Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Viser emneter efter tag: Feng Shui
Fredag, 15 August 2014 08:57

Har du held, vækst og overflod

Har du held, vækst og OVERFLOD?

Der er en del af din bolig, som spejler livsområdet ”HELD, VÆKST OG OVERFLOD”.
 
Måske er du én af dem, der har prøvet at sætte en overflods-Buddha, hængt klokkespil op, eller måske stillet en pengefrø i det område, uden synligt held?
 
(Se Bagua områdets placering her:  http://www.rumogharmoni.dk/bagua.html)
 
Det kan være at de 5 elementer (ild, jord, metal, vand, træ) er ude af balance, og så må pengefrøen altså se langt efter mønterne ….
 
SE HER – jeg har en historie jeg vil dele med dig…….
Jeg blev en dag ringet op af en lettere oprevet kvinde på 67. En kvinde der i sit liv har oplevet velstand og som generelt opfattes, som en økonomisk overflodskvinde.
Hendes jobsituation havde ændret sig, idet hun var nået pensionsalderen. Hun havde med sin sidste gode løn indrettet sin stue med spritnye møbler, billeder, tæpper og puder. Skønt ikke?
 
Men jeg havde hende så her i telefonen, hvor hun fortalte at hendes held pludselig gik drastisk ned af bakke. Regningerne voksede hende over hovedet, ting gik hele tiden i stykker efterfulgt af uoverskuelige regninger, og hun sagde ”Jeg føler mig pludselig så uheldig, jeg ved ikke hvad der sker? Jeg kan ikke overskue det økonomisk, hvis det fortsætter sådan”
 
Vi kikkede straks på de ændringer, hun havde foretaget i stuen, som pudsigt nok var området for HELD OG VÆKST.
 
Her bliver det nok lidt nørdet, men hold fast …….
”Held og vækst” området i boligen tilhører træelementet, ud fra den gamle visdom…...så har vi det på plads…lad os gå videre i historien….
 
Vi undersøgte, hvad hun tidligere havde haft af elementer i stuen. En lyserød sofa (som repræsenterer jordelementet). Et tæppe, med stor vægt af blåt i (vandelement). Billeder på væggen med grøn natur (træelement) og grønne puder (igen træelement).
 
Så hvis vi lige nørder i ovenstående her; altså jordelementet (i sofaen) er godt at plante træet i. Vandelementet (i tæppet) gør, at træet kan vokse, right? Og træelementet (i billedet og puderne) er selve det bærende element for ”Held og vækst”. Hun havde altså tidligere haft gode betingelser for element balancen. Det ene element kunne nære det andet osv….Hendes tidligere indretning støttede ”held, vækst og overflod”. Punktum.
 
Nu til hendes nye indretning, som var smuk og stilfuld, men HØR HER, hvad der skete….
Hun havde købt nye hvide sofaer (metalelement), som skærer træet. Tæppet var skiftet ud med et hvidt (mere metalelement), og der var kommet et meget stort billede op med en dame i stærke røde og orange farver (Ildelementet), som brænder træet……. AV…
 
Så nu var element balancen pludselig destruktiv, og gav ikke gode betingelser for ”held og vækst”.
Da det gik op for hende, hvad hun ubevidst havde skabt af ubalance i indretningen, bad hun mig assistere hende videre…..
 
Vi kikkede omgående på, hvordan vi med de nye møbler, kunne få genoprettet element balancen, ved så få ændringer som muligt. Det lykkedes os at finde en både æstetisk og elementmæssig gunstig løsning. Hun var glad og tilfreds for resultatet rent æstetisk.
 
Men hvordan gik det så i hendes liv…….
 
Hun ringede nogen tid senere med en let klang i stemmen, og berettede at én af de regninger, hun vidste skulle komme, var til hendes overraskelse kun ¼ af, hvad hun havde forventet. Hun var lige blevet tilbudt et nyt sommerjob, og ingen ting var gået i stykker siden…. Pist væk var alle de tidligere negative og dyre overraskelser, og nu erstattet med positive tiltag.
 
Lyder det kvalmende positivt – tja, MEN SANDT ER DET!
 
Så denne lille historie er ikke for at skræmme nogen – NEJ, frygt giver ingen mening i Feng Shui for mig. Men blot for at fortælle, hvordan vi ubevidst handler i vores liv, og hvad mere indretnings-bevidsthed kan gøre af forskel.
 
