Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Fredag, 11 November 2016 22:25

Gratis bog om Sjælens Alderstrin

Værsgo' - En gratis bog hvor man kan læse om Sjælens forskellige Alderstrin - om en guide til efterlivet samt et bud på hvad det vil sige at være spirituelt oplyst.
Den indeholder 142 sider der kan downloades ganske gratis i en PDF version der kun fylder 1 kilo byte). Bogen skulle kunne fås på tryk om et par uger og det vil være til en Non profit pris på 55 kr. (dette er prisen trykkeriet tager for at lave den.)
God fornøjelse! Og hvis du kan lide den så giv den gerne videre til andre også.
Klik her:
Publiceret i Mennesket
Onsdag, 15 Juni 2016 08:52

En guide til Efterlivet

Den astrale verden:
 
 
Af Dave Gregg (Michael Teachings)
(samme kilde som afsnittet sjælens udviklingstrin)
Oversat af John Jørgensen

Der findes historier om efterlivet - hvordan livet er på den anden side -  i næsten alle kulturer over hele verden. De har været i omløb i tekster og religiøse doktriner gennem hele historien. Vi ønsker alle at vide, hvad der sker når vi dør, og vi ønsker at vide om efterlivet virkelig eksisterer. For mange mennesker giver tanken om at genforenes med sine kære, umiddelbart tårer i øjnene. Det er enormt livsbekræftende at vide, at vores korte ophold på jorden, ikke bare er en række af tilfældige begivenheder uden mening, og at et større formål venter på os forude i en anden verden.
 
Beskrivelser af livet efter døden er ligeså forskellige som de er ens og de er ofte umulige at bekræfte. I sidste ende drejer det sig om hvad der vækker mest genklang hos dig.
 
For at få hjælp til at drage mine egne konklusioner om emnet, besluttede jeg mig for at bede "Michael enheden" om deres forklaring, og de kanaliserede følgende svar på de 28 spørgsmål jeg stillede dem.
 
Dave

 
Hvad er efterlivet?
 
Efter den fysiske krops død, frigøres sjælen fra sit jordbundne fartøj af kød og knogler, og ved hjælp fra en guide passerer den gennem en æteriske tunnel (den velkendte passage med et lokkende lys for enden), denne tunnel munder ud i et højere tilværelsesplan - ofte omtalt som åndeverdenen, det astrale plan, efterlivet, eller den kristne betegnelse, himlen.
 
Får en person glimt af det astrale under en nærdødsoplevelse?
 
Hvis ikke nær-døds oplevelsen er en hallucination, giver det et glimt af det astrale. Men da sjælen stadig er bundet til den fysiske krop, kan visionerne blive fordrejet af de fortolkninger der stammer fra forventninger og jord-baserede trossystemer. Desuden mangler visionerne klarhed og ofte præges de af fantasi og mystik. Dette er dog ingen fejl hos seeren. Med mindre vedkommende har træning i det, vil en sjæl der stadig er forbundet til kroppen have tendens til at se det astrale med en smule forvrængning.
 
Er Himlen det samme som det astrale plan?
 
Både ja og nej. Som det er fremstillet i de religiøse doktriner, er de vanlige skildringer af himlen, opdigtede gengivelser af hvordan det astrale opfattes fra et religiøst perspektiv. I nogle samfund  hvor troen på en kristen guddom er dybt rodfæstet, kan en perlemorsfarvet hvid port omgive indgangen til den astrale verden. Præster med barnesjæle og unge sjæle der søger efter menigheder at inspirere, har tendens til at fokusere på noget der svarer til en astral pendant til det midt-vestlige USA.
 
Især de trossystemer der bakkes op af dybe emotionelle overbevisninger, får lov til at manifestere sig uhæmmet på det astrale plan, det vil være sådan indtil overbevisningernes natur ændrer sig (gennem selviagttagelse og en løbende test af virkeligheden), og indtil sjælene føler sig klar til at vælge den næste fase af udviklingen.
 
Er Helvede et virkeligt sted?
 
Hinsides alle de bibelske associationer, er helvede kun en måde at udsætte sin skyld på og ikke påtage sig sit ansvar for de onde gerninger man har gjort. Helvede er ikke reel i den forstand, at det findes fysisk eller astralt. I nogle tilfælde kan en tortureret sjæl åbenbare helvede ud fra sine indre lidelser ved hjælp af en plastisk astral energi, men disse helvedes agtige konstruktioner er flygtige og illusoriske.
 
