af spritismen som en filosofisk retning, der handler om menneskets åndelige og personlige udvikling. Den spiritistiske filosofi tager udgangspunkt i, at sjælen efter den fysiske, jordiske død lever videre i en anden dimension, hvor der ingen død findes.

 

Sjælen er på en udviklingsrejse 

Spiritist's overbevisning er, at mennesket, som består af sjæl og ånd, er på en udviklingsrejse på den fysiske jord. Selv efter den jordiske død fortsætter sjælen med at udvikle sig. Da mennesket er sjæl, er det derfor muligt at få adgang til indsigt i den sjælsverden, som vi alle er forbundet med. Sjælen har ingen begrænsninger. 

 

Gentagne liv

Al eksistens er i forandring og i bevægelse - dermed også sjælen. Spiritismen forklarer dette med et lån fra de orientalskse religioner - reinkarnationslæren, hvor sjælen har mulighed for at inkarnere på jorden flere gange for at videreudvikle sig og lære. I denne forståelse er karma et begreb, der handler om årsag og virkning i moralsk og etisk forstand. Det du sender ud, får du tilbage.

Gentagne liv har altid været til debat indenfor bevægelsen spiritisme - spiritualisme og er til stadighed en holdningssag og overbevisning, som afspejles af den enkeltes kultur, baggrund, religion og personlig forståelse af egen sandhed. 

 

En sammensmeltning af fortid og nutid
 
Ordet ’spiritist’ betyder ’ånd’, og tanken bag spiritismen har altid været universel. Som en nutidig forening ønsker Spiritist at trække på såvel historiske, nutudige og erfaringer fra mentalt og fysisk medieskab. 
 

Ingen død - ingen frygt 

Frygt og angst har altid være fremmedord i spiritismens lære. Spiritismen taler om fornuft, fremskridt, kærlighed og optimisme. Foreningen Spiritist tager, som tidligere spiritistforeninger, også afstand til den dogmatiske indflydelse og overbevisning fra religioner, der prædiker om frygt, dommedag, synd, helvede og pinsler. Angsten for at dø er stadig en realitet i vores samfund og kultur. Spiritismen taler om fortsat liv efter døden og derfor ingen frygt.

 

Nutidig spiritisme....

Da spiritismen havde sin blomstringstid fra midten af 1800'tallet til 1930'erne i Danmark var spiritismen hægtet sammen med kristendom. I kulturel og samfundsmæssig forstand har religion ikke den samme magt over mennesket som for 100 år siden. Spiritismen i dag hægter sig ikke op på Kristendommen og Gud. Mennesker i dag som lever i Skandinavien, er ikke troende som i den tidligere spiritisme. Begrebet 'Gud' er i dag en individuel tro. Ved nutidig forståes en aktiv, åben tilgang i forståelsen af egen sandhed. Man kan være Buddist, kristen eller ingenting og samtidig være spiritist i troen på et fortsat liv efter døden.

 

.... og troen

En *undersøgelse af danskernes tro på Gud, et liv efter døden, (arve)synden, helvede og paradiset viser, at selv om 82 pct. af danskerne var medlemmer af folkekirken i 2008, var det ikke 82 pct., som troede på Gud, efterliv, synd, helvede eller Paradis. Den mest populære kristne trosforestilling var Gud, som 64 pct. af danskerne tror på. Det betød omvendt, at 33 pct. af folkekirkens medlemmer ikke troede på Gud. Et liv efter døden troede 36 pct. på. 

 

Tidligere - Den spiritistisk forståelse:

Spiritismen har altid søgt løsninger på tidstypiske problemer – konflikten mellem religion og videnskab er udtalt hos spiritisterne gennem tiderne. Tidligere var spiritismen knyttet til kristendommens 'gudebillede', som karateriseres ved en evig uforanderlig kærlighed, godhed og retfærdighed. Opblomstringen af Spiritismen i slutninen af 1890'erne var affødt af den religiøse krise, som videnskabens fremskridt stillede kirken i. Spiritismen kom ind som modsvar, da spiritister i alle tider som i dag mener at det kan bevises, at der er et liv efter døden. 

