Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Viser emneter efter tag: Kærlighed
Mandag, 25 September 2017 07:15

Når forelskelsen falmer

 
 
Kærligheden elsker ubetinget og fuld af begejstring. Det er det, der sker ved forelskelse. Man kunne sige, at man i forelskelsen får sjælens egenskaber, der netop er kendetegnet ved ubetinget begejstring og kærlighed. Så når vi forelsker os i en anden, så ser vi vores egen sjæl i vedkommende, vores eget spejlbillede, og så begejstres vi.
 
Nu er tricket, når forelskelsen igen har lagt sig, ikke at lade sig rive med af vores tendens til at kritisere den "særlige anden", finde fejl og fralægge os ansvaret for vores egne følelser. Vores partner sætter uden tvivl en masse følelser i gang hos os, og fordi vores partner er den, vi er tættest på, så sætter vores partner også gang i de mest tunge følelser, vi går rundt med - og så bliver vi (ubevidst) vrede på ham eller hende.
 
Vi burde dog nærmere takke vores partner for, at han eller hun hjælper os til at komme i kontakt med det i os selv, der er svært for os, og som vi har båret med os igennem et helt liv (ofte uforløste traumer fra barndommen etc.). For, når vi kommer i kontakt med vores ubearbejdede traumer, så kan vi også begynde at tage os af dem ved først og fremmest selv at rumme dem. Men det starter alt sammen med, at vi holder op med at finde fejl ved vores partner og i stedet begynder at sige ja til det menneske han eller hun er - især ja til de sider, vi ikke bryder os om.
 
Jeg havde i forhold til min egen partner en irritation over, at hun altid skulle blande sig i min madlavning - men også mange andre træk hos hende. Ind til jeg en dag besluttede mig for at elske hende for den, hun er med alt, hvad det indebærer, godt som skidt. For hun er jo også - ligesom jeg - bare et menneske!!! Da jeg begyndte at elske min partner, rose hende og endda takke hende for alle de ting, hun lærte mig igennem at være den, hun er, fik jeg først og fremmest en gladere partner. Men jeg blev også selv fyldt op af langt mere kærlighed og glæde. Både til hende, til livet og til mig selv.
 
Alt dette skete ikke fordi, at jeg forlangte, at nu skulle hun ændre sig, så jeg kunne have det bedre med mig selv men fordi, at jeg begyndte at tage ansvar de følelser, som min partner aktiverede i mig, ved selv at rumme dem - og fordi jeg først og fremmest besluttede mig for at elske min partner, som mig selv, med hud og hår. Selvfølgelig falder jeg stadigvæk i nogle gange og bliver vred og begynder at bebrejde igen. Men jeg ved jo, at det ingen vegne fører hen andet end til mere frustration og smerte - både hos mig selv og hos min partner. Og så holder jeg straks op igen, for hvorfor skulle jeg dog skabe mere smerte i mig og mere smerte i det menneske, jeg inderligt elsker?
 
Jeg er sikker på, at du også kan finde gnisten og gløden og kærligheden tilbage, når du ser bort fra al din frustration og vrede, der har hobet sig op inde i dig, og som du nu måske retter imod din egen partner. Gå ud i skoven en dag. Mærk dig selv og vær alene. Husk på hvorfor du elsker din partner og på alt det, du holder mest af hos jam eller hende. Og husk især: hvis du bebrejder - selv den mindste ting hos din partner - så er du faldet tilbage i dit gamle mønster, der blot handler om at fralægge dig ansvaret for dine egne følelser og skabe mere splid og mere smerte i dig selv og i det menneske, du elsker allermest.
 
Ja, din partner vil nogle gange drive dig til vanvid. Ja, du vil tro at græsset er grønnere på den anden side. Og ja, du vil nogle gange ønske dig selv langt, langt væk fra det hele. Men jeg siger dig: det går alt sammen over, og så vil du være i stand til at elske din partner igen af hele dit hjerte. 
 
Fordi hun er din bedste ven, og fordi at du dybt, dybt inde i dit hjerte - mere end noget andet - ønsker at se ham/hende lykkelig og glad
 
Af Jesper Hjøllund, forfatter til bogen "I sjælens rige" - for mere information gå til www.isjaelensrige.dk/
Publiceret i Selvudvikling

Alle der nogensinde har haft en tæt og autentisk relation, har formentlig (/forhåbentlig) også oplevet hvor udfordrende relationer kan være. Jo bedre og tættere en relation er, jo mere intenst kan det være hvis relationen trykker på dine knapper, får dit blod til at koge, tricker dine følelser - you name it.

En ting jeg har lært på min rejse, er at vi alle er nogens studerende og at vi alle er nogens lærer - hvad enten vi deltager bevidst eller ubevidst i processen.

Forestil dig at der opstår en form for gnidning eller konflikt i en relation. Måske er det mellem dig og en ven, din mor, din far, din kæreste, hende bag kassen i supermarked, manden i bilen foran, dit barn, din hund, din kollega, din medstuderende, din lærer, en fremmed, dit spirituelle forbillede...you name it. Noget sker og det noget tricker noget i dig.

Måske er der en anden der flirter med din kæreste, og får dig til at føle dig ligegyldig og lillebitte. Måske siger din chef noget som du føler er uretfærdigt, som gør dig vred. Måske bliver du overhalet i køen af en person der er fuldkommen ligeglad med dig og får dig til at føle som et offer. Måske har dit barn sjålet fra din pung. Måske har din bedste veninde igen igen aflyst jeres aftale til fordel for noget hun hellere vil, og spist dig af med en hvid løgn. Det er som sådan ikke historien og hvad der skete der er vigtigt, men nærmere hvad det tricker i dig. Pointen er at noget sker, og det noget tricker dig. Trykker på din indre store røde alarm knap. Sætter dit blod i kog. Lukker dit hjerte. Speader din vejrtrækning op og får din puls til at stige. Skaber sammentrækninger i solar plexus og giver en følelse af knugen i brystet. Du kan mærke du lader det påvirke dig og der påvirker dig. Fysisk og psykisk.

Det vigtigste er at du er bevidst om at noget har tricket dig, så du kan hjælpe dig selv med at agerer istedet for at reagerer.

Når vi reagerer så handler vi impulsivt uden omtanke for den efterfølgende konsekvens af vores handlinger og ord. Vi handler direkte igennem vores følelser, uden at stille spørgsmålstegn ved dem og derfor ser vi ikke det store billede og ender ofte med at såre os selv endnu mere.

Af samme grund vil jeg gerne dele med dig, hvad der har hjulpet mig, når relationer har tricket mig og lukket mit hjerte, og hvordan du kan vende smerten til transformation og kærlighed. Der er en gave af guld at hente i alle former for tunge følelser, da vi med bevidsthed og forståelse kan transformerer dem til lethed, slippe dem og dermed gøre plads til endnu mere glæde

 

    1

Første trin til at vende tunge følelser af lowvibes til støttende følelser af highvibes, er ved at være bevidst og ærlig om dig selv som du er.Indrøm at du kan mærke der sker noget inden i dig, og at noget har sat dit blod i kog, lukket dig hjerte, sat din puls i højt gear... Giv dig selv lov til at være ærligt og autentisk dig selv i øjeblikket, og anerkend at du er påvirket af det der sker. 

Det vigtigste er at du ikke gør dig selv forkert, ved at gøre dine følelser forkerte. I den her situation er skam og skyld gift, som ikke hjælper dig, men fjerner dit fokus fra den konstruktive handling: at høre det budskab dine følelser har til dig og bruge det til at få en Highvibe igen - at følge glæden.

ALDRIG undskyld for dine følelser, overfor dig selv. De er helt perfekte til situationen som du er, med det du skal lære. De er der er af en grund, og hvis du lærer at forstå hvad de siger til dig, så har de et betydningsfuldt budskab til dig, som du kan vælge at bruge til at lærer dig selv endnu bedre at kende, og vokse med opgaven.

     2

Kender du rådet at tælle til 10? Næste trin er at stoppe op og tage 10 dybe vejrtrækninger helt ned i maven, helt ned i tæerne - så dybt du overhoved kan trække vejret. Find din jordforbindelse igen, så du kan hjælpe dig selv med at handle konstruktivt, istedet for at lade dine følelser hjælpe dig med at handle impulsivt. Med øvelse og erfaring, vil du automatisk lære at stoppe op og trække vejret 10 gange. Her hjælper det ikke bare at tælle til 10, for når du er tricket, så slår dit fight-or-flight nervesystem gnister, og intet andet kan berolige det end en dyb vejrtrækning, som sænker din puls, trækker dig ud af dine historier og tanker, og grounder dig tilbage i nuet. Med øvelse, og hvis du gør det til en vane at trække vejret dybt 10 gange før du handler, så kan du endda gøre det foran den person der har tricket dig - smil og tage 10 dybe vejrtrækninger. Men indtil da, så er det okay at gå din vej og finde ro et andet sted, væk fra personen. 

3

Næste trin er at give dig selv lov til at mærke dine følelser. Tag en dyb vejretrækning helt ned i maven, så du får en god og dyb kontakt til din krop, og kommer ud af hoved og ned i hjertet.  Mærk så efter hvad det er for en følelse der er på besøg. Hvilken kvalitet har tungheden - er det vrede, frustration, sorg, mindreværd, skuffelse? Fornem følelsen, smag på den, føl på den, lyt til den og træk vejret ind i den så mange gange du har brug for, for at få en fornemmelse af den.

Når du har genkendt følelsen, så acceptér den. Accepter at du føler som du gør, og at følelsen lige nu er en del af din oplevelse. Slut fred med den. Dont kill the messenger siger man - din følelse er dit postbud, og den har en gave med til dig.

Næste trin er at læse gavekortet. Hvad prøver din følelse at fortælle dig? Hvorfor blev du påvirket? Den primære grund til at vi bliver påvirket i relationer er oftest at relationer tricker vores indre mønstre og overbevisninger. Du kan tage en dyb vejrtrækning ned i maven og ind i hjertet, og spørge dig selv hvornår du første gang mærkede den følelse. Måske er din reaktion i situationen ikke udelukkende på grund af det den anden sagde eller gjorde, men måske aktiverede personen et mønster eller en overbevisning i dig. Hvad enten vi er bevidste eller ubevidste om det, så bærer mange af os rundt på oplevelser fra vores barndom, fra den gang vi var for små og nye i verden til hverken at have bevidstheden eller sproget til at deale med dem, og derfor istedet gemte dem som traumer og minder i kroppen til senere.

Og hvad enten vi er bevidste eller ubevidste om det, så har relationer det med at tricke de barndomsminder, hvilket kan gøre at vi har lyst til at reagere og snakke lidt hårdere og lidt mere fjendtligt, end hvad situationen måske egentlig fortjener. Simpelthen fordi personen bliver den der tricker en kæmpe bunke af uafklaret følelser der ligger på lur inden i os, og vores krop ser sit snit til at slippe det hele som en lavine udover den person der tilfældigvis lige fik trykket på de rigtige knapper.

Derfor: vær nysgerrig og nærværende med dig selv. Luk øjnene og spørg dig selv hvad dit første minde om den følelse er, og stol på det der kommer op. Din krop vil gerne hjælpe dig, og det er overraskende hvad der kommer op ud af det blå nogengange, når vi selv stiller spørgsmålet og er villige til at høre svaret. Ofte er det minder du ikke helt kan sætte en finger på, men som virker bekendte og starter noget inden i dig. Tillad dig selv at lytte til din egen historie om hvor følelsen kommer fra. Du har det hele gemt på din indre harddisk til når du er klar til at kigge på det og slippe det- og nu har du muligheden.

     4

Når du først har genkendt den følelse der er på besøg, så er det lettere at slukke for tankerne og historierne i hoved, fordi vi kan blive med følelsen nede i hjertet og kroppen. Følelsen bliver vores anker i oplevelsen, og dét som det hele i virkeligheden handler om. 

Nu har du genkendt følelsen og du har udforsket dens rødder. Næste trin er at give følelsen alt den kærlighed, som den aldrig har fået før. Måske er du bange for at føle følelsen, og derfor har du tidligere skubbet den slags følelser til side ved at lave eller tænke på noget andet. Men når vi nægter at være med vores følelser, så er det tæt på at være det samme som at sige, at vi nægter at være med os selv. Vores følelser er en del af os, og når vi har brug for ekstra kærlighed, så er det i virkeligheden samtidig et tegn på at vores følelser har brug for vores kærlighed og nærvær.  Især tunge følelser med en lowvibe,  har brug for at vi giver dem kærlighed ved at vi accepterer dem, er med dem og mærker dem.

Følelser er energi og energi har brug for at bevæge sig, og den eneste måde vi kan bevæge vores følelser er ved at mærke dem og give dem en masse ilt og nærvær. Hvis vi ikke bevæger vores følelser, men istedet vælger at fortrænge dem, kigge væk og være bange for dem, så oplever de modstand, og istedet for at forsvinde, så bliver de til mønstre, traumer og spændinger i kroppen. Til flere og nye knapper som vores relationer kan trykke på.

En måde at bevæge dine følelser er ved at give dig selv 10minutter til bare at mærke din følelse. En metode jeg bruger, er at jeg forstiller mig at jeg trækker vejret igennem mit hjerte, istedet for igennem min næste. At når jeg ånder ind, så trækker jeg en masse livsenergi ind i mit hjerte og åbner det op igen, og når jeg ånder ud, så puster jeg ud igennem mit hjerte og slipper alt det der ikke længere tjener mig. Dit hjerte er det bedste sted at være, hvis du ønsker at give situationer din dybe, nærværende kærlighed. 

     5

Når vi arbejder med vores følelser, og måske ovenikøbet med vores mønstre og overbevisninger ved at opdage vores følelser hænger sammen med en større lavine, så opstår der ofte en form for tomhed indeni og vi når til et punkt hvor vi bare har brug for en stor potion kærlighed med ekstra omsorgs-farvet krymmel og flydende tryghed på toppen. Vi vender tilbage til den del af os selv der har brug for at finde roen i verden igen.

Tillad dig selv at finde og modtage den kærlighed, hvad enten det er i fosterstilling i din seng under 20 tæpper, eller om det er i lotus-stilling på meditationspuden. Åben dit hjertefor at modtage og tage ind igen. Giv dig selv den kærlighed, medfølelse og tryghed som verden ikke har formået at give dig - du behøver ikke at vente på at en anden trøster dig (medmindre du selvfølgelig har en kærlig person i nærheden, som føler sig inspireret til at være der for dig). Find din egen metode, som er konstruktiv og støttende for dig, og træk vejret gennem følelserne. Brug din vejrtrækning som det anker der holder dit nærvær i nuet med følelsen, så du kan fylde den med alt den kærlighed den aldrig har fået før. 

     6

Ingen er nogensinde blevet gladere af at holde mund og holde noget inde som betyder meget for dem. Kommunikation er nøglen. 

Derfor er næste trin at kommunikerer med dig selv og stille dig selv nogle centrale spørgsmål, så du kan åbne op for og se det større billede.  Eksempler kunne være:

1) Er det kun denne situation og denne person der har fået følelsen til at komme på besøg, eller er der andet bag?

2) Er hele min historie sand? Hvad er sandt i den historie jeg fortæller mig selv om oplevelsen, og hvad er måske ikke helt sandt?

3) Hvad er det egentlig hvad den anden person der tricker mig, og hvad viser det mig om mig selv? Og hvordan kan jeg vende det om. Eksempelvis er det måske at den anden person er klog, og derfor får mig til at føle mig dum. Spørgsmålet er hvad en person der støttede sig selv ville ændre det til: at ingen kan sammenlignes, fordi at vi alle er unikke? At vi alle er intelligente på hver vores måde? Hvordan kan du se  personen i et mere positivt lys, og dermed jeres relation og dig selv i et mere positivt lys. 

4) Er jeg villig til at slippe konflikten? og hvis ikke: hvad er det jeg får ud af konflikten, som gør at jeg ikke vil slippe den? Hvad opnår jeg, som jeg ikke er villig til at slippe? Min kærestes omsorg? Min venindes medfølelse? Min mors hjælp og støtte? At ikke skulle tage ansvar og dermed skabe en forandring? 

5) Hvordan kan jeg eje og tage ansvar for min del i det hele, og hvad er mit ansvar. Hvordan kan jeg tage 100% ansvar for mit eget, og samtidig give den anden 100% ansvar for deres.

6) Hvad skal der til for at fylde følelsen med kærlighed?Er der nogle destruktive overbevisninger du kan vende til noget støttende og positivt?

7) Hvordan kan jeg se det fra den andens perspektiv? Og hvad ser jeg derfra? Alle gør deres bedste, så hvad har den anden oplevet?

8) Er du villig til at eje dine erkendelse og hvordan kan du samarbejde med dine erkendelser?

Osv - stil spørgsmål der åbner dit hjerte for kærlighed og medfølelse, og som hjælper dig med at se det store billede, ved at inviterer dig til at se personen og situationen fra nye vinkler og perspektiver.

     8

Når du kender følelsen der er blevet tricket i dig, har fyldt den med kærlighed, spurgt ind til den og forsøgt at se det større billede, så er det sidste trin at kigge på det store billede og spørge dig selv hvordan du kan transformerer hele situationen på en givende og konstruktiv måde, som støtter dig i at slippe det der føles som smerte, og dermed gøre plads til mere af alt det der ikke er smerte.

Find gaven i situationen. Hvad har du lært og hvad kan du tage med dig. Vi taber aldrig - enten får vi succes eller også får vi en lektion som vi kan vælge at vokse af. 

Hvordan kan du vokse af din oplevelse?

     9

På det her trin i processen er der ikke længere farer for at du handler impulsivt gennem dine følelser, og det er derfor tid til at spørge dig selv om situationen har brug for at du foretager en bevidst og inspireret handling? 

Skal du snakke med personen? Skal du skrive et brev, som du efterfølgende smider ud? Skal du gå en lang tur? Har du brug for et fodbad? Skal du spise en liter chokoladeis med en dejskraber? Skal du mediterer? Løbe en tur? 

Hvad skal der til for at du kan integrer din nyvundne viden og dreje situationen i en positiv retning igennem handlinger, hvis du føler der er brug for en handling. Hvordan kan du vende tilbage til glæden?

Tag nogle dybe vejrtrækninger ned i hjertet, og handel fra et sted af kærlighed og medfølelse, med en intention om at vende situationen til det bedste for alle der er indblandet.

Og husk: Vi gør alle altid det bedste vi kan - ellers havde vi gjort noget andet.

- med kærlighed og forståelse

lotusAnneUnderskrift2

Publiceret i Selvudvikling

Hudløs ærlig fortælling

 

Ny selvbiografi byder på tankevækkende alternativ til psykofarmaka.

 

Spiseforstyrrelse, angst, depression, alkohol, psykisk vold, lavt selvværd, kærlighed, fødsel og død er bare nogle af de emner, som læseren på særlig livsbekræftende vis kommer omkring i bogen Verdens Ende af Mette Zommer.

 

Det er svært ikke at føle sig både rørt og ramt af forfatterens rå og nøgne beretning, som tager udgangspunkt i en vandring på pilgrimsturen Camino de Santiago de Compostela. På den kendte rute i Spanien oplever hun en forvandling, som inspirerer hende til for alvor at tage fat på hendes personlige udvikling og bestræbelsen på igen at blive et helt menneske.

Hun krøller et skema fra angstklinikken sammen og tager i stedet en bevidst beslutning om at konfrontere de gamle dæmoner, mønstre og overbevisninger, som for hende har skabt så meget smerte.

 

Denne hæsblæsende vandring kommer helt ned på jorden, ind i dagligdagen og ind under huden på læseren, så bogen ikke kan slippes før den er færdig.

 

”Mit håb er, at Verdens Ende vil efterlade læseren med inspiration og mod til at tage ansvar,” siger Mette Zommer, som især har et stort hjerte for børnene. Hun er uddannet og arbejder som pædagog, og bogen indeholder da også en god portion skarpe pædagogiske pointer.

 

”For mig er der ingen tvivl om, at også børnene vil have rigtig meget gavn af, at vi som voksne slipper facaden og bevidst kaster os ud i vores personlige udvikling. At vi begynder at lytte til os selv og vores basale behov og ikke mindst gør op med uhensigtsmæssige nedarvede mønstre. Alternativt vil vi ende med at kaste det hele videre i hovedet på børnene,” udtaler Mette Zommer.

 

Den selvbiografiske roman Verdens Ende udkom 1. februar og kan købes hos boghandleren og på forlagets hjemmeside www.forlagetmellemrum.dk, hvor du også kan læse uddrag af bogen.

 

 

"Jeg tror ikke, jeg nogensinde har læst en bog, som har gjort så stort indtryk på mig!"

"Jeg tror, din bog kan være en øjenåbner, så der måske kommer hjælp til børn/ unge på et tidligere tidspunkt i deres liv."

 

(Lene Nielsen, UU-vejleder for 18-24 årige)

 

*

 

"En bog man først lægger fra sig når man er færdig. En bog der burde ligge på alle pædagogers, læreres og behandleres bord - alle kan lære af den. Lære af den rejse du er på og den indsigt du opnår."

 

(Lilian Kragh – talepædagog)

 

*

 

Aldrig før har jeg læst (slugt) en bog på 2 nætter. Fantastisk sprog og - trods det dybt alvorlige emne - er  bogen skrevet med humor, selvironi og selvindsigt og - ikke mindst -  uden antydning af selvmedlidenhed og offerrolle. Fantastisk bog som alle kan have glæde og gavn af at læse - hvis de tør!!!     

 

(Grete Jørgensen – pædagogisk leder)

 

*

 

"Kære Mette. Jeg kender dig ikke, men dine ord vækker en dyb kærlighed i mig, som jeg har ledt efter hele mit liv, og som jeg, næsten, ikke troede fandtes. Tak."

 

(Jytte Grøndahl – alternativ behandler)

 

 

Publiceret i Mennesket
Tirsdag, 18 Februar 2014 15:06

Kunstneren og Den Feminine Energi

 
Forord
Januar 2014
 
Jeg havde fået en idé om at skrive en bog om den Feminine Energi, Kærlighedens (hvad nogle kalder Gud, andre Allah etcetera) kvindelige ansigt. Og jeg havde fået en idé om at skrive om kunstneren. Det var da jeg mødte Virginia Woolf og hendes ”Sit Eget Værelse” at en fornemmelse viste sig , med henvisning til at forbinde de to.
 
I os alle råder der forskelligartede kræfter, den ene mandlig og den anden kvindelig og dette er ikke udtømmende, men udgangspunkt for disse tankestrømme.
I manden dominerer – eller fylder – den mandlige energi i forhold til den kvindelige. I kvinden fylder den kvindelige energi – eller feminine – i forhold til den mandlige/maskuline energi. Den ligevægtige, balancerede bevidsthestilstand er hvor de to energier er i harmoni og samabejder i hver enkelt person. Er man mand, må man balancere og inkorporere det feminine i én, en kvinde må give plads til det mandlige aspekt i sig. Når denne proces lykkes finder man ind i den isogyne bevidsthed. Den store bevidsthed, kunstnerens bevidsthed, hvor man er i stand til fuldt ud at udnytte sine evner og potentialer.
 
 
 
*
Det faldt mig ind efter en Nespresso-kaffe, der smagte sødligt af karamel og efter morgenmaden i radioens selskab, som fortalte om dårligdom og ligegyldigheder, at sætte mig til at se nogle videoklips af Seeren (fra Andalucien). Klips, jeg har set før, hvorfor det ved første tanke forekom mig fjollet. Dog, ved jeg af erfaring at det er i disse øjeblikke, de små ”ubetydelige” hverdags-valg og hændelser, at de største skatte findes.
Jeg ledte efter noget uden at vide hvad det var. Dette noget syntes også at lede efter mig.
Det var efterfølgende en sætning[1], at jeg rejste tilbage i tiden. Til i sommers, til Milano og til Da Vinci. Kunstneren og mystikeren, der altid har inspireret mig, indgydt ærefrygt og et ideal at stræbe efter.
 
Varmen får mit tøj til at klistre til kroppen, som vi, min søster og jeg, går ned af den øde milanesiske gade mod Santa Maria delle Grazie. Da vi når frem, er det til synet af at receptionisten lukker og bolter døren til indgangen. Symbolikken og ironien i dette får mig til at trække på smilebåndet. Under hele vores tur har min søster lagt vægt på, at man skal se Den Sidste Nadver. Den ”rigtige” udgave. For når man har set dén, må man være et finkulturelt menneske og yderst intelligent. For kun de intelligente, de intelektuelle forstår ægte kunst.
Hvis bare hun vidste... hvis blot hun kendte den sande betydning af dette værk[2]... Hvis blot hun SÅ... virkeligheden. I stedet for overfladen, maskeraderne, sløret.
Og måske er dette skrift, dette værk, til hende. Til de som er fanget i lignende illusioner. 
 
Den, som ikke forstår at se, se virkeligheden, se ind i livet, vil heller aldrig kunne se den enorme skønhed, altings sammenhæng og ej heller tingenes rette sammenhæng.
 
Men tilbage til billedet jeg fandt bag sætningen om Johannes Døberen.
Vi endte med at tage til Pinoteca Ambrosiana på baggrund af en række hændelser som ikke er nødvendige at opremse her. Lad os bare sige at det var lige dele skæbne og valg. På Pinoteca Ambrosiana, inden man træder ind i biblioteket, hænger der over døren en replika af Den Sidste Nadver. Igen, det er ret symbolskt og ikke så lidt ironisk, at alle flokkes til Santa Maria della Grazie, skal bestille plads flere uger forud for at se ”den originale” , så de kan sige at de har set den og dermed pudse deres ego og usikkerheder af med dét. Uden overhovedet at ane, at det er i symbolerne, i selve Da Vincis opbygning af maleriet, i farverne, i kompositionen, i den suggestive kraft som eri maleriet og vigtigst af alt igennem intuitionene, at de skal finde nøglen. Nøglen, til den symbolske verden. Til det universelle sprog. Det er meningen bag maleriet, som Da Vinci ønskede at vi skulle finde. Hvad enten det er en replika eller ej, det er irrelevant i dette tilfælde. Åh, Da Vinci, hvilken genial ånd!  Jeg henrykkes af hans lysende vid, hans humor og indsigt. Og her, bliver jeg atter mindet om dét jeg blev vist, eller fortalt da jeg stod ved foden af denne replika.
Se dér hvor de færreste kigger”, sagde en stemme.
En indskydelse og et næsten umærkbart vindpust i rummet sagde mig, at den der talte var Mesteren selv. Inden jeg kunne nå at blive fanget i ærefrygten, tvivlen eller lignende fælder, der hver dag afviser så mange ”mirakler”, blev min opmærksomhed henledt på en skikkelse i venstre side af billedet. Hidtil havde mine tanker centreret sig omkring Jesus og Maria Magdalene (som stadig hårdnakket benægtes at være en kvinde)[3]. De centrerede sig om en bog, som nyligt havde fundet mig omkring Maria Magdalene og Den Glemte Kraft. Mine tanker bevægede sig også i retning af forestillingen om at Maria Magdalene og Jesus skulle have været gift. Men der var ét eller andet der skurrede dér. En mislyd, noget der ikke var mig helt klart.
 
Da var det min opmærksomhed blev henledt på en gyldent lysende skikkelse. Det var ikke Jesus. Det var Johannes Døberen. Han sad anden-yderst, med det samme lys omgivende sig, udspringende fra sig som Maria Magdalene. Og – hvad andet er, Maria læner sig faktisk mod Johannes frem for mod Jesus. Jesus er afbilledet med et mørkere skær, hvilket hentyder til at han ikke helt er af samme ”rang”[4] som Maria Magdalene eller Johannes Døberen. Johannes Døberen rækker ligeledes ud efter Maria Magdalene, ligesom hans blik er rettet mod hende.
 
Da jeg gjorde mig disse tanker, foretog disse åndelige rejser, noterede jeg undervejs i min notesbog:
Johannes Døberen – Maria Magdalene – Leonardo Da Vinci
Og da dukkede noget andet op, med en ældgammel stemme fra et ældgammelt sted:
”Prieuré de Sion.” Præsteskabet af Sion. En sang spillede da i æteren:
 
By the rivers of Babylon,
there we sat down,
yea, we wept,
 when we remembered Zion...
 
Sion, forklarede en indre stemme, er det sted hvor enhed, fred og frihed hersker. Ofte fejlagtigt beskrevet som ”utopisk”, for ordet hentyder rent faktisk til en tilstand, et bevidsthedsniveau.
Jeg slog  ”prieuré of Sion”[5] op via Google og noget uventet, et symbol, dukkede op. Et symbol, som ser jeg nu, findes på omslaget af denne notesbog hvori jeg skriver dette. En læderindbundet notesbog, købt i Firenze af min søster. Leonardo Da Vincis hjemby. En notesbog, hun ikke fandt et formål til, og da gav til mig. En notesbog hvis formål nu bliver opfyldt.
Symbolet er en fleur de lis.
Bag dette symbol, er den energi, som er blevet kaldt mange navne. Blandt andet Jomfruen, Den Store Moder, det Feminine Aspekt. Den Feminine Energi.


[1] ”Den, der var dygtigst af dem, det var Johannes Døberen”, m.youtube.com/watch?v=dNIJWJMstv4
[2] Ja, af al sand kunst. Som netop er kunst fordi det er subjektivt og taler direkte til beskueren.
[3] På et skilt i Pinoteca Ambrosiana, der fortæller hvem de forskellige skikkelser i maleriet er, beskrives Maria Magdalene stadig som én af Jesus’ mandlige disciple. Til dét har jeg kun at sige: se dog på maleriet og mærk efter indeni jer selv – selvom de færrest her vil have den fjerneste anelse om hvad jeg taler om. Er denne skikkelse en mand? Ligner det overhovedet en mand? De eneste der stadig påstår dette, er den katolske kirke. En mandlig funderet religion.
[4] Dette skal forstås som at han ikke var på samme bevidsthedsmæssige niveau, ikke havde samme indsigt som Maria Magdalene og Johannes Døberen.
[5] Som Da Vinci var stormester for i 1500-tallet.
Publiceret i Spirituelt
Onsdag, 12 Februar 2014 10:40

Det, du fokuserer på, får du mere af

Kender du det at føle dig magtesløs, og som om verden har en dagsorden med dig, der er i uoverensstemmelse med din egen? I så fald kan du heller ikke undgå at føle, at livet er en kamp. Du er hele tiden op imod et eller andet. Imod noget, der vil berøve dig din glæde, din ro, din sikkerhed og især kontrollen over dit liv. Lige som man tror, at nu har man fået styr på det hele, så skal livet nok vise, at der må man tror om igen. Uanset om man er en fighter og klar til at tage udfordringerne op, eller man bruger lang tid på at komme sig over uretfærdigheden, så er det i sidste ende op på hesten igen og så derudad. Eller er det?
 
Det behøver ikke være sådan. Du kan ændre dit liv radikalt. Ikke ved at rykke rundt på flere ”ting” i den ydre verden – så som nyt job, højere løn, ny kæreste, nye venner og den slags. Nej, slet ikke. Det har du sikkert prøvet så mange gange. Hvis du ser åbent og ærligt på resultaterne, vil du opdage, at det nok har give nogle ændringer i din ydre verden, men inden længe står du tilbage med samme oplevelse indeni, samme kamp, der skal kæmpes, samme uretfærdighed, der skal bekæmpes. Gammel vin på nye flasker eller nissen flytter med er talemåder, der netop udtrykker, at nok kan vi foretage os forandringer, men i virkeligheden har vi ingenting forandret. Hvad pokker gør man så?
 
Se her er det, at du skal gøre op med dig selv, hvad du virkelig ønsker. Helt dybt inde – og helt uden hensyn til, hvad andre tænker. Grav så lige et lag eller to dybere. Når du kommer dybt nok ned, vil du finde, at du ønsker dig fred (sikkerhed), glæde og kærlighed. Forskellige ord, der udtrykker præcis det samme. Forskellen ligger altså ikke i, hvad vi ønsker os. Alle ønsker fred, glæde og kærlighed. Nej, forskellen ligger i, hvad vi tror, der giver os det, og hvordan vi tror, vi kan få det.
 
Igen er det tid til at lægge hånden på hjertet. Har du det, du ønsker dig? For evigt – altså uden ophør? Sikkert ikke. Til gengæld har du lige taget et afgørende i skridt i at begynde en forandringsproces. Du har nemlig erkendt, at dine strategier indtil nu ikke har ført dig til dit mål.
 
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg heller ikke er der. I hvert fald ikke helt endnu. Men jeg ved, at jeg er rigtig godt på vej. Jeg har ufatteligt meget mere fred, glæde og kærlighed i mit liv nu end tidligere. Opskriften? Den deler jeg gerne med alle interesserede. Faktisk er det meget enkelt. Men på trods af sin enkelthed er det ikke helt let, fordi vi er vane-mennesker. Opskriften på glæde er ganske enkelt at holde op med at tænke og gøre det, der sårer og begrænser; og så vælge glæden og kærligheden i stedet for. Men for at gøre det er der rigtig mange tanker, der skal have et helt andet udgangspunkt. Den nuværende mentale platform skal med andre ord skiftes ud med en helt anden og kærlig platform. Arbejdet ligger altså på det mentale plan. Vi skal til at undersøge tankerne, du og jeg.
 
Det er kun i sindet, at en virkelig forandring er mulig. Det, du fokuserer på, får du mere af. Det er både ganske enkelt og meget dybere, end vi er i stand til at opfatte, når vi tager de første skridt. Som sagt har jeg været på vejen i en del år efterhånden, og jeg kan godt betro dig, at uanset hvor store udfordringer, jeg har mødt på min vej, så har jeg ikke et øjeblik fortrudt mit kompromisløse valg om, at sand glæde er mit mål. Jeg håber, at du har mod på og lyst til at kigge med. Vi ”ses” i næste indlæg. Og indtil da: Nyd livet – fokuser på glæden. Det, du fokuserer på, får du mere af.
 
Med kærlighed
Lene Greve Lyngsø
www.k-kom.dk
Publiceret i Spirituelt

de 3 (næsten) ukendte veje til det sunde, sexede og seriøse kærlighedsforhold. Det er en gratis video og webinar serie, som giver dig indblik i kærlighedens essens.

 

Du får således afsløreringen om 3 veje til, at du kan opleve meget mere kærlighed. Dette giver dig samtidig også et kærligere forhold til dig selv!

 

Serien er i 3 dele, og der er adgang til den i en begrænset periode...

Lad dig berige, se videoen og tilmeld dig kærligheds-serien her: http://conniekragelund.dk/
Det koster ikke en krone!

 

Jeg vil elske at få dine kommentarer og måske spørgsmål. Både så jeg kan blive klogere, og så jeg kan nå at målrette de sidste 2 dele af serien til dig!


Send også gerne link videoen til dem, du holder af, der kunne have gavn af videoen

Kærlige hilsner
Connie

PS! Fik du set videoen? Ellers kan du det lige her: http://conniekragelund.dk/

 

Kærlighed er på sin vis ganske enkel – og samtidig kan den være det største mysterium her i livet


 

Publiceret i Selvudvikling
Tirsdag, 08 Oktober 2013 07:01

Hvorfor vælger vi frygt?

Hvorfor bliver vi ved med at vælge frygt?
 
Du er et menneske - og du ønsker blot at hæve din menneskelige side som din identitet. Det er blot en betinget reaktion, affødt af megen investering i at være menneske. Denne betingede opfattelse har også medført, hvad der er kendt som ubevidst skyld. Skyld er den indgroede tro på at vi ikke er gode nok, at vi mangler noget. Denne opfattelse (skyld) er så forankret i os, at med mindre vi er opmærksomme, hænger vi fast i selvmedlidenhed eller i behovet for at være i kontrol, såsom vrede.
 
Disse udtryk for frygt, er i sig selv paradoksalt nok et desperat behov for kærlighed, men uden bevidstheden til at kende det. Dette betyder ikke at du ikke er menneske, det betyder at du er meget, meget mere - du er Kærligheden selv!
 
 
Fastholdelse af frygten
 
Hver gang du oplever frygt, er det fordi du gør modstand. Du oplever frygten - som ikke er andet end hukommelsen som genafspilles og derfor giver følelserne inden i dig sig til at gøre modstand. Denne modstand er noget du skal af med. Det gør du bedst ved at forstå, at frygt er lageret hukommelse, dernæst ved at se den som fragmenter. 
 
Når vi holder fast i vores frygt, for det er det vi gør – vil den vokse sig større og ende med at blive helt uoverskuelig. Frygt er ikke virkelig - og har intet udspring i virkeligheden (Nuet).
 
Vi ønsker os en øjeblikkelig kurering af vores sygdomme, men holder dog fast i den frygt som i første omgang tiltrak sygdom. Når du lærer at give slip i frygten, vil du opleve at du ikke mere tiltrækker og fastholder sådan noget som f.eks. bakterier, men også alt hvad der holder dig fastlåst på dit niveau.
 
Vi forsøger som regel at finde en såkaldt logisk forklaring på ting, således at vores ego tilfredsstilles, men at føle og forstå at frygt kun er baseret på vores hukommelse fra fortiden kræver mod, mod til at lade frygten passerer gennem dig.
 
Note: Frygt er ikke logisk, og kan ikke forstås med intellektet.
 
Vi kan alle lære at håndtere og fjerne frygt, det vil dog kræve udholdenhed og mod. (Psykologisk forstået) Ikke øjeblikkelig instinktiv frygt, som f.eks. hvis en løve skal til at flå dig.
 
 
Hvorfor fastholder vi frygten
 
Du er hvad bevidstheden oplever, ikke din bevidsthed, men bevidstheden. Oplevelser og bevidsthed kan ikke separeres, men er et. Det er denne bevidsthed, der har oplevet din udvikling fra barn til teenager, og senere til voksen. Din bevidsthed ER - den er stillestående og kun derved oplever du din udvikling. Sagt på en anden måde, essensen af dig er nødt til at være stillestående, for at kunne opleve udviklingen. Vær opmærksom på det jeg siger her, for hjernen kan have svært ved at forstå det. Ville du kunne opleve din egen udvikling, hvis essensen af dig også udviklede sig?
 
Vi har svært ved at håndtere Væren, for vi har investeret så megen energi i at opbygge vores såkaldte identitet såsom uddannelse og besiddelser - at de fleste ikke tør give slip og nyde Væren. Mange har den forestilling, at ved at opgive sit såkaldte ”jeg”, forsvinder alt det man er. Men intet forsvinder - du bliver bare meget mere. Jeg hører mennesker tale om, og søge efter at blive “oplyst”, men virkeligheden er, at du altid har været “oplyst”, du har blot overdøvet det med dine ideer om hvad du er.
 
Det paradoksale er, at frygt frygter frygt. Vi bruger ubevidst frygten til at forsøge at være sikre - langt de fleste mennesker opdager aldrig, at de lever i konstant frygt, men oplever denne tilstand som normal.
 
 
Hvad er det der sker inden i dig
 
Næste gang du læser eller hører om en, der gør noget du selv gerne ville gøre, hvordan føles det så inden i dig. Mærk efter næste gang du åbner en mail, en hjemmeside, ser fjernsyn, eller ser en der afholder netop det kursus eller det foredrag, du godt kunne tænke at dele med dine kolleger - eller med hele verden.  
 
Hvordan er følelsen, ja, for det er frygt du føler - din tilsidesættelse af det jeg skriver, er netop der hvor du ikke ønsker at se frygten i øjnene, men fornægter den, slår den hen med at det ikke er rigtigt. Jo, frygt - frygter frygten!
 
 
Konklusion
 
Du har ikke brug for flere selvudviklingskurser, power kurser, eller selvudviklings bøger - det du har brug for er at praktisere det du allerede har læst og hørt - ikke bare én gang, men så mange gange at det bliver implementeret i dit liv.
 
Vi hører mange sige - sæt dig nogle mål, stræb efter det du ønsker, men når du lærer at slappe af og lytte til dit indre jeg, vil kærligheden tage over og du vil lære at leve og arbejde med det du virkelig ønsker.   
 
Når du “ser” frygten som fragmenter, skal du bevæge du dig ind i disse, ikke støde dem væk. Gør du det, vil du opleve at der intet er at frygte - frygten opløses. Min podcast Din frygt for at elske den du er! (kontrollen), giver en anden vinkel på Kærlighed / Frygt.
 
Den bedste måde at håndtere frygt på når den opstår, er at føle den, respekterer den, og give den plads.
 
Du skal lære at elske og accepterer dig selv, ikke som den du var - men som den du er netop nu. Jeg understreger, at frygt skal behandles på en blid og forstående måde, for at vriste jerngrebet fra det følelsesmæssige sind.
 
 
Publiceret i Spirituelt
Mandag, 21 Januar 2013 17:28

Genvind din struktur og tilstedeværelse!

Det er nemt at blive fuldstændig forgabt i den viderunderlige, spirituelle verden af kærlighed og selvindsigt, og især hvis det er helt nyt. Ved mødet med og accepten af det, man er, noget man måske i længere tid har undertrykt, kan der opstå en kraftig trang til at smide det hele over skulderen og leve et helt enkelt liv. Det kan næsten føles som om, man næsten er i mål.
 
"Hvis jeg bare sætter mig her og "er", så kan alt uretfærdighed og ondskab i verden ikke længere røre mig!". Men det er ikke nøglen til opfyldelse af vores drømme og visioner, for vi drømmer af en grund. Drømme og visioner er kort sagt blueprints over ting, som vi er her i verden for at hjælpe med at skabe, og lykken finder vi ved at skabe vores drømme, visioner og os selv både fysisk og spirituelt.
 
Når vi vågner op og bliver spirituelt bevidste, sker der noget uundgåeligt med vores virkeligheds-opfattelse. Vi begynder at forstå, at ikke alt kan komme i kasser, og ikke alt kan regnes ud med den logiske hjerne, ligesom vi måske begynder at se ting omkring os som forskellige former for energi i stedet for faste objekter. I alle tilfælde starter vi en hastig nedrivning af den struktur, som vi tidligere har støttet os til. Vores forståelse af verden bliver simpelthen mere flydende, og ting er ikke længere absolutte.
 
Men det giver os en ny udfordring. Da alt fysisk er energi, og vi skaber omverdenen med vores overbevisning, så oplever rigtig mange også, at essentielle ting i livet pludselig begynder at desintegrere. Netop fordi man ikke længere tror på dem og dermed ikke længere gider skabe dem. Med andre ord: Arbejde, penge, venner og familie. De har måske virket som tunge byrder på vores skudre, men nu indser vi, at disse ting ikke længere er nær så vigtige, som vi havde troet. Men det er her, det egentlige problem ligger, for ved at desintegrere alt, der minder om fysiske byrder, når vi ikke langt. Hverken materielt eller spirituelt.
 
En ting er helt sikkert: Vi er sat her på jorden for at agere på jorden. Med andre ord er vi her for at skabe, både for vores egen skyld, men også for andres skyld. Ingen bliver lykkelige af, at vi desintegrerer os selv og lukker af for det samfund, vi er i. Vi bliver simpelthen nødt til at mande os op, og arbejde sammen med samfundet, selvom det kan føles trægt og stift i forhold til vores spirituelle verden. Der er mange ting andre mennesker kan gøre bedre, men de gør deres bedste hele tiden, under de omstændigheder, de nu engang lever under. Vi skal være der for at vise dem vejen, ikke for at fortælle dem, at de ikke er gode nok.
 
Vores spiritualitet er også drømme og visioner, der bare venter på at blive skabt. I det ser vi alle de ting, vi også gerne vil have, samfundet skal indeholde. Men i stedet for rent faktisk at skabe dem for os selv og andre, så beholder vi dem for os selv, i vores eget lille, spirituelle paradis. Men på et tidspunkt bliver det kedeligt. Eller måske forsvinder huset, pengene og relationerne, og man er tvunget til at gøre tingene anderledes. Men hvordan?
 
Struktur er nøgleordet. Ser vi på mennesket, så er vores struktur det samme som vores krop, knogler og organer, mens sjælen er det, strukturen understøtter. Når vi dør, taber vi alt struktur, og sjælen bliver ikke længere understøttet af kroppen. Så, søger vi alt for meget vores sjæl, så taber vi simpelthen vores fysiske tilstedeværelse her på jorden på den ene eller anden måde.
 
Vores krop har simpelthen brug for at kanalisere vores energi ud på en måde, så der bliver manifesteret fysiske former af den ene eller anden slags. Dette holder os på jorden, og sørger for at vi bliver ved med at føle os hjemme og tilstede. Vi kan se vores spiritualitet som vand. Uden noget at have det i, har vi svært ved at bruge det, fordi det løber igennem vores fingre. Vores struktur kan ses som en gral, der understøtter vandet og gør os i stand til at indtage det hele fuldt ud, ligesom en god struktur i livet understøtter vores sjæl og bevidsthed, og dermed gør det muligt for os at leve livet fuldt ud.
 
Så vores nye struktur skal gerne opbygges på basis af de nye erfaringer, vi har gjort os, på samme tid være stivere og mere bøjeligt end den gamle og i harmoni med den nu større bevidsthed.
 
Alt mulig held og lykke med det!
 
/Simon Kirk
Publiceret i Selvudvikling
Onsdag, 15 August 2012 21:55

I skønhedens tegn

 
At slanke sig med kærlighed
- og intentionens kraft
Af Camilla Mills

Da jeg i midten af august sidste år første gang betrådte det varme gule sand ved Rødehavet i Ain Soukhna, Egypten, bad jeg mine medrejsende på den 7- dages Wellnesstur som jeg havde meldt mig til, om ikke på noget tidspunkt at fotografere mig. Jeg var alt for tyk. Min bikini kunne knapt holde alle de mange ekstra kilo indenbords, og det hjalp heller ikke, at det turkisblå hav var så salt, at det føltes som om jeg boppede rundt ovenpå overfladen som en lille, trind, polkaplettet korkprop.
Ligesom så mange andre vesterlændinge, har jeg også levet mit liv efter dogmereglen, at motion skal gøre ondt før det gør godt. Men på syv korte dage, ved hjælp af meditation, intention samt ældgamle egyptiske skønhedsritualer, lærte jeg pludselig et nyt paradigme i takt med at min krop langsomt begyndte at slappe af: at slanke sig med kærlighed.        

I krig med kroppen
Udover at være Egypten ekspert er indehaveren af rejsebureauet A Travel, Hanne Friborg, også alternativ helbreder og clairvoyant. Hendes praksis og ikke mindst rejserne, har et omdrejningspunkt som hun selv kalder ”sjælsbevidsthed”, der beskæftiger sig med det at tage ansvar for sit eget indre velbefindende såvel som det ydre.

Turens tema var da også ”Intentionens kraft”. Tidligere har jeg beskæftiget mig meget med sjælsbevidsthed. Det er blevet til en del halvhjertede forsøg på at etablere en meditationspraksis, yoga, pilates, mindfulness samt granskning af utallige New Age bøger og livsformer. Mentalt set var jeg sikkert totalt åndelig og åndeligt set var jeg stensikkert totalt mental … og min krop? Den erklærede jeg åben krig for mange menneskealdre siden.

Nærkatolske kostplaner        
Jeg har altid været enormt fokuseret mad, og har haft utroligt mange regler om hvad jeg må/ikke må spise. Det fyldte en stor del af min sfære allerede i barndommen, hvor jeg fulgte de voksnes skriftemetoder til punkt og prikke: havde man syndet måtte man også råde bod. Det synes at være en slags nærkatolsk kostplan for professionelle martyrer, der blev til et mønster som jeg pænt foldede ned i min lille røde BR kuffert og tog med mig ud i verden. Der lå det også inden afgang til Egypten, selvom det på det sidste var begyndt at blive sværere og sværere for mig at skrabe den monumentale selvdisciplin sammen, der skulle til, for at hale mit svigefulde korpus på ret køl.

Det forsømte hjerte
Men der skete noget det øjeblik jeg lagde mig i den bløde strandstol foran Rødehavets inviterende bølgeskvulp og hørte A Travel programmet: aften - og morgenmeditationer med fokus på hjertet, daglige oplæg til selvransagelse i eget tempo, og dagene for os selv, til fx at benytte hotellets spa og massageklinik, som en blid måde at komme i kontakt med kroppen på. Gåture, svømme … alt efter smag og behag. Det var understreget, at sport ikke var obligatorisk.
Min krop åndede lettet ud. Men jeg kunne stadig ikke helt slippe min bekymring over min tilsyneladende manglende selvdisciplin. Når der nu var et træningscenter på hotellet, burde jeg så ikke bruge det?

”Din krop har ikke brug for disciplin, den har brug for kærlighed,” var en af de første åbenbaringer der kom til mig på turen.  Og halleluja for det. Med denne ene sætning opløstes alle mine storstilede planer om at piske mig selv i form. Det var Egypten. I august. Det var varmt!
Kunsten at spise bevidst
Jeg besluttede i det øjeblik at tage en pause fra mig selv. Bare en lille en, og tog efterfølgende mig selv i at tænke skøre, anarkistiske tanker som: hvis jeg var den sporty type, mon ikke jeg så ville være sådan en der dyrkede sport? Er motion noget man skal tillære sig, eller findes der i virkeligheden andre og mindre ubehagelige måder, at få en glad og sund krop? Kunne det være, at hvad der er godt og sjovt for nogen, måske er noget helt andet … for mig?!  
Vores lille gruppe kom i hvert fald hurtigt ind i en langsom rytme. De guidede hjertemeditationer morgen og aften, syntes at sætte farten helt ned, så tiden gled ud i sandet og alting begyndte at følge et naturligt flow. Selv vores måltider.
Jeg sansede pludselig madens smag, konsistens og udseende på en helt anden måde end før. Et eller andet sted imellem skammen over mine ekstra kilo ved ankomst og hjertemeditationerne samt hotellets vidunderlige spa, var jeg begyndt at spise bevidst. Mad var ikke længere noget der skulle overstås eller misbruges for at lægge en dæmper på en ubehagelig følelse. Jeg pressede ikke min krop til noget den ikke havde lyst til, ligesom jeg heller ikke fornægtede den noget. Det havde også været umuligt med den fuldstændigt uforlignelige buffet som hver dag bugnede af fantastiske retter.
Jeg spiste alt. Lige fra pasta med friske skaldyr til et udvalg af hver enkelt dessert, som der var på kagebordet. Men jeg gjorde det uden skyld , og i ren og skær taknemmelighed begyndte min krop langsomt men sikkert at finde tilbage til sin naturlige form. På syv små dage …   
At slanke sig med kærlighed
Jeg har tit undret mig over slankediller og helseguruer som bedyrer at de ved hvad der er bedst for menneskeheden. Og tro mig, jeg har fulgt nok af dem til at vide, at det for det meste aldrig holder mere end et halvt år af gangen. I samme øjeblik en krop bliver pålagt restriktioner af enhver art, sker der i sidste ende det samme som der igennem historien er sket med generationer af undertrykte folkefærd – oprør.
Man kan ikke skære alle mennesker over én kam. Desuden er det vist heller ikke meningen at vi alle skal være vegetarer og elitegymnaster.  

I mit tilfælde hjalp det gevaldigt at fokusere på kærligheden til kroppen. Denne stakkels forpinte maskine som igennem alle disse år har stået mig bi i medgang og modgang, uden at jeg har taget meget hensyn til at standse op, tage et hvil eller bare give den en lille pause. Og når man har kørt det løb længe nok, ender det som regel med at kroppen må gøre det eneste andet naturlige, som enhver anden motor, når den er overkørt og misholdt: bryde sammen.   
Men i takt med at jeg gav mig selv plads, modtog jeg også et klart signal og ikke mindst forståelse for lige præcis hvilken type motion der får min krop til at yde efter bedste evne. Det sted hvor alting bliver let, hvor det er skægt at lege, åndeløst som et barn, helt og aldeles opslugt. Men man bliver nødt til at spørge kroppen først hvem den er, førend man kan forvente et ærligt svar. Og så er det godt, at der udover alskens slanktips og diller, findes ture som den jeg oplevede sidste år med A Travel.
Nogle gange må man nemlig lige lidt langt væk hjemmefra, for at finde tilbage.
 
Yderligere information om fx wellnessture til Ain Soukhna, kan findes hos A travel www.atravel.dk   
Camilla Mills er forfatter, skribent og musiker.
www.camillsmills.com
 

 

 
 
Publiceret i Sundhed
side 1 ud af 2 sider

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer