Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Viser emneter efter tag: Manifestation
Mandag, 21 Januar 2013 17:28

Genvind din struktur og tilstedeværelse!

Det er nemt at blive fuldstændig forgabt i den viderunderlige, spirituelle verden af kærlighed og selvindsigt, og især hvis det er helt nyt. Ved mødet med og accepten af det, man er, noget man måske i længere tid har undertrykt, kan der opstå en kraftig trang til at smide det hele over skulderen og leve et helt enkelt liv. Det kan næsten føles som om, man næsten er i mål.
 
"Hvis jeg bare sætter mig her og "er", så kan alt uretfærdighed og ondskab i verden ikke længere røre mig!". Men det er ikke nøglen til opfyldelse af vores drømme og visioner, for vi drømmer af en grund. Drømme og visioner er kort sagt blueprints over ting, som vi er her i verden for at hjælpe med at skabe, og lykken finder vi ved at skabe vores drømme, visioner og os selv både fysisk og spirituelt.
 
Når vi vågner op og bliver spirituelt bevidste, sker der noget uundgåeligt med vores virkeligheds-opfattelse. Vi begynder at forstå, at ikke alt kan komme i kasser, og ikke alt kan regnes ud med den logiske hjerne, ligesom vi måske begynder at se ting omkring os som forskellige former for energi i stedet for faste objekter. I alle tilfælde starter vi en hastig nedrivning af den struktur, som vi tidligere har støttet os til. Vores forståelse af verden bliver simpelthen mere flydende, og ting er ikke længere absolutte.
 
Men det giver os en ny udfordring. Da alt fysisk er energi, og vi skaber omverdenen med vores overbevisning, så oplever rigtig mange også, at essentielle ting i livet pludselig begynder at desintegrere. Netop fordi man ikke længere tror på dem og dermed ikke længere gider skabe dem. Med andre ord: Arbejde, penge, venner og familie. De har måske virket som tunge byrder på vores skudre, men nu indser vi, at disse ting ikke længere er nær så vigtige, som vi havde troet. Men det er her, det egentlige problem ligger, for ved at desintegrere alt, der minder om fysiske byrder, når vi ikke langt. Hverken materielt eller spirituelt.
 
En ting er helt sikkert: Vi er sat her på jorden for at agere på jorden. Med andre ord er vi her for at skabe, både for vores egen skyld, men også for andres skyld. Ingen bliver lykkelige af, at vi desintegrerer os selv og lukker af for det samfund, vi er i. Vi bliver simpelthen nødt til at mande os op, og arbejde sammen med samfundet, selvom det kan føles trægt og stift i forhold til vores spirituelle verden. Der er mange ting andre mennesker kan gøre bedre, men de gør deres bedste hele tiden, under de omstændigheder, de nu engang lever under. Vi skal være der for at vise dem vejen, ikke for at fortælle dem, at de ikke er gode nok.
 
Vores spiritualitet er også drømme og visioner, der bare venter på at blive skabt. I det ser vi alle de ting, vi også gerne vil have, samfundet skal indeholde. Men i stedet for rent faktisk at skabe dem for os selv og andre, så beholder vi dem for os selv, i vores eget lille, spirituelle paradis. Men på et tidspunkt bliver det kedeligt. Eller måske forsvinder huset, pengene og relationerne, og man er tvunget til at gøre tingene anderledes. Men hvordan?
 
Struktur er nøgleordet. Ser vi på mennesket, så er vores struktur det samme som vores krop, knogler og organer, mens sjælen er det, strukturen understøtter. Når vi dør, taber vi alt struktur, og sjælen bliver ikke længere understøttet af kroppen. Så, søger vi alt for meget vores sjæl, så taber vi simpelthen vores fysiske tilstedeværelse her på jorden på den ene eller anden måde.
 
Vores krop har simpelthen brug for at kanalisere vores energi ud på en måde, så der bliver manifesteret fysiske former af den ene eller anden slags. Dette holder os på jorden, og sørger for at vi bliver ved med at føle os hjemme og tilstede. Vi kan se vores spiritualitet som vand. Uden noget at have det i, har vi svært ved at bruge det, fordi det løber igennem vores fingre. Vores struktur kan ses som en gral, der understøtter vandet og gør os i stand til at indtage det hele fuldt ud, ligesom en god struktur i livet understøtter vores sjæl og bevidsthed, og dermed gør det muligt for os at leve livet fuldt ud.
 
Så vores nye struktur skal gerne opbygges på basis af de nye erfaringer, vi har gjort os, på samme tid være stivere og mere bøjeligt end den gamle og i harmoni med den nu større bevidsthed.
 
Alt mulig held og lykke med det!
 
/Simon Kirk
Publiceret i Selvudvikling
Tirsdag, 11 Oktober 2011 16:35

Healing og hverdagens energi

Healing og hverdagens energi.

 

Hvad nytter det at man kan være ”spirituel” , meditere, analysere og se en problemfri verden. Hvis ikke man formår at bruge de nederste chakra energier til også at manifestere udførelsen.

 

Mange af os har lært/blevet fortalt, hvordan vi skal ”opføre” os. Netop det indlærte medfører ofte en fastlåst energi i kroppen, fordi energien (det lærte) ikke passer i nutidens energi. Det gjorde det måske for 30 år siden, det gør det ikke mere...Man kan sammenligne det med en gammel bil motor, som ikke stiller så store krav til driften og som tåler dårlig olie og benzin. Sammenlignet med nutidens motorer er det ikke noget at råbe hurra for. Nutidens motorer er meget mere fintfølende, og kræver bedre olier og brændstof. Men har en langt bedre økonomi og motorgang/miljø.

Det samme er det med den menneskelige energi, tobak, alkohol, lavt vibrerende føde og kemi nedsætter, evner og ydeevne drastisk.

 

Nutidens energi , er således at vi skal være vores egen ”herre” og vælge fra hjertet og ikke- hvad andre siger (når vi træffer beslutninger i hverdagen). Energi frekvensen i dag er til at vi selv vælger vore handlemønstre. Og ikke bare gør fordi ”eksperterne” siger og skriver. (Det er ofte ekspertens interesse og synspunkter).

 

 

Hvad er hverdagens energi?

 

Energien er der også selv om ikke alle kan se/føle den. Barnet som har set ”noget” og hunden der ”uden grund” rejser nakkehårrene har ret.(Barnet og hunden er utrolig sensitive) Så er det måske på tide at få renset ejendommen og omgivelserne. Disse energier kan være ; Sjæle som ikke er klar over de er ”døde”.- spøgelser:- poltergeist:- negativ tankeformer som lever af husets/beboernes energi.

 

Hverdagens energi er alt som påvirker os specielt tanker, (som er det første step for manifestation)

alle tanker skaber energi. Det som vi giver opmærksomhed får næring, også det/dem vi ikke har sympati for. Når vi er sure/vrede, på andre modtager de utrolig meget energi. (denne energi er ikke hjerteenergi og derfor noget ”uren”). Jo mere vi tænker/snakker om andre, giver vi af vores eget ”lys” og har dermed mindre lys til selv. Det samme sker også når vi har dårlig samvittighed eller frygt, så leverer vi energien væk fra os.

Når man vælger at være sur på andre bruger man sin egen energi på at være ”fangevogter” , man er hele tiden på vagt for at finde en årsag til at sende negativ energi ud i æteren. Derved ”leverer” man energi til vedkommen/situationen. Så hvis man er sur på mange leverer man meget energi .Denne energi kunne være bedre brugt til sig selv.

Men vælger vi at kanalisere den universelle energi (hjerteenergi) holder vi derved vores egen energi hjemme. Og vi kan se vores eget ”lys” og dermed også skinne på andre.

 

Mange tanker skaber energier/programmer som påvirker os. Et af de mest markante styrende tanke-energier er fællesbevidstheden.(Det som ”alle” siger). Den som siger du skal gøre sådan og sådan ellers går det galt. Denne energi (fællesbevidstheden) påvirker vore handlemønstre og fastlåser vores energi så det er svært være sit eget lys. Det er denne energi jeg mener vil være god at løsrive sig fra. Hvis man ser på mange af dem som  har succes, kan man se at de ikke følger disse energier. Men derimod tør være sig selv. Så kan man altid diskuterer om man er enig med måden, hvorpå succesen blev opnået på. Men et er sikkert, de følger ikke fællesbevidsthedens energi.

Der er dog behov for stadig at have en fællesbevidsthed, da det er den som styrer samfundet.

Men ved at flere og flere vælger at følge hjertet opstår der en ny fællesbevidsthed. Det kunne være en energi som accepterer alle individers egenskaber og styrker. Med en sådan energi vil mange mennesker opnå en bedre balance og et harmonisk liv.

 

Hvis vi vil af med disse energibånd, som forbinder os eller låser vores energi, må vi mentalt klippe båndene/trådene over. Nogle kan gøre det selv, men det kræver at vi overhovedet er bevidste om disse energier, før der kan gøres noget ved dem. Det er ikke muligt at se energier som har ”lagt” sig på vores bevidsthedslag. Derfor kan de fleste have gavn af at en energiarbejder/healer er med i processen. Der kan være mange energiformer som kan have fat i os, eller vi kan have fat i andre energiformer. Det kan være tankeskabte energier. Disse kan hvis de får nok energi blive selvstændige energier, som kan påvirke os og leve af vores angst/tvivl. Det er bl.a. disse energier som f.eks. barnet eller hunden kan opfatte og som ikke alle kan ”se”.Energierne som påvirker vores tanker kan være genetisk ”forbundet” 7 generationer tilbage. Det kan være handlemønstre som vi ubevidst lader os påvirke af ,som vi kan ”huske” fra andre liv. Dette kan f.eks. være fattigdomsløfte- aldrig blive gift igen- løfte til religioner- løfte om at hjælpe bestemte personer.(Dette kan resultere i at vi leverer vores energi til en anden person også i dette liv).

 

Healing.

 

Det er mange af ovennævnte energier, jeg oplever som årsag til ubalancer når jeg healer. Min healing er en sammenblanding af Reiki-KST- samt healingsviden fra andre liv (Bl.a. shaman).

For mig er healing ikke bare at lægge hænderne på, og så skal energien nok selv finde vej. Det er her som med den gamle motor. Det er meget mere fintfølende og præcist. Det ”nye” som nogle nok vil sige er gammel vin på nye flasker... Det jeg oplever kan være tunge energier, som, er seje/klistrende (evt. klæbeenergier) som tit skal opløses først . Herefter kan jeg påbegynde min healing/behandling af ”lyslegemet”. Jeg har stor succes/erfaring med at lave healing på lyslegemet og meridianbanerne, der sidder som et ”lys-net” ude på den fysiske krop og er forbundet med kroppens øvrige lys-punkter. Et behandlingsforløb kunne typisk være over 3 behandlinger, Den første behandling går ud på at stabilisere, fjerne smerter, opbygge egen energi..2. Behandling- healing af symptomer, afbalancering, lukke yderligere energihuller. 3. Behandling lidt som lagene i et løg, kommer dybere i healingen evt. andre liv, energikroge mv. Kan også beskrives som en spand vand med huller. Det handler om at få lukket hullerne, (først de store huller, så de mindre) således at energien bliver i lyslegemet.

Ved healingen er der en utrolig stor og uforstyrret energi i ”Sacred Space”.

Det som mange måske ikke tænker på er, hvordan energien er hjemme hos klienten og ikke mindst på arbejdspladsen. Det er vigtig at finde årsagen og ændre den, hvis man kan få bevidsthed herom .

Mange fysiske symptomer starter ”ude” fra kroppen og kan, hvis ikke energien bringes i balance blive til fysiske symptomer Der er mange hvor sjælen i perioder ”står” lidt ved siden af kroppen. Det er ikke det som er meningen med at have en fysisk krop. Det optimale er at blive bevidst om kroppens energier, således at energi-centrene får sin funktioner tilbage. Og klienten bliver i stand til at bruge både de øverste og nederste energipunkter. Således at man både kan mediterer og også kunne manifestere/udføre (få synet og samtidig have jord-energien).

 

 

Hvordan bruger jeg selv disse energier ?

 

Til daglig er jeg opmærksom på energierne. Jeg lægger mærke til, hvordan hunden reagerer specielt om natten. Eller hvis jeg har haft en god idé og har lyst til at udføre en gerning. Men når jeg sætter mig ned og tænker på at planlægge og udføre den, og pludselig i gang med en masse andre gøremål. Så må jeg analysere om det er mit ego- som spiller mig et puds: Eller om det er ”energi-programmer” som påvirker mig. Andre energier som kan påvirke, kan bl.a. være områder med mange ”hot-spots” (Det kan jeg beskytte mig mod energimæssigt). Så er det en god idé at forstærke og oplade jordenergien, og samtidig aflade tunge energier. Her er det godt at gå en tur. Det er bl.a. jordenergien som er den manifesterende og udførende energi. Gerne ved vandet, da vandelementet er med til at give flow. Hvis jeg i hverdagen kommer i situationer, hvor det tydeligt er fælles energien som ”kører” - vælger jeg ikke at blande mig, men observerer, hvis det er muligt. Jeg undgår så vidt muligt at gå ind i energien. - På den måde kan jeg opbygge min egen energi. Ligesom jeg fravælger at se TV- programmer som f.eks. vild med dans- hit med sangen- Lærkevej- X faktor og nyhederne Hvis man ser på programmer som X-faktor og lign. er det tydeligt, hvor megen energi der går til ”dommerne” og deltagere samt det store ”mediecirkus” omkring disse programmer. Hvem mon leverer denne energi? En smart måde at køre en energi på. Jeg er sikker på at dem som ”er på” leverer megen hjerteenergi. Der er både glæde og gråd. Fakta er som regel at vinderen bliver ”kontrakt styret” et år frem. Og vi desværre sjældent oplever ”vinderen” efterfølgende. Der er tilsyneladende et behov for disse TV-shows, ellers vil de ikke være der. Min pointe i forhold til energien er efter min opfattelse ”. Jeg er ikke inkarneret for at blive bedre til at se TV, men for at udvikle min sjæl” .TV (Tell a Vision) kan være godt, men må ikke blive en styrende faktor i mit liv. Derfor vælger jeg anderledes end de fleste, ikke fordi det er mere rigtigt, men det er sådan jeg vælger i forhold til energien. En måde at lære om bevidsthed kan gøres på flere forskellige måder Bl.a. Reiki- og andre healings kursus, som har sit fokus på energiarbejde.

 

 

Claus Levin Nielsen

Healer/underviser

www.blueprintdna.dk

 

 

 

 

 

 

 

Publiceret i Selvudvikling

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer