Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Mandag, 26 Januar 2015 07:14

Bliv lykkelig gennem Tantra

 

 
 
 Den nye vej til LYKKEN går gennem TANTRA.
 
Alle mennesker på denne planet er på evig jagt efter lykken. En kendt person sagde engang ”lykken er en sjov starut, inden man ved af det er den slut”. Årsagen kunne jo være at vi, når vi finder lykken, tror at det er vores lykke. Sandheden er, at vi ikke kan finde den, hvis vi drøner rundt og leder alle mulige steder. Hvis vi derimod ”vender blikket indad”, er der en chance for, at vi finder noget der ligner lykke, da den faktisk er en slags skjult tilstand inden i os. Hver gang vi tror at vi har fundet den, er der risiko for at vi mister den igen. Så fortsætter vi vores rejse og vores søgen efter lykken. Nogen tror, og vi får det tit at vide, gennem f.eks. Tarot, astrologi og lyrik, at lykken findes der hvor regnbuen ender og at lykken er en krukke med guld. Det er selvfølgelig ikke sandt, guld er ikke det værste at have, men har dog endnu ikke har gjort nogen mennesker lykkelige, tværtimod. Guld er årsagen til de fleste krige, så det kan jo ikke siges at være lykken. 
 
Heldigvis er der flere og flere af os som finder ud af at lykken er inden i os selv. Og det er her vi skal finde den og forfine den. Tilfreds (til fred) betyder i virkeligheden fred i sindet, og kan godt sammenlignes med det, at være lykkelig. På et tidspunkt synes vi forhåbentlig selv, at vi er lykkelige, først da kan vi få vores højeste ønske opfyldt, nemlig ”at være lykkelige” og vi kan nu også være det sammen med andre mennesker, og i særdeleshed med et andet menneske, der måske også er lykkelig.
 
 

OG  HVAD ER SÅ TANTRA? …………

Tantra er vejen til lykken – gennem leg, sanselighed og væren i nuet sammen med din partner. Og tantra betyder, at du konstant skal være bevidst om dine handlinger, dine ord og tanker der til sammen udgør nogle både simple, men også komplicerede spilleregler, som i virkeligheden handler om hele livet. TANTRA er livets spilleregler. Og her gælder det om at øve sig og blive bedre til at lege efter disse spilleregler.
Den vigtigste regel er, at du ikke må gøre, eller sige, eller tænke noget som kan skade andre eller dig selv endsige din partner. HALLO - siger du nu – de 10-bud. Ja måske kan det godt være, at der er en sammenhæng, men legen går jo ud på, at du jo selv bestemmer hvad der er det rigtige.
.HALLO -  fri vilje kan jeg virkelig selv bestemme, ja du kan – og når du først opdager, at det du gør ved din partner når du er opmærksom og det din partner gør ved dig når han eller hun er opmærksom, føles rart, så er du på vej til at blive ”Tantriker”.
Du er også Tantriker når du rejser dig for et andet menneske i bussen eller følger en blind eller gammel dame over vejen. 
Mens du leger og spiller spillets regler opdager du selv små tricks og genveje som handler om at spillet kan blive bedre og hurtigere. Det er her du begynder, at føle dig lykkelig. Ordet lykkelig kan nemlig også oversættes til "tilfreds", som faktisk er en indre ro omkring dit hjertechakre. Vi siger det tit  til hinanden ”vi føler ro i sindet!.
 
Nu bliver det interessant.
Vi er nu kommet til den Tantriske-elskov.  En lille del af den tantriske filosofi og de trantriske tekster omhandler direkte den erotiske side af vores liv. Grundtanken om livets leg gælder også her og er blevet mangfoldiggjort de sidste år i vesten gennem forskellige organisationer og gennem Tantriske-skoler.
 
TANTRA er en slags spiritual elskov.
Nu nærmer vi os lykken –
Når to mennesker i kærlighed dyrker Tantrisk-elskov, og bruger teknikkerne som de har lært og leget sig til, kan de sammen nå til ”Nirvana” , som er den højeste bevidsthed for menneskesjæle – altså den ”syvende-himmel.”
Det lyder jo dejligt, men så nemt slipper du ikke.
Du skal huske, at du først skal kende en del af spillets regler, og blive god til dem, før du og din partner kan flyve direkte ind i lykkens univers.
 
Da energierne mellem det maskuline og det feminine findes i ethvert menneske, skal det selvfølgelig helst være en mand og en kvinde der sammen leger og dyrker den erotiske del af tantraen. Og at de begge nyder at give og modtage. Alt er tilladt så længe de begge synes det er rart – dette er jo en del af spillets regler.
 
I flere tusinde år har Buddhister og måske især Hinduister dyrket denne ekstatiske form for sex, men i dag er det nok et af de mest hotteste emner i dagens Danmark, hvor du til hver en tid kan tilmelde dig et Tantra-kursus. Og heldigvis er Tantra eller lykken nu tilgængelig for os alle, hvis vi har lyst til først at yde og dernæst at nyde.
Det fortælles at Buda som ung blev oplært i tantra hos byens smukkeste kvinde.
 
Tantra kan sammenlignes med TAO som betyder det guddommelige, det højeste, eller VEJEN – altså din/jeres vej til det himmelske.
Nu skal det være.
Fat i stearinlysene og tænd op under røgelsespindene – slip alle begrænsninger og hæmninger – og giv din partner lov til stille og roligt, at åbne dig. Bagefter kan I jo bytte. Man siger, at det er sådan at guderne elsker. Altså Shiva og Shakti, som er de gamle Hinduiske guder – og måske er det også dem der har skrevet de gamle Tantriske-tekster.
Husk at slukke for mobiltelefonen og hiv stikket ud på fastnettet.
 
Bliv nu ikke forskrækket. Der er i dag så mange link på nettet, hvis du søger på ordet Tantra – Det er så meget oppe i tiden – heldigvis – at det næsten er ligesom at lave slægtsforskning, masser af søgen og masser af tid til fordybelse.
 
Der findes på nettet sider og skoler, hvor du kan læse og lære og hvor du kan lege, men du skal vide, at  lykken kun findes et sted – nemlig i dig selv. Når du opdager det, kan du jo dele den med andre der også har noget lykke i sig.
 
Held og lykke med at finde DIN lykke.
Lys og kærlig hilsen Jørgen Girotti
Publiceret i Spirituelt
Lørdag, 11 Februar 2006 01:00

Sundhed og ayurveda

 

Sundhed og ayurveda



Nicolay Marcus Zederlinn er bl.a. forfatter til den vegetariske kogebog "Spis dig mere lykkelig". Her fortæller han om sundhedssystemet ayurveda, der er inspirationskilden bag  bogen og hans bog "Spis dig lykkelig". Læs evt. mere på www.flowfood.dk



Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Sundhedssystemet er beskrevet i tusinder af år gamle skrifter, der findes i Indien.
Disse gamle skrifter indeholder en masse viden om sundhed, som i høj grad er relevant for den almindelige dansker. Der beskrives, hvordan det er bedst at spise og leve ud fra ens individuelle kropstype, og der er mange gode råd om sundhed, madvaner, ernæring og levevis. Disse råd og al anden viden om ayurveda kan opleves direkte af hvert enkelt menneske. Man behøver f.eks. ikke nødvendigvis læse, at det er sundt at leve regelmæssigt, før man finder ud af det. Denne erfaring gøres spontant, når man lytter omhyggeligt til kroppens signaler.
Du kan lære en masse om sundhed ved at lytte til dig selv. Prøv at lægge mærke til, hvordan du har det efter hvert måltid, og hvordan fordøjelsen forløber. Lidt efter lidt vil du finde ud af, hvad der er godt at spise og efterhånden få et klart billede af hver enkelt råvares virkning.

Mad og sundhed

Moderne ernæringsvidenskab har lært os, at vi behøver tilstrækkelig med næringsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, for at være sunde. Men alle mennesker har ikke brug for den samme slags mad, og det der er sundt at spise en dag, kan være usundt en anden. F.eks. har kroppen brug for noget kølende, når den er varm og noget varmende, når den er kold.
Det er ikke nødvendigt at læse bøger om vitaminer og mineraler for at forstå, hvad sund mad er. Det er vigtigere at lytte efter kroppens signaler og på denne måde blive sin egen ekspert. Her er et redskab til at bedømme, om noget mad er sundt for dig:

Er maden sund for mig?

-   Er jeg sulten?
-   Har jeg lyst til maden?
-   Er maden tiltalende? (udseende, duft og smag)
-   Føles maden godt i maven og fordøjes den let?
-   Giver maden harmoni og klarhed i mit sind?

Lytter du opmærksomt til dig selv, og kan du svare ja til disse fem spørgsmål, så er maden med garanti sund for dig. Hvis du virkelig ønsker sundhed og velvære i krop og sind, er dette stedet at starte. Vi bliver så let revet med af andres meninger om, hvad der er sundt for os, men når det kommer til stykket, er vi de eneste, som virkelig ved det.

Kropstyper

Har vi svært ved at mærke efter, hvad der er sundt for os, er der hjælp at hente i den ayurvediske viden om kropstyperne. Ayurveda inddeler mennesker i 3 forskellige kropstyper, kaldet vata, pitta og kapha. Disse typer har brug for helt individuel mad og aktivitet for at opretholde balance og sundhed:

· Vata er tør, bevægelig og let og har derfor brug for de modsatrettede kvaliteter fugtig, stabil og tung for at opretholde balance.

· Pitta som er varm og skarp balanceres af den milde og kølende kvalitet.

· Kapha er våd, fast og tung, og har brug for kvaliteterne tør, bevægelig og let for at forblive i balance.
Ved at vide hvilken type man er, ved man altså samtidig, hvad der er sund at spise og foretage sig for at opretholde sundhed. Der er naturligvis mere end 3 forskellige kropstyper. Faktisk indeholder vi alle typerne hver især, men ofte er en eller to af typerne dominerende.
Der kunne skrives meget mere om de forskellige kroptyper, men det må læserne have til gode til en senere lejlighed.

Gode råd

Udover de individuelle sundhedsråd er der også nogle simple og helt logiske principper for sundhed i krop og sind, som alle og enhver kan erfare, hvis de lytter opmærksomt til dem selv. Her er nogle af de gode råd om madvaner:

-   Vær opmærksom på, hvor meget du spiser. Måltidet skal give energi og velvære til kroppen, så spis til det punkt, hvor du er tilfredsstillet og samtidig føler dig let og tilpas. Maven skal fyldes ca. halvt med mad, en fjerdedel med flydende føde og den sidste fjerdedel skal være tom til fordøjelsen.

-   Sid altid ned og spis. Fordøjelsen fungerer bedst, når du sidder ned og spiser. Så uanset om du drikker et glas juice eller bare spiser en småkage, så sid ned!

-   Tal mildt og sparsomt under måltidet. Undgå ophidset tale og for mange overflødige ord, som trækker din opmærksomhed væk fra maden. Lad også være med at læse, se tv eller høre radio under måltidet.

-   Spis, hvad du har lyst til. Hvis du lytter til din krops signaler, vil de fortælle dig præcis, hvad der er bedst for dig at spise. Har du stor lyst til noget, som du ved ikke er sundt for dig, så spis bare en lille smule af det.

-   Giv dig tid til at spise, og tyg maden grundigt. Det kan være en hjælp at lægge bestikket fra sig mellem hvert mundfuld. På denne måde undgår du at spise for hurtigt og derved for meget.

-   Drik små slurke vand til maden (gerne kogt varmt vand). Du kan med fordel drikke kogt varmt vand flere gange i løbet af dagen. Det stimulerer fordøjelsen og fjerner urenheder i kroppen. Mælk bør i øvrigt nydes uden for måltidet.

-   Spis overvejende tilberedt mad. Rå grøntsager og salater er svære at fordøje. Frisk, moden frugt er dog let at fordøje.

-   Spis det tungest fordøjelige mad først. Rå grøntsager og tunge desserter bør spises i begyndelsen af måltidet, hvor fordøjelseskraften er stærkest. Start dog måltidet med et par mundfulde varmt mad. Det tænder fordøjelsen.

-   Undgå kraftig aktivitet lige før eller efter måltidet. Er du forpustet eller lidt ude af balance, så hvil et stykke tid, før du spiser.

-   Undgå iskold mad eller drikke direkte fra køleskabet. Det slukker fordøjelseskraften.

-   Spis så vidt muligt det største måltid midt på dagen. På det tidspunkt er fordøjelseskapaciteten størst. Spis aftenmåltidet rimelig tidligt (kl.18-19), så kan maden nå at blive fordøjet inden sengetid. Kroppen har svært ved at fordøje under søvn og danner affaldsstoffer. Spis derfor også lettere fordøjelig mad om aftenen end til frokost.

-   Spis på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at blive sulten til måltiderne. Regelmæssighed fremmer sundhed.

-   Bliv siddende i nogle minutter efter måltidet. Det hjælper fordøjelsen.

Betragt disse råd som vejledning, og gør dine egne erfaringer.
Publiceret i Sundhed