Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Mandag, 05 December 2016 11:48

Det er DIT liv, er det ik?

Du er godt med på, at det er DIT liv, ikke?

Det føles måske ikke altid, som om det er dig selv, der sidder med styrepinden. Måske har du ligefrem følelsen af, at livet kører med dig, og du bare gør, hvad du kan, for at hænge på. Du har jo heller ikke noget valg. Eller hvad…?

 

Men nu hvor du alligevel sidder her og tænker over det, hvad så med DIG? Hvad vil DU egentlig gerne? Ved det spørgsmål, bliver mange helt stille. Er ikke vant til at spørge sig selv om det – sådan for alvor i hvert fald. For kan man virkelig helt selv bestemme det?

 

Mentale stopklodser

Når du spørger dig selv om, hvad du vil, slipper der måske et par enkelte ”vilde” drømme igennem, hvilket hurtigt får en ”Det er da urealistisk”– mærkat sat på sig, for så kommer modkraften, de mentale stopklodser og de begrænsende tanker, piblende frem: ”Men jeg er jo nødt til at …”, ”Jeg har jo et ansvar over for …””Det har jeg ikke råd til…” eller ”Man kan jo ikke bare…”

Men ved du hvad – jo, det kan du faktisk godt.

 

Og du må faktisk godt tænke på dig selv. Ofte lader vi andre for al stor aktie i dag, når det gælder om at drive den virksomhed, der hedder “Dit Liv”. Andres håb og drømme for dig eller dem selv påvirker dine valg, og det må de jo på sin vis gerne – bare du ikke glemmer dig selv og dine ønsker. Det er let at se dem glide væk i virvaret af andres følelser, drømme og behov.

 

Det er kun dig, der kan generobre pladsen i dit liv. Og det handler om at turde tage ansvaret.

 

 

Slå autopiloten fra – og mærk efter!

Så, hvad tænker du på lige nu? Hvad vil du gerne? Flytte, skifte job, jordomrejse? Eller i mindre skala: bruge en halv time på dig selv om dagen, gå til dans, starte en blog?

 

Prøv at slå autopiloten fra et øjeblik og giv dig tid til at tænke tanken til ende, i stedet for bare at skyde den væk med det samme.

 

Når du investerer din energi i bare at tænke på det, du godt kan tænke dig, så kommer løsningen ofte til dig efter noget tid. Måske finder du en ide til, hvordan du kan opfylde en delaf drømmen, eller du finder modet eller committer dig selv til at arbejde dig hen imod det, fordi du har ladet drømmen vokse sig stor nok til at blive realistisk i dine egne øjne.

 

Hvis du for eksempel gerne vil skifte kurs og tage en ny uddannelse, så kan der være flere muligheder. Find ud af hvor meget du kan spare ved at skrue helt ned for forbruget i et år, sælg bil nr. 2 eller tag det lån du helst ville undgå. Lej huset ud og flyt (familien?) i lejlighed i et år for at spare udgifter, eller lej sommerhuset ud, hvis du har sådan et. Se det som et nyt eventyr og en investering i dig og din egen livsglæde.

 

Og glem nu bare hvad andre tænker. Det er ingen skam at spare. Der er tvært imod oftest stor respekt omkring folk, der går efter det, de vil.

 

Hvis du drømmer om finde mere tid til at prioritere dig selv i hverdagen, så start med at sige det højt til dine nærmeste. Sæt det i system, for eksempel ved at tilmelde dig en aktivitet, du elsker, som helt sikkert vil få dig ud af døren, eller ved at planlægge et tidsrum flere gange ugentlig, hvor du skriver MIG-tid ind i kalenderen. Køb en ny bog, hvis du i starten har brug for en undskyldning for at sætte dig ned. Det sværeste er ofte at få taget beslutningen om at gøre noget godt for sig selv.

 

Du har sikkert selv set det mange gange:

Mennesker, der lader deres drømme komme frem, har ofte et lys i sig, som smitter andre.

Mennesker der har opgivet sine drømme virker ofte ”slukkede” (og i værste fald bitre).

Giv dig selv lov til at shine!

 

 

Når du følger dit hjerte, smitter det

Når du først selv tør tænke tanken om at udleve din drøm, er der måske andre, du er er afhængig af, som af gode grunde er nødt til at være med på ideen. Måske forventer du ikke umiddelbart den store opbakning, men du også kan tage fejl. Mennesker, der følger deres hjerte, har det med at have en positivt afsmittende effekt på deres omgivelser. Hvis du tør at vise troen på det, du vil, og deler din begejstring omkring det, du brænder for, kan det være meget overbevisende.

 

Når du går i gang med at realisere din drøm, kommer det desuden også til glæde for dem omkring dig, fordi du får energi af at gøre noget godt for dig selv og træder ud af hverdagens trommerum. Og al den glæde kommer direkte ind på pluskontoen i din familie.

 

 

Slip drømmene fri

Selvfølgelig kan det koste noget eller kræve hårdt arbejde at gå efter en drøm. Og det er helt givet ikke kun stjernestunder men også med uden kompromiser og dårlige dage, hvor man kan tænke, hvorfor gjorde jeg lige det? Men hold det op imod alternativet. Hvad nu hvis du aldrig får gjort det? Hvad hvis du aldrig tør tage det der usikre skridt, som også giver suget i maven?

 

Omvendt kan du også, når du får mærket efter, finde ud af, at du IKKE skal realisere din drøm, fordi den ikke var så vigtig for dig alligevel. Det er en mindst lige så vigtig proces at have været igennem, fordi du derefter kan slippe den og ikke længere hænge fast i den med en melankoli eller ”græsset er grønnere”- tankegang, som forstyrrer værdsættelsen af den hverdag, du rent faktisk lever i.


Jeg siger det lige igen: Det er DIT liv. Det er dig, der bestemmer. Det er altså derfor oftest dig, der sætter de vigtigste forhindringer op for dig selv, og du er også den eneste der kan kravle over dem. Derfor: brug lidt tid på at lytte til, hvad dit hjerte fortæller.

 

Når jeg er optaget af dette emne, så er det fordi jeg selv har stået der på vippen, hvor jeg ville ændre radikalt på noget i mit liv. Jeg kender derfor til al den angst og viljestyrke, der blander sig, når man står lige der på kanten.

Hvis du vil høre min historie kan du her læse om mine tanker, da min mand og jeg sagde vores gode jobs op for at bevæge os ud på usikker grund: At vove

Og her kan du læse om, da min mand og jeg begge to på samme tid sprang ud som iværksættere: At tage springet igen

 

Få artikler som denne, inspirationsvideoer, meditationsøvelser og meget andet direkte i din mailboks, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev

 

Publiceret i Selvudvikling
Tirsdag, 05 Februar 2013 14:39

KUNSTEN AT GIVE LYS TILBAGE

Jeg gik tilfældigvis den vej forbi plejehjemmet, hvor hun boede de sidste år af sit liv. Mærkværdigt, at jeg var lige ved at gå ubemærket ind ad hoveddøren og ud til hendes værelse for at hilse på hende. Måtte lige minde mig selv om, at hun havde været død i to år. 

Sidst jeg gik på den sti, skulle jeg besøge hende, og da var jeg blevet ligeglad med hendes eksistens. Hvorfor reagerede jeg som jeg gjorde?

Billederne fra mit liv sammen med hende flimrede for mine øjne. Da jeg var en ung teenager tog hun sig af mig, som havde hun været min mor, dog i rollen som en nær veninde frem for i rollen som en autoritær forælder. I de første 10 år af vores venskab var hun omsorgsfuld, dog indimellem en smule skrap og ikke tilbageholdende med sin mening. Da hun blev ældre, var det min tur til at tage mig af hende med besøg og diverse hjælp i hjemmet, men hendes personlighed havde ændret sig med årene. Hendes meningstilkendegivelser var sommetider så sårende og uempatiske, at jeg ikke trivedes ved at være sammen med hende som før i tiden. Sommetider prøvede jeg at trænge igennem til hende, forsøgte at forklare, at hendes mening sommetider var sårende, men det lykkedes mig aldrig at nå ind til hende. Det endte med, at de hyggelige besøg var blevet afløst af følelsen af pligt og nødvendighed for ikke at såre hendes følelser. Men med tiden gav jeg op, og der blev langt mellem besøgene hos hende. Telefonsamtalerne blev der også langt imellem. 

 

På denne dag gik det op for mig, at jeg først nu bemærkede hendes manglende eksistens, og det satte nye tanker i gang hos mig. Dengang havde jeg været så mentalt udmattet i relationen, at jeg ikke havde forsøgt at se tingene fra hendes ståsted. I et nu mærkede jeg hendes sorg, fordi jeg kunne have været hende, hvis veninde ikke var der lige til det sidste, hvor hun havde mest brug for sine venner. 

Spørgsmålet var nu: hvad følte jeg i de situationer, hvor jeg forestillede mig at være i hendes sko? Jeg følte sorg over, at et andet menneske opgav mig, så snart jeg ikke gjorde mit ”arbejde” rigtigt, og så snart jeg ikke levede op til, hvad der forventedes af mig. Jeg ville have haft mere gavn af at få en kærlig anvisning af, hvad den anden har behov for og en ærlig chance for at korrigere min adfærd ved at modtage lys i stedet for mørke. For måske var jeg slet ikke klar over, at jeg havde sendt mørke ud til den anden.

 

På samme måde gælder det venskabet med min ældre veninde, at jeg og hun ville have haft mere gavn af det, hvis jeg ikke have opgivet hende, selvom hun ikke levede op til mine forventninger om en god veninde længere. At jeg kan sætte mig i hendes sted nu og mærke hendes sorg, giver mig mulighed for at forstå hendes situation, og ikke mindst mig selv. 

Jeg blev såret og ubehændigt sårede jeg hende igen, ved at trække mig ud af relationen. Jeg handlede, som jeg gjorde, fordi jeg dengang ikke kunne gøre anderledes. Jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle håndtere det på anden vis. 

Hvorfor var hun mon ikke i stand til at give lys og kærlighed til mig i de sidste år af vores venskab? Måske var hun bitter, fordi hun havde det skidt og derfor sendte mørke i stedet for lys til mig. På den måde fik hun ikke den kærlighed og det lys hun i virkeligheden higede efter, og jeg fik heller ikke lært, hvordan jeg kunne blive et kærligere menneske, trods det mørke jeg modtog. Nu kan jeg meget vel havne i skyldfølelse, men den magiske forandring består i, at kilden til forandring er tilgivelse, og den går begge veje! Det må jeg minde mig selv om. 

Jeg må tilgive mig selv for at have handlet ukærligt, på samme måde som jeg tilgiver min veninde for at have handlet ukærligt mod mig. 

Heldigvis er guddommen indrettet på en måde, så den tillader os mennesker at møde situationer og relationer, der er meget lig de andre, for at vi kan lære det, der kan bringe os et skridt nærmere humanitet, næstekærlighed og kvalitetshøjnet bevidsthed. 

At give mørke igen, når vi møder mørke, vil afføde mere lidelse i vores liv. Jesus var med sin altfavnende næstekærlighed et prægtigt eksempel på og idealet for, hvad vi kan stræbe efter at opnå. Selv da han blev tortureret, lemlæstet og underlagt en smertefuld korsfæstelse, siger han: ”Fader, tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør.” 

Når det gælder familiemedlemmer er vores tolerance og ubetingede kærlighed meget mere elastisk og bøjelig for at imødekomme den anden. Tilgivelsen synes at have vide rammer i disse sammenhænge, men når det gælder vores venner og særligt bekendte eller fremmede mennesker, er vi langt mindre tolerante. 

I selvhjælpsbøger og andre bøger om selvudvikling er der ofte enslydende svar på, hvilke relationer man skal være i, og hvilke man skal holde sig fra, for at blive et mere lykkeligt og harmonisk menneske. Det er ikke ualmindeligt, at rådene er: hvis du er sammen med personer, der er nedbrydende for dig, eller personer, der forurener din energi, skal du fjerne dig fra dem. 

Naturligvis kan man som i mit eksempel fra livets skole komme til at handle på en måde, som er hensigtsmæssig for en selv, men ikke for den anden, og i øvrigt heller ikke hensigtsmæssig for en selv på lang sigt. Det kan heller ikke nægtes, at visse situationer og relationer er så grelle, at man af kærlighed til sig selv er nødt til at skærme og beskytte sig selv. Problemet opstår, hvis det bliver mere reglen end undtagelsen at stikke andre en ”fyreseddel”, hver gang der er nogle behov hos en, der ikke bliver imødekommet. Alt for ofte er vi mennesker tilbøjelige til, at spørge os selv: er han eller hun til gavn for mig på nogen måde? Hvad får jeg igen af ham eller hende? Hvis vedkommende så ikke gavner en på nogen måde, har man en legitim grund til at ”fyre” vedkommende. 

Som sagt kan der være situationer og relationer, man er nødt til at fjerne sig fra, og spørgsmålet er ikke, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, men det er et spørgsmål om, hvordan man fjerner sig fra disse mennesker? Gør man det ved at være det gode eksempel? Ved at vise lys frem for mørke, selvom man selv er blevet mødt med mørke? Eller fjerner man sig ved at ”give igen af samme skuffe” bevidst eller ubevidst i tanke eller i handling? 

 

Alt for ofte kan vi komme til at handle på en måde, der sårer andre, i ønsket om at passe på os selv og for at undgå selv at blive såret. Som Jesus sagde om os mennesker, der er så optagede af at holde på os selv, vores egen behag og rigdom: ”…det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds rige.” 

 

Vi er naturligvis kun mennesker, og vi må anerkende den udvikling, vi er i gang med, velvidende, at der kun er én vej i udviklingen, og det er fremad. Men tempoet hvori man bevæger sig frem i udviklingen – det er helt og aldeles op til os selv. 

 

Verden, universet og guddommen er så fuldkomment indrettet, at vi får hjælp til at udvikle os som mennesker. Hjælpen kommer i form af lignende situationer og relationer i vores liv, hvor vi får mulighed for at øve os. Pointen er, at uanset hvordan og hvorledes man drejer tingene, vil en vedholdenhed i forsøget på at genfinde harmonien med andre mennesker lønne sig. For det er her den sande visdom og læring i relationerne opstår. Hvis vi betragter det som en gave, der er givet os af guddommen, vil vi indse, at hver eneste situation og relation, hvor ubehageligt det end måtte være, er en enestående chance for at lære noget om os selv og om, hvad vi kan gøre bedre næste gang. For det vi møder, og som vi ikke bryder os om, handler ofte om ufærdige sider og ubearbejdede følelser hos os selv. Derfor vælger vi sommetider den lette løsning: at fjerne os fra den ubehagelige situation eller relation i den tro, at vi har overstået et kapitel i livet. Men heldigvis er vi mennesker udstyret med refleksion, en komplekst sammensat bevidsthed og et følelsesliv, der sætter os i stand til at bruge erindringen til at sætte livets momenter i spil med hinanden over tid. Vi strukturerer så at sige vores oplevelser, og det gør vi, fordi vi i bund og grund ønsker at søge det gode, behagelige og harmoniske liv. 

Som Søren Kierkegaard har sagt: ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”. Det er så sandt som det er sagt!

Et af de andre interessante budskaber, som Kierkegaard har beskrevet, er hvad det vil sige at eksistere fuldt ud og mærke sin eksistens. Han mener, at vi mennesker indeholder modsætningens paradoks, og når vi bliver bevidste om det, frustreres vi derved, samtidig med at vi oplever en lidenskab ved livet. Som jeg videretolker det, betyder det, at kilden til forandring og udvikling i høj grad ligger i at opdage og være nærværende i de paradokser, vi møder i os selv. Kun på den måde vil vi være i stand til at opleve stor lidenskab og harmoni i livet. Kun på den måde vil vi være i stand til at integrere både lys og mørke i os selv og herved udvikle vores næstekærlighed over for andre.

Publiceret i Selvudvikling