Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Fredag, 27 Juni 2014 12:16

Spiser du på en følelse?

Vores madvaner definerer ofte rammerne for, hvordan vi som mennsker udfolder os og lever vores liv. De har indflydelse på, om vi føler os energiske og ovenpå eller det modsatte. Ikke alene bestemmer de den grad af livskvalitet, der kommer til at præge vores alderdom. De kan i yderste konsekvens også være afgørende for, hvor langt et liv, vi får. 

 

Nogle spiser for meget, nogle for lidt, mens andre har gjort sig afhængige af bestemte madvarer eller drikke - cola, slik, kager og andre søde sager, chips, fed mad eller junkfood. Og så er der også dem, der lider af kræsenhed. Uanset hvilken gruppe, man eventuelt måtte tilhøre, er udgangspunktet det samme. Ofte hænger disse uhensigtsmæssige madvaner nemlig sammen med, at man spiser på en følelse. Om det er negativt ladede følelser som ensomhed, kedsomhed eller ked-af-det-hed eller mere positive følelser som opstemthed eller hyggetrang er underordnet i forhold til konsekvensen af den afhængighed, der er skabt. Har man tendens til at spise på andre følelser end den naturlige følelse af sult, så har man skabt en kunstig kobling mellem en følelse og indtag af mad. 

 

Afhængigt af hvor udtalt en sådan madvane er,  kan man opleve, at den kan være decideret hæmmende, når man skal indgå i sociale sammenhænge med andre mennesker.

 

Måske oplever du, at den måde, du spiser på er uhensigtsmæssig. Du har måske spurgt dig selv, hvordan du kan ændre på dine madvaner, så du igen kan føle, at du har kontrollen over, hvad og hvor meget du putter i munden. Du har måske prøvet forskellige slankekure eller afvænningsmetoder, men uden at opnå et varigt resultat. Slankekure kan være effektive, mens de står på, men de ændrer ikke ved de underliggende årsager til, at vi spiser, som vi gør. Derfor er der mange, der oplever, at alle kiloene kommer tilbage, når man slipper tøjlerne oven på et slankeforløb. 

 

Vil man de usunde madvaner til livs, skal ændringen ske der, hvor årsagen til problemet ligger - i underbevidstheden. 

 

Der er ikke noget værre end at være afhængig af noget, som i sidste ende er skadeligt for én. Det har ingen betydning, hvad det er, man er afhængig af - mekanismen i det underbevidste sind er den samme. Ved afhængighed er der skabt et kunstigt (forestillet) behov, som bliver styret af det ubevidste og som derfor er uden for det bevidstes kontrol.

 

Det er en afhængighed, som hjernen ikke har brug for, når det lille menneskebarn fødes, men som skabes på et tidspunkt i løbet af opvæksten. Ofte er det en erstatning for et andet og dybereliggende behov. Et behov, som det store barn eller den voksne måske endnu ikke har erkendt, men som det kan komme til under hypnose. Først ved erkendelsen af problemet, vil man opleve, at det bliver meget lettere at holde afhængigheden nede, kontrollere afhængigheden og endda helt slippe afhængigheden.

 

Hypnosen arbejder netop med det underbevidste og ubevidste sind og kan derfor ændre eller fjerne disse koblinger til det, som du er afhængig af.

 

Jacob Strachotta, hypnotisør og instruktør ved Human Progress, kan med sine 20 års erfaring tilbyde kompetent hypnosebehandling med det formål at klarlægge og fjerne de bagvedliggende følelser for uhensigtsmæssige spisevaner.

 

Human Progress kan også tilbyde selvhjælpshypnoser i app-form til både Apple og Android-enheder, som gør det muligt for den enkelte at behandle sig selv hjemme i stuen, i toget eller et hvilket som helst andet sted. Appen Naturlige Madvaner byder på en række specifikke sessioner, der kan afhjælpe kræsenhed, overspisning, overforbrug af usund mad osv.

 

Ved andre former for afhængighed (rygning, alkohol, arbejdsnarkomani mv.) kan det anbefales at kigge på de mange relevante sessioner i appen Uafhængig.

 

Alle sessioner kan desuden fås i mp3-format via Human Progress' webshop.

 

Se også Jacob Strachottas selvhjælpsbøger om emnet. 

 

 

 

 

Publiceret i Sundhed
Fredag, 21 December 2012 22:15

Om måltidet - ayurveda

Det er stærkt undervurderet i vestlig ernæringsvidenskab, hvordan maden
spises. Mad virker f.eks. ikke lige så godt på kroppen, når den indtages på vej
ud af døren, som når man spiser stille og roligt i en afslappet atmosfære.
Omstændighederne omkring måltidet er mindst lige så vigtige, som madens
kvalitet. Alt hvad sanserne opfatter, skal fordøjes og har indvirkning på om
maden virker sund. Følgende omstændigheder omkring måltidet er med til
at afgøre om maden virker sund:
 Er du sulten?
 Overfylder du maven?
 Spiser du i en afslappet atmosfære?
 Hvordan sammensættes maden?
 Er du i balance?
 På hvilket tidspunkt spises maden?
 Er maden tiltrækkende – syn, smag, du!?
 Hvordan er maden tilberedt?
 Sidder du ned og spiser?
 Kan du lide maden?
Er maden varm/iskold?
Det er også vigtigt at være afslappet og i balance, når du spiser og give maden
din fulde opmærksomhed. Et fredfyldt sind er en af de bedste forudsætninger
for en optimal omsætning og fordøjelse af maden.
 
