Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Viser emneter efter tag: stress
Søndag, 28 Maj 2017 16:21

Kom stress til livs uden medicin

Nye tal fra i en megafon-måling foretaget af Politiken viser, at stressniveauet hos danskerne stadigt er voldsomt stigende. Flere eksperter mener at vi er på vej mod en sundhedskrise, set ud fra de følgesygdomme og problemer langvarig stress medfører.  
 
Det mener bl.a. Einar Baldursson, som er lektor på Center for Klinisk Hverdagspsykologi. Målingen viser nemlig at hele 48 procent af offentlige ansatte ofte føler sig stresset på deres arbejde. Det er ligeledes gældende for 28 procent af alle privatansatte. 
 

Stress skal forebygges

 
Hvis man ikke reagerer på sine længerevarende stress, kan det have alvorlige konsekvenser. Stress kan nemlig skade din hjerne og svække evnen til både at     lære og huske. Når kroppen oplever længerevarende stress, bliver fedtindholdet i blodet samt blodtrykket forøget. Det skyldes at leveren producerer mere fedt og sukker når kroppen er i en konstant tilstand af pres. Det giver forhøjet risiko for blodpropper, betændelse i hjertet og uregelmæssig hjerterytme.
 
Men hvad kan man gøre for at komme sin daglige stress til livs? Jeg har herunder samlet mine bedste råd til at modvirke stress i hverdagen. 
 

1. Regelmæssigt motion

 
Du har sikkert hørt det før, men det er altså fordi at det passer. Motion er godt for kroppen og kan både modvirke og forebygge stress. Motion sænker kolesteroltallet, blodtrykket og regulerer kroppens blodsukker. Alt sammen noget som kan forebygge stress. Flere hospitaler har også implementeret motion som en fast rutine for behandling af angst og depression.
 
En undersøgelse lavet af et hold psykologer fra Arizona viser desuden, at dagligt motion gør mennesker mere afslappede, lykkeligere og mindre stresset. Så det er bare på med løbeskoene! 

 

2. Sund kost

 
Sund kost kan være stressnedsættende på flere måder. Det er bevist at f.eks. havregrød kan øge niveauet serotonin i kroppen. Serotonin er et naturligt kemikalie som virker beroligende og afslappende i hjernen. Omega-3 fedtstoffer er og bevidst til at kunne forebygge flere tilfælde af stress. Det er bl.a. fede fisk som laks og tun som indeholder de sunde fedtstoffer.
 
Andre madvare som jordbær, spinat, pistachienødder, avocado, mandler, sort te og grøntsager er også på listen over fødevarer der er godt mod stresslignende symptomer.  
 

3. Massage mindsker kortisol

 
Når kroppen bliver stresset producerer den adrenalin og kortisol. Adrenalin kan være effektivt ved kortvarigt stress, da kroppens ydeevne optimeres. Dog bliver adrenalin hurtigt opbrugt og udskilt af kroppen. Men dette er ikke tilfældet for Kortisol. Stresshormonet bliver nemlig i kroppen i lang tid, da det forbrændes ekstra langsomt. Ofte bliver kortisol ikke kun sat i forbindelse med stress, men også følgesygdomme som angst og depression.
Men hvordan kan en massage så afhjælpe stress? En undersøgelse fra Miami School & Medicine viser, at massage kan få niveauet af kortisol til at falde med og til 53 procent. I undersøgelsen udførte man massage på tredive forsøgspersoner med stresssymptomer. Efter en måned sammenlignede man resultaterne med tredive ligesindede, som ikke havde modtaget massage i samme periode. Resultaterne viser, at en tur til massør kan være overraskende effektiv mod stress.
 
Ønsker du at prøve en massagebehandling kan du nemt finde en massage tæt på dig med Massay.           

 

4. Balance mellem arbejde og fritid

 
Det lyder rigtig simpelt at skabe en bedre balance mellem fritid og arbejde. Men sandheden er desværre en hel anden. Specielt under nutidens karriereræs, kan man nemt føle sig ekstra presset til at prioritere arbejdet først. 
 
En måde at skabe en bedre balance på, er ved at lave faste aftaler med din kæreste, familie, venner eller børn. Disse aftaler skal i kalenderen og overholdes på samme niveau som et vigtigt møde. Og sørg for at overholde dine private aftaler. Sæt ligeledes begrænsninger for hvor mange timer du vil arbejde i løbet af ugen. Udskiftes f.eks. en 60 timers arbejdsuge med 40 timer, viser flere undersøgelser at du samtidig bliver mere effektiv når du er på job.     
 
 
Stress skal altid tages alvorligt. Hvis du oplever længerevarende stress som ikke forbedres af disse råd, skal du som udgangspunkt altid søge læge.
Publiceret i Sundhed
Har du været sygemeldt med stress & udbrændthed, har du mistet dit job eller været udsat for mistrivsel/mobning fornylig?
- Så er der interessant nyt her:
 
Det er min personlige overbevisning, at åben og ærlig, ligeværdig dialog er første skridt på vejen til øget livskvalitet og trivsel hos os alle sammen generelt, men også i særdeleshed ifht. større arbejdsglæde og motivation.
 
Nu er det så til min store glæde også undersøgt og dokumenteret, at åbenhed og konstruktiv, ligeværdig dialog ikke kun skaber tryghed og tillid hos f.eks. ansatte og ledere i vesteuropæiske virksomheder, men også nedbringer sygefravær og eliminerer mistrivsel!
 
80 % af alle sygemeldinger skyldes manglende/diffus ledelse!
 
Vidste du f.eks. at Dr. Bertolt Stein fra Berlins tekniske universitet har lavet undersøgelser, der viser at gennemsnitligt - hold fast, det ER sandt – 80 % af alle sygemeldinger på vesteuropæiske arbejdspladser skyldes manglende eller diffus ledelse?
 
Her er nogle pluk og citater fra min kilde, en artikel skrevet af journalist Kenneth Mikkelsen, publiceret på www.mannaz.com (som iøvrigt har indgået samarbejde med Dr. Stein).: Du finder selvfølgelig links til artiklen længere nede i dette indlæg:
 
 
”Spot på sygefravær
 
Et højt sygefravær skyldes ofte, at de ansatte har:
  • Skiftende krav til arbejdet
  • Mangel på mentale udfordringer
  • Mangel på gennemsigtighed af arbejdsopgaver
  • Opfattelse af tidspres
  • Mangel på anerkendelse
  • Mangel på indflydelse på arbejdet
  • Lav indflydelse på arbejdet
  • Usikkerhed i ansættelsen
  • Dårlige fysiske forhold
Mening, tilfredsstillelse og dialog
 
Kenneth Mikkelsen skriver yderligere:
 
”Undersøgelser viser, at årsagerne til et højt sygefravær hænger nøje sammen med den mening og tilfredshed, vi finder i arbejdet. Hvis ikke jobbet opfattes som udfordrende og udviklende, har vi lettere ved at tage en sygedag ind i mellem.
 
Det er en klar ledelsesopgave at forebygge stress, forhindre chikane og skabe en ordentlig omgangstone. Men ledere er i høj grad også med til at definere det psykiske arbejdsmiljø gennem den mening og retning, de skaber for medarbejderne. God ledelse kan med andre ord være med til at holde de ansatte væk fra sygesengene.”
 
Hvordan - tænker du nok?
 
Kenneth Mikkelsen fortsætter:
 
”Når virksomheden har analyseret og klarlagt årsagerne til sygefraværet, så de ikke baserer deres tiltag på formodninger og myter, men klare fakta, skal lederne iflg. Dr. Bertolt Stein ”klædes på til at løfte opgaven via opfølgende træning, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra hverdagen.”
”Kommunikation er her en meget vigtig faktor, idet en åben og ærlig dialog giver den klarhed, som skaber tillid og tryghed. Er der viden og vished om vejen frem, er der også en langt større følelse af tryghed og dermed en større følelse af at have det godt. Det er grundlæggende lederegenskaber, som kan opøves og finpudses gennem systematisk uddannelse og dygtiggørelse,” siger Jens Chr. Hovind, der også udtaler sig i artiklen.
 
Du kan gå mere i dybden her:
 
I tørre tal!
 
