Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Artiklen er fra Liv og Sjæl november 2016
 
Ayurveda er et tusinder af år gammelt sundhedssystem, som stammer fra Indien. I de seneste årtier er ayurveda blevet mere og mere udbredt i Vesten pga. af sine tidløse sandheder om kost og sundhed. Ayurveda fokuserer på forebyggelse og behandler ubalancer i krop og sind, før de manifesterer sig til egentlige sygdomme. Den vestlige lægevidenskab sætter derimod ofte først ind, når personen er blevet syg.
Men sundhed er meget mere end fravær af sygdom, og derfor tager ayurveda ubalancer som dårlig søvn, tør hud eller manglende appetit meget alvorligt, da de er første skridt på vej mod sygdom. I det tidlige stadium kan ubalancer let rettes op ved hjælp af små ændringer i fx kost og daglige rutiner. Det er her ayurveda´s styrke virkelig viser sig, og der findes en masse enkle råd i dette geniale sundhedssystem, som kan gøre en stor forskel i ens almene velbefindende.
 
Ayurveda beskriver fordøjelsen som et af de centrale fokuspunkter for sundhed. Når fordøjelsen fungerer optimalt, stråler kroppen af sundhed og føles let og i balance. Fungerer fordøjelsen derimod ikke optimalt, dannes der affaldsstoffer, som sætter sig i kroppens kanaler og hæmmer kommunikationen mellem de forskellige dele. Det siges, at affaldsstoffer er skyld i mindst halvdelen af alle sygdomme, og derfor lægger ayurveda stor vægt på dette område. Affaldsstoffer opstår, når maden ikke bliver omdannet optimalt. Dette viser sig som stivhed i kroppen, dårlig smag i munden, hæmmet vejrtrækning og mangel på energi. Sker der en ophobning af affaldsstoffer over længere tid, resulterer det ofte i sygdom.
 
Du kan gøre følgende, hvis du vil reducere affaldsstoffer i kroppen:
1 Spis når du er sulten (Hvis du spiser før det foregående måltid er fordøjet, danner kroppen ofte affaldsstoffer).
2 Spis aftensmåltidet rimeligt tidligt og spis med mådehold, så du ikke sover med en fyldt mave (søvn og fordøjelse passer ikke godt sammen).
3 Reducer svært fordøjelige fødevarer som jordnøddesmør, ost, chokolade og flødeis om aftenen (Disse fødevarer danner ofte affaldsstoffer).
4 Drik nok vand uden for måltiderne
 
Hvis du vil gøre mere for at rense kroppen for affaldsstoffer, tilbyder ayurveda mange forskellige behandlinger og kure, som kan være en stor hjælp til at øge velvære og energi. Den mest kendte kur kaldes ”panchakarma”, hvis varighed kan være fra få dage op til flere uger. Denne kur er en blanding af mange forskellige behandlingsformer, hvor daglig oliemassage, urtedampbad og oliestrøm på panden er nogle af de centrale dele. Panchakarma-kuren er en meget effektiv metode til at rense kroppen, reducere stress og forøge velvære.
 
Et andet centralt punkt i den ayurvediske viden er de forskellige kropstyper. Ayurveda deler mennesker ind i ca. 10 forskellige typer med hver deres kendetegn. Hver type har brug for forskellige ydre påvirkninger for at forblive i balance. En tung type har f.eks. brug for at spise let mad, en varm person har brug for kølende mad osv. Og det er ikke kun kosten, som spiller ind, men alle påvirkninger som fx vejr, årstid, motion, omgivelser og daglige rutiner. Når først en persons type kendes, kan der lægges en kostplan, og gives en masse individuelle råd om sundhed.
 
Madens påvirkning
De gamle ayurvediske skrifter indeholder også en masse viden om hvordan mad påvirker krop og sind. Alle råvarer inddeles i 3 forskellige kategorier – en livsfremmende, en udrensende og en livshæmmende. De råvarer, der har absorberet mest af solen lys har en meget livgivende virkning på krop og sind. Denne livsfremmende mad er frisk og vital og smager mildt og sødligt. Frugt, grøntsager og kornprodukter er eksempler på livsfremmende mad.
Udrensende mad er derimod stærk, sur eller salt og virker varmende. Denne type mad renser kroppen ud, men gør samtidig sindet uroligt. Løg, hvidløg og chili er nogle eksempler på udrensende mad.
Livshæmmende mad er uden livskraft og virker sløvende på krop og sind. Gammelt mad, dåsemad og svine- og oksekød er eksempler på livshæmmende mad. Ved at kende disse 3 principper kan man styre sit sind og krop i retning mod mere glæde, vitalitet og energi.
Ud over de 3 principper findes der mange gode råd i den ayurvediske madlavning til at optimere råvarernes virkning. Der er en masse viden, som ikke er kendt af den vestlige ernæringsvidenskab, f.eks. om hvilke råvarer, som bedst kombineres, og hvilke råvarer, der ikke bør blandes. Her er nogle flere ayurvediske råd:
• Få alle 6 smagstyper (sød, sur, salt, stærk, bitter og astringent) med i hver måltid. Det gør måltidet mere fuldendt.
• Bland ikke mælk og frisk frugt sammen med måltidet. Det påvirker fordøjelsen i negativ retning.
• Undgå at varme honning op. Honning bliver svært at fordøje, når det bliver varmere end kropstemperatur.
• Undgå store mængder væske til måltidet. Det svækker fordøjelsen.
• Spis det største måltid midt på dagen. Her er fordøjelseskraften størst.
• Undgå iskold mad og drikke. Det svækker fordøjelsen.
• Spis på samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at være sulten til måltiderne. 
 
Ny Ayurveda-uddannelse starter 9. januar 2017
Der er meget mere, som kan siges om dette helt unikke sundhedssystem, og hvis du er interesseret, har du nu muligheden for at uddanne dig til ayurveda-ekspert. Til januar starter der nemlig en ny etårig uddannelse, som henvender sig til dig, der gerne vil have et grundigt kendskab til ayurveda og evt. bruge det erhvervsrettet. Du vil blive uddannet ayurvedisk/vegetarisk kok og kostvejleder, og du vil få en masse gode råd om sundhed, som du kan drage fordel af i hverdagen. På uddannelsen lærer du f.eks. at rense kroppen for affaldsstoffer og øge din vitalitet og sundhed.
Derudover vil du lære at give ayurvedisk oliemassage (abhyanga), og du får kendskab til pulsdiagnose og andre redskaber, som kan øge din intuition og evne til at lytte til dig selv. Læs mere om uddannelsen på www.flowfood.dk.
Publiceret i Sundhed
Fredag, 19 December 2014 10:37

Ayurvediske vinteropskrifter

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der beskriver, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Ved hjælp af bl.a. kost, urtemedicin og sunde daglige rutiner kan man styre sit liv i retning af velvære og sundhed.

Balance er kodeordet for sundhed. For at opretholde balance må man tage hensyn til sin individuelle kropstype. Ayurveda inddeler mennesker i tre forskellige grundtyper kaldet vata, pitta og kapha. Disse typer har vidt forskellige egenskaber og har brug for vidt forskellig kost, motion og daglige rutiner for at forblive i balance.

Er du fx slank med en spinkel kropsbygning og et bevægeligt sind, er du ifølge ayurveda en vata-type. Denne type skal spise tilstrækkeligt mad med en vis tyngde for ikke at miste jordforbindelsen. Stabile daglige rutiner som faste sove- og spisetider medvirker til at holde vata’s bevægelige kvalitet i balance, så tankerne holdes i ro, og søvnløshed og bekymringer undgås. Vata’s tørre kvalitet viser sig ofte på huden, som let tørrer ud. Det giver sig selv at masser af vand og oliemassage vil modvirke den tørre kvalitet.

Alle vata’s kvaliteter forøges i blæst og koldt, tørt vejr Derfor kommer vata-typer lettere i ubalance efterår og vinter. Vinteren er nemlig ligesom efteråret kendetegnet af vata`s kvaliteter, som er let, bevægelig, hurtig, tør og kold. Disse kvaliteter øges yderligere i blæsevejr og frost.

Da vata forøges her om vinteren, er det vigtigt at spise mad, der afbalancere vatas kvaliteter. Varm mad med en vis tyngde og fedtstof egner sig godt på denne årstid. Dette gælder for alle mennesker, men er naturligvis vigtigst for vata-typer. Hvis du vil checke om du er en vata-type, kan du kikke i på www.flowfood.dk, hvor du finder en kropstype-test. Her finder du også en oversigt over hvilke fødevarer, der passer bedst til vata, og derfor er gode at spise både efterår og vinter.

 

Billeder og opskrifter er fra Nicolay Marcus Zederlinn´s vegetariske kogebog ”Spis dig mere lykkelig”, Foto: Falke Bengtsson, falkepictures.dk, Billedkomposition: Metthe Christensen m.fl.

 

 

 

 

Røde risdeller

 

Tilberedningstid: 1½ time (12 stk.)

 

2½ dl røde ris (eller anden type naturris)

1½ dl grønne linser

¼ rød peber, skåret i tern

2 tsk salt

Frisk hakket timian (eller 1 tsk stødt timian)

Friskkværnet peber

Olivenolie/ghee (klaret smør) til stegning

Evt. 1 dl havregryn

Pynt: friske krydderurter

 

 

1. Kom ris og linser i en gryde med rigeligt vand og kog i 5 minutter.

2. Hæld vandet fra og tilsæt 4 dl kogende vand. Kog i ca. 35 minutter ved svag varme.

3. Sluk for gryden og lad den stå i en halv time så rismassen bliver mere klæbrig og hænger bedre sammen.

4. Rør de øvrige ingredienser i, og form massen til bøffer. Tilsæt evt. havregryn, hvis massen ikke klistrer sammen.

5. Steg bøfferne på en pande med fedtstof i ca. 5 minutter på hver side.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødbedesnitter

 

Tilberedningstid: 1½ time

 

500 g rødbeder

750 g hokkaido-græskar (eller gulerod)

Salt

Friskkværnet peber

Sesamfrø

 

1. Rødbederne koges med skræl i rigeligt vand i ca en time til de er møre.

2. Hokkaidoen skæres i store stykker, kernerne fjernes og stykkerne koges i ca 20 minutter til

de er møre Hæld vandet fra, tilsæt salt og peber og blend.

3. Skrællen fjernes fra de kogte rødbeder, der skæres i skiver.

4. Læg skiverne i et smurt ovnfad og fordel hokkaido-mosen på skiverne. Drys med sesamfrø og bag i ca. 25 minutter ved 200°.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gulerodsboller

langtidshævede

 

Hæver minimum 8 timer (ca. 20 stk.)

 

10 g gær

8 dl vand

2oo g gulerødder (ca. 2 stk)

2½ tsk salt

50 g hasselnødder (halveres eller hakkes groft)

650 g sigtet speltmel/hvedemel

700 g fuldkornsspeltmel/fuldkornshvedemel

 

1. Vandet lunes til ca 37° og gæret opløses.

2 Tilsæt groftrevet gulerod, salt og nødder.

3 Ælt melet i lidt af gangen og stil dejen til hævning i køleskab i mindst 8 timer.

4 Form dejen til boller, sæt dem på en smurt bageplade og lad dem efterhæve under et klæde

i ½ time.

5 Bag bollerne i ca. 20 minutter ved 180°.

 

Forslag

Du kan nedsætte hævetiden til 1½ time ved at bruge mere gær og lade dejen hæve ved stuetemperatur

Dejen kan også formes til brød, der bager ca 45 minutter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Banankage med

jordbærflødeskum

 

Tilberedningstid: 1 time (7-8 stykker)

 

Kagedej

125 g smør

225 g rørsukker

300 g sigtet speltmel (eller hvedemel)

2 tsk bagepulver

1½ banan

50 g hassel-/paranødder

2 dl tykmælk

25 g carob (kan udelades eller erstattes af kakao)

1 tsk stødt kardemomme

 

Alle ingredienser røres sammen og kommes i et ovnfast fad. Bages i ca. 40-50 minutter ved 180° nederst i ovnen.

 

Jordbærflødeskum

¼ piskefløde

300 g jordbær, hindbær eller andre bær

2 spsk rørsukker

 

Fløden piskes til skum. Bærrene deles i kvarte og blandes med sukker. Vend bærrene i flødeskummet.

 

 

 

Publiceret i Sundhed
Fredag, 21 December 2012 22:15

Om måltidet - ayurveda

Det er stærkt undervurderet i vestlig ernæringsvidenskab, hvordan maden
spises. Mad virker f.eks. ikke lige så godt på kroppen, når den indtages på vej
ud af døren, som når man spiser stille og roligt i en afslappet atmosfære.
Omstændighederne omkring måltidet er mindst lige så vigtige, som madens
kvalitet. Alt hvad sanserne opfatter, skal fordøjes og har indvirkning på om
maden virker sund. Følgende omstændigheder omkring måltidet er med til
at afgøre om maden virker sund:
 Er du sulten?
 Overfylder du maven?
 Spiser du i en afslappet atmosfære?
 Hvordan sammensættes maden?
 Er du i balance?
 På hvilket tidspunkt spises maden?
 Er maden tiltrækkende – syn, smag, du!?
 Hvordan er maden tilberedt?
 Sidder du ned og spiser?
 Kan du lide maden?
Er maden varm/iskold?
Det er også vigtigt at være afslappet og i balance, når du spiser og give maden
din fulde opmærksomhed. Et fredfyldt sind er en af de bedste forudsætninger
for en optimal omsætning og fordøjelse af maden.
 
læs mere om ayurveda på www.flowfood.dk
Publiceret i Sundhed
Lørdag, 13 September 2008 02:00

Sundhed er at lytte - ayurveda

 

Sundhed er at lytte - ayurveda



Artikel med uddrag fra bogen "Sundhed er at lytte" (pris 59,- hos boghandleren).

 



I vesten er der forsket meget i sund mad, og man er kommet frem til nogle forskellige teorier. Vi ved, at vi skal have nok vitaminer og mineraler for at være sunde, men de vestlige forskere har efter min mening overset et meget vigtigt punkt. Vi er alle forskellige og har derfor ikke nødvendigvis brug for den samme slags mad for at forblive sunde. Dertil kommer, at det, som er sundt for os at spise en dag, kan være usundt en anden. F.eks. har vi brug for noget kølende, når kroppen er varm og noget varmende, når kroppen er kold.
Der er en tendens i samfundet til at gøre vores spisevaner til en intellektuel ting, hvor vi skal huske at spise nok frugt og grønt, spise varieret og få alle de nødvendige vitaminer og mineraler. Men man behøver ikke at læse mange bøger om ernæring for at forstå, hvad der er sund mad. Det er utroligt simpelt og kræver blot, at man lytter ordentligt til sig selv.
Min påstand er, at kroppen til enhver tid bedst selv ved, hvad den har brug for og sender signaler til os som f.eks. "jeg er sulten, jeg er tørstig, jeg har brug for noget varmt" osv.
Når vi hører, det er sundt at spise 6 stykker frugt/grønt om dagen, er det ikke den endelige sandhed. For madens kvalitet er kun en enkel af de faktorer, som spiller ind, når man skal bedømme hvad der er sundt. Det er lige så vigtigt at stille spørgsmål som; Hvordan spises maden? Hvem spiser maden? Hvornår spises maden? osv.

 



Sådan lytter du til kroppen!
Gør følgende før og efter hvert måltid
a. Sid et øjeblik, gerne med lukkede øjne, og træk vejret dybt.
b. Læg mærke til hvor sulten eller mæt du er
c. Skriv et par ord ned om, hvordan du har det. Det kan være uroligt, frisk, træt, forvirret, glad, eller hvad der lige falder dig ind.
d. Skriv ned, hvad du spiser.

 



Prøv at gøre dette ved hvert måltid i en måned eller mere, og du vil føle dig mere energisk, klar, sund og stærk. Der udover vil du have en præcis idé om, hvilken mad, der er sund for dig.

 



Så opmærksomhed på kroppen er nøglen til sundhed. Hvad enten du vil tabe vægt, have mere energi
eller velvære, er svaret "lyt til kroppens indre intelligens". Jo bedre du er til at lytte, jo sundere
mad vil du spontant spise. Det bliver ikke længere et spørgsmål om at huske at spise sund mad - du
vil spise sundt, fordi du ikke kan lade være.

 



Alle der lytter opmærksomt til kroppen vil udover individuelle karakteristika også erfare nogle universelle lovmæssigheder om sund mad. Denne viden blev allerede beskrevet for over 5000 år siden i sundhedssystemet ayurveda. Her er nogle af disse råd om mad og sundhed:

 



Spis på samme tidspunkter hver dag

 



Kroppen husker, hvad der skete i går. Har du f.eks. spist kl. 8, 12 og 18, forventer kroppen mad på samme tidspunkter dagen efter, og du vil føle dig sulten på disse klokkeslæt. Ved at spise mad på nogenlunde samme tidspunkter hver dag, får fordøjelsen bedst mulige betingelser. Har du lyst til kage en aften, så check om du virkelig er sulten, eller om det var fordi, du spiste på dette tidspunkt i går.
Regelmæssige daglige rutiner er vigtige for sundhed. Det betyder ikke så meget, om du engang imellem fester hele natten lang og spiser slik og kager. Men den påvirkning, du giver din krop dagligt bl.a. gennem motion og regelmæssige måltider er grundlaget for et sundt liv.

 



Undgå iskold mad og drikke direkte fra køleskabet

 



Iskold mad og drikke hæmmer forbrændingen. Køleskabet kulde er beregnet til at holde på råvarernes energi og vitalitet, mens fordøjelsen varme derimod skal nedbryde varerne og sende energien ud til hele kroppen. Kold mad modarbejder derfor fordøjelsens nødvendige varme.

 



Spis den mad, du bedst kan li'

 



Når du spiser noget, du ikke kan lide, stritter kroppen imod. Spiserør og mave snører sig sammen, og maden bliver ikke fordøjet optimalt.
Det nytter ikke at spise "sund mad", hvis du ikke kan lide det. Spørg i stedet dig selv, hvad du har mest lyst til at spise, og hvad der vil virke bedst på kroppen.
I starten vil der måske ikke være overensstemmelse mellem de to svar. De fleste kan lide chokolade, men ved godt, at det ikke har den bedste virkning. Men efterhånden som du bliver bedre til at lytte til kroppens behov, vil du have lyst til at spise det, der virker bedst.

 

Om forfatteren:



Nicolay Marcus Zederlinn har mere end 20 års erfaring med mad og sundhed
ud fra et ayurvedisk perspektiv. Han var i 3 år leder af det ayurvediske
køkken ved Maharishi Mahesh yogi's hovedsæde i Vlodrop, Holland, og har
senere arbejdet som ayurveda terapeut på sundhedscenteret i Rørvig..
Nicolay har skrevet bøgerne "Spis dig lykkelig", "Sundhed er at lytte" og senest "Spis dig mere lykkelig, der er en vegetarisk kogebog inspireret af ayurveda. Nicolay var desuden igangsætter og indehaver af Restaurant Flow i København. Du kan læse mere på www.flowfood.dk

 

 

Publiceret i Sundhed
Fredag, 02 Oktober 2009 02:00

Spis dig lykkelig

 Artiklen er skrevet af Nicolay Zederlinn, der er forfatter til Ayurveda-bøgerne "Spis dig lykkelig", "Sundhed er at lytte" og den helt nye "Spis dig mere lykkelig". Nicolay var også indehaver af den vegetariske Restaurant Flow i København og har tidligere brugt 3 år med en indisk vismand, hvor han bl.a. lærte om det gamle sundhedssystem ayurveda. Lær mere om Ayurveda på www.flowfood.dk, hvor der er en masse viden om ayurveda samt salg af hans bøger.

Har du tænkt over, at den mad, du spiser, ikke blot påvirker dig fysisk, men også påvirker dine tanker og dit humør? Det er sådan, at nogle fødevarer giver glæde, energi og harmoni i sindet, mens andre gør dig trist og sløv.
Denne viden om madens påvirkning er beskrevet i det indiske sundhedssystem ayurveda. Du behøver dog ikke at læse bøger om ayurveda, for at forstå hvordan maden påvirker dig, men du kan erfare det direkte. Læg blot mærke til sammenhængen mellem hvad du spiser, og hvordan du har det. Hvis du f.eks. spiser meget hvidløg eller chili, vil du mærke at fordøjelsen går hurtigere, og at kroppen bliver varm. Dine tanker får også et skub, så der bliver flere af dem, og derfor vil du være lidt urolig eller utilfreds. Du er ikke helt i balance og kan være let at ophidse og irritere.
Man kan inddele mad i tre kategorier, alt efter hvordan den påvirker krop og sind. En livsfremmende, en aktivitetsskabende/udrensende og en livshæmmende:

Livsfremmende mad
er nærende, frisk, holistisk og ser tiltalende ud. Denne mad giver energi, glæde og klarhed i sind og krop. Grøntsager, mandler, frisk moden frugt og ris er nogle af de fødeemner, som generelt har en livsfremmende indflydelse.
Lad os tage et eksempel: Din mor har inviteret dig hjem, da det er længe siden, hun har set dig. Hun glæder sig, gør huset rent og pænt og beslutter sig for at lave din livret - risret med bananskiver, ristet kokos, nødder og grøntsager. De allerbedste råvarer udvælges omhyggeligt, før hun kærligt tilbereder retten. Da du har spist, føler du dig let og veltilpas i kroppen. Sindet er klart og roligt, og du nyder livet. I dette øjeblik føler du dig helt fuldbyrdet. Den videre fordøjelse af maden går også let .

Aktivitetsskabende mad:
Er varmende og virker derfor udrensende. Denne mad skaber aktivitet i krop og sind og giver drivkraft, men også utilfredshed og begær. Chili, løg, alkohol, eddike og stærk mad har en aktivitetsskabende indflydelse.
Eksempel: Du har inviteret din kæreste i byen en fredag aften, og I vælger at gå ind på en lille italiensk restaurant. I er heldige at finde et bord i det ellers overfyldte spisested og bestiller et par pizzaer og en flaske rødvin. Der er høj italiensk musik og god stemning. Tjeneren har travlt, men har dog tid til både at synge, danse og flirte lidt med pigerne. I spiser pizzaen med lidt ekstra chilisovs på og deler rødvinen.
Da du kommer ud fra restauranten, er du fyldt med varme og drivkraft. Nu skal der ske noget, og du er lidt utålmodig med at komme videre. Pizzaen er næsten allerede fordøjet, og du kunne egentlig godt spise lidt mere af et eller andet. Du ved bare ikke hvad, men noget mangler, for helt tilfreds og i balance er du ikke.
Livshæmmende mad:
er uden næring og smag ligesom mad, der har stået længe efter et måltid. Det giver sløvhed og inerti i sind og krop. Svine og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammelt mad har en udpræget livshæmmende virkning.
Eksempel: Du er meget sulten og går ind på det første sted, du møder for at få tilfredsstillet din sult. Stedet er en lille snusket bodega, og du bestiller en af de få retter, de har: Steak med bearnaisesovs og kartofler. Da færdigretten er blevet taget op af fryseren og har været inde i mikrobølgeovnen i et par minutter, får du den serveret sammen med et krus øl. Maden spises lidt for hurtigt, og egentlig var der også mere end, du kunne spise. Bagefter føler du dig tung, træt og doven og har mest lyst til at sove.

Få mest mulig glæde af maden!

Alt mad påvirker sind og krop og kan klassificeres under en eller flere af ovenstående kategorier. Det er op til os at vælge, hvilken påvirkning vi ønsker. Spiser man overvejende livsfremmende mad vil ens tanker blive mere evolutionære, positive og i balance.
Det er dog vigtigt at understrenge, at det ikke kun er madens kvalitet, som afgør, om virkningen er positiv. Også mange andre ting spiller ind, når man vil have mest mulig glæde af maden. Her er nogle gode råd:

* Vær i balance, når du spiser. Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger før måltidet.
* Lyt opmærksomt til dig selv, og spis det, du har mest lyst til.
*  Spis i smukke og behagelige omgivelser med mennesker, du holder af.
* Spis ikke for meget!
* Giv maden din fulde opmærksomhed.

Livsfremmende mad

Her er eksempler på livsfremmende mad. Vær opmærksom på, at jo højere kvalitet dvs. smag, duft, konsistens etc. en råvare har, jo mere livsfremmende er den.

Grøntsager:
Friske, modne og tilberedte grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod, spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner, blomkål, babymajs, bladbede, pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.

Salater:
Alle former for grøn salat, agurk, bønnespirer m.m.

Frugter:
Friske, modne og søde frugter. Pære, æble, banan, drue, kiwi, fersken, appelsin, klementin, melon, avokado, mango og ananas. Desuden citron og grapefrugt. Tørrede og gerne udblødte frugter som rosiner, dadler og abrikoser.

Bær og nødder:
Søde og modne bær. Hindbær, jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler, solsikkekerner, hassel-, cashew-, pistacie- og valnødder.

Kornprodukter:
De fleste kornprodukter f.eks. hvede (couscous, pasta, bulgur, semolina og mel), spelt, byg, havre, majs, hirse og ris.

Brød:
Brød, der ikke er for tungt, groft eller klægt. F.eks. brød af speltmel, hvedemel tilsat grahams-/fuldkornsmel, italiensk brød eller pitabrød. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister eller varmes i ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen (det inderste af brødet) bliver sprød og let, når det ristes. Brød uden gær og surdej f.eks. chapati er særligt livsfremmende. Desuden er risgaletter livsfremmende.
Rugbrød og meget groft brød med hele korn eller mange kerner er tungt fordøjeligt og bør derfor spises i begrænset mængde og tygges grundigt.

Tørrede linser og bønner:
Grønne, gule og røde linser samt grønne- og gule mungbønner er meget livsfremmende.
Men de fleste tørrede bønner f.eks. hvide og brune bønner samt kidneybønner bør begrænses, fordi de er tunge at fordøje og kan give luft i tarmene.

Mælkeprodukter:
Uhomogeniseret let- og sødmælk, skummetmælk, kærnemælk, fløde, hytteost, panir (frisk ost), yoghurt og tykmælk. Mælk er lettest at fordøje, hvis det koges op.

Fedtstoffer:
Ghee (klaret smør) og olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.

Krydderier:
Alle krydderier undtagen chili, cayennepeber og hvidløg. Disse krydderier er meget aktivitetsskabende og bør derfor begrænses.

Drikke:
Vand og mælk (bedst hvis det har været kogt og drikkes varmt), urtete, lassi (yoghurtdrik), frugtsaft f.eks. hyldeblomstdrik.

Sødt:
Rør- og roesukker, uopvarmet honning og andre naturlige sødemidler er de mest livsfremmende sødestoffer.

Generelt skal alle råvarer være modne, friske, dufte og smage godt og se appetitlige ud. Foretræk i øvrigt økologiske og gerne biodynamiske råvarer, hvor livskraften og vitaliteten er størst.

Begræns eller undgå
Her er eksempler på fødevarer der er aktivitetsskabende eller livshæmmende. De bør begrænses eller undgås i det daglige.

Svine- og oksekød, løg, hvidløg, svampe som f.eks. champignon, lagret ost som f.eks. almindelig skæreost, brie, camembert, hvid- og blåskimmelost, chili, cayennepeber, hvidt sukker, kunstige sødemidler og chokolade virker særligt aktivitetsskabende eller livshæmmende.
Af drikkevarer er det især øl, vin, alkohol, sort te, kakao og kaffe, der bør begrænses eller helt undgås. Sodavand bør også begrænses og kolde drikke direkte fra køleskabet bør undgås.

Læs mere om ayurveda på www.flowfood.dk
 
Hvordan påvirker maden os?

Virkning                              Mad

Livsfremmende                     Livsfremmende
glæde                                 ris, hvede,
klarhed                               mælk, mandler,
indre balance                       frisk moden frugt,
årvågenhed                         friske grøntsager,
vitalitet                              den søde smag

Aktivitetsskabende               Aktivitetsskabende
drivkraft                             alkohol, hvidløg,
rastløshed                           løg, eddike, chili,
begær                                stærkt, surt og salt

Livshæmmende                     Livshæmmende
sløvhed                              dåsemad
stilstand                             brændt mad
tyngde                               madrester
træthed                              tung mad
Publiceret i Sundhed
Mandag, 08 Juni 2009 02:00

Sov godt med Ayurveda

 

Sov godt med Ayurveda

 



Hvis du har problemer med at falde i søvn eller sove igennem om natten, er der en række råd, som kan hjælpe dig. Først og fremmest må du naturligvis kikke på dine kostvaner og fjerne koffeinholdige elementer m.m.

Undgå følgende
Kaffe
Te (sort og grøn te)
Kakao (alle former for chokolade, kakaomælk m.m.)
Sodavand med koffein (cola, fanta, sprite og mange flere)
Hvidt sukker og almindeligt slik
Gotu-kola.

Ifølge ayurveda skyldes langt de fleste søvnproblemer en ubalance i vata. Vata's kvaliteter er hurtig, bevægelig, tør og let. Når disse kvaliteter bliver for dominerende, kan der opstå søvnproblemer. Bliver man f.eks. for let og bevægelig, vil det være svært at falde i søvn og man vil sove meget let og overfladisk.

Ubalance i vata kan skyldes overdreven bekymring, rejseaktivitet eller uregelmæssige sove og spisevaner (f.eks. ved skifteholdsarbejde). For at få balance i vata må man reducere dens kvaliteter (hurtig, bevægelig, tør og let) ved at forøge de modsatrettede kvaliteter (langsom, fast, fugtig og tung). Her er en liste over de mest virkningsfulde ting, der kan reducere vata og dermed få søvnen i balance.

Gør følgende

1. Giv dig selv en daglig oliemassage. Blot 5-10 minutters massage hver morgen med varm sesamolie kan i mange tilfælde helt fjerne dine søvnproblemer efter et par uger - Gør følgende

    a. Varm en god økologisk sesamolie op til den bliver godt lun. Den letteste måde er at hælde olien på en tom shampooflaske eller lignende og sætte flasken ned i en kop med kogende vand.

    b. Brug 5 minutter eller mere til at massere kroppen ind i olie. Du behøver ikke bruge store mængder olie. Start med hovedet og bevæg dig ned mod fødderne. Brug lange rolige strøg og massér rundt
        ved led og mave.

    c. Tag et kort varmt brusebad, læs mere om oliemassage på www.flowfood.dk

2. Spis og sov på nogenlunde samme tidspunkter hver dag.

3. Undgå kraftig fysisk og mental aktivitet i timen inden du går i seng.

4. Mediter før sengetid.

5. Drik evt. en kop varm mælk før sengetid, hvis du har det godt med det. Du kan tilsætte krydderier som gurkemeje, frisk ingefær og kardemomme  - det gør mælken lettere fordøjelig.
 
Læs mere på www.flowfood.dk, hvor du finder en masse viden om ayurveda, opskrifter, produktsalg og meget mere

 

Publiceret i Sundhed
Lørdag, 11 Februar 2006 01:00

Sundhed og ayurveda

 

Sundhed og ayurveda



Nicolay Marcus Zederlinn er bl.a. forfatter til den vegetariske kogebog "Spis dig mere lykkelig". Her fortæller han om sundhedssystemet ayurveda, der er inspirationskilden bag  bogen og hans bog "Spis dig lykkelig". Læs evt. mere på www.flowfood.dk



Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Sundhedssystemet er beskrevet i tusinder af år gamle skrifter, der findes i Indien.
Disse gamle skrifter indeholder en masse viden om sundhed, som i høj grad er relevant for den almindelige dansker. Der beskrives, hvordan det er bedst at spise og leve ud fra ens individuelle kropstype, og der er mange gode råd om sundhed, madvaner, ernæring og levevis. Disse råd og al anden viden om ayurveda kan opleves direkte af hvert enkelt menneske. Man behøver f.eks. ikke nødvendigvis læse, at det er sundt at leve regelmæssigt, før man finder ud af det. Denne erfaring gøres spontant, når man lytter omhyggeligt til kroppens signaler.
Du kan lære en masse om sundhed ved at lytte til dig selv. Prøv at lægge mærke til, hvordan du har det efter hvert måltid, og hvordan fordøjelsen forløber. Lidt efter lidt vil du finde ud af, hvad der er godt at spise og efterhånden få et klart billede af hver enkelt råvares virkning.

Mad og sundhed

Moderne ernæringsvidenskab har lært os, at vi behøver tilstrækkelig med næringsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, for at være sunde. Men alle mennesker har ikke brug for den samme slags mad, og det der er sundt at spise en dag, kan være usundt en anden. F.eks. har kroppen brug for noget kølende, når den er varm og noget varmende, når den er kold.
Det er ikke nødvendigt at læse bøger om vitaminer og mineraler for at forstå, hvad sund mad er. Det er vigtigere at lytte efter kroppens signaler og på denne måde blive sin egen ekspert. Her er et redskab til at bedømme, om noget mad er sundt for dig:

Er maden sund for mig?

-   Er jeg sulten?
-   Har jeg lyst til maden?
-   Er maden tiltalende? (udseende, duft og smag)
-   Føles maden godt i maven og fordøjes den let?
-   Giver maden harmoni og klarhed i mit sind?

Lytter du opmærksomt til dig selv, og kan du svare ja til disse fem spørgsmål, så er maden med garanti sund for dig. Hvis du virkelig ønsker sundhed og velvære i krop og sind, er dette stedet at starte. Vi bliver så let revet med af andres meninger om, hvad der er sundt for os, men når det kommer til stykket, er vi de eneste, som virkelig ved det.

Kropstyper

Har vi svært ved at mærke efter, hvad der er sundt for os, er der hjælp at hente i den ayurvediske viden om kropstyperne. Ayurveda inddeler mennesker i 3 forskellige kropstyper, kaldet vata, pitta og kapha. Disse typer har brug for helt individuel mad og aktivitet for at opretholde balance og sundhed:

· Vata er tør, bevægelig og let og har derfor brug for de modsatrettede kvaliteter fugtig, stabil og tung for at opretholde balance.

· Pitta som er varm og skarp balanceres af den milde og kølende kvalitet.

· Kapha er våd, fast og tung, og har brug for kvaliteterne tør, bevægelig og let for at forblive i balance.
Ved at vide hvilken type man er, ved man altså samtidig, hvad der er sund at spise og foretage sig for at opretholde sundhed. Der er naturligvis mere end 3 forskellige kropstyper. Faktisk indeholder vi alle typerne hver især, men ofte er en eller to af typerne dominerende.
Der kunne skrives meget mere om de forskellige kroptyper, men det må læserne have til gode til en senere lejlighed.

Gode råd

Udover de individuelle sundhedsråd er der også nogle simple og helt logiske principper for sundhed i krop og sind, som alle og enhver kan erfare, hvis de lytter opmærksomt til dem selv. Her er nogle af de gode råd om madvaner:

-   Vær opmærksom på, hvor meget du spiser. Måltidet skal give energi og velvære til kroppen, så spis til det punkt, hvor du er tilfredsstillet og samtidig føler dig let og tilpas. Maven skal fyldes ca. halvt med mad, en fjerdedel med flydende føde og den sidste fjerdedel skal være tom til fordøjelsen.

-   Sid altid ned og spis. Fordøjelsen fungerer bedst, når du sidder ned og spiser. Så uanset om du drikker et glas juice eller bare spiser en småkage, så sid ned!

-   Tal mildt og sparsomt under måltidet. Undgå ophidset tale og for mange overflødige ord, som trækker din opmærksomhed væk fra maden. Lad også være med at læse, se tv eller høre radio under måltidet.

-   Spis, hvad du har lyst til. Hvis du lytter til din krops signaler, vil de fortælle dig præcis, hvad der er bedst for dig at spise. Har du stor lyst til noget, som du ved ikke er sundt for dig, så spis bare en lille smule af det.

-   Giv dig tid til at spise, og tyg maden grundigt. Det kan være en hjælp at lægge bestikket fra sig mellem hvert mundfuld. På denne måde undgår du at spise for hurtigt og derved for meget.

-   Drik små slurke vand til maden (gerne kogt varmt vand). Du kan med fordel drikke kogt varmt vand flere gange i løbet af dagen. Det stimulerer fordøjelsen og fjerner urenheder i kroppen. Mælk bør i øvrigt nydes uden for måltidet.

-   Spis overvejende tilberedt mad. Rå grøntsager og salater er svære at fordøje. Frisk, moden frugt er dog let at fordøje.

-   Spis det tungest fordøjelige mad først. Rå grøntsager og tunge desserter bør spises i begyndelsen af måltidet, hvor fordøjelseskraften er stærkest. Start dog måltidet med et par mundfulde varmt mad. Det tænder fordøjelsen.

-   Undgå kraftig aktivitet lige før eller efter måltidet. Er du forpustet eller lidt ude af balance, så hvil et stykke tid, før du spiser.

-   Undgå iskold mad eller drikke direkte fra køleskabet. Det slukker fordøjelseskraften.

-   Spis så vidt muligt det største måltid midt på dagen. På det tidspunkt er fordøjelseskapaciteten størst. Spis aftenmåltidet rimelig tidligt (kl.18-19), så kan maden nå at blive fordøjet inden sengetid. Kroppen har svært ved at fordøje under søvn og danner affaldsstoffer. Spis derfor også lettere fordøjelig mad om aftenen end til frokost.

-   Spis på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at blive sulten til måltiderne. Regelmæssighed fremmer sundhed.

-   Bliv siddende i nogle minutter efter måltidet. Det hjælper fordøjelsen.

Betragt disse råd som vejledning, og gør dine egne erfaringer.
Publiceret i Sundhed