læs mere om ayurveda på www.flowfood.dk
Publiceret i Sundhed
Fredag, 02 Oktober 2009 02:00

Spis dig lykkelig

 Artiklen er skrevet af Nicolay Zederlinn, der er forfatter til Ayurveda-bøgerne "Spis dig lykkelig", "Sundhed er at lytte" og den helt nye "Spis dig mere lykkelig". Nicolay var også indehaver af den vegetariske Restaurant Flow i København og har tidligere brugt 3 år med en indisk vismand, hvor han bl.a. lærte om det gamle sundhedssystem ayurveda. Lær mere om Ayurveda på www.flowfood.dk, hvor der er en masse viden om ayurveda samt salg af hans bøger.

Har du tænkt over, at den mad, du spiser, ikke blot påvirker dig fysisk, men også påvirker dine tanker og dit humør? Det er sådan, at nogle fødevarer giver glæde, energi og harmoni i sindet, mens andre gør dig trist og sløv.
Denne viden om madens påvirkning er beskrevet i det indiske sundhedssystem ayurveda. Du behøver dog ikke at læse bøger om ayurveda, for at forstå hvordan maden påvirker dig, men du kan erfare det direkte. Læg blot mærke til sammenhængen mellem hvad du spiser, og hvordan du har det. Hvis du f.eks. spiser meget hvidløg eller chili, vil du mærke at fordøjelsen går hurtigere, og at kroppen bliver varm. Dine tanker får også et skub, så der bliver flere af dem, og derfor vil du være lidt urolig eller utilfreds. Du er ikke helt i balance og kan være let at ophidse og irritere.
Man kan inddele mad i tre kategorier, alt efter hvordan den påvirker krop og sind. En livsfremmende, en aktivitetsskabende/udrensende og en livshæmmende:

Livsfremmende mad
er nærende, frisk, holistisk og ser tiltalende ud. Denne mad giver energi, glæde og klarhed i sind og krop. Grøntsager, mandler, frisk moden frugt og ris er nogle af de fødeemner, som generelt har en livsfremmende indflydelse.
Lad os tage et eksempel: Din mor har inviteret dig hjem, da det er længe siden, hun har set dig. Hun glæder sig, gør huset rent og pænt og beslutter sig for at lave din livret - risret med bananskiver, ristet kokos, nødder og grøntsager. De allerbedste råvarer udvælges omhyggeligt, før hun kærligt tilbereder retten. Da du har spist, føler du dig let og veltilpas i kroppen. Sindet er klart og roligt, og du nyder livet. I dette øjeblik føler du dig helt fuldbyrdet. Den videre fordøjelse af maden går også let .

Aktivitetsskabende mad:
Er varmende og virker derfor udrensende. Denne mad skaber aktivitet i krop og sind og giver drivkraft, men også utilfredshed og begær. Chili, løg, alkohol, eddike og stærk mad har en aktivitetsskabende indflydelse.
Eksempel: Du har inviteret din kæreste i byen en fredag aften, og I vælger at gå ind på en lille italiensk restaurant. I er heldige at finde et bord i det ellers overfyldte spisested og bestiller et par pizzaer og en flaske rødvin. Der er høj italiensk musik og god stemning. Tjeneren har travlt, men har dog tid til både at synge, danse og flirte lidt med pigerne. I spiser pizzaen med lidt ekstra chilisovs på og deler rødvinen.
Da du kommer ud fra restauranten, er du fyldt med varme og drivkraft. Nu skal der ske noget, og du er lidt utålmodig med at komme videre. Pizzaen er næsten allerede fordøjet, og du kunne egentlig godt spise lidt mere af et eller andet. Du ved bare ikke hvad, men noget mangler, for helt tilfreds og i balance er du ikke.
Livshæmmende mad:
er uden næring og smag ligesom mad, der har stået længe efter et måltid. Det giver sløvhed og inerti i sind og krop. Svine og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammelt mad har en udpræget livshæmmende virkning.
Eksempel: Du er meget sulten og går ind på det første sted, du møder for at få tilfredsstillet din sult. Stedet er en lille snusket bodega, og du bestiller en af de få retter, de har: Steak med bearnaisesovs og kartofler. Da færdigretten er blevet taget op af fryseren og har været inde i mikrobølgeovnen i et par minutter, får du den serveret sammen med et krus øl. Maden spises lidt for hurtigt, og egentlig var der også mere end, du kunne spise. Bagefter føler du dig tung, træt og doven og har mest lyst til at sove.

Få mest mulig glæde af maden!

Alt mad påvirker sind og krop og kan klassificeres under en eller flere af ovenstående kategorier. Det er op til os at vælge, hvilken påvirkning vi ønsker. Spiser man overvejende livsfremmende mad vil ens tanker blive mere evolutionære, positive og i balance.
Det er dog vigtigt at understrenge, at det ikke kun er madens kvalitet, som afgør, om virkningen er positiv. Også mange andre ting spiller ind, når man vil have mest mulig glæde af maden. Her er nogle gode råd:

* Vær i balance, når du spiser. Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger før måltidet.
* Lyt opmærksomt til dig selv, og spis det, du har mest lyst til.
*  Spis i smukke og behagelige omgivelser med mennesker, du holder af.
* Spis ikke for meget!
* Giv maden din fulde opmærksomhed.

Livsfremmende mad

Her er eksempler på livsfremmende mad. Vær opmærksom på, at jo højere kvalitet dvs. smag, duft, konsistens etc. en råvare har, jo mere livsfremmende er den.

Grøntsager:
Friske, modne og tilberedte grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod, spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner, blomkål, babymajs, bladbede, pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.

Salater:
Alle former for grøn salat, agurk, bønnespirer m.m.

Frugter:
Friske, modne og søde frugter. Pære, æble, banan, drue, kiwi, fersken, appelsin, klementin, melon, avokado, mango og ananas. Desuden citron og grapefrugt. Tørrede og gerne udblødte frugter som rosiner, dadler og abrikoser.

Bær og nødder:
Søde og modne bær. Hindbær, jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler, solsikkekerner, hassel-, cashew-, pistacie- og valnødder.

Kornprodukter:
De fleste kornprodukter f.eks. hvede (couscous, pasta, bulgur, semolina og mel), spelt, byg, havre, majs, hirse og ris.

Brød:
Brød, der ikke er for tungt, groft eller klægt. F.eks. brød af speltmel, hvedemel tilsat grahams-/fuldkornsmel, italiensk brød eller pitabrød. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister eller varmes i ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen (det inderste af brødet) bliver sprød og let, når det ristes. Brød uden gær og surdej f.eks. chapati er særligt livsfremmende. Desuden er risgaletter livsfremmende.
Rugbrød og meget groft brød med hele korn eller mange kerner er tungt fordøjeligt og bør derfor spises i begrænset mængde og tygges grundigt.

Tørrede linser og bønner:
Grønne, gule og røde linser samt grønne- og gule mungbønner er meget livsfremmende.
Men de fleste tørrede bønner f.eks. hvide og brune bønner samt kidneybønner bør begrænses, fordi de er tunge at fordøje og kan give luft i tarmene.

Mælkeprodukter:
Uhomogeniseret let- og sødmælk, skummetmælk, kærnemælk, fløde, hytteost, panir (frisk ost), yoghurt og tykmælk. Mælk er lettest at fordøje, hvis det koges op.

Fedtstoffer:
Ghee (klaret smør) og olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.

Krydderier:
Alle krydderier undtagen chili, cayennepeber og hvidløg. Disse krydderier er meget aktivitetsskabende og bør derfor begrænses.

Drikke:
Vand og mælk (bedst hvis det har været kogt og drikkes varmt), urtete, lassi (yoghurtdrik), frugtsaft f.eks. hyldeblomstdrik.

Sødt:
Rør- og roesukker, uopvarmet honning og andre naturlige sødemidler er de mest livsfremmende sødestoffer.

Generelt skal alle råvarer være modne, friske, dufte og smage godt og se appetitlige ud. Foretræk i øvrigt økologiske og gerne biodynamiske råvarer, hvor livskraften og vitaliteten er størst.

Begræns eller undgå
Her er eksempler på fødevarer der er aktivitetsskabende eller livshæmmende. De bør begrænses eller undgås i det daglige.

Svine- og oksekød, løg, hvidløg, svampe som f.eks. champignon, lagret ost som f.eks. almindelig skæreost, brie, camembert, hvid- og blåskimmelost, chili, cayennepeber, hvidt sukker, kunstige sødemidler og chokolade virker særligt aktivitetsskabende eller livshæmmende.
Af drikkevarer er det især øl, vin, alkohol, sort te, kakao og kaffe, der bør begrænses eller helt undgås. Sodavand bør også begrænses og kolde drikke direkte fra køleskabet bør undgås.

Læs mere om ayurveda på www.flowfood.dk
 
Hvordan påvirker maden os?

Virkning                              Mad

Livsfremmende                     Livsfremmende
glæde                                 ris, hvede,
klarhed                               mælk, mandler,
indre balance                       frisk moden frugt,
årvågenhed                         friske grøntsager,
vitalitet                              den søde smag

Aktivitetsskabende               Aktivitetsskabende
drivkraft                             alkohol, hvidløg,
rastløshed                           løg, eddike, chili,
begær                                stærkt, surt og salt

Livshæmmende                     Livshæmmende
sløvhed                              dåsemad
stilstand                             brændt mad
tyngde                               madrester
træthed                              tung mad
Publiceret i Sundhed