Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Viser emneter efter tag: Angst

Hudløs ærlig fortælling

 

Ny selvbiografi byder på tankevækkende alternativ til psykofarmaka.

 

Spiseforstyrrelse, angst, depression, alkohol, psykisk vold, lavt selvværd, kærlighed, fødsel og død er bare nogle af de emner, som læseren på særlig livsbekræftende vis kommer omkring i bogen Verdens Ende af Mette Zommer.

 

Det er svært ikke at føle sig både rørt og ramt af forfatterens rå og nøgne beretning, som tager udgangspunkt i en vandring på pilgrimsturen Camino de Santiago de Compostela. På den kendte rute i Spanien oplever hun en forvandling, som inspirerer hende til for alvor at tage fat på hendes personlige udvikling og bestræbelsen på igen at blive et helt menneske.

Hun krøller et skema fra angstklinikken sammen og tager i stedet en bevidst beslutning om at konfrontere de gamle dæmoner, mønstre og overbevisninger, som for hende har skabt så meget smerte.

 

Denne hæsblæsende vandring kommer helt ned på jorden, ind i dagligdagen og ind under huden på læseren, så bogen ikke kan slippes før den er færdig.

 

”Mit håb er, at Verdens Ende vil efterlade læseren med inspiration og mod til at tage ansvar,” siger Mette Zommer, som især har et stort hjerte for børnene. Hun er uddannet og arbejder som pædagog, og bogen indeholder da også en god portion skarpe pædagogiske pointer.

 

”For mig er der ingen tvivl om, at også børnene vil have rigtig meget gavn af, at vi som voksne slipper facaden og bevidst kaster os ud i vores personlige udvikling. At vi begynder at lytte til os selv og vores basale behov og ikke mindst gør op med uhensigtsmæssige nedarvede mønstre. Alternativt vil vi ende med at kaste det hele videre i hovedet på børnene,” udtaler Mette Zommer.

 

Den selvbiografiske roman Verdens Ende udkom 1. februar og kan købes hos boghandleren og på forlagets hjemmeside www.forlagetmellemrum.dk, hvor du også kan læse uddrag af bogen.

 

 

"Jeg tror ikke, jeg nogensinde har læst en bog, som har gjort så stort indtryk på mig!"

"Jeg tror, din bog kan være en øjenåbner, så der måske kommer hjælp til børn/ unge på et tidligere tidspunkt i deres liv."

 

(Lene Nielsen, UU-vejleder for 18-24 årige)

 

*

 

"En bog man først lægger fra sig når man er færdig. En bog der burde ligge på alle pædagogers, læreres og behandleres bord - alle kan lære af den. Lære af den rejse du er på og den indsigt du opnår."

 

(Lilian Kragh – talepædagog)

 

*

 

Aldrig før har jeg læst (slugt) en bog på 2 nætter. Fantastisk sprog og - trods det dybt alvorlige emne - er  bogen skrevet med humor, selvironi og selvindsigt og - ikke mindst -  uden antydning af selvmedlidenhed og offerrolle. Fantastisk bog som alle kan have glæde og gavn af at læse - hvis de tør!!!     

 

(Grete Jørgensen – pædagogisk leder)

 

*

 

"Kære Mette. Jeg kender dig ikke, men dine ord vækker en dyb kærlighed i mig, som jeg har ledt efter hele mit liv, og som jeg, næsten, ikke troede fandtes. Tak."

 

(Jytte Grøndahl – alternativ behandler)

 

 

Publiceret i Mennesket
Torsdag, 15 September 2011 11:58

Angstens Krykker

”Du er bange” sagde clairvoyanten. Vel er jeg ej, tænkte jeg. ”Og du lader din angst bremse dig i de ting, du gerne vil” Fortsatte hun. Næ, jeg er da ikke bange for noget, hvad skulle det være? ”Du skal dreje hovedet bort fra den, og sætte fokus et andet sted” Hrmpf!
 
Men senere i mørket, ramte den mig. Lige midt i mellemgulvet. Jo, jeg var bange. RIGTIG bange. Bange for ikke at kunne præstere, bange for at blive målt, vejet og fundet for let. Da jeg øje på angsten, krøllede den mig helt sammen, og gav mig rysteture, og det blev svært at trække vejret. Ok, angsten var dér i mig. Men hvorfra kom den, og hvad skulle jeg bruge den til? Hvad har jeg brugt den til?
 
Åh jo… jeg har brugt den til at holde mig på den lige snævre vej. Jeg har brugt den til at blive i det trygge, det kendte. Den har sikret mig anonymitet, positiv opmærksomhed og kærlighed. Jeg har gjort en bunke ting, fordi jeg var bange for konsekvenserne, hvis jeg ikke gjorde det. Og jeg har undladt at gøre endnu flere ting, fordi jeg var bange for, hvad der kunne ske, hvis jeg gjorde det, og fejlede. Og tænk nu, hvis jeg ikke fejlede, men rent faktisk præsterede? Hvordan skulle det så håndteres? Jeg kunne jo risikere at ændre mit liv!
 
Ja, jeg er bange, men har ikke lyst til at blive ved med at være bange. Vil ikke lade angsten styre mit liv. Jeg vil selv styre, og jeg vil ikke styre uden om de ting der gør mig bange, men styre igennem dem, og være fri for at være bange. Jeg vil give slip på angsten og det trygge og bare være fri. Fri til at gøre de ting, som jeg i virkeligheden har lyst til.
 
Men hvad er nu det? Hvordan slipper jeg den? Det er faktisk også skræmmende. Det burde være forløsende og glædeligt, men pludselig bliver jeg bange for at slippe angsten. Og jeg fornemmer hvorfor.
 
Angsten har været en trofast følgesvend hele mit liv. Den har været en krykke, som har støttet mig, når jeg ikke vidste om mine ben kunne bære. Jeg har ikke været opmærksom på, at jeg har trænet og vokset mig stærk og at jeg faktisk ikke behøver mine krykker længere. Jeg kan godt gå selv. Og nu ser jeg, at mine trofaste følgesvende ligefrem spænder ben for mig. Jeg kan ikke bevæge mig frit. De er ikke længere støtter, men klodser om benet. Angsten begrænser mig. Jeg er nød til at lægge angstens krykker fra mig. Men hvad skal jeg så støtte mig til? Jeg risikerer, at livet ændrer sig. Mennesker omkring mig vil se undrende på mig og reagere anderledes på mig end de plejer. Kan jeg holde til det?
 
Men kan jeg holde til ikke at ændre mit liv. Næh…
 
Jeg har været bange for at træde frem, at være mig, hele mig. Men nu ved jeg, at jeg er mig, og hvis jeg træder frem og viser, at jeg er mig, bliver det så ikke bare nemmere at være mig, fordi andre så også ved, at jeg er mig? Joohh, det behøver jeg jo ikke at være bange for. Ergo, jeg gør det alligevel. Alt det, jeg er bange for. Fordi jeg VIL ikke være bange. Jeg VIL ikke begrænse mig selv!
 
Men… hvis jeg gør ting alligevel, selvom jeg er bange – netop fordi jeg er bange for at gøre det… så har jeg jo stadig angsten med mig. Jeg slæber stadig krykkerne med mig, men nu er de pludselig blevet en målestok for, hvornår noget skal gøres... Skulle jeg ikke bare se at få sluppet de krykker?
 
Går du også med krykker?
 
Kærligst
Anne Mette Kierkegaard Hansen
15-09-2011
 
Publiceret i Selvudvikling

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer