Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Viser emneter efter tag: tankens kraft
Onsdag, 30 April 2014 11:32

Hvordan du ændre dit liv!

Introduktion til et bedre liv – kom videre i livet
 
Det handler IKKE om navnet. Det handler om kraften – tankens kraft bag navnet.
 
INFO:
Denne side skal ses som – her begynder du, når du ønsker at ændre dit liv.
 
Alt er et mysterium, indtil vi forstår det.
 
Om du kalder det: Universets kraft, Tankens Kraft, Spirit, Væren, Det Guddommelige, Jeg ER, Selvet, Gud, eller bare det at være i flowet, er lige meget – det er det den skabende kraft det handler om.
 
I alle former for personlig udvikling, er du nødt til at ændre dit tankesæt – det kræver hårdt arbejde, formår du dette, vil du kunne nå et højere bevidsthedsniveau.
 
En fysisk svag person kan arbejde med sine muskler, og med tiden opnå fysisk styrke. Du kan arbejde med dine tanker, til dit sind når dets sande styrke – og således ændre dit liv.
 
Dog må du først arbejde med at blive al din frygt og bekymring kvit, de følelser fører intet godt med sig, og kan resultere i fiasko og sygdomme.
 
Men viljen til at gøre – tålmodighed til at lære og erkende, vil kun bringe godt med sig.
 
Tænker du; Jeg ønsker at ændre mit liv!
 
Næsten alle mennesker er interesserede i at forbedre de ydre omstændigheder omkring sig – men de fleste er uvillige til at forbedre deres indre omstændigheder. Husk, at din ydre verden afspejler din indre verden.
 
Som i en have vil dine tanker gro – enten med brugbare tanker du sætter retning på, eller også med tanker som selv får lov til at gro og sprede sig med kraft – som ukrudt.
 
Jeg kan udtrykke det kort: Dine handlinger udspringer af dine ubevidste og bevidste tanker, glæde eller smerte er frugten du høster
 
Jeg ønsker du skal forstå tankernes magt, og forstå, hvordan du med den rigtige strategi, kan ændre din hidtidige måde at tænke på.
 
At tænke godt om alt. Hvis du tålmodigt bestræber dig på at finde det gode i alt – også selvom du ikke er enig i, hvordan andre tænker og handler – vil dine uselviske tanker være portalen til “himlen på jorden”. Hver dag med tanker om fred i alle henseender, vil bringe dig fred.
 
Universets kraft kan du ikke erhverve, du kan ikke opsætte det som et mål du skal opnå – eller købe for penge. Denne kraft er allerede i din besiddelse – dog uden du måske kender til den – men du kan lære at bruge den.
 
 
Du får hvad du tænker, enten du vil det eller ej.
Det er især de selvkørende tanker der skaber, altså de tanker du har, uden du er bevidst om det – så du ændrer dit liv konstant, enten til det bedre, til det dårligere – eller til det sammen. Men da intet i universet står stille, ændres du også konstant, du opfatter det bare som om det er det samme, men det er kun fordi dine tanker er de samme.
 
 
Spørgsmålet – du bør stille dig selv?
Er vi mennesker i besiddelse af den styrke, der skal til for at kontrollere vores eget liv?
 
JA – og denne styrke er ubeskrivelig – kan ikke formuleres med ord, og er altid udenfor rækkevidde af intellektet. Vi fornemmer den er der, men vores dilemma opstår, når vi vil forsøge at sætte ord på den fornemmelse, for da bliver vores ord præget af de holdninger, vi gennem tiden bevidst og ubevidst har tillagt os. Ord er ikke tilstrækkelige til at kunne udtrykke denne indre erkendelse.
 
 
Når du ikke sætter sejlet på dit sind.
De mennesker der lever i frygt for sygdom, er de der får den.
 
Lidelser af enhver art, er altid et resultat af forkert tænkning i en bestemt retning, og en indikator for at være ude af harmoni med sig selv.
 
Er du typen der griber chancen når den er der, men trods det aldrig rigtig kommer nogen vegne, er det den vej du vil fortsætte af, indtil du lader dine tanker og al din styrke bevæge sig i samme retning, og du lærer at udvise vilje og tålmodighed.
 
Vi har alle det tilfælles, at vores hjerne er vores værktøj. Så det er relevant at spørge sig selv; bruger jeg min hjerne, eller bruger den mig.
 
En diæt, eller slankekur vil kun fungere, hvis du samtidig ændrer dit tankesæt – gør du det, følger resten ganske af sig selv.
 
 
Når du sætter sejlet på dit sind.
Når du bliver klar over, hvad der er bedst for dig, vil du også være klar til at ændre dine holdninger. Dine tanker- og sind styrer både dit indvendige – og dit ydre liv. Når du vælger at ændre dit liv – vælger dine tanker med omhu – så vil alle dine smerter og lidelser forsvinde.
 
Kærlige, uselviske tanker, hænger sammen med glæde og lykke. På sammen måde kan du nedbryde dig selv med dystre, bekymrede tanker – i sandhed, tankernes kraft har stor indflydelse på dit liv.
 
Følelser er vibrationer – og du ønsker altid en så god vibration som muligt. Derfor skal du altid forsøge at finde den bedst mulig følelse. F.eks. er “vred” en bedre følelse end “deprimeret” og “Glæde” bedre end “Optimisme”.
 
Så når du har en god føelese, så led efter en endnu bedre følelse, og forsøg at fastholde denne – dette er god brændstof til din personlige udvikling som helhed.
 
Kraften i universet spørger dig ikke om, hvad du ønsker at producere eller skabe, det har den ikke til opgave – den tager dine tanker til sig, og udfører hvad du beder om. Du kan så sige “jamen jeg har ikke bedt om” men det har du, kan jeg fortælle dig. Misèren der er, at du ikke var klar over, hvad du egentlig tænkte.
 
Gennem tiden har mennesket skabt fantastiske ting, men de er ikke blevet klar over, at de med samme kraft som de skaber disse ting, kan kontrollere sygdom eller velstand – forme deres eget liv.
 
At omstændigheder skabes af tanker, ved enhver, der gennem vilje og udholdenhed praktiserer at holde fokus.
Gode tanker giver gode frugter, dårlige tanker giver dårlige frugter.
 
Hvor har du dit fokus?
 
Du er opfyldt af tanker, du ikke selv er herre over, vær opmærksom på det, og læg dit fokus hvor det er bedst for dig.
 
Se på dig selv med andre øjne end du hidtil har gjort. Det er dine tanker om dig selv, der bestemmer, om du har høje eller smålige idealer om dig selv.
 
Så det er kun dig, der kan forbedre og ændre dit liv, men vil du gøre det? Siden intet i livet er stillestående, er du til stadighed – måske ubevist – i gang med at udvikle dit liv til det bedre eller dårligere.
 
Fra det øjeblik du begynder at se fremad, vil du opdage, at livet åbner sig for dig, og at du til stadighed skaber mere energi og fremdrift i dit liv – som så til stadighed bliver bedre.
 
Øvelse:
Som et led i din tanketræning, kan du praktiser en nem øvelse, gør det evt. hver gang du bliver opmærksom på dårlige tanker og følelser – find de gode tanker frem, og hold dit fokus på dem så længe du kan – dette vil med tiden gøre, at du helt ubevidst leder efter det der føles godt, når de dårlige tanker kommer over dig. (- Ja, for nogle afsnit siden skrev jeg næsten det samme – men dette er vigtigt, derfor vil jeg lige slå det fast).
 
Når dit liv er gået helt skævt, er du selv herre over de dumme tanker der har skabt det.
 
Jeg har ofte manglet penge – men jeg har aldrig været fattig.
 
De valg du har truffet i dit liv, har ført dig til hvor du er i dag. Ønsker du at ændre på dit liv, må du begynde at tænke og handle anderledes end du tidligere har gjort. Hvis du intet foretager dig, ender du nemt med tilbagegang – i stedet for fremgang. Forsøg at holde dit fokus på handling, og hvad der er godt.
 
Når du er kommet i gang med denne udvikling, vil mange af dine tidligere meninger og holdninger forsvinde til fordel for nye holdninger præget af visdom. Overvej derfor hvorfor du tænker som du tænker, og ikke mindst hvad der ligger bag dine tanker.
 
Det er således din disciplin at træne de tanker, der er med til at skabe oplevelser med fremgang for dig, for spørg dig selv om du ønsker tilbagegang i din udvikling?
 
Med en klar og entydig tankegang, er du godt på vej til at erkende hvad universets og dine tankers kraft er.
Når du har styr på dine tanker, og ved hvor du er på vej hen, er du godt på vej til at erkende at – tanker kan flytte bjerge.
 
Måske vil du spørge ; hvad er succes? Min svar på det er enkelt: Livet er en succes, når det er fyldt med indvendig lykke og fremgang.
 
Kaptajnen på en skonnert beder ikke om, at vinden vil blæse i den retning han ønsker, han har lært at sætte sejlet, og udnytte vindens og vandets kræfter. Lige som du bør gøre, hvis du ønsker dine bønner materialiseret, du må først lære og forstå, hvordan universets kræfter virker.
 
Den erfarne kaptajn på en skonnert, ved i hvilken retning vinden blæser, og således styrer han sit skib i den retning han ønsker. Sådan er det også med dit sind, dine tanker – efterhånden som du lærer at kontrollere dine tanker, vil du mærke, at de styrer dit liv i en bestemt retning.
 
 
Hvad er tanker
Vi kan begynde med at rubricere vores tanker – først de tanker, som handler om helt almindelige ting, tanker, som de fleste af os tænker hver dag, og så er der disse nye anderledes tanker, som er tæt knyttet til den nondualistiske sandhed.
 
 
Vores almindelige tanker (95% af tankevirksomheden) er ikke sande, men alligevel har vi dem igen og igen, og deres formål – hvor underligt det end kan synes er at “beskytte os selv”. 95% af den tid vi har, bruger vi alle til at beskytte og vedligeholde det billede vi har af os selv – sådan er det, uden vi egentlig er klar over det.
 
Denne form for tænkning er dit sejl der er sat, og ud over at dine tanker, og de valg du har truffet, har bragt dig til hvor du er i dag – vil de også placerer dig der, hvor dit fokus er.
 
Det er umuligt at lade være med tænke i længere tid, tankerne flyder, uden du egentlig lægger mærke til det, og du vil sikkert opleve stor effekt når du begynder at lægge mærke til, hvad du rent faktisk tænker.
 
Du bliver hvad du tænker, denne sætning har du efter al sandsynlighed hørt før, og den bør du tage helt bogstaveligt, hvis du virkelig ønsker at ændre dit liv.
 
Måske har du på et andet tidspunkt forsøgt at holde fast i tanker som fører dig fremad, men da det er en proces der kræver stor vilje og udholdenhed, er det svært ikke at falde tilbage i de gamle rutiner.
 
Mange mennesker forstår ikke, at der hvor de befinder sig i livet lige nu, er en følge af tanker de har tænkt, beslutninger de har taget. De mener, det er andre mennesker, eller de ydre omstændigheder, der bærer ansvaret for det.
 
Lægger du ansvaret på de højere magter, når dine bønner ikke bliver opfyldt? Lad mig fortælle dig: du har fået lige hvad du bad om – du har indtil nu, simpelthen nægtet at lukke det ind i dit liv.
 
 
Universet flow
Her kunne du spørge “Hvad er universet hensigt”? – her kan du gå ud i naturen og studere den, se på det der konstant skabes, se på hvordan det er i harmoni – det der er godt for universet er også godt for dig. Så når du tænker og/eller handler på noget der er godt for helheden – godt for alle parter, så velsignes du af universet og godt er på vej til dig.
 
Når flere og flere af dine handlinger er i overensstemmelse med universet, bringer universet dig mere og mere godt ind i dit liv.
 
Der findes et overflod af godt i universet, det er dine tanker, der bestemmer, hvor meget af det du vil kommer til at opleve i dit liv.
 
Tankens kraft kan trække dig helt ned.
Hvis dine tanker ikke er oprigtige og sande, vil du i dit liv reflektere oplevelser svarende hertil.
 
Jeg har tidligere skrevet om, at dine tanker skaber dig, grunden til, at så mange mennesker ikke er klar over det er – at det har vi aldrig fået at vide!
 
Et spørgsmål mange stiller er: Kan vi virkelig selv skabe vores liv, eller vil vi altid være nødt til at være underlagt de holdninger, og meninger med livet, andre pålægger os. Det er et helt relevant spørgsmål, især hvis vi aldrig har prøvet at bruge vores tanker til at fremme vores egen liv og selvstændighed. Når først du begynder at arbejde med tankerne, vil du opdage, hvor kraftfulde de er, og du vil således være i stand til at skabe og ændre dit liv, til hvad du selv ønsker.
 
Vi mennesker ser som oftest ikke det samarbejde der består mellem de undertrykte  og de som undertrykker, vi ser ikke de arbejder tæt sammen, det er et samarbejde i uvidenhed, men det fastlåser begge parter, og det er næsten umuligt at komme ud af.
 
Man kan spørge sig selv: Hvordan kan dette samarbejde eksistere?
 
Det kan det – fjerner man den ene part, den undertrykte, eller undertrykkeren – fjerner man også den anden.
Så længe du tror, magten omkring dig er større end den styrke inden i dig, så længe er du på forhånd besejret. Så længe du er overbevist om der findes magtudøvere og undertrykte, så længe vil du også være styret af dine omgivelser.
 
 
Hvad kræver det af dig for at ændre dit liv.
Ændringer er uundgåelige, ingen ændringer, ingen udvikling, og dermed vil alt være status quo. Universet er i konstant udvikling, så det er godt, hvis du også er det. Tænk nye gode tanker med indsigt og metoder, så du kan komme videre – i takt med universet.
 
Det at tænke nye, konstruktive tanker, er ikke lige noget du kan begynde på i løbet af en halv time, det tager tid at lære at tænke på nye måder, og når du begynder at få fat i det, bør du hele tiden udvikler det – næsten som hvis du sår et frø, der skal næres og passes, jo bedre du tager dig af det, jo bedre bliver resultatet.
 
Det bedste råd jeg kan give dig : Hold fokus på dine tanker, og ikke mindst hvor de bevæger sig hen.
 
Nu er det ikke sådan, at man tiltrækker det man ønsker, man tiltrækker det man er. Kort sagt, hvis du ikke elsker dig selv, er der heller ingen andre der gør det. Loven om tiltrækning hænger nøje sammen med det jeg skriver om her. Hvis du ønsker et godt liv, kan du få det, hvis du er i harmoni med dig selv og andre – lær dig selv at se fremad, og lad dig ikke påvirke af eventuelle skygger fra fortiden.
 
Hvis du tager et billede af en smuk- eller en mindre smuk person, vil billedet så vise noget andet – nej vel! Sådan er det også med dine tanker,  de giver dig nøjagtig det du beder om – hverken mere, eller mindre.
 
På alle tidspunkter har du den viden der skal til, for at du kan få det liv du ønsker dig, så hvis du har tillid til dig selv, er der ikke noget der står i vejen for dig.
 
 
Din karakter er summen af alt hvad du har tænkt!
Den største synd du kan begå mod dig selv, er at dømme eller fordømme dine egne følelser.
 
De der har overvundet svaghed, og som er blevet alle egoistiske tanker kvit, tilhører hverken de undertrykte, eller de der undertrykker - de er fri!
 
De tankeløse, uvidende og indolente, ser kun effekten af de ting der sker, ikke tingene selv – men taler trods det om held, lykke og chancer.
  • Ser de en anden blive rig, siger de: Hvor er han heldig!
  • Ser de en anden være intellektuel, siger de: “Hvor begunstigede han er!”
  • Ser de en anden person med en ren karakter, og stor personlighed, siger de: Hvor heldet altid er med ham!
De kender ikke til de forsøg, fejltagelser, og kampe, denne person har måtte igennem, før han fik den erfaring, der satte ham i stand til at realisere sine visioner. De ved intet om de ofre han har bragt, før han fik realiseret visionen i sit hjerte.
 
De kender ikke til ofre og kampe, men ser kun lyset og glæden. De ved ikke hvor svært det har været, men ser kun succesen, og målet der er nået. De kalder det held, men ser ikke initiativet og indsatsen, der ligge bag.
 
I alle menneskelige anliggende er der indsats, og der er resultat, og styrken af indsatsen = målet for resultatet.
 
Den der ønsker at ændre sine tanker for at styre mod et ønske, skal være klar over, at det kræver et offer.
Du må ofre noget af det du gør i dag, for at kunne ændre dit liv. Jo mere du ønsker ændret, desto mere må du ofre.
 
Søren Egstrup
Jeg ønsker dig fred i sindet, ud over al forståelse.
Publiceret i Selvudvikling
Onsdag, 12 Februar 2014 10:40

Det, du fokuserer på, får du mere af

Kender du det at føle dig magtesløs, og som om verden har en dagsorden med dig, der er i uoverensstemmelse med din egen? I så fald kan du heller ikke undgå at føle, at livet er en kamp. Du er hele tiden op imod et eller andet. Imod noget, der vil berøve dig din glæde, din ro, din sikkerhed og især kontrollen over dit liv. Lige som man tror, at nu har man fået styr på det hele, så skal livet nok vise, at der må man tror om igen. Uanset om man er en fighter og klar til at tage udfordringerne op, eller man bruger lang tid på at komme sig over uretfærdigheden, så er det i sidste ende op på hesten igen og så derudad. Eller er det?
 
Det behøver ikke være sådan. Du kan ændre dit liv radikalt. Ikke ved at rykke rundt på flere ”ting” i den ydre verden – så som nyt job, højere løn, ny kæreste, nye venner og den slags. Nej, slet ikke. Det har du sikkert prøvet så mange gange. Hvis du ser åbent og ærligt på resultaterne, vil du opdage, at det nok har give nogle ændringer i din ydre verden, men inden længe står du tilbage med samme oplevelse indeni, samme kamp, der skal kæmpes, samme uretfærdighed, der skal bekæmpes. Gammel vin på nye flasker eller nissen flytter med er talemåder, der netop udtrykker, at nok kan vi foretage os forandringer, men i virkeligheden har vi ingenting forandret. Hvad pokker gør man så?
 
Se her er det, at du skal gøre op med dig selv, hvad du virkelig ønsker. Helt dybt inde – og helt uden hensyn til, hvad andre tænker. Grav så lige et lag eller to dybere. Når du kommer dybt nok ned, vil du finde, at du ønsker dig fred (sikkerhed), glæde og kærlighed. Forskellige ord, der udtrykker præcis det samme. Forskellen ligger altså ikke i, hvad vi ønsker os. Alle ønsker fred, glæde og kærlighed. Nej, forskellen ligger i, hvad vi tror, der giver os det, og hvordan vi tror, vi kan få det.
 
Igen er det tid til at lægge hånden på hjertet. Har du det, du ønsker dig? For evigt – altså uden ophør? Sikkert ikke. Til gengæld har du lige taget et afgørende i skridt i at begynde en forandringsproces. Du har nemlig erkendt, at dine strategier indtil nu ikke har ført dig til dit mål.
 
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg heller ikke er der. I hvert fald ikke helt endnu. Men jeg ved, at jeg er rigtig godt på vej. Jeg har ufatteligt meget mere fred, glæde og kærlighed i mit liv nu end tidligere. Opskriften? Den deler jeg gerne med alle interesserede. Faktisk er det meget enkelt. Men på trods af sin enkelthed er det ikke helt let, fordi vi er vane-mennesker. Opskriften på glæde er ganske enkelt at holde op med at tænke og gøre det, der sårer og begrænser; og så vælge glæden og kærligheden i stedet for. Men for at gøre det er der rigtig mange tanker, der skal have et helt andet udgangspunkt. Den nuværende mentale platform skal med andre ord skiftes ud med en helt anden og kærlig platform. Arbejdet ligger altså på det mentale plan. Vi skal til at undersøge tankerne, du og jeg.
 
Det er kun i sindet, at en virkelig forandring er mulig. Det, du fokuserer på, får du mere af. Det er både ganske enkelt og meget dybere, end vi er i stand til at opfatte, når vi tager de første skridt. Som sagt har jeg været på vejen i en del år efterhånden, og jeg kan godt betro dig, at uanset hvor store udfordringer, jeg har mødt på min vej, så har jeg ikke et øjeblik fortrudt mit kompromisløse valg om, at sand glæde er mit mål. Jeg håber, at du har mod på og lyst til at kigge med. Vi ”ses” i næste indlæg. Og indtil da: Nyd livet – fokuser på glæden. Det, du fokuserer på, får du mere af.
 
Med kærlighed
Lene Greve Lyngsø
www.k-kom.dk
Publiceret i Spirituelt

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer