Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Viser emneter efter tag: stråler
Søndag, 20 September 2015 18:39

Europæisk bevidsthed i forandring

Der er flere mennesker på flugt i vores del af verden, end der har været i mange år. Mange flygter fra krige, især i Mellemøsten, og mange flygter fra fattigdom især i Afrika. En meget lille brøkdel af alle disse mennesker flygter til Europa.
 
Rundt regnet en million mennesker vurderes at flygte til EU i 2015. Der holdes krisemøde efter krisemøde, mens den hjerteskærende situation vokser og vokser. Mange landes politikere kæmper imod for at undgå at gøre den store indsats, der skal til for reelt at gøre en forskel for de mange millioner flygtninge i verden. Imens bløder flere og flere europæeres hjerter for vores sydlandske brødre og søstre i deres desperate forsøg på at komme op til os. Verdens konflikter kommer helt tæt på, og stemningen i Europa ændrer sig, som lidelsen bliver tydeligere og tydeligere for os. Der skabes et momentum for større åbenhed for menneskehedens broder-søsterskab i den europæiske folkebevidsthed. – Og det er der brug for.
 
Vores karmiske gæld
Vi lever på en ikke-hellig planet, der er på vej mod sin helliggørelse. Konflikter er en del af dagens orden her på Jorden, og menneskehedens udvikling accelerer i denne tid – stærkt præget af 4. stråle: Harmoni gennem konflikt, som er menneskerigets stråle. Hele menneskehedens udvikling har tydeligvis været stærkt præget af denne energi, og vi europæere er ingen undtagelse.
 
Den vestlige verden, og i høj grad Europa, har et stort ansvar for de problemer, som befolkningerne i resten af verden oplever, særligt i Afrika og i Mellemøsten. Mange af os ved ikke, hvor stor en andel af resten af verdens konflikter, der til dels er skabt af os: En ikke ubetydelig del af vores velstand er grundlagt af imperialismens og kolonitidens udnyttelse af resten af verdens ressourcer. Fx muliggjorde det store økonomiske overskud en massiv investering, som kickstartede den industrielle revolution i Europa. Desuden er det os, der har påtvunget befolkninger de nuværende landegrænser, som mange steder i verden ikke harmonerer med de kulturelle, religiøse og etniske forskelle. Da europæerne fx besatte Afrika i 1800-tallet blev kontinentet opdelt ud fra de europæiske magters interessesfærer. Denne opdeling blev til landegrænser, som de oprindelige folk nu må leve med. Også i Mellemøsten og Asien har vi været med til at definere mange af de nuværende grænser. Det giver anledning til mange af de voldsomme konflikter, som vi har set gennem vores levetid. Og i nutiden har vi bygget toldmure, der forhindrer fattige landes befolkninger i at sælge deres varer til os, så de kan forsørge sig selv. Så er der de krige, som vi starter, og der er dem, som vi ikke gør nok for at stoppe. Listen er lang. Vi gør selvfølgelig også mange gode ting for at støtte op og hjælpe udvikling i resten af verden, men der er ingen tvivl om, at den karmiske gæld er stor. Dertil kommer, at vi, der har enormt mange ressourcer, i broder-søsterskabets ånd også har et tilsvarende enormt stort ansvar for at hjælpe dem, der har meget få ressourcer.
 
Har vi det for godt?
Siden det europæiske fællesskabs begyndelse efter anden verdenskrig har vi været forskånet for mange af de kriser, som store dele af verden gennemgår. Vi lever i verdens smørhul, og nogen vil måske sige, at vi er faldet i søvn med næsen i vores egen navle. De frygtelige billeder og tragiske historier, vi ser i medierne nu, er et tiltrængt wake-up-call for europæerne.
 
Mange af os er alt for døve for resten af verdens kriser. Millioner slås ihjel hvert år i konflikter, millioner dør af sult, millioner dør af sygdom, og endnu flere millioner voldtages og mishandles. Dertil kommer de 60 mio. mennesker, der lige nu er på flugt i verden.
 
Det, der sker i denne tid, er, at især de kriser, der længe har udspillet sig i vores baghave (Afrika og Mellemøsten), flytter ind i vores forhave (Middelhavet og Balkan) og videre helt ind i hjertet af EU. Vores rolige verden rystes, vi tvinges nu til at vågne, til at handle og til at tage vores ansvar op. Presset på os stiger, og alt tyder på, at det bliver endnu større fremover.
 
Det er sundt for europæerne: For det første bliver personlighedens grundlæggende tendens: at tænke på sig selv først, udfordret, og vores verden bliver større. Det står lysende klart, at vores problemer kun er småting sammenlignet med de fleste menneskers liv på denne planet. Og endnu vigtigere: Vores hjertes kapacitet til at tage imod og hjælpe udvides. Desuden udfordrer det vores intelligens til at udtænke nye løsninger, og det udfordrer vores vilje til handling.  – Det er en stimulering af de tre grundlæggende principper i skabelsen:
 
·         1. stråles vilje og kraft (faderen)
·         2. stråles kærlighed og visdom (kristusprincippet/sønnen)
·         3. stråles kreative intelligens (helligånden).
 
Kort sagt: Vi har her en mulighed for at udvikle vores grundlæggende, guddommelige kvaliteter, hvis vi engagerer os.
– Både som individer og som civilisation.
 
Europa forandres
Den store folkevandringstid fandt sted i slutningen af romertiden, hvor befolkningssammensætningen i Europa over en periode på 300 år ændrede sig markant. Dengang flyttede folk fra nord mod syd. I dag flytter folk fra syd mod nord. De krigsflygtninge, der især kommer fra Syrien i dag, har på ingen måde en størrelse, der berettiger ordet folkevandring. Men ser vi over et langt perspektiv, så er der de sidste 40 år kommet en del nye mennesker til EU. Særligt fra Balkan, fra Mellemøsten og fra Afrika. Og den udvikling vil fortsætte. Afrikas befolkning fordobles i løbet af de næste 30 år, og alt tyder på, at klimaforandringerne vil betyde tørkeproblemer både i Nordafrika og Mellemøsten. Fx vil de meget frugtbare områder omkring de store floder: Nilen, Eufrat og Tigris sandsynligvis blive mere tørre, og hvad skal de stakkels mennesker så gøre? Vi kan bygge hegn, og vi kan kontrollere vores grænser, og selv om dette vil holde nogle tilbage, så vil mange stadig finde vej ind i EU. Se blot på USA, der gør en stor indsats for at begrænse indvandringen fra Mellem- og Sydamerika. Der er i dag så mange, at USA nu har erkendt, at de må give opholdstilladelse til mange illegale latinamerikanere, som efterhånden er blevet en fast del af det amerikanske samfund. Samtidig får europæerne færre børn, og vores befolkning skrumper med 1-2 millioner mennesker hvert år(!) Vi får brug for arbejdskraft udefra for at opretholde en høj levestandard. Vi må se virkeligheden i øjnene.
 
Det giver også mulighed for, at kimen til den kommende 6. rodrace (gennem 5. rodraces nye 6. underrace) kan udvikles i Europa, og at det derved er en del af den store plan, at flere af Jordens nuværende racer skal blandes her som en del af den udvikling. Ligesom det sker på de amerikanske kontinenter.
 
Modkræfterne kæmper
De kollektive modkræfter kæmper imod udviklingen, også gennem de mere mørke sider af europæernes individuelle personligheder, og vi ser en øget tilslutning til fremmedfjendske politiske partier mange steder.
 
Et af egoets grundlæggende selvopretholdelsesdrifter er: ”Opretholdelse af status quo”. Dette grundlæggende træk i det menneskelige ego nærer desværre også hos nogle mennesker en uvilje mod det fremmede. Det er særligt forholdsvis unge sjæle, der endnu ikke er åbne for det bevidsthedslag, hvor det, instinktivt at kunne mærke enheden bag alle os levende væsner, giver en naturlig imødekommenhed og næstekærlighed også over for dem, der er meget anderledes end os selv.
Dertil kommer, at også en del mennesker føler uvilje mod de fremmede, fordi nogle få fra en anderledes kultur har været meget svære at integrere i de europæiske samfund. De føler sig ikke som en del af fællesskabet, lærer ikke sproget, får ikke et arbejde, og de opdrager ikke deres børn til at respektere vores værdier, særligt lighed mellem kønnene. Europæernes modvilje er sjældent udtryk for egentlig racisme, men snarere en forventelig reaktion på en forfejlet integrationsindsats over for visse grupper. Desværre lægger vi meget mere mærke til disse få, end vi gør til de mange, som glider ubemærket ind i vores samfund og beriger vores kultur. – En berigelse, vi har brug for for at stimulere vores udvikling, også gennem de udfordringer der opstår.
 
Den stigende utilfredshed blandt europæere, som dog stadig er relativt lille set i forhold til alle dem, der er positive og imødekommende overfor de flygtninge, der kommer hertil, tvinger os til at tænke nyt. Det samme gør de meget få såkaldte terrorangreb i Europa, der udføres af psykisk meget ustabile enkeltpersoner. Og vi har brug for at tænke nyt og gøre en større indsats, så nytilkomne europæere integreres bedre, særligt dem der isolerer sig og/eller føler sig lukket ude af fællesskabet. Vi må skabe bedre muligheder og stille større krav, både til os selv og til dem, så de svært integrerbare blandt de nye europæere ikke isoleres på overførselsindkomst i parallelsamfund uden at kunne dansk. Hvis de i stedet uddannes og integreres på arbejdsmarkedet, så bliver de en stor gevinst både økonomisk og kulturelt.
 
Nærområder og proportioner
Politikere og medier får os til at tro, at mange af verdens flygtninge banker på vores dør. Intet kunne være mere forkert! De berømte nærområder, som vores politikere igen og igen siger, skal tage flygtningene, huser over 90% af dem allerede. Alene Libanon med sine 4 mio. indbyggere på et område på størrelse med Sjælland, har taget imod 1,3 mio. syrere. Tænk over det – på fem år er landets befolkning steget med 30% ! Situationen er kritisk i et land, der for relativt få år siden havde en blodig borgerkrig mellem landets forskellige etniske og religiøse grupper - og som langt fra er politisk stabilt endnu. Og i Jordan, som er regionens fattigste land med meget få vandressourcer, er det endnu værre: Nogle landsbyer har nu flere flygtninge end egne borgere, og der er kritisk mangel på vand og mad!
 
Mange af os åndeligt interesserede mennesker vil gerne nå længere på indvielsesvejen, vi vil gerne udvikle flere blade i den egoiske lotus, og vi vil gerne udvikle flere hjerteblade. Her er en glimrende mulighed for netop det. Men i hvor høj grad er vi klar til at bruge tid og penge på at hjælpe? Og hvad er vores personlighed klar til at give afkald på? Er du fx klar til at gå ned i indtægt for at en flygtning kan få en del af dit job? Hvad med dit hjem - kunne du bo på færre kvadratmeter? Kunne du klare dig med måske halvdelen af det vand, du bruger nu? Og hvad med halvdelen af de penge, du i dag bruger på mad, snacks, tøj osv.? Mange af disse ofre har længe været hverdag for et stort antal libanesere og jordanere. Så her i Danmark må vi kunne acceptere omprioriteringer, der kan betyde lidt mindre service på nogle områder.
 
De europæiske lande kvier sig ved at leve op til de internationale flygtningekonventioner, som vi har skrevet under på. Men det er netop ånden i disse konventioner, som beskytter os mod en flygtningestrøm, der let kunne blive 10-20 gange større. Hvorfor skulle Tyrkiet, Libanon og Jordan udvise ansvarlighed, hvis vi ikke gør det? Hvis de begynder at gøre som fx Saudi-Arabien eller som Iran, der med våben jager flygtningene ud, så vil de hurtigt søge mod det mere sikre Europa.
 
De 4 -5 mio. flygtninge gør Syriens nærområde til en krudttønde. Bryder disse lande sammen, vil de europæiske politikere længes tilbage til den tid, hvor vi kun havde få hundrede tusinde syrere her. Så når flere danske kommuner siger, at smertegrænsen er nået, så er det svært at tage alvorligt! I Danmark tog vi i 2014 imod 15.000 asylansøgere, og tallet for 2015 ser ud til at ligge på samme niveau (kun 10-15% af dem, der kommer til Danmark, vælger at blive her og søge asyl). Hvordan kan disse få mennesker give problemer for os?
 
Vi har både plads og råd til at hente en del af de allersvageste flygtninge herop. Vi har magt og muligheder til dels at presse langt mere på for en politisk løsning og til dels at presse de rige lande i Mellemøsten, som er vores allierede, til at hjælpe. Og vi har råd til at hjælpe langt mere massivt både inde i Syrien og i nærområderne. EU har råd til at betale for mad, vand, lægehjælp og skolegang til alle flygtninge i og uden for Syrien, hvis vi vil prioritere det. I forhold til EU’s samlede økonomi, er disse udgifter overkommelige i en del af verden, hvor leveomkostningerne er meget lave. Det er et spørgsmål om vilje! Og denne vilje er så småt ved at blive større, efterhånden som det går op for selv de nationalistiske og fremmedfjendske europæere, at der ikke er nogen vej uden om at hjælpe. EU er ikke en ø i et tomt ocean.
 
Tyskland viser vejen
”Jeg er stolt over, at mennesker i dag ser Tyskland som et sted med håb og muligheder. Sådan har det sandelig ikke altid været!” Ordene er Angela Merkels kommentar til, at langt de fleste flygtninge søger mod Tyskland. Tænk, hvis resten af de europæiske regeringsledere havde en lige så god indføling med menneskehedens broder-søsterskab som denne kvinde!
Tyskerne gennemgik store lidelser i slutningen af anden verdenskrig og i årene efter. Alt var kaos i landet, folk sultede, og 13 mio. tyskere var på flugt. Det betyder, at alle nulevende tyskere enten har en mor, en bedstefar eller en tante, der har været flygtning. Derfor bliver det tyske folk ekstra berørt, når de hjerteskærende billeder i denne tid går Europa rundt. Hvor tyskerne i stigende grad er kritiske overfor migranter fra syd og øst, så gælder denne holdning interessant nok i langt mindre grad flygtninge nu. De går forrest i Europa og er dermed et smukt eksempel på, hvordan fortidens mørke og lidelser giver muligheder for at udvikle hjertets kvaliteter! Når Tyskland lukker grænserne, er det primært for at tydeliggøre overfor især de genstridige lande i Østeuropa, hvad der er på spil, hvis de ikke bidrager til at løse problemet i fællesskab. De åbne grænser er en kæmpe gevinst for Østeuropa. Dem vil de ikke miste!
 
Folket går foran politikerne
Hvor de europæisk politikere tøver, skrider borgerne til handling. Særligt på Balkan, som er den fattigste del af Europa, uddeler et meget stort antal privatpersoner mad og vand ud til dem, som intet har. På tyske og østrigske banegårde møder helt almindelige mennesker op for at byde flygtningene velkommen med klapsalver, og i Danmark samler frivillige store summer ind eller tager bilen ned mod grænsen for at hjælpe. Medfølelsens hjerte vækkes hos mange mennesker. Det er dybt bevægende at være vidne til, og man føler sig stolt over at være europæer trods de store grusomheder, de europæiske folk har udført i en ikke alt for fjern fortid.
 
Store dele af befolkningen er meget længere fremme end mange politikere, men flere og flere regeringsledere anerkender nu, at vi må løfte i flok. Selv David Cameron, der om nogen har stået stejlt, har måttet bøje sig for et stort folkelige pres, så Storbritannien nu vil hente nogle af de svageste flygtninge fra Syriens nærområder op. Europæere modnes i denne tid! Der er skabt et momentum, og denne bølge er en mulighed for at accelerere europæernes bevidsthed et kortere eller længere stykke frem mod næste trin i udviklingen. Vi kan være med til at påvirke den.
 
Hvad kan vi gøre?
Det mest oplagte er at give penge, gerne mange penge, til især nærområderne (fx på rodekors.dk) og at deltage i frivilligt arbejde (spørg fx i din kommunes frivilligcenter). Der er hårdt brug for begge dele. Men ud over det, har mennesker med et åndeligt livssyn også et ansvar for at hjælpe den kollektive bevidsthed mod større broder-søsterskab i samfundet. Ofte skal der ikke meget til for at påvirke andre – en enkelt samtale eller et enkelt brev kan være nok til at ændre menneskers holdning. Måske kan du blive inspireret af nedenstående forslag:
·         Vær med til, at næstekærlighedens stemme klinger højt og klart i den offentlige debat: Skriv læserbreve og deltag på de sociale medier, også gerne steder hvor folk typisk mener noget andet end dig.
·         Tal med mennesker omkring dig, naboer og kollegaer. Måske kan du inspirere nogle til at hjælpe lidt mere. Og lyt også til dem, der er uenige, og prøv på en tolerant måde at hjælpe deres hjerter til større åbenhed.
·         Spørg i den lokale kirke, hvad de gør for at hjælpe.
·         Hvis vi oplever, at der er elementer af uvilje og forbehold i vores personligheder mod at modtage flere flygtninge i Danmark, kan vi holde det op i lyset. Bliv bevidst om det og søg at udvide dit hjertes kapacitet til forståelse. Hvert eneste menneskes bevidsthed påvirker det kollektive felt. Og jo større kontakt vi har til de indre verdener, jo mere påvirker vi den kollektive bevidsthed – det gælder også vores negative og kritiske tanker og følelser.
·         Skriv til dine lokale politikere og spørg dem, hvad din kommune gør af ekstra indsats. Pres fra vælgerne har stor betydning, særligt i lokalpolitik.
·         Spørg på din arbejdsplads, om de har overvejet at hjælpe et par flygtninge ind på det danske arbejdsmarked, og vær med til at skabe en stemning af, af at socialt ansvar er vigtigt.
·         Bed som repræsentant for det europæiske folk om hjælp fra de indre verdener til at øge broder-søsterskabets ånd i vores del af verden, så vi kommer til at hjælpe flere.
·         Bed som repræsentant for menneskeheden om hjælp til de grupper, som du føler et engagement i. Husk på, at dem, vi ser på tv vandre op gennem Europa, desværre ofte ikke er dem, der har det værst. Det er tværtimod dem, som vi ikke ser! De svageste, der ikke kan rejse, og dem, som er fanget midt i verdens krigszoner.
 
Over de næste måneder kommer flere aktuelle kommentarer, der i et samfundsmæssigt/historisk/åndeligt perspektiv belyser forskellige emner i verden, der hænger sammen med den nuværende flygtningesituation. Man kan få dem tilsendt ved at tilmelde sig ”aktuelle kommentarer” på dengyldnecirkel.dk
Publiceret i Verden

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer