Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Usædvanlige fobier
(1 viser) (1) Gæst
  • Side:
  • 1

EMNE: Usædvanlige fobier

Usædvanlige fobier 09/01/2010 02:47 #127871

En fobi er en irrational frygt for en bestemt ting eller situation, der kan være så alvorlig, at en persons liv totalt bliver underlagt denne frygt.

De fleste kender frygten for mørke, edderkopper, højder eller indelukkede rum, men man kan også blive bange for mange andre ting. Her er et lille udvalg.

Aichmofobi: Frygten for skarpe og spidse genstande. Folk som lider af det i ekstrem grad kan endda være bange for en pegende finger.

Agyrofobi: Frygten for at krydse en vej. Den har intet med trafik at gøre, idet en tom vej virker lige så skræmmende.

Anthofobi: Frygten for blomster. En lidelse der kan gøre det meget svært for folk at bevæge sig uden for deres bolig.

Charophobi: Frygten for at danse. Mange mennesker bryder sig ikke om at danse, men her taler vi om en frygt, der kan gøre folk syge.

Coulrofobi: Frygten for klovner. Og det drejer sig ikke kun om onde klovner, der jo skal være skræmmende, men også ganske almindelige klovner.

Nomofobi: Frygten for at være uden mobiltelefon-kontakt. Det er en af de nyeste beskrevne fobier. Den kan være så udtalt, at folk aldrig slukker deres mobiltelefon og tager den med sig overalt.

Osmofobi: Frygten for lugte. Denne lidelse kan være begrænset til en enkelt bestemt lugt, eller alle former for stærkt lugtende ting.

Phobofobi: Frygten for fobier. Man kan også blive så bange for at blive bange for et eller andet, at det i sig selv bliver et problem.

Spectrofobi: Frygten for spejle og sit eget spejlbillede. Det er en sjælden lidelse, men opfattes som en ekstrem frygt for at erkende hvem man er.

Tetrafobi: Frygten for tallet 4. Denne fobi er specielt udbredt i mange asiatiske lande, hvor ordene for 4 og død ofte ligner hinanden meget.

Kilde: John G. Robertson: An Excess of Phobias and Manias. Senior Scribe Publications 2003.

Sv: Usædvanlige fobier 09/01/2010 09:34 #127872

Hej Kunigunde.Fobier er meget udbredt,og man ved ikke hvorfor.Man mener det har noget at gøre med hvad vi oplevede i vores første leveår men der er også andre forklaringer,nemlig at det har noget at gøre hvad der skete os i vores forrige liv.Nej nej det er ikke overtro.Jeg har lige netop læst en bog af Martinus,som var en virkelig vis mand og han siger det samme.Jeg har selv fobier,som jeg har haft gele mit liv.Jeg stryger mig over håret.Da jeg var barn og ung blev jeg moppet meget derfor,men gennem årene er det dog blevet mindre og mindre.Det må det være,for der er ingen der mopper mig mere eller de vil m,åske ikke sige det. Hvad ved jeg.Men så længe man ikke anerkender reinkarnationen får man ingen forklaring pådette problem som jeg tror der er mange som løber rundt med .Man taler bare ikke om det.Men nu er du startet min ven,så må vi se hvad der kommer ud af dette.Her kan vi tale frit om det fordi vi kan ikke se hinandens gøren og laden,og gudskelov for det.Vi er helt usynlige her,og det er jeg gamle grimme mand meget meget glad for.Så kan jeg boltre mig lige så tosset jeg vil,og jeg gør det også.Hav en god dag alle derude.Jeg elsker jer alle,og takker Gud for jer.Lad os gøre vores bedste i en positiv ånd

m k h Verner.
ns

Sv: Usædvanlige fobier 09/01/2010 10:34 #127873

  • kik in
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 645
Jeg er enig med Verner. Jeg tror at rigtigt mange fobier, kan stamme fra oplevelser i tidligere liv.
Kh Kiki
  • Side:
  • 1