Måske skulle denne kvinde lige mærke sin egen frygt for et HELT NYT LIV som pensionist, og finde tilbage til sin indre balance og optimisme omkring den nye økonomiske situation. Jeg ser at der intet er at frygte, men meget at vinde ved større bevidsthed i indretningen. HVAD SIGER DU?
 
Vi indretter os jo hele tiden. Indretningen kan ikke undgå at påvirke dit liv – bevidst eller ubevidst. Så er det ligegyldigt med de 5 elementer? Nej, der er virkelig så meget guf at hente hjem i dit liv lige der, hvor du lever og sover.
 
Ved at trække naturens element balance ind i dit hjem og dit liv, kan du skabe forandringer, der støtter større flow til dig. Jo mere flow der er i dit liv – jo mere overskud har du at give videre til andre.
                
Rum og Harmoni
V/Cristina Ferrara
Feng Shui konsulent
Tlf. 51 90 07 64
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
 
 
 
 
 
 
Publiceret i Selvudvikling
Torsdag, 14 August 2014 17:11

G(l)emte ressourcer i dit hjem kalder

Der ligger mange ubrugte ressourcer og muligheder i indretningen, til støtte af flow og fremgang i dit liv. Så hvorfor ikke gøre brug af dem?
 
Faktisk er Feng Shui et effektivt supplement til personlig udvikling, der får dit hjem til at arbejde med dig og ikke imod. Dit hjem spejler dig og dit liv. Du er forbundet med dine omgivelser, og påvirkes af de energier der strømmer til dig herfra.
 
Det nytter noget at harmonisere hjemmet og specifikt arbejde på de livs områder, der trænger til et kærligt spark bagi. Det gør bare en forskel. Den er ikke længere.
 
Et skarpt eksempel fra virkelighedens verden
Jeg havde en kvindelig kunde, som efter en Feng Shui konsultation, lavede de forandringer, vi havde aftalt. Dette gav mange positive forandringer på indre og ydre plan, ud fra det sted hun var i sit liv foruden øget glæde og velvære i hjemmet. Men hendes personlige tema, at føle sig isoleret fra fællesskabet og ikke høre til, var fortsat grundtonen i hendes liv.
 
Jeg var hos hende efterfølgende, og vi kikkede bl.a. på område 9. (Området der ofte betegnes som oplysning og succes). Men området handler også om vores sociale liv, anerkendelse, udadvendthed, passion og hjerte. Her hvor vi er synlige i det store fællesskab.
 
Jeg gennemgik de 5 elementer, som var i fin balance. Området var smukt og indbydende. Der var ikke rigtig noget at komme efter. Vi kom til at tale om det billede hun havde hængende, hvilket var en smukt fotografi fra en spirituel rejse, hun havde været på.
Intet at finde, der ikke støttede ved første øjekast. Indtil jeg spurgte ind til det sted, hvor billedet var fra....
 
Da gik op for hende, at netop dette billede var fra det sted (hvor det var blevet hende fortalt) hun i en tidligere inkarnation var blevet tortureret for sine overbevisninger. Hun fik et lettere chok over, hvad hun helt ubevidst havde fremmet i sit liv. For hvordan må man føle sig, hvis man bliver tortureret for sine holdninger? Ikke just som en del af fællesskabet, tænker jeg.
 
Det gik meget hurtigt med at få billedet ned. I dag er hun klar til at træde ud i fællesskabet på en ny og mere fri måde. Hun har sat sig selv fri via sin indretning, og hun mærker positive forandringer.
 
Du skaber altid og påvirker dit liv, når du indretter dig. Det er blot, hvad du skaber, og om du vælger at tage din bevidsthed med i indretningen.
 
Der hvor vi har ubalancer på indre plan, spejler vi ofte i hjemmet. Som så igen understøtter den følelse og det liv, vi IKKE ønsker mere af. Derfor kan det virkelig betale sig at få større bevidsthed ind i vores indretning og derved støtte det vi i virkeligheden ønsker os......
 
Cristina Ferrara
Feng Shui konsulent
www.rumogharmoni.dk
Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
 
Publiceret i Selvudvikling

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer