Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Fredag, 19 December 2014 10:37

Ayurvediske vinteropskrifter

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der beskriver, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Ved hjælp af bl.a. kost, urtemedicin og sunde daglige rutiner kan man styre sit liv i retning af velvære og sundhed.

Balance er kodeordet for sundhed. For at opretholde balance må man tage hensyn til sin individuelle kropstype. Ayurveda inddeler mennesker i tre forskellige grundtyper kaldet vata, pitta og kapha. Disse typer har vidt forskellige egenskaber og har brug for vidt forskellig kost, motion og daglige rutiner for at forblive i balance.

Er du fx slank med en spinkel kropsbygning og et bevægeligt sind, er du ifølge ayurveda en vata-type. Denne type skal spise tilstrækkeligt mad med en vis tyngde for ikke at miste jordforbindelsen. Stabile daglige rutiner som faste sove- og spisetider medvirker til at holde vata’s bevægelige kvalitet i balance, så tankerne holdes i ro, og søvnløshed og bekymringer undgås. Vata’s tørre kvalitet viser sig ofte på huden, som let tørrer ud. Det giver sig selv at masser af vand og oliemassage vil modvirke den tørre kvalitet.

Alle vata’s kvaliteter forøges i blæst og koldt, tørt vejr Derfor kommer vata-typer lettere i ubalance efterår og vinter. Vinteren er nemlig ligesom efteråret kendetegnet af vata`s kvaliteter, som er let, bevægelig, hurtig, tør og kold. Disse kvaliteter øges yderligere i blæsevejr og frost.

Da vata forøges her om vinteren, er det vigtigt at spise mad, der afbalancere vatas kvaliteter. Varm mad med en vis tyngde og fedtstof egner sig godt på denne årstid. Dette gælder for alle mennesker, men er naturligvis vigtigst for vata-typer. Hvis du vil checke om du er en vata-type, kan du kikke i på www.flowfood.dk, hvor du finder en kropstype-test. Her finder du også en oversigt over hvilke fødevarer, der passer bedst til vata, og derfor er gode at spise både efterår og vinter.

 

Billeder og opskrifter er fra Nicolay Marcus Zederlinn´s vegetariske kogebog ”Spis dig mere lykkelig”, Foto: Falke Bengtsson, falkepictures.dk, Billedkomposition: Metthe Christensen m.fl.

 

 

 

 

Røde risdeller

 

Tilberedningstid: 1½ time (12 stk.)

 

2½ dl røde ris (eller anden type naturris)

1½ dl grønne linser

¼ rød peber, skåret i tern

2 tsk salt

Frisk hakket timian (eller 1 tsk stødt timian)

Friskkværnet peber

Olivenolie/ghee (klaret smør) til stegning

Evt. 1 dl havregryn

Pynt: friske krydderurter

 

 

1. Kom ris og linser i en gryde med rigeligt vand og kog i 5 minutter.

2. Hæld vandet fra og tilsæt 4 dl kogende vand. Kog i ca. 35 minutter ved svag varme.

3. Sluk for gryden og lad den stå i en halv time så rismassen bliver mere klæbrig og hænger bedre sammen.

4. Rør de øvrige ingredienser i, og form massen til bøffer. Tilsæt evt. havregryn, hvis massen ikke klistrer sammen.

5. Steg bøfferne på en pande med fedtstof i ca. 5 minutter på hver side.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødbedesnitter

 

Tilberedningstid: 1½ time

 

500 g rødbeder

750 g hokkaido-græskar (eller gulerod)

Salt

Friskkværnet peber

Sesamfrø

 

1. Rødbederne koges med skræl i rigeligt vand i ca en time til de er møre.

2. Hokkaidoen skæres i store stykker, kernerne fjernes og stykkerne koges i ca 20 minutter til

de er møre Hæld vandet fra, tilsæt salt og peber og blend.

3. Skrællen fjernes fra de kogte rødbeder, der skæres i skiver.

4. Læg skiverne i et smurt ovnfad og fordel hokkaido-mosen på skiverne. Drys med sesamfrø og bag i ca. 25 minutter ved 200°.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gulerodsboller

langtidshævede

 

Hæver minimum 8 timer (ca. 20 stk.)

 

10 g gær

8 dl vand

2oo g gulerødder (ca. 2 stk)

2½ tsk salt

50 g hasselnødder (halveres eller hakkes groft)

650 g sigtet speltmel/hvedemel

700 g fuldkornsspeltmel/fuldkornshvedemel

 

1. Vandet lunes til ca 37° og gæret opløses.

2 Tilsæt groftrevet gulerod, salt og nødder.

3 Ælt melet i lidt af gangen og stil dejen til hævning i køleskab i mindst 8 timer.

4 Form dejen til boller, sæt dem på en smurt bageplade og lad dem efterhæve under et klæde

i ½ time.

5 Bag bollerne i ca. 20 minutter ved 180°.

 

Forslag

Du kan nedsætte hævetiden til 1½ time ved at bruge mere gær og lade dejen hæve ved stuetemperatur

Dejen kan også formes til brød, der bager ca 45 minutter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Banankage med

jordbærflødeskum

 

Tilberedningstid: 1 time (7-8 stykker)

 

Kagedej

125 g smør

225 g rørsukker

300 g sigtet speltmel (eller hvedemel)

2 tsk bagepulver

1½ banan

50 g hassel-/paranødder

2 dl tykmælk

25 g carob (kan udelades eller erstattes af kakao)

1 tsk stødt kardemomme

 

Alle ingredienser røres sammen og kommes i et ovnfast fad. Bages i ca. 40-50 minutter ved 180° nederst i ovnen.

 

Jordbærflødeskum

¼ piskefløde

300 g jordbær, hindbær eller andre bær

2 spsk rørsukker

 

Fløden piskes til skum. Bærrene deles i kvarte og blandes med sukker. Vend bærrene i flødeskummet.

 

 

 

Publiceret i Sundhed