Artiklen kommer også med nogle tankevækkende tal: F.eks. at der I Danmark er i gennemsnit 142.000 sygemeldte pr. dag - det koster virksomheder 31 MIA kr. i dækning af lønudgifter og tabt produktionsevne. Oveni kommer en årlig udgift på 10 mia. kr. til sygedagpenge. Det er altså 41 mia. kr. ialt plus alt det løse, som ikke er gjort op og svarer minimum, til, hvad det koster at drive de offentlige sygehuse i Danmark eller at bygge næsten 2 storebæltsbroer (1 bro koster iflg. Wikipedia 21,4 mia. kr. at opføre - se linket til Wiki)
 
…. tænk hvor meget value for money i form af glade, trygge og motiverede medarbejdere mange virksomheder kunne få ved at sætte fokus på og investere i klar, tryghedsskabende og motiverende daglig dialog. Og dermed, hvor meget federe det kunne være for rigtigt mange mennesker at have og søge et almindeligt job i Dagens Danmark.
 
Derfor forskes der så meget i sygefravær
 
”En dags fravær for en medarbejder koster typisk 3.000 kr. i Vesteuropa, hvilket er årsagen til, at der er forskes intensivt i metoder til at nedbringe sygefraværet." fortæller Dr. Stein. En af de opsigtsvækkende konklusioner fra Dr. Stein´s forskningen er, at op imod 80 pct. af det samlede sygefravær skyldes dårlig eller mangelfuld ledelse,” (altså dårlig eller mangelfuld kommunikation & dialog - red.).
 
Hvad kan DU så gøre?
 
Alting starter jo med bevidsthed, så bare det at du kender til Dr. Stein undersøgelser kunne måske være det første inspirationsfrø til større trivsel – både generelt og på jobbet eller når du søger jobs? Den gode nyhed er desuden, at de færreste virksomheder udøver bevidst dårlig eller mangelfuld ledelse. De skal også have chancen for at blive bevidste om, hvad der VIRKER - og - JA !!! - iflg. Mannaz hjemmeside FINDES der allerede virksomheder, som er åbne overfor disse ting. Sikker ikke "kun" pga. deres humanitet, men også fordi, Dr. Stein´s undersøgelser viser, at investeringer i et bedre arbejdsmiljø tjener sig hjem 2,5 til 5 gange!!! Det er altså et væsentligt parameter for at at sikre sin eksistens som virksomhed.
 
Du kan også spørge dig selv – hvilke krav stiller jeg til mit arbejdsliv, når det gælder kommunikation, arbejdsvilkår og tilfredshed? Og hvor BEVIIDST er jeg selv om, hvordan JEG kommunikerer?
 
Spørg dig selv: ”Hvad har jeg brug for – for at jeg trives?” – og så hav det i baghovedet, gå efter det – uanset hvilken situation, du er i arbejdsmæssigt.
 
For selvfølgelig har ledelsen et ansvar for at skabe mening og trivsel men du og jeg har også et meget vigtigt ansvar for os selv og vores trivsel – vi har og får indflydelse gennem vores bevidsthed og indre personlige erkendelsesarbejde. Det styrker vores kerne og dermed vores arbejdsevne.
 
Jeg håber, du blev inspireret! Good luck!
 
KH
Din dialog-mentor, Helle-Sofia Fabricius
 
Publiceret i Selvudvikling
Torsdag, 23 Februar 2012 07:58

Meditations Kraft

Føler du dig træt og uoplagt i din hverdag?
Føler du dig stresset?
Føler du dig udbrændt?
Eller søger du nye muligheder til at håndtere dine udfordringer i livet på?
 
Så er meditation måske svaret.
 
Ordet meditation er fra latin og betyder eftertanke/fordybelse. Meditation er et redskab, der kan lære dig at styre dine tanker, i stedet for at tankerne styrer dig.
 
Vi har ca. 50.000 tanker om dagen, og op mod 90 % er gentagelser fra dagen før. Det lyder af meget, men hvis du lægger mærke til, hvad du tænker, kan du måske se, at du i perioder i dit liv er meget optaget af fx en bestemt situation, og alle dine tanker drejer sig om den. Det betyder så, at du ikke er nærværende i det, du ellers foretager dig fx taler med en anden, ordne vasketøj eller kører bil.
 
Måske har du oplevet, at hvis du skulle et sted hen, kan du faktisk ikke huske turen derhen, når du kommer frem, fordi dine tanker har været andre steder end på selve turen. Måske har du også oplevet, at du ikke kan huske, om du låste døren, da du gik hjemmefra – her sker der det samme – hjernen er i gang med at fokusere på noget andet, end det du rent faktisk og fysisk foretager dig.
 
Meditation kan derfor være en effektiv måde at ”lukke damp ud” for vores hjerne og krop, så den ikke ”koger over” eller får fysiske symptomer. Derudover kan meditationen også gøre os bevidste om, hvad vi bruger vores energi på i dagligdagen.
 
Meditation kan give dig:
 
  • Indre fred og ro
  • Større overskud i din hverdag
  • Balance i sindet (så de negative tankerne ikke overmander dig)
  • Afslappethed
  • Større følelse af velvære
  • Nedsættelse af stress (fysisk og psykisk)
  • Mindre træthed
  • Større selvforståelse
  • Større psykisk balance
  • Større fysisk balance (du mærker din krop).
 
Der har i USA været foretaget nogle forsøg, hvor forskere og buddhister har samarbejdet om at påvise den fysiske ændring i vores krop, når vi mediterer. Og forsøgene viste helt klart, at vores tanker påvirker vores fysiske krop, og positiv tænkning ændre hjernens struktur.
 
Så hvis du er træt af din tanker styrer dit sind og din krop, og mærker du flere af nedenstående tilstande, kan meditation effektivt afhjælpe disse gener.
 
  • Trænger du til at koble fra?
  • Er dit hoved fyldt med tanker?
  • Er du anspændt?
  • Er du ofte i dårligt humør?
  • Husker du dårligere end før?
  • Mangler du balance i dit liv?
 
At meditere kræver ingen særlige evner, eller særlige fysiske øvelser for at praktisere. Du kan vælge at ligge dig ned, sidde i en stol eller gå en tur – find den metode, der virker for dig, og som får dig til at slippe de tanker, der kværner, og hverdagens krav for en stund.
 
Til at starte med er det en god ide at blive guidet gennem en meditation, hvis du vælger at sidde eller ligge, da du her får hjælp til at slippe dine tanker og bringe dit fokus indad. Her er det vigtigt at vide, at man IKKE kan meditere ”forkert”.
 
Hvis du fx bliver guidet til at se et sted foran dig, skal du ikke prøve at ”presse” et indre billede frem, men bare tro på, at du får nøjagtigt den oplevelse, du har brug for under din meditation.
Du skal netop ikke stille forventninger op til dig selv, for så går hele meditations-princippet ”i vasken”.
 
Det vigtigste er, at du føler dig afslappet i dit sind og afspændt i din krop, når du har mediteret. Og ”øvelse gør mester” – så jo mere du mediterer, jo mere vil du med tiden opleve:
 
  • Næring af din sjæl
  • Mindre nervøsitet
  • Større effektivitet
  • Bedre humør
  • Øget harmoni
  • Øget tilfredshed
  • Øget tolerance
  • Øget selvtillid og tro på dig selv
  • Øget frihed
  • Øget initiativ og større handlekraft i dit liv
 
Skulle du have lyst til at afprøve meditationens kraft, er du også velkommen til at deltage i Drop-in meditationer i House of Camelot, på Høgevej 8, i Køge. Du kan finde øvrige aktivitet i huset på vores hjemmeside www.merlinssacredhealing.dk.
 
Hver tirsdag fra kl. 19.30 -20.30 afholdes der en guidet meditation. Vi er 5 forskellige kvinder, der står for meditationen på skift, og vi sætter hver især vores personlige præg på meditationen. Bagefter er der mulighed for at dele de oplevelser, man har haft under meditationen. Det koster 50 kr., og tilmelding er IKKE nødvendig.
 
Vi glæder os til at hilse på dig.
 
 
Publiceret i Selvudvikling

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer