Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Fredag, 19 December 2014 10:37

Ayurvediske vinteropskrifter

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der beskriver, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Ved hjælp af bl.a. kost, urtemedicin og sunde daglige rutiner kan man styre sit liv i retning af velvære og sundhed.

Balance er kodeordet for sundhed. For at opretholde balance må man tage hensyn til sin individuelle kropstype. Ayurveda inddeler mennesker i tre forskellige grundtyper kaldet vata, pitta og kapha. Disse typer har vidt forskellige egenskaber og har brug for vidt forskellig kost, motion og daglige rutiner for at forblive i balance.

Er du fx slank med en spinkel kropsbygning og et bevægeligt sind, er du ifølge ayurveda en vata-type. Denne type skal spise tilstrækkeligt mad med en vis tyngde for ikke at miste jordforbindelsen. Stabile daglige rutiner som faste sove- og spisetider medvirker til at holde vata’s bevægelige kvalitet i balance, så tankerne holdes i ro, og søvnløshed og bekymringer undgås. Vata’s tørre kvalitet viser sig ofte på huden, som let tørrer ud. Det giver sig selv at masser af vand og oliemassage vil modvirke den tørre kvalitet.

Alle vata’s kvaliteter forøges i blæst og koldt, tørt vejr Derfor kommer vata-typer lettere i ubalance efterår og vinter. Vinteren er nemlig ligesom efteråret kendetegnet af vata`s kvaliteter, som er let, bevægelig, hurtig, tør og kold. Disse kvaliteter øges yderligere i blæsevejr og frost.

Da vata forøges her om vinteren, er det vigtigt at spise mad, der afbalancere vatas kvaliteter. Varm mad med en vis tyngde og fedtstof egner sig godt på denne årstid. Dette gælder for alle mennesker, men er naturligvis vigtigst for vata-typer. Hvis du vil checke om du er en vata-type, kan du kikke i på www.flowfood.dk, hvor du finder en kropstype-test. Her finder du også en oversigt over hvilke fødevarer, der passer bedst til vata, og derfor er gode at spise både efterår og vinter.

 

Billeder og opskrifter er fra Nicolay Marcus Zederlinn´s vegetariske kogebog ”Spis dig mere lykkelig”, Foto: Falke Bengtsson, falkepictures.dk, Billedkomposition: Metthe Christensen m.fl.

 

 

 

 

Røde risdeller

 

Tilberedningstid: 1½ time (12 stk.)

 

2½ dl røde ris (eller anden type naturris)

1½ dl grønne linser

¼ rød peber, skåret i tern

2 tsk salt

Frisk hakket timian (eller 1 tsk stødt timian)

Friskkværnet peber

Olivenolie/ghee (klaret smør) til stegning

Evt. 1 dl havregryn

Pynt: friske krydderurter

 

 

1. Kom ris og linser i en gryde med rigeligt vand og kog i 5 minutter.

2. Hæld vandet fra og tilsæt 4 dl kogende vand. Kog i ca. 35 minutter ved svag varme.

3. Sluk for gryden og lad den stå i en halv time så rismassen bliver mere klæbrig og hænger bedre sammen.

4. Rør de øvrige ingredienser i, og form massen til bøffer. Tilsæt evt. havregryn, hvis massen ikke klistrer sammen.

5. Steg bøfferne på en pande med fedtstof i ca. 5 minutter på hver side.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødbedesnitter

 

Tilberedningstid: 1½ time

 

500 g rødbeder

750 g hokkaido-græskar (eller gulerod)

Salt

Friskkværnet peber

Sesamfrø

 

1. Rødbederne koges med skræl i rigeligt vand i ca en time til de er møre.

2. Hokkaidoen skæres i store stykker, kernerne fjernes og stykkerne koges i ca 20 minutter til

de er møre Hæld vandet fra, tilsæt salt og peber og blend.

3. Skrællen fjernes fra de kogte rødbeder, der skæres i skiver.

4. Læg skiverne i et smurt ovnfad og fordel hokkaido-mosen på skiverne. Drys med sesamfrø og bag i ca. 25 minutter ved 200°.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gulerodsboller

langtidshævede

 

Hæver minimum 8 timer (ca. 20 stk.)

 

10 g gær

8 dl vand

2oo g gulerødder (ca. 2 stk)

2½ tsk salt

50 g hasselnødder (halveres eller hakkes groft)

650 g sigtet speltmel/hvedemel

700 g fuldkornsspeltmel/fuldkornshvedemel

 

1. Vandet lunes til ca 37° og gæret opløses.

2 Tilsæt groftrevet gulerod, salt og nødder.

3 Ælt melet i lidt af gangen og stil dejen til hævning i køleskab i mindst 8 timer.

4 Form dejen til boller, sæt dem på en smurt bageplade og lad dem efterhæve under et klæde

i ½ time.

5 Bag bollerne i ca. 20 minutter ved 180°.

 

Forslag

Du kan nedsætte hævetiden til 1½ time ved at bruge mere gær og lade dejen hæve ved stuetemperatur

Dejen kan også formes til brød, der bager ca 45 minutter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Banankage med

jordbærflødeskum

 

Tilberedningstid: 1 time (7-8 stykker)

 

Kagedej

125 g smør

225 g rørsukker

300 g sigtet speltmel (eller hvedemel)

2 tsk bagepulver

1½ banan

50 g hassel-/paranødder

2 dl tykmælk

25 g carob (kan udelades eller erstattes af kakao)

1 tsk stødt kardemomme

 

Alle ingredienser røres sammen og kommes i et ovnfast fad. Bages i ca. 40-50 minutter ved 180° nederst i ovnen.

 

Jordbærflødeskum

¼ piskefløde

300 g jordbær, hindbær eller andre bær

2 spsk rørsukker

 

Fløden piskes til skum. Bærrene deles i kvarte og blandes med sukker. Vend bærrene i flødeskummet.

 

 

 

Publiceret i Sundhed
Fredag, 02 Oktober 2009 02:00

Spis dig lykkelig

 Artiklen er skrevet af Nicolay Zederlinn, der er forfatter til Ayurveda-bøgerne "Spis dig lykkelig", "Sundhed er at lytte" og den helt nye "Spis dig mere lykkelig". Nicolay var også indehaver af den vegetariske Restaurant Flow i København og har tidligere brugt 3 år med en indisk vismand, hvor han bl.a. lærte om det gamle sundhedssystem ayurveda. Lær mere om Ayurveda på www.flowfood.dk, hvor der er en masse viden om ayurveda samt salg af hans bøger.

Har du tænkt over, at den mad, du spiser, ikke blot påvirker dig fysisk, men også påvirker dine tanker og dit humør? Det er sådan, at nogle fødevarer giver glæde, energi og harmoni i sindet, mens andre gør dig trist og sløv.
Denne viden om madens påvirkning er beskrevet i det indiske sundhedssystem ayurveda. Du behøver dog ikke at læse bøger om ayurveda, for at forstå hvordan maden påvirker dig, men du kan erfare det direkte. Læg blot mærke til sammenhængen mellem hvad du spiser, og hvordan du har det. Hvis du f.eks. spiser meget hvidløg eller chili, vil du mærke at fordøjelsen går hurtigere, og at kroppen bliver varm. Dine tanker får også et skub, så der bliver flere af dem, og derfor vil du være lidt urolig eller utilfreds. Du er ikke helt i balance og kan være let at ophidse og irritere.
Man kan inddele mad i tre kategorier, alt efter hvordan den påvirker krop og sind. En livsfremmende, en aktivitetsskabende/udrensende og en livshæmmende:

Livsfremmende mad
er nærende, frisk, holistisk og ser tiltalende ud. Denne mad giver energi, glæde og klarhed i sind og krop. Grøntsager, mandler, frisk moden frugt og ris er nogle af de fødeemner, som generelt har en livsfremmende indflydelse.
Lad os tage et eksempel: Din mor har inviteret dig hjem, da det er længe siden, hun har set dig. Hun glæder sig, gør huset rent og pænt og beslutter sig for at lave din livret - risret med bananskiver, ristet kokos, nødder og grøntsager. De allerbedste råvarer udvælges omhyggeligt, før hun kærligt tilbereder retten. Da du har spist, føler du dig let og veltilpas i kroppen. Sindet er klart og roligt, og du nyder livet. I dette øjeblik føler du dig helt fuldbyrdet. Den videre fordøjelse af maden går også let .

Aktivitetsskabende mad:
Er varmende og virker derfor udrensende. Denne mad skaber aktivitet i krop og sind og giver drivkraft, men også utilfredshed og begær. Chili, løg, alkohol, eddike og stærk mad har en aktivitetsskabende indflydelse.
Eksempel: Du har inviteret din kæreste i byen en fredag aften, og I vælger at gå ind på en lille italiensk restaurant. I er heldige at finde et bord i det ellers overfyldte spisested og bestiller et par pizzaer og en flaske rødvin. Der er høj italiensk musik og god stemning. Tjeneren har travlt, men har dog tid til både at synge, danse og flirte lidt med pigerne. I spiser pizzaen med lidt ekstra chilisovs på og deler rødvinen.
Da du kommer ud fra restauranten, er du fyldt med varme og drivkraft. Nu skal der ske noget, og du er lidt utålmodig med at komme videre. Pizzaen er næsten allerede fordøjet, og du kunne egentlig godt spise lidt mere af et eller andet. Du ved bare ikke hvad, men noget mangler, for helt tilfreds og i balance er du ikke.
Livshæmmende mad:
er uden næring og smag ligesom mad, der har stået længe efter et måltid. Det giver sløvhed og inerti i sind og krop. Svine og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammelt mad har en udpræget livshæmmende virkning.
Eksempel: Du er meget sulten og går ind på det første sted, du møder for at få tilfredsstillet din sult. Stedet er en lille snusket bodega, og du bestiller en af de få retter, de har: Steak med bearnaisesovs og kartofler. Da færdigretten er blevet taget op af fryseren og har været inde i mikrobølgeovnen i et par minutter, får du den serveret sammen med et krus øl. Maden spises lidt for hurtigt, og egentlig var der også mere end, du kunne spise. Bagefter føler du dig tung, træt og doven og har mest lyst til at sove.

Få mest mulig glæde af maden!

Alt mad påvirker sind og krop og kan klassificeres under en eller flere af ovenstående kategorier. Det er op til os at vælge, hvilken påvirkning vi ønsker. Spiser man overvejende livsfremmende mad vil ens tanker blive mere evolutionære, positive og i balance.
Det er dog vigtigt at understrenge, at det ikke kun er madens kvalitet, som afgør, om virkningen er positiv. Også mange andre ting spiller ind, når man vil have mest mulig glæde af maden. Her er nogle gode råd:

* Vær i balance, når du spiser. Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger før måltidet.
* Lyt opmærksomt til dig selv, og spis det, du har mest lyst til.
*  Spis i smukke og behagelige omgivelser med mennesker, du holder af.
* Spis ikke for meget!
* Giv maden din fulde opmærksomhed.

Livsfremmende mad

Her er eksempler på livsfremmende mad. Vær opmærksom på, at jo højere kvalitet dvs. smag, duft, konsistens etc. en råvare har, jo mere livsfremmende er den.

Grøntsager:
Friske, modne og tilberedte grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod, spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner, blomkål, babymajs, bladbede, pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.

Salater:
Alle former for grøn salat, agurk, bønnespirer m.m.

Frugter:
Friske, modne og søde frugter. Pære, æble, banan, drue, kiwi, fersken, appelsin, klementin, melon, avokado, mango og ananas. Desuden citron og grapefrugt. Tørrede og gerne udblødte frugter som rosiner, dadler og abrikoser.

Bær og nødder:
Søde og modne bær. Hindbær, jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler, solsikkekerner, hassel-, cashew-, pistacie- og valnødder.

Kornprodukter:
De fleste kornprodukter f.eks. hvede (couscous, pasta, bulgur, semolina og mel), spelt, byg, havre, majs, hirse og ris.

Brød:
Brød, der ikke er for tungt, groft eller klægt. F.eks. brød af speltmel, hvedemel tilsat grahams-/fuldkornsmel, italiensk brød eller pitabrød. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister eller varmes i ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen (det inderste af brødet) bliver sprød og let, når det ristes. Brød uden gær og surdej f.eks. chapati er særligt livsfremmende. Desuden er risgaletter livsfremmende.
Rugbrød og meget groft brød med hele korn eller mange kerner er tungt fordøjeligt og bør derfor spises i begrænset mængde og tygges grundigt.

Tørrede linser og bønner:
Grønne, gule og røde linser samt grønne- og gule mungbønner er meget livsfremmende.
Men de fleste tørrede bønner f.eks. hvide og brune bønner samt kidneybønner bør begrænses, fordi de er tunge at fordøje og kan give luft i tarmene.

Mælkeprodukter:
Uhomogeniseret let- og sødmælk, skummetmælk, kærnemælk, fløde, hytteost, panir (frisk ost), yoghurt og tykmælk. Mælk er lettest at fordøje, hvis det koges op.

Fedtstoffer:
Ghee (klaret smør) og olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.

Krydderier:
Alle krydderier undtagen chili, cayennepeber og hvidløg. Disse krydderier er meget aktivitetsskabende og bør derfor begrænses.

Drikke:
Vand og mælk (bedst hvis det har været kogt og drikkes varmt), urtete, lassi (yoghurtdrik), frugtsaft f.eks. hyldeblomstdrik.

Sødt:
Rør- og roesukker, uopvarmet honning og andre naturlige sødemidler er de mest livsfremmende sødestoffer.

Generelt skal alle råvarer være modne, friske, dufte og smage godt og se appetitlige ud. Foretræk i øvrigt økologiske og gerne biodynamiske råvarer, hvor livskraften og vitaliteten er størst.

Begræns eller undgå
Her er eksempler på fødevarer der er aktivitetsskabende eller livshæmmende. De bør begrænses eller undgås i det daglige.

Svine- og oksekød, løg, hvidløg, svampe som f.eks. champignon, lagret ost som f.eks. almindelig skæreost, brie, camembert, hvid- og blåskimmelost, chili, cayennepeber, hvidt sukker, kunstige sødemidler og chokolade virker særligt aktivitetsskabende eller livshæmmende.
Af drikkevarer er det især øl, vin, alkohol, sort te, kakao og kaffe, der bør begrænses eller helt undgås. Sodavand bør også begrænses og kolde drikke direkte fra køleskabet bør undgås.

Læs mere om ayurveda på www.flowfood.dk
 
Hvordan påvirker maden os?

Virkning                              Mad

Livsfremmende                     Livsfremmende
glæde                                 ris, hvede,
klarhed                               mælk, mandler,
indre balance                       frisk moden frugt,
årvågenhed                         friske grøntsager,
vitalitet                              den søde smag

Aktivitetsskabende               Aktivitetsskabende
drivkraft                             alkohol, hvidløg,
rastløshed                           løg, eddike, chili,
begær                                stærkt, surt og salt

Livshæmmende                     Livshæmmende
sløvhed                              dåsemad
stilstand                             brændt mad
tyngde                               madrester
træthed                              tung mad
Publiceret i Sundhed