I en mere reel forstand er helvede den sindstilstand en person befinder sig i, når vedkommende er afbrudt fra sin essens (sit sande selv).
 
 
Læs videre her:


 
Publiceret i Mennesket
Fredag, 10 Maj 2013 17:54

SPIRITISME

Spiritisme

   
   
 
 "Søger du lykken - så studer spiritismen og du vil finde den"   
    af Victor Hugo
 
Spiritisme er en tankegang og en livsfilosofi. Man kan sagtens have andre religiøse overbevisninger og samtidig være spiritist.  
 
Foreningen Spiritist er en spiritistforening anno 2013, som er flyttet fra den kristne tilgang, som spiritismen tidligere lænede sig op ad. Det betyder ikke, at andres religion og overbevisninger om en 'Gud' ikke er velkomne. Vi åbner som forening op for alle religioner og vi ved, at vi som mennesker hele tiden lærer fra hinanden i vores udvekslinger af overbevisninger og gode samtaler.
 
Spiritismen stiller de store spørgsmål til liv og død. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen efter den fysiske død?
 
Spiritister tror på, at der eksisterer liv efter den fysiske død, og at det er muligt at kommunikere med afdøde sjæle.
Spiritismen benyttet seancer og medier med særlige evner for åndelig inter-ageren som kommunikationsrum og talerør for den åndelige verden. Her er et fysisk medium, trancemedium eller et  materialisationsmedium kanal og kraft for åndelig kommunikation og manifestation. 
Under de rette omstændigheder i seancerummet, er det muligt at kommunikere med afdøde sjæle. Et møde med den åndelige verden, som altid foregår med stor kærlighed, kan være øjenåbnende og helende for folk, som savner deres afdøde kære. 
 
Spiristister, fysiske medier og videnskabsmænd har gennem historien forsøgt at få sandheden frem om livet efter døden og åndeverdenen. Det er der kommet mange store værker ud af. Men spiritismen betragtes stadig af mange som en selskabsleg fra 1930'erne. Spiritismen er meget mere end borddans og bankelyde. Det handler om at få sandheden omkring vores eksistens her på jorden og livet efter døden frem i lyset. Information er healing.
 
Foreningen Spiritist bygger på følgende:
  • Livet ophører ikke efter den fysiske jordiske død
  • Der findes en åndeverden, som det er muligt at kommunikere med
  • Karma er en universel lov om årsag og virkning, hvor positive tanker og handlinger belønnes/ løftes i sjælsudviklingen
  • Reinkarnation handler om sjælens genfødsel på jorden
  • Mennesket og sjælen er i stadig udvikling - både på jorden og i efterlivet
  • Der findes ikke 'onde, lavastrale' ånder. Det er mennesket selv, der kan have lavere eller højere negative vibrerende tanker og udføre handlinger, som er onde. Mennesket er i stand til at bilde sig ting ind og manifestere uhensigtsmæssige fænomener via frygt. Sjæle er udviklede på forskellige niveauer og kan vise sig og kommunikere på en måde, som mennesket tolker og misforstår som 'ondt' - en projektion udsprunget igen fra frygt og falsk overbevising.

Spiritisme og foreningen Spiritist’s forståelse af Spiritismen:

Spiritisme er en måde at anskue verden på. Det er en filosofisk retning, der handler om menneskets og åndens spirituelle udvikling på såvel jordisk som åndeligt plan. Spiritismen handler også om menneskets fri vilje under et moralsk ansvar uden dommedag, undergang og syndsforladelse. Foreningen Spiritist er inspireret af spritismen som en filosofisk retning, der handler om menneskets åndelige og personlige udvikling. Den spiritistiske filosofi tager udgangspunkt i, at sjælen efter den fysiske, jordiske død lever videre i en anden dimension, hvor der ingen død findes.

 

Sjælen er på en udviklingsrejse 

Spiritist's overbevisning er, at mennesket, som består af sjæl og ånd, er på en udviklingsrejse på den fysiske jord. Selv efter den jordiske død fortsætter sjælen med at udvikle sig. Da mennesket er sjæl, er det derfor muligt at få adgang til indsigt i den sjælsverden, som vi alle er forbundet med. Sjælen har ingen begrænsninger. 

 

Gentagne liv

Al eksistens er i forandring og i bevægelse - dermed også sjælen. Spiritismen forklarer dette med et lån fra de orientalskse religioner - reinkarnationslæren, hvor sjælen har mulighed for at inkarnere på jorden flere gange for at videreudvikle sig og lære. I denne forståelse er karma et begreb, der handler om årsag og virkning i moralsk og etisk forstand. Det du sender ud, får du tilbage.

Gentagne liv har altid været til debat indenfor bevægelsen spiritisme - spiritualisme og er til stadighed en holdningssag og overbevisning, som afspejles af den enkeltes kultur, baggrund, religion og personlig forståelse af egen sandhed. 

 

En sammensmeltning af fortid og nutid
 
Ordet ’spiritist’ betyder ’ånd’, og tanken bag spiritismen har altid været universel. Som en nutidig forening ønsker Spiritist at trække på såvel historiske, nutudige og erfaringer fra mentalt og fysisk medieskab. 
 

Ingen død - ingen frygt 

Frygt og angst har altid være fremmedord i spiritismens lære. Spiritismen taler om fornuft, fremskridt, kærlighed og optimisme. Foreningen Spiritist tager, som tidligere spiritistforeninger, også afstand til den dogmatiske indflydelse og overbevisning fra religioner, der prædiker om frygt, dommedag, synd, helvede og pinsler. Angsten for at dø er stadig en realitet i vores samfund og kultur. Spiritismen taler om fortsat liv efter døden og derfor ingen frygt.

 

Nutidig spiritisme....

Da spiritismen havde sin blomstringstid fra midten af 1800'tallet til 1930'erne i Danmark var spiritismen hægtet sammen med kristendom. I kulturel og samfundsmæssig forstand har religion ikke den samme magt over mennesket som for 100 år siden. Spiritismen i dag hægter sig ikke op på Kristendommen og Gud. Mennesker i dag som lever i Skandinavien, er ikke troende som i den tidligere spiritisme. Begrebet 'Gud' er i dag en individuel tro. Ved nutidig forståes en aktiv, åben tilgang i forståelsen af egen sandhed. Man kan være Buddist, kristen eller ingenting og samtidig være spiritist i troen på et fortsat liv efter døden.

 

.... og troen

En *undersøgelse af danskernes tro på Gud, et liv efter døden, (arve)synden, helvede og paradiset viser, at selv om 82 pct. af danskerne var medlemmer af folkekirken i 2008, var det ikke 82 pct., som troede på Gud, efterliv, synd, helvede eller Paradis. Den mest populære kristne trosforestilling var Gud, som 64 pct. af danskerne tror på. Det betød omvendt, at 33 pct. af folkekirkens medlemmer ikke troede på Gud. Et liv efter døden troede 36 pct. på. 

 

Tidligere - Den spiritistisk forståelse:

Spiritismen har altid søgt løsninger på tidstypiske problemer – konflikten mellem religion og videnskab er udtalt hos spiritisterne gennem tiderne. Tidligere var spiritismen knyttet til kristendommens 'gudebillede', som karateriseres ved en evig uforanderlig kærlighed, godhed og retfærdighed. Opblomstringen af Spiritismen i slutninen af 1890'erne var affødt af den religiøse krise, som videnskabens fremskridt stillede kirken i. Spiritismen kom ind som modsvar, da spiritister i alle tider som i dag mener at det kan bevises, at der er et liv efter døden. 

Denne forståelse er blevet illusteret med en trekant, hvor religion, videnskab og filosofi mødes. Den ser foreningen som forældet, da vi lever i en tid, hvor mennesket i større grad har flyttet sig fra religiøse overbevisninger.

Illustration af tidligere Spiritismes overbevisninger:  

 

Tidligere spiritistisk forståelse

 

I dag: Den spiritistiske cirkel - filosofi, videnskab, oplysning og spirituel og åndelig udvikling.

Spiritist’s forståelse af spiritisme i 2013 kan illustreres med en cirkel, hvor filosofi, videnskab, oplysning og spirituel og åndelig udvikling er en del af helheden. 

 

Spiritist cirkel                     

 
Spiritist bygger ikke på religion, men på forståelsen af en skabende kraft i universet, som også er en del af hvert menneske. Vi respekterer religiøse overbevisninger og hægter ikke spiritismen op på eén gud/ tro.
 
Vi er spirituelle væsner, som har en jordisk oplevelse -  vi er ikke jordiske væsner, som har en spirituel oplevelse! Mennesket i dag ønsker debat og udvikling. Vi ønsker at udvikle os såvel personligt som spirituelt. 
 
Vi ønsker i denne forening (Foreningen Spiritist på Amager) at kunne oplyse og informere det søgende menneske via foredrag, møder og workshops, hvor netop den personlige og spirituelle udvikling er i fokus. 
 
Den moderne spiritismes fødsel:
Den tidlige spiritisme menes at kunne føres tilbage til det svenske, fysiske medium Emanuel Swedenborg (1688-1772), der kommunikerede med både ånder og engle hinsides det jordiske plan. Som videnskabsmand og filosof dedikerede han sig på fuldtid til tolkning af biblens lære og åndelig kontakt. De fleste forbinder dog spiritismens oprindelse med søstrene Fox i Hydesville, New York i 1890’erne, der kommunikerede med en intelligens (ånd) via bankelyde. Bankelydene i huset i Hydesville afstedkom en masse udforskning og undersøgelser af søstrenes mediumistiske evner. Det blev starten og fødslen på dagens spiritisme. 

I samme periode, som Fox søsterene påvirkede spiritismens/spiritualismens opblomstring, udkom de spiritistiske bøger ”The philosophy of spiritual intercourse” af Andrew Jackson Davis og i Frankrig ”The spirit’s book” 1857 af Allan Kardec. Denne bog af en samling på fem siges at have formet den moderne spiritisme. Allan Kardec dannede grundlag for ideologien og bevægelsen bag spiritismen. 

 

Spiritismen har altid eksisteret:

Spiritismen startede dog ikke med hændelserne i Hydesville og de spiritistiske værker. Den spiritistiske forståelse af sjælens evige eksistens i en åndeverden har altid eksisteret, men den har taget nogle drejninger gennem historien, som har ledt til nyfortolkninger ud fra aktuelle samfundsperspektiver. Oprindelige kulturer rundt om i verden har altid vidnet om åndelig kommunikation, materialiseringer og fysiske fænomener.
 
Foreningen Spiritist ønsker at bringe sandheden frem i lyset:
I dag er begreber som sensitivitet, intuition, clairvoyante og psykiske evner hverdagstale. Det spirtuelt søgende menneske anno 2013 ønsker at få bedre kontakt til egne særligt sensitive evner. Derfor ser vi i stigende grad uddannelser, kurser og workshops inden for spirituelle og åndelige emner. Der stilles i større grad spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad skal jeg? Hvad er meningen med MIT liv? Hvad sker der, når jeg dør? Disse spørgsmål om sandheden og forståelsen af meningen med liv og død vil Spiritist tage op og arbejde videre med. Dette vil ske sammen med medlemmerne af foreningen og mennesker som ønsker at bidrage med deres visdom og bud på deres indre sandhed. Vi lærer hele livet og vi i foreningen ønsker at give vores indsigter og tanker videre til det søgende spirituelle menneske. 
 
Spiritismen bygger bro med videnskaben og omvendt:
Spiritismen bygger på, at det er muligt at opnå kontakt med afdøde. Formålet er at opnå visdom fra en højerestående verden og derved fremme individets åndelige udvikling og fornuft. Dette har kendetegnet spiritismen igennem seancer med åndelige og fysiske materialisationer og direkte kontakt med afdøde. Videnskaben har været inviteret med og er til stadighed en vigtig del af seancernes hos visse medier i dag.
 

Videnskaben som observatør:

Spiritister har i alle år ment, at videnskab og religion kan forenes. Det lykkedes i seancerummene gentagne gange med dygtige medier og forskere - og lykkes stadig. Videnskabsmænd som observatører i spiritistiske kredse har gennem årene frembragt overbevisende beviser på liv efter døden. Historien vidner om, at videnskabsmænd der studerede fænomener i seancerummet blev spiritister på grund af de mange beviser fra åndeverdenen (Fænomener fx: apports, mate-rialisationer og dematerisationer af ånder i ektoplasma eller energi, rodteori, EVPs, m.v.). Spirist som filosofisk retning ønsker at invitere videnskaben inden for. Vi skal være nysgerrige, åbne men kritiske, stille spørgsmål og undersøge og ikke blindt tro som med religion. Dog viser histoerien, at det er vanskeligt at forske i fænomener med en skeptisk videnskabelig holdning.
 
*Værdiundersøgelse af danskernes tro af Peter Lüchau er ph.d. og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet.
 
Spiritisme handler også om at lære for derved at udvikle sig. 
 
Derfor: - Lev lærerigt!
 
af Annette Hørning
www.spiritist.dk
 
Publiceret i Livsanskuelse