Denne forståelse er blevet illusteret med en trekant, hvor religion, videnskab og filosofi mødes. Den ser foreningen som forældet, da vi lever i en tid, hvor mennesket i større grad har flyttet sig fra religiøse overbevisninger.

Illustration af tidligere Spiritismes overbevisninger:  

 

Tidligere spiritistisk forståelse

 

I dag: Den spiritistiske cirkel - filosofi, videnskab, oplysning og spirituel og åndelig udvikling.

Spiritist’s forståelse af spiritisme i 2013 kan illustreres med en cirkel, hvor filosofi, videnskab, oplysning og spirituel og åndelig udvikling er en del af helheden. 

 

Spiritist cirkel                     

 
Spiritist bygger ikke på religion, men på forståelsen af en skabende kraft i universet, som også er en del af hvert menneske. Vi respekterer religiøse overbevisninger og hægter ikke spiritismen op på eén gud/ tro.
 
Vi er spirituelle væsner, som har en jordisk oplevelse -  vi er ikke jordiske væsner, som har en spirituel oplevelse! Mennesket i dag ønsker debat og udvikling. Vi ønsker at udvikle os såvel personligt som spirituelt. 
 
Vi ønsker i denne forening (Foreningen Spiritist på Amager) at kunne oplyse og informere det søgende menneske via foredrag, møder og workshops, hvor netop den personlige og spirituelle udvikling er i fokus. 
 
Den moderne spiritismes fødsel:
Den tidlige spiritisme menes at kunne føres tilbage til det svenske, fysiske medium Emanuel Swedenborg (1688-1772), der kommunikerede med både ånder og engle hinsides det jordiske plan. Som videnskabsmand og filosof dedikerede han sig på fuldtid til tolkning af biblens lære og åndelig kontakt. De fleste forbinder dog spiritismens oprindelse med søstrene Fox i Hydesville, New York i 1890’erne, der kommunikerede med en intelligens (ånd) via bankelyde. Bankelydene i huset i Hydesville afstedkom en masse udforskning og undersøgelser af søstrenes mediumistiske evner. Det blev starten og fødslen på dagens spiritisme. 

I samme periode, som Fox søsterene påvirkede spiritismens/spiritualismens opblomstring, udkom de spiritistiske bøger ”The philosophy of spiritual intercourse” af Andrew Jackson Davis og i Frankrig ”The spirit’s book” 1857 af Allan Kardec. Denne bog af en samling på fem siges at have formet den moderne spiritisme. Allan Kardec dannede grundlag for ideologien og bevægelsen bag spiritismen. 

 

Spiritismen har altid eksisteret:

Spiritismen startede dog ikke med hændelserne i Hydesville og de spiritistiske værker. Den spiritistiske forståelse af sjælens evige eksistens i en åndeverden har altid eksisteret, men den har taget nogle drejninger gennem historien, som har ledt til nyfortolkninger ud fra aktuelle samfundsperspektiver. Oprindelige kulturer rundt om i verden har altid vidnet om åndelig kommunikation, materialiseringer og fysiske fænomener.
 
Foreningen Spiritist ønsker at bringe sandheden frem i lyset:
I dag er begreber som sensitivitet, intuition, clairvoyante og psykiske evner hverdagstale. Det spirtuelt søgende menneske anno 2013 ønsker at få bedre kontakt til egne særligt sensitive evner. Derfor ser vi i stigende grad uddannelser, kurser og workshops inden for spirituelle og åndelige emner. Der stilles i større grad spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad skal jeg? Hvad er meningen med MIT liv? Hvad sker der, når jeg dør? Disse spørgsmål om sandheden og forståelsen af meningen med liv og død vil Spiritist tage op og arbejde videre med. Dette vil ske sammen med medlemmerne af foreningen og mennesker som ønsker at bidrage med deres visdom og bud på deres indre sandhed. Vi lærer hele livet og vi i foreningen ønsker at give vores indsigter og tanker videre til det søgende spirituelle menneske. 
 
Spiritismen bygger bro med videnskaben og omvendt:
Spiritismen bygger på, at det er muligt at opnå kontakt med afdøde. Formålet er at opnå visdom fra en højerestående verden og derved fremme individets åndelige udvikling og fornuft. Dette har kendetegnet spiritismen igennem seancer med åndelige og fysiske materialisationer og direkte kontakt med afdøde. Videnskaben har været inviteret med og er til stadighed en vigtig del af seancernes hos visse medier i dag.
 

Videnskaben som observatør:

Spiritister har i alle år ment, at videnskab og religion kan forenes. Det lykkedes i seancerummene gentagne gange med dygtige medier og forskere - og lykkes stadig. Videnskabsmænd som observatører i spiritistiske kredse har gennem årene frembragt overbevisende beviser på liv efter døden. Historien vidner om, at videnskabsmænd der studerede fænomener i seancerummet blev spiritister på grund af de mange beviser fra åndeverdenen (Fænomener fx: apports, mate-rialisationer og dematerisationer af ånder i ektoplasma eller energi, rodteori, EVPs, m.v.). Spirist som filosofisk retning ønsker at invitere videnskaben inden for. Vi skal være nysgerrige, åbne men kritiske, stille spørgsmål og undersøge og ikke blindt tro som med religion. Dog viser histoerien, at det er vanskeligt at forske i fænomener med en skeptisk videnskabelig holdning.
 
*Værdiundersøgelse af danskernes tro af Peter Lüchau er ph.d. og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet.
 
Spiritisme handler også om at lære for derved at udvikle sig. 
 
Derfor: - Lev lærerigt!
 
af Annette Hørning
www.spiritist.dk
 
Fredag, 10 Maj 2013 17:54
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Annette Hørning
Læs mere…

Datoen den 21-12-12 er netop ovre, og selv de mest skrækslagne måtte sande, at Jorden ikke gik under.

 

Jeg oplevede en del yderlige sindsstemninger fra mennesker rundt omkring, når snakken faldt på denne dato. Alt lige fra latterliggørelse af andres angst til netop det; angst for fremtiden.

 

Jeg er af den støbning, at jeg tror på, at der er en årsag på et meget højt plan til alting! At alting sker til det højeste gode, og at jeg, hvis jeg tager mit ansvar alvorligt, faktisk kan finde det positive i enhver oplevelse OG justere mit liv, så jeg igen er på vej den vej, jeg ønsker mig.
 

Jeg tror på, at jeg har hele ansvaret for mit liv - også for skabelsen af de trælse og irriterende oplevelser. Også for skabelsen af det jeg ønsker mig. Ja, grundlæggende har jeg ansvaret for hele mit liv!

 

Tilfældigheder eksisterer ikke i mit liv! Det er ikke en mulighed for mig, at livet byder mig en oplevelse tilfældigt. Jeg er en del af et stort puslespil, og alle brikkerne (oplevelserne, situationerne osv) kan jeg vælge at bruge positivt eller negativt.

 

Jeg oplever til tider - og seneste i forbindelse med 21-12-12 - at min indstilling til mit liv vækker stærke følelser i andre mennesker. Følelser som vrede, latterliggørelse, opgivenhed osv osv.
 

Det er her vigtigt, at jeg fortæller jer, at jeg ikke deler min verdensopfattelse med andre, med mindre jeg bliver spurgt direkte! Jeg har intet ønske om, at alle skal være som mig eller synes som mig! Jeg gør som er bedst for mig - og du gør som er bedst for dig. Begge gør vi det bedste vi kan på netop dette tidspunkt! Jeg ser ingen fejl!
 

Men selv der møder jeg stadig vrede osv til tider. Og jeg forstår det godt! For jeg er for mange det ubevidste bevis for, at det er muligt! Jeg har ikke altid haft det sådan, men jeg har altid haft følelsen af, at "der er mere" - "det kan være anderledes" - "jeg vil have mere" osv. Jeg har aldrig villet nøjes, men tidligere har jeg ikke kunnet se mulighederne - mine egne muligheder for at tage ansvaret og dermed styringen!

 

For mig handler det positive livssyn om at give næring til mig - næring til det liv jeg ønsker mig nu og i fremtiden. Livet må gerne gøre ondt, og jeg må gerne være både vred og sur og skuffet og ked og gal. Det afgørende for mig er, at jeg tager ansvaret og justerer kurs, når tingene ikke er, som jeg gerne vil have dem.

 

Lidelserne og prøvelserne kan blive enorme, hvis jeg udråber mig selv eller andre som ofre, og hvir jeg bruger martyrrollen. Derfra kan meget lidt ændres, for i de situationer lægger jeg ansvaret for mit liv hos andre, og dermed overlader jeg styringen til dem. Så det gør jeg aldrig! Igen! For jeg har jo været der! Jeg har prøvet! Og det virker ikke!

 

Alt er som det skal være - få ansvaret hjem og tag styringen af dig liv.

 

Tirsdag, 25 December 2012 20:58
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Sana Sofia Hjort
Læs mere…
Fredag, 17 August 2012 16:34
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af tbs
Læs mere…
FRIHED OG VIRKELIGHED
 
af Lars Smith
 

Jeg har gjort en opdagelse. Denne opdagelse har været ret smertefuld, idet den har været forbundet med et reelt opgør med den måde, jeg selv ubevidst har levet på-  delvist dikteret af den måde, "virkeligheden" defineres på af min samtid.

 

Hvad er virkelighed ?

 

I det moderne teknokratiske og materialistiske samfund defineres virkeligheden entydigt som lig med det, vi kan måle og veje. Alt hvad der ikke kan måles og vejes, herunder derfor også ukonkrete virkeligheds-elementer som drøm, vision, anelse, fantasi, intuition, højere tanker og ideer etc anerkendes ikke som del af denne virkelighed.

 

Istedet skal vi tilpasse os "de andres", det vil sige flertallets, måde at tænke på.

 

Der er for eksempel fra højeste politisk hold (dvs. statens) vedtaget, at dette at have et lønarbejde er ensbetydende med adgang til det sociale fællesskab, som kaldes for "samfundet". Har vi ikke dette lønarbejde, så er vi ikke sociale væsener - og det til trods for at al erfaring viser, at lønarbejsmarkedet på alle mulige måder virker destruktivt både på enkelte mennesker og på familielivet.

 

Eller at det i hvert fald ikke skulle have det monopol på socialt fællesskab som det har fået. Og at mange egentlig gør den helt modsatte erfaring - at først i det øjeblik, de bliver fri for lønarbejdets åg, bliver de også frie til virkelig at blive sociale - altså blive noget for først sig selv - derefter for andre.

 

En anden "myte" i den erkendelsesreduktionistiske "virkelighed" ,vi lever i, er som sagt forbundet med materialismen, det vil sige, at kun det vi kan måle og veje, kan være en del af virkeligheden.

 

Konsekvensen af denne ensidige opfattelse af livet og verden er, at først tilpasser vi os en forestilling om virkligheden, som er, om ikke forkert, så dog REDUCERET i forhold til HELE virkeligheden - og derefter SKABER vi en verden af denne reduktion af virkeligheden, en verden som er i overenstemmelse med vores reducerede virkelighedsbillede. Og denne verden kalder vi så for "virkeligheden". Og den har vi så partout at tilpasse os !

 

Men hvad nu, hvis drøm, anelse, vision, intuition, vision, længsel, fantasi, ideal ikke alene er en del af en større virkelighed -men en meget væsentlig del ? Så er det klart, at alle disse virkelighedselementer, som fortrænges, ligger og kræver deres ret i os et eller andet sted, måske på bunden af en træls og dødsens-kedsommelig hverdag - og med større og større kraft tvinger os til at tage dem alvorligt.

 

Det ukendte element i dette er mennesket selv. Vi er i skole og i arbejdsliv opdraget til at skulle se bort fra os selv og først tænke på verden. Dermed er vi blevet omverdens-styrede i stedet for selv-regulerende. For sandheden er jo - hvis jeg er ked af det, så har det selvfølgelig en indflydelse på den måde, jeg ser verden på - og måske endda også på denne verden rent objektivt ?

 

I mere abstrakt forstand er tanker ALTID en del af vores virkelighed. HVis vi fornægter den ideelle del af denne virkelighed, så ender vi med at virkeliggøre denne fornægtelse - tanker igen :-)

 

En hel del folk
foragter teori,
men lever paa
en praktisk idioti
med skjulte gale
teorier i.

 

Thi hvad kan tænkes,
siges eller skrives,
i hvilket ikke
teorier kives?
Med teori
skal teori fordrives.
(Kumbel)

 

Det sækulariserede, gennem- materialistiske samfund, vi har skabt (eller rettere som vi lader de bagstræbere, vi kalder for politikere, skabe,) , fremtvinger en mennesketype, der må sørge for hele tiden at undertrykke dets reelle behov for et mere meningsfuldt liv - og i den anden ende kommer disse behov naturligvis ud som forvrængede drømme i form af alle former for vold, kaos, narkotikamisbrug - fjernsyns- arbejds- underholdnings- teknologi- rusmiddel-narkomani etc. etc.

 

Der findes mange definitioner af virkeligheden. Jeg kan dårligt undre mig over, at det store flertal af danskere, anser et rutinepræget arbejdsliv bestemt af en ikke for ophidsende dagligdag med familie og børn, en nogenlunde sikker økonomi i en verden, der ikke er gjort alt for utryg igennem krig og terror,afsluttet af den trygge falden i søvn foran fjernsynet om aftenen i bevidstheden om at alderdommen er sikret via diverse overførselsindkomster for at være den ultimative realisation af det "gode liv".

 

Jeg undrer mig ikke, for der tilbydes ikke nogen alternativer.

 

Alternativer kan først opstå, idet vi både giver os tid og frihed til at gøre os tanker om, at andre måder at leve på ikke alene er mulige, men nødvendige. Det ophobede affald af "dårlig drøm" som vort reducerede virkelighedsbillede kaster af sig, i form af kuldkastede skæbner fra snart sagt alle dele af samfundet, burde få os til at vågne op. Når folk forsøger at svare på spørgsmålet "hvordan kunne det ske" når endnu en menneskeskæbne er gået under på grund af stofmisbrug, vold eller psykisk dårligdom, så handler det altid om behandlingsmulighederne- læs: tiltagene til at tilpasse individerne til en syg verden - læs: en reduceret virkelighed. Og det handler ALDRIG om forvandlingen af virkeligheden. Aldrig. Og det er forkert.

 

Det må vi gøre noget ved!

 

Hvis virkeligheden både er rigere, smukkere og mere fantastisk end vi i vores reducerede forestillinger  kan rumme den, så beviser de mennesker, der vil have os til at tilpasse os en reduceret virkelighed bare, at de ikke selv har del i at bidrage til at de drømme, visioner og idealer, som KUNNE blive en del af virkeligheden, også bliver det. De ønsker at leve deres reducerede virkelighed videre på den måde, de altid har gjort - og vil helst også tvinge os andre. Tilpasning hedder det.

 

Begreberne frihed og virkelighed optager mig for tiden meget. Drømmens og visionens del i virkeligheden optager mig også. For hvis disse drömme har part i virkeligheden, så er det klart, at der ligger et frihedsområde for os at erobre!

 

Det er klart, at frihed aldrig kan bestå i frihed FRA. Frihed fra ansvar for andre mennesker, for social interaktion, er for eksempel ikke frihed, men det modsatte. Det tror jeg de fleste kan blive enige om.

 

På den anden side er også de måder, vi er sammen på i dagens "samfund" meget præget af socialt slaveri. Det forventes at vi opfører os på måder, der er i overenstemmelse med normen - som igen skabes af arbejdslivets indretning.

 

Men frihed kan ikke være at bøje sig slavisk under en "formel" reduceret virkelighed, som andre har bestemt for en. Tanker, drømme, længsler, følelser etc. ER en integreret del af virkeligheden - eller rettere vi må integrere dem i vores virkelighed - dette er ensbetydende med at skabe vores egen virkelighed.

 

Det er selvfølgelig meget nærliggende at vi under denne skabelse risikerer at miste fodfæstet i "virkeligheden." Sådan så vi ikke længere ved, hvad der er "virkelighed". Hov! Væk med de anførselstegn - virkelighed!  Og istedet for at blive skabere af virkeligheder - bliver til fantaster -der må have psykiatrisk behandling.

 

 For så vidt denne behandling ikke SELV er udtryk for en så reduceret virkelighedsopfattelse i det omgivende samfunds "virkelighed", at de "syge" faktisk må anses for at være sundere end de "raske".?

 

For at kunne opløse virkeligheden og sætte den sammen i overensstemmelse med vores indre væsen, for at kunne bidrage til skabelsen af det, jeg vil kalde for "magisk realisme" uden hverken at miste fodfæstet i den ydre eller den indre verden, må vi have et ret godt kendskab til begge. Dette indebærer for det første overvindelsen af illusioner på begge planer. 

 

En ydre illusion består i illusionen om den reducerede virkelighed. Den trives ganske godt i vort såkaldte "samfund", hvor det skyller ud med løgne fra alle medier om denne "virkelighed".

 

En indre illusion  er for eksempe,l at frihed er forbundet med total frihed FRA. Denne illusion trives også glimrende i det sen-kapitalistiske neoliberalistiske forbrugersamfund, hvor mennesket i grunden anses for et dyr, der ønsker at rage så meget som muligt til sig. Socialiteten opfattes som en social norm for god opførsel, ikke fordi vi ikke i grunden hellere ville kaste os over hinanden som frådende vilddyr - men fordi vi er opdraget til at beherske os.

 

For at kunne blive drømmeskabere - og drømme-virkeliggørere - har vi brug for en stadig mere sikker forståelse af, hvad frihed egentlig er - og dette kan vi kun ved at praktisere den - ved at opleve dens modsætning - og ved at lade os sætte i fængsel - og bryde ud af det.

 

Der er mange opfattelser af hvad frihed og hvad virkelighed er. For at citere et skrift, som Massimo netop bragte på bane her på Selvet: (Grethe Livbjerg -leder af kristen meditation og reträte:  Levende vand)

 

"Hvad er det moderne menneskes største problem?" spurgte en af mine venner den gamle russiske starets Sophrony, som lever i et engelsk kloster. "At det ikke kan beslutte sig", kom det prompte svar. Ikke at kunne beslutte sig svarer til den opfattelse, at frihed består i at holde alle muligheder åbne. Tænk at beslutte sig til noget, og så risikere at gå glip af noget mere spændende, som senere kunne dukke op! Men i denne venten bliver man slave af sine ydre sanser, af hvad man lige nu føler spændende, og livet mister retning og perspektiv. Teresa erfarer friheden i at gennemskue illusionerne, så virkeligheden står klart - og så beslutte sig til at følge, hvad hun har indset. Teresas indtræden i klostret kan virke som et fornuftsægteskab, uden varme og inderlighed. Men i dette skridt ser vi Teresas objektivitet, som aldrig forlod hende, heller ikke da hun blev den "stor mystiker".

 

Jeg var selv så heldig at deltage i et reträtekursus engang i firserne. Grethe Livbjerg gav mig nogen ord med på vejen: det gälder ikke om at blive lykkelig men om at lykkes! Jeg vil dog godt nedlägge - ikke en protestant, men en katholik her:

 

For at kunne beslutte sig på et troværdigt grundlag må den viden om den virkelighed, vi vil beslutte os om, være så meget i overenstemmelse med denne virkelighed selv - i dens HELHED- at vort beslutningsgrundlag er fyldestgörende. Beslutter vi os på et forkert grundlag - for eksempel udfra den forestilling, at vi hele livet har været nogen fattigrøve og nok skal fortsætte med det, så træffer vi beslutning med for ringe viden.

 

Det kan også være at diverse tidsbestemte moralforestillinger- for eksempel af gammel-kristen art- spærrer os udsynet til os selv, for eksempel at vi forventer sexuel afholdenhed af os selv og andre.  En kongesøn, der har FØLELSEN at sin arveret, vil også handle efter den. Mener han derimod, at han er kontanthjælpsmodtager af hele sit væsen, så vil virkeligheden blive derefter!

 

De beslutninger, vi tager, må med andre ord, træffes udfra det videst mulige kendskab til både og selv og til verden - dette er den HELE virkelighed.

 

At denne virkelighed kan anskues fra mange synsvinkler er en kendsgerning. Som astrolog oplever jeg selv, at der grundlæggende er tolv verdensanskuelser, som virkeligheden kan opfattes fra. Hver eneste af disse verdensanskuelser udgør imidlertid på en måde en ensidighed - og kun ved at suppleres med de andre 11 kan vi håbe at nå til en mere HEL opfattelse af virkeligheden.

 

Til sidst endnu et citat. Det er af Per Smidl, dansk-tjekken - som i sit konsekvent valgte forfatterskab har trukket en streg i sandet for sig selv - og dermed kunnet skabe en slags digterisk magisk realisme. På et tidspunkt valgte forfatteren at forlade Danmark til fordel for Tjekkiet, idet han mente,med udgangspunkt i en skattesag, at de danske statsmyndigheder har udsat den danske befolkning for så store formynderiske overgreb efterhånden, at samme befolkning i sti store flertal er blevet nogen lallende nokke-får, for at sige det på godt danskJeg tör nästen ikke skrive, at man kun kan give ham ret. Hans bog om dette, Velfärdets Offerblod, er en af de bedste samfundsdebatterende böger, der er skrevet i nyere tid, den blev udgivet på et perifärt forlag, nästen ignoreret til döde, bortset fra Jyllands Postens anmelder, der frygtsomt fik fremstammet noget med, at den måske kunne vise sig at blive det väsentligste, der var skrevet i denne kolde tid - mens han skyndte sig at se sig over skulderen for at konstatere om nogen kunne risikere at höre ham...

 

Jeg husker hvordan jeg engang i 80´erne i lang tid gik rundt i den københavnske sommer med et laset eksemplar af Per Smidls kronik om forfatteren Henry Miller. Overskriften på den lød: Hjertet har det sidste ord. Men selv hjertets er ikke det sidste, for også Per Smidls opfattelse udgør - Skorpion som han er- en ensidighed. Men er livet for det meste ikke fyldt med smukke ensidigheder ?

 

(En og anden opmärksom läser vil nok bemärke, hvordan de to citater i denne artikel supplerer hinanden, idet Grethe Livbjergs krav om at gennemskue illusioner förer til Per Smidls tanke om frihed som ensbetydende med at väre blevet "sporet ind" på sin bane i livet)

 

"Frihed vil sige… at have accepteret verden, sådan som den nu engang er og at have sejret i den kamp om selvet, hvor skæbner skabes…frihed vil sige en koncentrering af livskræfter inden for en begrænset horisont og har ikke det ringeste at gøre med at vælge i overensstemmelse med sin personlige "lyst"; det har heller ikke noget at gøre med at "få sin frihed" eller med at "gå frit omkring", men tværtimod om at være sporet ind og dermed i realiteten frataget sit valg."
 

Tirsdag, 27 Marts 2012 16:36
Publiceret i Livsanskuelse
Skrevet af Lars Smith
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer