Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Mandag, 09 Februar 2015 10:31

Vores skjulte Kræfter

VORES SKJULTE KRÆFTER
 
Stress
Urinstinkt - hvor kroppen gør sig klar til kamp eller flugt
1. Stresshormoner udløses
2. Pulsen stiger
3. Blodtilførsel til indre organer hæmmes
4. Immunsystem hæmmes
5. Celler nedbrydes
 
Står det på for længe - bliver vi syge
 
VORES SKJULTE KRÆFTER
I undersøgelser i mange kulturer på jorden, og som bl.a. har en nedskrevet historie, har man fundet 2 forhold, der gør sig gælden, som virkningsfulde til at helbrede sig selv
 
1. GENTAGELSEN af enten et ord - en lyd - bøn - bevægelse
1. OG - at man Ignorerer sine tanker og Fokuserer på Gentagelsen
 
Når man praktiserer de 2 ting, sker der en række fysiologiske ændringer - kroppen går ind i en tilstand, stik modsat stress; bl.a. faldende blodtryk - faldende puls - faldende åndedrætsrytme - faldende stofskifte
 
Samt,
Undersøgelser viser også at når man tænker på et bestemt sted på kroppen, så påvirkes det sted med det samme
Fra: TV dokumentar - Sjæl og Videnskab
 
Gennem regelmæssig bevægelse og dyb koncentration efter medicinsk Qi Gong - påvirker vi kroppen på den vis
 
I Biyunmetodens Grundtræning Jichu Gong har vi opmærksomhed og koncentration rettet mod de kropsdele vi træner, hvilket er MEGET virkningsfuldt for kroppen ligesom det hjælper os at STILNE SINDET fra hverdagens mange gøremål
 
Bevægelse - Stilhed - Forandring
Inge Thegler
Qi Gong i København
 
 
 
 
 
Publiceret i Sundhed
Fredag, 02 Oktober 2009 02:00

Spis dig lykkelig

 Artiklen er skrevet af Nicolay Zederlinn, der er forfatter til Ayurveda-bøgerne "Spis dig lykkelig", "Sundhed er at lytte" og den helt nye "Spis dig mere lykkelig". Nicolay var også indehaver af den vegetariske Restaurant Flow i København og har tidligere brugt 3 år med en indisk vismand, hvor han bl.a. lærte om det gamle sundhedssystem ayurveda. Lær mere om Ayurveda på www.flowfood.dk, hvor der er en masse viden om ayurveda samt salg af hans bøger.

Har du tænkt over, at den mad, du spiser, ikke blot påvirker dig fysisk, men også påvirker dine tanker og dit humør? Det er sådan, at nogle fødevarer giver glæde, energi og harmoni i sindet, mens andre gør dig trist og sløv.
Denne viden om madens påvirkning er beskrevet i det indiske sundhedssystem ayurveda. Du behøver dog ikke at læse bøger om ayurveda, for at forstå hvordan maden påvirker dig, men du kan erfare det direkte. Læg blot mærke til sammenhængen mellem hvad du spiser, og hvordan du har det. Hvis du f.eks. spiser meget hvidløg eller chili, vil du mærke at fordøjelsen går hurtigere, og at kroppen bliver varm. Dine tanker får også et skub, så der bliver flere af dem, og derfor vil du være lidt urolig eller utilfreds. Du er ikke helt i balance og kan være let at ophidse og irritere.
Man kan inddele mad i tre kategorier, alt efter hvordan den påvirker krop og sind. En livsfremmende, en aktivitetsskabende/udrensende og en livshæmmende:

Livsfremmende mad
er nærende, frisk, holistisk og ser tiltalende ud. Denne mad giver energi, glæde og klarhed i sind og krop. Grøntsager, mandler, frisk moden frugt og ris er nogle af de fødeemner, som generelt har en livsfremmende indflydelse.
Lad os tage et eksempel: Din mor har inviteret dig hjem, da det er længe siden, hun har set dig. Hun glæder sig, gør huset rent og pænt og beslutter sig for at lave din livret - risret med bananskiver, ristet kokos, nødder og grøntsager. De allerbedste råvarer udvælges omhyggeligt, før hun kærligt tilbereder retten. Da du har spist, føler du dig let og veltilpas i kroppen. Sindet er klart og roligt, og du nyder livet. I dette øjeblik føler du dig helt fuldbyrdet. Den videre fordøjelse af maden går også let .

Aktivitetsskabende mad:
Er varmende og virker derfor udrensende. Denne mad skaber aktivitet i krop og sind og giver drivkraft, men også utilfredshed og begær. Chili, løg, alkohol, eddike og stærk mad har en aktivitetsskabende indflydelse.
Eksempel: Du har inviteret din kæreste i byen en fredag aften, og I vælger at gå ind på en lille italiensk restaurant. I er heldige at finde et bord i det ellers overfyldte spisested og bestiller et par pizzaer og en flaske rødvin. Der er høj italiensk musik og god stemning. Tjeneren har travlt, men har dog tid til både at synge, danse og flirte lidt med pigerne. I spiser pizzaen med lidt ekstra chilisovs på og deler rødvinen.
Da du kommer ud fra restauranten, er du fyldt med varme og drivkraft. Nu skal der ske noget, og du er lidt utålmodig med at komme videre. Pizzaen er næsten allerede fordøjet, og du kunne egentlig godt spise lidt mere af et eller andet. Du ved bare ikke hvad, men noget mangler, for helt tilfreds og i balance er du ikke.
Livshæmmende mad:
er uden næring og smag ligesom mad, der har stået længe efter et måltid. Det giver sløvhed og inerti i sind og krop. Svine og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammelt mad har en udpræget livshæmmende virkning.
Eksempel: Du er meget sulten og går ind på det første sted, du møder for at få tilfredsstillet din sult. Stedet er en lille snusket bodega, og du bestiller en af de få retter, de har: Steak med bearnaisesovs og kartofler. Da færdigretten er blevet taget op af fryseren og har været inde i mikrobølgeovnen i et par minutter, får du den serveret sammen med et krus øl. Maden spises lidt for hurtigt, og egentlig var der også mere end, du kunne spise. Bagefter føler du dig tung, træt og doven og har mest lyst til at sove.

Få mest mulig glæde af maden!

Alt mad påvirker sind og krop og kan klassificeres under en eller flere af ovenstående kategorier. Det er op til os at vælge, hvilken påvirkning vi ønsker. Spiser man overvejende livsfremmende mad vil ens tanker blive mere evolutionære, positive og i balance.
Det er dog vigtigt at understrenge, at det ikke kun er madens kvalitet, som afgør, om virkningen er positiv. Også mange andre ting spiller ind, når man vil have mest mulig glæde af maden. Her er nogle gode råd:

* Vær i balance, når du spiser. Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger før måltidet.
* Lyt opmærksomt til dig selv, og spis det, du har mest lyst til.
*  Spis i smukke og behagelige omgivelser med mennesker, du holder af.
* Spis ikke for meget!
* Giv maden din fulde opmærksomhed.

Livsfremmende mad

Her er eksempler på livsfremmende mad. Vær opmærksom på, at jo højere kvalitet dvs. smag, duft, konsistens etc. en råvare har, jo mere livsfremmende er den.

Grøntsager:
Friske, modne og tilberedte grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod, spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner, blomkål, babymajs, bladbede, pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.

Salater:
Alle former for grøn salat, agurk, bønnespirer m.m.

Frugter:
Friske, modne og søde frugter. Pære, æble, banan, drue, kiwi, fersken, appelsin, klementin, melon, avokado, mango og ananas. Desuden citron og grapefrugt. Tørrede og gerne udblødte frugter som rosiner, dadler og abrikoser.

Bær og nødder:
Søde og modne bær. Hindbær, jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler, solsikkekerner, hassel-, cashew-, pistacie- og valnødder.

Kornprodukter:
De fleste kornprodukter f.eks. hvede (couscous, pasta, bulgur, semolina og mel), spelt, byg, havre, majs, hirse og ris.

Brød:
Brød, der ikke er for tungt, groft eller klægt. F.eks. brød af speltmel, hvedemel tilsat grahams-/fuldkornsmel, italiensk brød eller pitabrød. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister eller varmes i ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen (det inderste af brødet) bliver sprød og let, når det ristes. Brød uden gær og surdej f.eks. chapati er særligt livsfremmende. Desuden er risgaletter livsfremmende.
Rugbrød og meget groft brød med hele korn eller mange kerner er tungt fordøjeligt og bør derfor spises i begrænset mængde og tygges grundigt.

Tørrede linser og bønner:
Grønne, gule og røde linser samt grønne- og gule mungbønner er meget livsfremmende.
Men de fleste tørrede bønner f.eks. hvide og brune bønner samt kidneybønner bør begrænses, fordi de er tunge at fordøje og kan give luft i tarmene.

Mælkeprodukter:
Uhomogeniseret let- og sødmælk, skummetmælk, kærnemælk, fløde, hytteost, panir (frisk ost), yoghurt og tykmælk. Mælk er lettest at fordøje, hvis det koges op.

Fedtstoffer:
Ghee (klaret smør) og olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.

Krydderier:
Alle krydderier undtagen chili, cayennepeber og hvidløg. Disse krydderier er meget aktivitetsskabende og bør derfor begrænses.

Drikke:
Vand og mælk (bedst hvis det har været kogt og drikkes varmt), urtete, lassi (yoghurtdrik), frugtsaft f.eks. hyldeblomstdrik.

Sødt:
Rør- og roesukker, uopvarmet honning og andre naturlige sødemidler er de mest livsfremmende sødestoffer.

Generelt skal alle råvarer være modne, friske, dufte og smage godt og se appetitlige ud. Foretræk i øvrigt økologiske og gerne biodynamiske råvarer, hvor livskraften og vitaliteten er størst.

Begræns eller undgå
Her er eksempler på fødevarer der er aktivitetsskabende eller livshæmmende. De bør begrænses eller undgås i det daglige.

Svine- og oksekød, løg, hvidløg, svampe som f.eks. champignon, lagret ost som f.eks. almindelig skæreost, brie, camembert, hvid- og blåskimmelost, chili, cayennepeber, hvidt sukker, kunstige sødemidler og chokolade virker særligt aktivitetsskabende eller livshæmmende.
Af drikkevarer er det især øl, vin, alkohol, sort te, kakao og kaffe, der bør begrænses eller helt undgås. Sodavand bør også begrænses og kolde drikke direkte fra køleskabet bør undgås.

Læs mere om ayurveda på www.flowfood.dk
 
Hvordan påvirker maden os?

Virkning                              Mad

Livsfremmende                     Livsfremmende
glæde                                 ris, hvede,
klarhed                               mælk, mandler,
indre balance                       frisk moden frugt,
årvågenhed                         friske grøntsager,
vitalitet                              den søde smag

Aktivitetsskabende               Aktivitetsskabende
drivkraft                             alkohol, hvidløg,
rastløshed                           løg, eddike, chili,
begær                                stærkt, surt og salt

Livshæmmende                     Livshæmmende
sløvhed                              dåsemad
stilstand                             brændt mad
tyngde                               madrester
træthed                              tung mad
Publiceret i Sundhed
Lørdag, 11 Februar 2006 01:00

Sundhed og ayurveda

 

Sundhed og ayurveda



Nicolay Marcus Zederlinn er bl.a. forfatter til den vegetariske kogebog "Spis dig mere lykkelig". Her fortæller han om sundhedssystemet ayurveda, der er inspirationskilden bag  bogen og hans bog "Spis dig lykkelig". Læs evt. mere på www.flowfood.dk



Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Sundhedssystemet er beskrevet i tusinder af år gamle skrifter, der findes i Indien.
Disse gamle skrifter indeholder en masse viden om sundhed, som i høj grad er relevant for den almindelige dansker. Der beskrives, hvordan det er bedst at spise og leve ud fra ens individuelle kropstype, og der er mange gode råd om sundhed, madvaner, ernæring og levevis. Disse råd og al anden viden om ayurveda kan opleves direkte af hvert enkelt menneske. Man behøver f.eks. ikke nødvendigvis læse, at det er sundt at leve regelmæssigt, før man finder ud af det. Denne erfaring gøres spontant, når man lytter omhyggeligt til kroppens signaler.
Du kan lære en masse om sundhed ved at lytte til dig selv. Prøv at lægge mærke til, hvordan du har det efter hvert måltid, og hvordan fordøjelsen forløber. Lidt efter lidt vil du finde ud af, hvad der er godt at spise og efterhånden få et klart billede af hver enkelt råvares virkning.

Mad og sundhed

Moderne ernæringsvidenskab har lært os, at vi behøver tilstrækkelig med næringsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, for at være sunde. Men alle mennesker har ikke brug for den samme slags mad, og det der er sundt at spise en dag, kan være usundt en anden. F.eks. har kroppen brug for noget kølende, når den er varm og noget varmende, når den er kold.
Det er ikke nødvendigt at læse bøger om vitaminer og mineraler for at forstå, hvad sund mad er. Det er vigtigere at lytte efter kroppens signaler og på denne måde blive sin egen ekspert. Her er et redskab til at bedømme, om noget mad er sundt for dig:

Er maden sund for mig?

-   Er jeg sulten?
-   Har jeg lyst til maden?
-   Er maden tiltalende? (udseende, duft og smag)
-   Føles maden godt i maven og fordøjes den let?
-   Giver maden harmoni og klarhed i mit sind?

Lytter du opmærksomt til dig selv, og kan du svare ja til disse fem spørgsmål, så er maden med garanti sund for dig. Hvis du virkelig ønsker sundhed og velvære i krop og sind, er dette stedet at starte. Vi bliver så let revet med af andres meninger om, hvad der er sundt for os, men når det kommer til stykket, er vi de eneste, som virkelig ved det.

Kropstyper

Har vi svært ved at mærke efter, hvad der er sundt for os, er der hjælp at hente i den ayurvediske viden om kropstyperne. Ayurveda inddeler mennesker i 3 forskellige kropstyper, kaldet vata, pitta og kapha. Disse typer har brug for helt individuel mad og aktivitet for at opretholde balance og sundhed:

· Vata er tør, bevægelig og let og har derfor brug for de modsatrettede kvaliteter fugtig, stabil og tung for at opretholde balance.

· Pitta som er varm og skarp balanceres af den milde og kølende kvalitet.

· Kapha er våd, fast og tung, og har brug for kvaliteterne tør, bevægelig og let for at forblive i balance.
Ved at vide hvilken type man er, ved man altså samtidig, hvad der er sund at spise og foretage sig for at opretholde sundhed. Der er naturligvis mere end 3 forskellige kropstyper. Faktisk indeholder vi alle typerne hver især, men ofte er en eller to af typerne dominerende.
Der kunne skrives meget mere om de forskellige kroptyper, men det må læserne have til gode til en senere lejlighed.

Gode råd

Udover de individuelle sundhedsråd er der også nogle simple og helt logiske principper for sundhed i krop og sind, som alle og enhver kan erfare, hvis de lytter opmærksomt til dem selv. Her er nogle af de gode råd om madvaner:

-   Vær opmærksom på, hvor meget du spiser. Måltidet skal give energi og velvære til kroppen, så spis til det punkt, hvor du er tilfredsstillet og samtidig føler dig let og tilpas. Maven skal fyldes ca. halvt med mad, en fjerdedel med flydende føde og den sidste fjerdedel skal være tom til fordøjelsen.

-   Sid altid ned og spis. Fordøjelsen fungerer bedst, når du sidder ned og spiser. Så uanset om du drikker et glas juice eller bare spiser en småkage, så sid ned!

-   Tal mildt og sparsomt under måltidet. Undgå ophidset tale og for mange overflødige ord, som trækker din opmærksomhed væk fra maden. Lad også være med at læse, se tv eller høre radio under måltidet.

-   Spis, hvad du har lyst til. Hvis du lytter til din krops signaler, vil de fortælle dig præcis, hvad der er bedst for dig at spise. Har du stor lyst til noget, som du ved ikke er sundt for dig, så spis bare en lille smule af det.

-   Giv dig tid til at spise, og tyg maden grundigt. Det kan være en hjælp at lægge bestikket fra sig mellem hvert mundfuld. På denne måde undgår du at spise for hurtigt og derved for meget.

-   Drik små slurke vand til maden (gerne kogt varmt vand). Du kan med fordel drikke kogt varmt vand flere gange i løbet af dagen. Det stimulerer fordøjelsen og fjerner urenheder i kroppen. Mælk bør i øvrigt nydes uden for måltidet.

-   Spis overvejende tilberedt mad. Rå grøntsager og salater er svære at fordøje. Frisk, moden frugt er dog let at fordøje.

-   Spis det tungest fordøjelige mad først. Rå grøntsager og tunge desserter bør spises i begyndelsen af måltidet, hvor fordøjelseskraften er stærkest. Start dog måltidet med et par mundfulde varmt mad. Det tænder fordøjelsen.

-   Undgå kraftig aktivitet lige før eller efter måltidet. Er du forpustet eller lidt ude af balance, så hvil et stykke tid, før du spiser.

-   Undgå iskold mad eller drikke direkte fra køleskabet. Det slukker fordøjelseskraften.

-   Spis så vidt muligt det største måltid midt på dagen. På det tidspunkt er fordøjelseskapaciteten størst. Spis aftenmåltidet rimelig tidligt (kl.18-19), så kan maden nå at blive fordøjet inden sengetid. Kroppen har svært ved at fordøje under søvn og danner affaldsstoffer. Spis derfor også lettere fordøjelig mad om aftenen end til frokost.

-   Spis på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at blive sulten til måltiderne. Regelmæssighed fremmer sundhed.

-   Bliv siddende i nogle minutter efter måltidet. Det hjælper fordøjelsen.

Betragt disse råd som vejledning, og gør dine egne erfaringer.
Publiceret i Sundhed