Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Menneskets indre i forhold til psykiatrien
(1 viser) (1) Gæst

EMNE: Menneskets indre i forhold til psykiatrien

Menneskets indre i forhold til psykiatrien 10/29/2010 17:46 #131141

Hej venner!


Det her var egentlig bestemt som et svar til en anden tråd, om lægerne skal være psykiatere, og om det nytter noget. Samtalen tog så en drejning hvor man skulle argumentere gennem moderne bevisførelse, og ikke set fra en åndelig vinkel. Derfor opretter jeg denne tråd med ønsket om, at vi kan diskutere og komme til en enighed uden, samtalen skal låses fast på undersøgelser som i illustreret videnskab, og om man nu har kendskab til sygdomme osv. Derfor tænker jeg, at vi bliver nødt til at prøve med en større åbenhed, og med nogle andre parametre for en åben samtale, hvis vi skal nå til en enighed om menneskets psykiske natur, og hvordan den moderne psykologi kan finde et fornuftigt ståsted.

Al forskning i dag er under udvikling. Al videnskab, psykologi, psykiatri, det hele er under udvikling, og har været det igennem de sidste par tusinde år. Man er blevet skrap til, at opfinde ydre værktøjer og opfindelser, og at reparere menneskets ydre kropsform. Men vores psykiske natur, den står den moderne psykiatri uforstående overfor. Psykiatrien er opstået som en forskning i menneskets psykiske natur gennem forskning i medicin, og hele udgangspunktet er altså forfejlet. Og det er altså låst fast i nogle selvbekræftende undersøgelser, som er identificeret i at tjene penge.

Freud og Jung startede en psykologisk forskning for omkring hundrede år siden, og tilsidesatte så den tusindårige forskning i det psykiske gennem tusinder år i Asien og Østen. Ligesom den moderne protestantiske kirke bare er en viderefortolket og opdateret religion af den romerske kirkes tyveri af jødernes bibel, og en bibel som man ligeledes kan diskutere, om det ikke er kommet fra buddhismen og hinduismens vedaer osv. Men på samme måde er den moderne psykiatri en viderefortolket og opdateret videnskab i Freud og Jungs ydre fikserede forskning påvirket af tusind års ydre bevidsthed i Europa.

Man kan altså se, at dagens forskning vil være forkert i morgen, for det er en udvikling, og i morgen vil man være klogere, og dagens bevisførelse vil være forkert i morgen, og der er altså ingen objektiv bevisførelse viser historien. Men det gælder den europæiske forskning, den asiatiske siger, at man bare skal undersøge sig selv, og forskningen er altså kun, at smide al ydre viden ud af sindet, og altså omvendt forskning for at forstå sit sinds natur. Man kan så samtidig se forskellen imellem den asiatiske måde at studere det psykologiske og den europæiske måde. Den europæiske forsker studerer på et andet menneske udenfor sin egen bevidsthed, og prøver så at fortolk hans opførsel, hans ydre kropssprog, og hans reaktioner på nogle spørgsmål, og det er altså egentlig kun psykologens egen projektion, som der bliver fortolket på.

Den asiatiske måde at studere det psykologiske i mennesket bygger på selviagttagelse, og bygger på det raske i mennesket. Men den europæiske måde at studere menneskets bevidsthed er i udgangspunktet, at mennesket er disponeret for psykiske sygdomme fra naturens side ved defekter i hjernen og arvemassen. Og med den overbevisning har man studeret menneskets psykiske natur, og lavet spørgeprogrammer, og behovsanalyser, som om mennesket er et ydre flokdyr, en fisk i et akvarium, som man kan studere gennem ydre behov. Og så kalder man det bevisligt igennem disse undersøgelser.

Det forretningsmæssige aspekt, politik, samfund, og det at styre dette samfund politisk er blevet blandet sammen med menneskets psykiske natur, og er blevet til et spørgsmål om det ydre behov. Den læreproces et barn går gennem for at tilegne sig de ydre leveregler, den bliver så sammenlignet med barnets bevidsthed, og den opnåede og identificerede personlighed i sindet, bliver så identificeret som menneskets eksistens. Men den intelligens barnet udfolder i læreprocessen, det som inderst inde er en ren energi og intelligens fra vores åndelige natur, og med hvilket, at uden dette, så var hjernen en død fedtklump, og denne åndelige natur, det sjælelige, eller det psykiske, det er så ikke med i Freud og Jungs ydre identificere undersøgelsesmåde.

De vil sige, at mennesket stadig identificerer sit levende selv i de ydre behov, og at barnet kun bliver set for den ydre indoptaget opdragelse af sindets hukommelse, og ikke i den bevidsthed og intelligens, som giver hjernen intelligens og skelneevne til at lære de ydre regler, og til at gemme de ydre indoptaget indtryk som hukommelse. Den bevidsthed som er barnets indre eksistens og som er bag den ydre indoptaget opdragelse, den ses så ikke som eksistens i denne bevidsthed. Barnet lærer altså at se sin eksistens som identificeret i hukommelsen, og i den ydre identifikation som menneske med et navn, og de kvaliteter som favoriseres i gruppen gennem denne ego-bevidsthed.

I alle væsenerne er der en fælles bevidsthed, af ren energi og intelligens, en kærlig enhed, som giver den ydre forms materie liv, ved sin bevidsthed, og som i sin intention starter en bevidsthedsfrekvens, en svingning som beliver den ydre energi, og indoptager og får den ydre energi til at bevæge sig i den fælles samhørende cyklus i denne af intelligente bevidsthed. Dette, selve vores egen-natur ser man ikke i den ydre materie, da det ikke er af den ydre materie, men man kan ses dets natur i bevidstheden bag den ydre form, altså det som får den ydre form til at leve, og altså selve den levende kraft i alt. Der er en salme som hedder, sæt alle konger op på rad og række, og de formår ikke, at sætte et blad på et træ. Mennesket kan altså ikke skabe livet i den ydre materie, da livet ikke er af den ydre materie. Et par videnskabsmænd i et laboratorium er altså nødt til, at have en bakteriel forekomst af liv for at skabe det, og det er altså ikke skabt, men noget som er, og som er videreført.

Mennesket identificerer altså først sit levende selv i den ydre skabelse, og ikke i den levende kraft som udfolder den ydre skabelse. I den moderne forskning er denne kraft nedladende blevet kaldt for udvikling og instinkter, og selve den intelligens som ligger bag dens ydre virke, den har altså ikke fået sin rette plads i menneskets bevidsthed, men genkendes kun under sin ydre form som naturens energimæssige kilde, som så skal udnyttes, da man ser det ene liv som et mirakel, og ikke identificerer sig i miraklets levende bevidsthed. Man kan altså sige, at der en indre intelligent bevidsthed i menneskets natur, og i alt levende, og skal man forstå denne bevidstheds natur, så skal man slippe den ydre identificerede intelligens som eneste parameter for samtalen.

Når vi altså snakker om psykiske syge, og om lægen er gearet til at behandle psykiske syge, så nytter det ikke vi diskuterer i ydre bevisførelse om, at man skal være læge for at udtale sig om ADHD, og psykiske lidelser. Jeg holder mig pænt til at kalde dette for uro i sindet, et udtryk som både den åndelige og den psykologiske forskning kunne være fælles om, og alligevel risikere man, at komme ud i en længere redegørelse om beviser på dette, som er verificeret i illustreret videnskabs tænkemåde, som er identificeret i det ydre tankeskabte verdensbillede.

Det jeg mener, vi kan altså ikke sige at noget er rigtigt eller forkert fordi de etablerede ”eksperter” ikke forstår det, for det er et nyt område for den europæiske bevidstheds tænkemåde, og må altså behandles med en åbenhed i sindet. Det forskningen tror på i dag, det vil være opdateret og ændret i morgen, så vi kan altså ikke holde os til, at man skal være ekspert, for at kunne sige noget er rigtigt eller forkert. Lige nu er verden et stort ragnarok af vold, krig, magtbegær, ego, psykiske sygdomme, konkurrencebevidsthed, og man må altså starte med det åbne sind og sige, at vi ikke kan bruge de etablerede eksperter til noget i denne debat, for så have vi ikke have alle de problemer. Ikke at det er deres skyld, men fordi deres løsning ikke hjælper noget. De vil sige, at menneskets natur er sygt fra Freud og Jungs arketypiske forskning, men deres forskning er ikke kommet tættere på sandheden, men har været med til at skabe et sygdomsbillede, og en medicinalbranche, som pusher medicin under undskyldningen om, at det hjælper nogle mennesker.

På hospitalerne sidder en masse psykiske på medicin, og man siger, at fordi de har fået ro i tankerne, så har de det bedre. Men de er bare blevet bedøvet fysisk, så de ikke kan udfolde deres bevidsthed og deres tanker gennem hjernen, og er bare blevet til nogle robotter på medicin, det er altså vold på deres natur, og ikke en hjælp. For resten af livet skal de være på denne medicin, blot fordi andre mennesker skal tjene penge på deres lidelser. Og en lidelse som er startet i sindet, og som kun kan forsvinde samme vej i sindet igen med tanken. Ved at de mærker den bevidsthed som er bag tanken, den bevidsthed som er bag den ydre form, og ikke den sindstilstand som er forvirret identificeret i tanken, og som bliver holdt fast i tanken gennem den ydre medicins vold. Igennem den identifikation som det ydre samfund giver patienten ved at smide rollen ud til patienten, at du er syg fra naturens side.

Menneskets indre natur er egentlig stjernesund, og den ydre form er kun et spejl på menneskets natur, og spejlet kan ikke være en årsag, men kun spejle årsagen. Og selve problemet er altså identifikationen med den ydre form, som er identificeret i sindet. Den moderne ydre form i verden i det moderne samfund er egentlig skabt af tanken, og alt er ligesom udviklet og formet efter tanken. Men uden den indre natur, naturens indre intelligens og energi, den hensigt, og den kærlighed, som får hjertet til at slå et slag, og som får lungerne til at trække luft ind uanset det forvirrede sind, den hensigt som giver sindet skelneevne. Den hensigt og bevidsthed som får blomsterne til at producere ilt, og som får alle jordens planter til at udveksle, og skabe energi i spiselig form, den hensigt som ligger bag den ydre udfoldelse, den er altid sin egen, og kan altså ikke blive syg, for den er selve livet og dets hensigt. Mennesket med sin ydre ego-bevidsthed lever og dør i denne hensigt, og er altså ikke på grund af sin ydre identifikation, men af denne indre hensigt uanset hvad det vil bilde sig ind.

Men fordi mennesket med sin tanke vil hæve sig over denne natur, og vil gøre sig til herre, og kontrollere den ydre natur, så har det glemt sin indre natur, og lider i sindet under denne identifikation. Alt i det moderne menneskes verden er identificeret og skabt med tanken, og man kan kalde det ydre samfund for tanken i materie. Og det som er bag tanken, og det som får sindet til at tænke tanken, det som er det levende, altså årsagen, det fornægter mennesket så i denne ego-bevidsthed. Mennesket har altså med tanken skabt en ego-bevidsthed, som vil hæve sig over sin natur, som det lever og dør uanset hvad det tænker om det. Det vil tjene mere og mere, men skal dø lidt efter alligevel, og det er egentlig lige meget hvad det tjener i mellemtiden af ydre materie, det er illusion i forhold til dets eksistens. Og i denne ego-bevidsthed tilgodeser mennesket så kun sine egne behov, så længe det kan få noget for noget. Naturen og den bevidsthed som er bag naturen, og som giver opofrende til alle levende væsener, og som er i den samme levende cyklus, og som opretholder den ydre eksistens, da den er samme indre eksistens i nuets bevidsthed hvor alt er en og samme eksistens for denne, og ikke skal have sig betalt, for der er ingen afstand i denne bevidsthed, da alt er en og samme eksistens i det indre alligevel.

Det moderne menneske identificerer altså sin eksistens i denne ego-bevidsthed i sine egne tanker, og i den ydre samfundsskabte verden som altså ligeledes er tanken i materie. Og det identificerer så sin egen eksistens i kroppen med tanken i sindet, med den ego-bevidsthed som det har skabt med tanken, som altså er minderne om fortiden, og indtryk fra et tidligere nu, som det så projicerer ud på det levende nu. De begreber mennesket altså har i sindet, farver det nuet med, altså begreber som er identificeret i en ydre bevidsthed gennem den opdragede programmering af sindet. Og de sidste hundrede år har denne programmering altså været identificeret i den moderne psykologi, som igen har været udvikling af de sidste tusind års ydre bevidsthed i Europa.

Og denne ydre bevidsthed tænker altså helt nede på overlevelsesstadiet, da alt drejer sig om ydre materialisme, selvom mennesket sagtens kan brødføde hinanden, så drejer alt for den moderne bevidsthed sig kun om at arbejde for den ydre overlevelse. Og alt dette er identificeret i tanken som det styrende, i det som tanken har skabt, og ikke i det som er bag tanken. Barnet kommer altså til verden fra en sund bevidsthed som ikke fejler, som er ren eksistens og bevidsthed, kærlighed og intelligent energi, som med sin bevidsthed skaber den ydre verdens oplevelse, men bliver så fanget ind i en programmering, og en identifikation i tankens ego-bevidsthed. Ego-bevidstheden kommer af ego-følelsen som adskilt fra andre i en ydre eksistens.

Og fordi mennesket ikke stopper op og slipper overlevelseskampen i sindet, og identifikationen i sindet, og begynder at studere hvad som sker inde i sig selv, og hvad som ligger bag den ydre eksistens, hvad som er den levende bevidsthed i alt bag den ydre eksisterende form, noget som ikke tager ret lang tid for den determinerede, men som tager en evighed for den ydre bevidstheds tanke, da den spærrer for erkendelsen om vores indre natur. Og dem som har givet sig tid, dem som har overvundet ego-bevidsthedens identifikation, og tankens begrænsning, dem lytter man ikke til i denne bevidsthed, da man vil have ydre beviser gennem den ydre indoptaget erfaring, og altså en erfaring som kun er identificeret i virkningen af livets indre bevidsthed.

På den måde føler mennesket at det eksisterer adskilt fra andre i en ydre ego-bevidsthed, hvor den ydre overlevelseskamp er det vigtige, og den ydre overlevelseskamp i det moderne samfund er blevet synonym med egoets bekræftelse i det ydre samfund. Alle egoerne spejler sig så i de andres gunst, for sådan er de blevet programmeret til at tænke, og tanken har så overtaget hele bevidsthedsfeltet hos det moderne menneske. Mennesket er altså eksistens, men opdrages og programmeres så til, at identificere sig ego-bevidstheden og i tanken derom. Hele livet kører tankerne så rundt i hovedet på det stakkels barn, som er blevet programmeret i denne bevidsthed til at spille voksen, og at være noget andet end sit indre selv. Sindet er uroligt fra morgen til aften, og selvom natten drømmer det, fordi det altid ønsker noget at eksistere som, og at identificerer sig som, at begære, og at føle sig lykkelig ved, selvom det er lykken i sin egen-natur.

Hele dets lykke og eksistens bliver altså identificeret i sindet, som identificerer dette selv i det ydre som er illusion, for det er skabt med tanken, og tanken bygger så videre på denne identifikation, og begærer så denne ydre form med følelsen af begæret. Den følelse som er i hjertet, den følelse af enhed med hele universet, den følelse som er eksistens i sin natur, den bliver altså tilsidesat for sindets skabte verdensbillede. Mennesket har altså skabt sin egen verden i sindet, og lider karmisk under denne identifikation på grund af sine handlinger identificeret i dets tankeskabte verden, som binder dets eksistens fast til den ydre forms illusion.

Mennesket lider altså under sin egen illusion fordi det har glemt sin egen-natur. Men mennesket er ved at komme ind i en tid, hvor dets bevidsthed begynder at vågne og erkende sin egen-natur i alt. Hvor det begynder at finde ro i sindet, og hvor verdensbevidstheden langsomt begynder, at erkende betydningen af sindsroen, og ikke skal have sig betalt for sine gerninger, men begynder at dele og hjælpe fra hjertet, og derved eliminerer ego-følelsen, så det kan forenes med sin kosmiske natur og bevidsthed i hjertet. Men det er svært at forklare på ego-bevidsthedens præmis, og skal selv erkendes i den enkeltes egen-natur. Og der må sindet først i ro, og det må altså betragte fra en bevidsthed uden en betragter.

Ego-følelsen bremser altså for forståelsen, For verden bliver så filtreret igennem tanken, som er farvet af sine egne begreber fra fortiden, og fra den ydre bevidstheds programmering gennem de sidste par tusinde år. I denne bevidsthed bliver nuet kun til fortidens bekræftelse, til tankens egen begrænsning, og til tankens egen lidelse, og ikke selve nuets levende bevidsthed i alt. Det som lige nu lever vores natur, det som er vores egen-natur, det er ikke skabt af tanken, og det er vores eksistens. Derfor er mennesket altså begrænset af sin egen intelligens, når denne intelligens er begrænset i tanken. Mennesket må altså spontant forstå sandheden intuitivt udenom tanken, at mærke det som er bag tanken, den bevidsthed som er dets egen-natur i alt.

Alle psykiske sygdomme opstår altså i sindet, alle problemerne i menneskets verdensbillede er altså i sindet, og mennesket kan løse problemerne ved at forstå sit sinds natur fra den indre bevidsthed udenom tankens identifikation. Så åbnes der for et bevidsthedsfelt som ikke er begrænset som ikke er begrænset af tankens programmering gennem de sidste par tusinde års ydre bevidstheds identifikation. Tanken kan altså skabe, men har samtidig begrænset mennesket til en identifikation i den ydre materies begrænsning, af sin egen hukommelse i går, og ikke det levende nus ubegrænsede mulighed. Opgaven for fremtidens menneske er altså ikke at erobre den ydre verden, men at genfinde sin indre verdens bevidsthed. Det er altså lige meget hvor meget medicin og hvor mange ydre diagnoser man opfinder, det er sindet og tanken som er problemet, og hver enkelt menneske skal altså selv løse problemet. Der er ingen ydre veje, ingen ydre politik, ingen ydre problemer, ingen ydre sygdomme, der er kun erkendelse om menneskets tankeskabte verden, og den egen-natur der er bag tanken, i nuets evige stilhed.

Så åbnes der for en bevidsthed som er kærlighed og eksistens, og som tilgodeser alles behov. Så er der ingen adskillelse imellem mennesker, ingen dansker eller afghaner, ingen sorte eller hvide, ingen navne og personer, der er ingen ydre teknikker, ingen ydre religioner, ingen ydre politikker, ingen Danmark eller Sverige, vi lever på en jord, vi er af en bevidsthed, og folk begynder at huske denne ene bevidsthed, når de flytter identifikationen og den ydre form, og sindet begynder at lytte til sin indre natur bag tanken, og bag ego-bevidsthedens ego-følelse, og lytter til hjertet indre røst, eksistensens evige bevidsthed i alt.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 10/29/2010 18:40 #131144

  • kik in
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 645
Nej naturvidenskaben fortæller os jo intet om meningen med livet, meningen med kærligheden. Hvorfor er vi her,...hvor kom vi fra...og hvor er vi på vej hen. Naturvidenskaben...det nye "Præsteskab" kan afdække en masse materielle kendsgerninger, men tilfredstiller ikke menneskets længsel efter at forstå sig selv.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 10/29/2010 19:41 #131145

Det er arkæologer, geologer, historikere, psykologer, videnskabsmænd og meget andet, som forsøger at afdække hvad vi ved om det hele, og resten der har med det menneskelige sind, og den menneskelige evolution, er med til at give bud på hvad formålet med livet er. Og så findes der jo dem, som påstår de ved bedre end alle de eksperter, som har knoklet hårdt for at vise verden og universet som det er...Det er "værktøjerne" man bruger, der afgører hvor langt man kan komme, hvis man ønsker svar på livets små mysterier

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 10/30/2010 13:24 #131157

Det er ikke tilfældigt, når syntesens princip inkarnerer

Kære Rene

For mange kokke fordærver maden som man siger. Jeg føler jeg skylder dig en undskyldning i forbindelse med spøg på tråden: skal læger være psykiatere, nytter det noget? den er hermed givet. Du beskriver sindet og bevidstheden, hvor jeg behandler det psykofysisk. På mange måder taler vi samme sprog og dog forbi hinanden., desværre. Du mener som jeg, at man skal finde ind til hjertebevidstheden som jeg læser din omfattende udredning af årsag og virkning. Sjovt nok har jeg selv skrevet det samme på min tråd: Kontrol er godt, selvkontrol er bedre. Så egentlig taler du og jeg om det samme fra hver sit sted, spørgsmålet er så om det gør en forskel for fremtiden?

Bevidstheden handler jo også om det ubevidste især det kollektive ubevidste

Lys og kærlighed
Massimo

Sidste redigering: 10/30/2010 13:26 af Massimo.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 10/30/2010 16:06 #131161

Helt i orden Masssimo, generelt er vi nok enige. Jeg tager ikke ting personligt, for i andres sind giver deres handlinger dem mening, men jeg skal leve med min følelse. Jeg tror faktisk det er en af de vigtigste opgaver for det moderne menneske på tværs af forskellige retninger at forstå, at de alle taler om den samme sandhed bare ud fra hver deres bevidsthed.

Hvorfor jeg skriver det jeg gør ligger mere i en erkendelse om menneskets natur, som jeg fik efter en ulykke. Det moderne menneske tror, at fordi det er blevet bedre til at opfinde ydre værktøjer, fjernsyn, biler, veje, fly, telefoner osv., så er det meget intelligent. Men jeg opdagede, at denne intelligens som identificeret i tanken, samtidig narrer det i identifikationen som en ego-bevidsthed.

Hele det moderne menneskes verdensbillede er blevet til en projektion af dets egne tanker, og det kan så virkelig ikke se ud over sin egne tanker. På et tidspunkt gjorde den romerske kirke den åndelige erkendelse om menneskets natur til en antropomorf Gud, og altså kun en projektion af ego-bevidsthedens overbevisning. Og middelalderens inkvisitatoriske kirke skræmte videnskaben, så man nu man omvendt har gjort materien til Gud. Den ydre energi er blvet til Gud, og man har så negligeret menneskets indre bevidsthed, altså den livskraft som flyder gennem vores væsen, den livskraft som er vores væren og egen-natur, og uden hvilket der ikke var det moderne udviklede og "intelligente" menneske. På den måde har det moderne menneske med sin tankes intelligens vendt tingene på hovedet.

For tanken er ikke så intelligent som det moderne menneske har bildt sig ind, for tanken er begrænset til sin egen opfattelse, og sin egen opdaterede erfaring og virkelig intelligens er i bevidstheden bag tanken. Mickey skrev, at ens forståelse er begrænset til ens værktøj, og det moderne menneskes værktøj er nemlig sindet, men det identificerer sig så i sit ydre skabte værktøj, og er så låst fast til tanken om dette værktøj.

Bevidstheden bag tanken er ren intelligens uden begræsning, og har hele universets bevidsthed i sin natur. I sindet er der skabt en betragter. Når du tænker en tanke, så er der en afsender af tanken, og der er en modtager af tanken, eller behøvede du ikke tænke tanken højt. Din forståelse er altså splittet i dit eget sind i afsender og modtager, selvom du er en. Og din ydre verden er opdelt imellem dig og omverdenen i denne bevidsthed med tanken.


Og vores naturlige kærlige bevidsthed og intelligens er ikek begrænset af denne adskillelse. Ego-bevidstheden adskiller verden, og frygter de udenforn sig selv, og giver det en etikket for at føle tryghed. Der er kun nuet, alt er nyt, og en og samme i denne bevisthed, alt er med i denne bevidsthed. Men tanken og ego-bevidstheden skaber altså en afstand til nuet som noget fremmede og adskilt i de fysiske form. Og er så afhængig af sin opdaterede erfaring af tidligere indtryk. Men vores naturlige bevidsthed behøver ingen erfaring, for det er denne erfaring, og alle problemer opstår først når man glemmer denne kærlighed og eksistens.

Der er en så mægtig levende kraft indeni mennesket, en eksistens uagtet de ydre foranderlige forhold, og så spilder mennesket sin intelligens på at studere de ydre forhold udenfor sig selv. Mennesket prøver at forstå sin genese, altså sin oprindelse, og studerer så sig selv udenfor sig selv, og det ligger altså netop i ego-bevidsthedens identifikation med tanken.

Jeg angriber altså ikke nogen, og jeg kan godt lide forskertypen som han søger sandheden, og mange såkaldte spirituelle leger jo bare en eller anden leg for at være et eller andet, og kommer så aldrig frem til sandheden, men leger kun ego. Åndelighed er altså ikke en leg, men intelligent forståelse forståelse af vores natur. Man finder nemlig ud af, at sandheden ikke ligger i den ydre form som forskeren identificerer sin væren i, for den ydre form er foranderlig illusion, og altså det har ingen bevidsthed før det bliver belivet af eksistens. Og den eksistens, og den bevidsthed er vores egen-natur i hjertet, og man bliver altså vildledt ved at lede efter sig selv udenfor sig selv.

Så der er altså ikke noget mærkeligt og overjordisk i at være åndelig, men det er bare at forstå sig selv. Og man opdager så, at det moderne menneske er opdraget i en ydre selvbekræftende bevidsthed, hvor mennesket identificerer sig i sine tanker, og ikke i den levende bevidsthed bag tankerne. Og mennesket skaber altså selv sin verden i sindet, og glemmer så, at det er eksistens uanset de ydre forhold som sindet identificerer sin væren med.

Men som sagt Masssimo, så er vi jo egentlig enige, men er bare på hver sin vej hjem, og siger tingene på hver sin måde, og sådan er det jo, for universets veje er uransagelige. Jeg føler bare, at jeg nødt til at skrive de ting om det moderne menneskes bevidsthed, for de lige nu ved, at bilde sig ind i den moderne bevidsthed, at mennesket er fra den ydre grund, og at de er disponeret for psykiske sygdomme, selvom mennesket er stjernesundt i sin eksistens egen bevidsthed.

Og jo længere tid mennesket identificerer sig i denne bevidsthed, og så programmerer børnene i denne bevidsthed, jo længere tid tager det så, at slippe dens karmiske identifikation. Se den sorte middelalder hvor lang tid den tog, og nu er mennesket fanget i materiens middelalder, og fokuserer kun på at søge sin lykke i den ydre frihed, når det egentlig er fri og lykkelig i sin egen-natur, og altså spærrer sig inde i tankens materie kan man sige.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 10/31/2010 13:49 #131197

Med hensyn til bevisførelse og illustreret videnskab.

Det her indlæg handler ikke lige så meget om Psykiatrien, men er mere for at vise forskellen mellem den indre verden, og hvordan den moderne bevidsthed og derfor psykiatrien er identificeret i en ydre verden, og i den manifesterede natur. Men der er to verdener i menneskets natur, der er det umanifesterede, og så er der det manifesterede, og det ene udelukker ikke det andet. Og derfor er man nødt til, at forstå begge facetter, hvis man vil behandle mennesker i sindet.

Mennesket har en indre bevidsthed, og en ydre bevidsthed. Den indre, det er dit levende selvs bevidsthed uanset hvad du suggestivt hypnotiserer dig i sindet til at identificere dig med, som i den moderne ego-bevidstheds opdragede programmering. Altså det som er i menneskets levende eksistens lige nu i nuet. Og så har mennesket den ydre opdragede og programmerede ego-bevidsthed, identificeret som, at vi er adskilt fra universets bevidsthed, og at det vi så har fyldt sindets hukommelse med af ydre indoptaget erfaring gennem opdragelsen, at det er vores eksistens – det er så den ydre bevidsthed. Alt hvad du ser igennem øjnene, det bliver filtreret igennem hjernen, og du ser altså kun din hjernes egen fortolkning af virkeligheden. Du se altså det som du er overbevist om i forvejen med tanken, og lukker så af for det ukendte, da det ikke er en del af tanken. Og illustreret videnskab, jeg læste dem selv en gang, det bygger på den ydre bevidstheds erfaringslære, at det som vi har vedtaget med tanken, det er det vi skriver om. Det som andre har vedtaget og forsket i, det forsker vi så videre og, og det bekræfter vi som verificeret i denne ånd.

Sandheden er i nuet, i dit levende nu, og det som er din eksistens natur før du tænker over det, det er sandheden uanset hvad andre siger til dig. Din levende eksistens lige nu! Tanken, den er fortid, den er af tidligere erfaring, og den er altså aldrig det levende nu. Når du sanser verden, i samme øjeblik du så tænker over den med tanken, så er den blevet til fortid, og den bekræfter altså kun sin egen fortids indstilling uanset hvad man tænker om dette udsagn, så er det sandheden. På den måde er vores åndelige natur af nuet, af en hensigt som ikke har tid til at reflektere over nuet, for så er det gået. Se hjertet, det er nødt til at være 100 % nærværende, har ikke tid til at reflektere over virkeligheden, for så går hjertet i stå.

Med den indre bevidsthed er man altså 100 % nærværende, ren bevidsthed og lykke, og frigjort fra ydre bindinger i hukommelse og tankens fortid. I denne intelligens forstår man alt som det er, det åbenbarer sig i sit indre levende nu, hvor tanken kun bygger videre på sin egen slutning. der er kun nuet, og alt hænger sammen i dette åndelige nu, det som er før manifestationen, og som er i manifestationen, og som er efter manifestationen, men som ikke er af den ydre forms eftervirkning i manifestationen. Med tanken, altså fortiden projiceret ud på nuet, er mennesket altså blevet sløv kan man, og drømmer verden i sindet i stedet for at leve fuldt bevidst. Men fordi den moderne verden er noget med at udskyde behov, at vente på noget, gå på arbejde, ikke at kunne dyrke sex når man har lyst, ikke at kunne udtrykke sin følelse når man har lyst, men at tilpasse sig rollen i sindet, så lever mennesket altså ikke i nuet med sin bevidsthed, men i sin projicerede drøm fra tanken.

Man kan ikke lave liv af dødt materie, livet kommer af liv, og altså det samme med bevidstheden. Alt forandrer sig i det uendelige, og dine celler i organismen har altså været molekyler på andre levende væsener fra tidligere tider. Alt i universet forandrer sig efter denne lov, og alt i det ydre er altså en slags illusion i forhold til dets indre natur i nuet. For det ydre udtrykker altid noget andet i sin nutidige form, end dets indre evige form. Der er altså en levende eksistens i tingene, for det skabte kommer og forgår, kommer og forgår, men liv kommer af liv, og er altså evigt, og altså er. Noget der kommer og går, og altid forandrer sig efter en hensigt fra noget andet, kan altså ikke være årsagen til liv, da liv kommer fra liv, og ikke fra noget som udtrykker noget andet igennem tiderne. Den ydre form er altså altid under forandring efter en lov, og der er altså en kvalitet til stadig som hæver sig over den ydre forms foranderlige natur, selve den foranderlige lov. Da den ydre molekyle er en foranderlig kvalitet, kan den ikke være årsagen til manifestationen af livet, da livet kommer fra noget som er, og ikke skabes af noget andet, altså noget som er skabt.

Og altså det samme med bevidstheden, den er noget uforanderlig som ikke kan komme fra det som ikke er, det foranderlige, men er fra det som er, livet! Der er altså en manifesterende lov, i nuet er alt uforanderligt samme set fra denne bevidsthed, fuldt ud nærværende ren bevidsthed, det som er, og så er der den foranderlige materie, det skabte, det som kommer og går, og altså er illusion i forhold til det som er, liv og bevidsthed. Det skabte vil altid forgå, og liv og bevidsthed er fra det uforanderlige, og det ene liv som kommer og går, kan altså ikke være menneskets virkelige natur, da liv kommer fra liv. Alt er altså underlagt denne lov om forandring, og alt forsvinder altså aldrig, og har altså aldrig været væk. Da det ikke har været væk, men altid er her i en eller anden form, er altings inderste natur altså denne eksistens i nuet, og alt er inderst inde af denne eksistens bevidsthed. Alt hænger altså samen i denne bevidsthed, alt er som det skal være i det indre, for det er altid samme i dets selv uanset den ydre forms foranderlige udtryk. Det umanifesterede er altså på vej i det manifesterede, og det manifesterede er altså på vej i det det umanifesterede i nuets bevidsthed.

Det manifesterede er altså ikke virkelighedens natur, men kun et billede af det, som tanken projicerer over på det. Det levende er altså eksistens udenfor formen, men med tanken har mennesket skabt en eksisterende bevidsthed, som spejler sig i det udenfor sig selv, og ikke i sin levende væren udenfor den foranderlige form. På den måde føler mennesket at det eksisterer i den ydre manifestation, og ikke i selve manifestationens indre bevidsthed. Sinde som består af ydre sanseindtryk, og som er et værktøj til at udfolde sin bevidsthed i kroppen, er i stedet blevet hele menneskets oplevelsessfære i den ydre bevidsthed, og mennesket drømmer altså verden med tanken som kommer og går, kommer og går, og intet er selv. Og tiden opstår altså i den ydre foranderlige form, i manifestationen af det som egentlig er, og det som er levende i nuet. Mennesket identificerer altså sit selv, det som er, dets levende bevidsthed i nuet, med sin tanke, som identificerer sig i det manifesterede, og ikke i det som er. Og på den måde har mennesket gennem de sidste tusinde år udviklet en ydre identificeret ego-bevidsthed, som identificerer sit selv med virkningen af det som er. Og det lider altså karmisk under identifikationen i sindet, som identificerer sit selv med virkningen, og ikke i årsagen af sit selv.

Og det er ikke til at forklare nogen i den ydre identificerede ego-bevidsthed, for sindet er selve problemet, er selve forhindringen for at forstå, for dets analytiske intelligens virker dualistisk og objektiverende ud fra sin egen opdaterede erfaring af det kendte, og virkeligheden, det levende nu er så altid ukendt for denne bevidsthed. Virkeligheden er bevidstheden frigjort fra ego-bevidsthedens illusion, og kan altså ikke genkendes gennem den analytiske tanke, men er i stilheden og i bevidstheden bag tanken, og forstå altså først når eksistens-bevidstheden genkendes og erkendes i selve eksistensens bevidsthed. Mennesket forstår altså først dette, når det vågner fra sin egen projicerede illusion, og hvordan forklarer man og beviser så det ifølge illustreret videnskabs bevisførelse, når denne bevisførelse bygger på den analytiske tankes egen slutning? Tanken som vil leve og eksistere, som vil erobre verdenen, og vil forstå verdenen ud fra sin egen overbevisning. Er det ikke underligt, at mennesket ikke bare kan vend tanken indad og sige, nå, ja, det er sådan jeg er indrettet, og hvorfor gør mennesket så ikke det, hvis det er så klogt og udviklet? Det er der intet menneske i denne bevidsthed der spørger og siger til sig selv, at det er fordi at jeg ikke ved det med tanken, da tanken altså begrænser mig til en oplevelse, som bygger videre på min egen erfaring i den ydre form.

Men det manifesterede forandrer sig uafbrudt gennem æonerne, men den samme lov virker igennem æonerne, og der er altså en konstant gennem æonerne. Men sindet er identificeret gennem sanserne i det som forandrer sig, hvert menneske ser altså kun sin egen bevidsthed, og er denne bevidsthed identificeret i tanken, så er den jo ret begrænset i det som den er blevet fodret med. Og det sjove er, at bag tanken, der er mennesket sin egen genese, der er mennesket sit eget svar, men ego-bevidstheden er bange for at indrømme denne sandhed, og projicerer en tanke ud på virkeligheden, at bare jeg får tid nok, og får opfundet nok med min intelligente tanke, så skal jeg eddermamme nok finde ud af sandheden. Og sandheden kan altså ikke forstås filtreret gennem tanken, for tanken er bare noget energi som farer gennem hjernen og forsvinder igen. Først i det øjeblik mennesket kan stoppe op og sige, at jeg aldrig kan forstå sandheden med tanken, tanken er uvidende, så opstår der en pause, så falder sindet til ro, og så åbner bevidstheden ind til den intelligens der hele tiden er i menneskets egen-natur, og hvor alle svarene er. Bare ved at sige, at jeg ikke ved noget, for jeg er ikke noget i den ydre form, og min tanke om mig selv er kun en tanke om mig selv. Alt hvad jeg ser, er altså min egen overbevisning i sindet, og jeg må slippe min egen overbevisning i sindet igen. Alt hvad jeg oplever, er altså skabt i sindet, og er min egen tanke om verden.

Den betragter jeg har i sindet, er altså min egen skabelse i sindet, og i denne bevidsthed er verden altså illusion. Når denne bevidsthed gennemskues og slippes, så slippes alle grænser, alle overbevisninger, alle tanker, alle følelser, og alt hvad der er relateret til denne overbevisning slippes og erkendes som sindets skabelse, og tilbage er kun den kosmiske bevidsthed i alt, og selve nuets eksistentielle bevidsthed! Du elsker altså ikke, og du mediterer altså ikke, og du eksisterer altså ikke. Men du er kærlighed og du er meditation, og du er eksistens, uanset den ydre forms foranderlige manifestation. For at forstå dette må mennesket altså opgive sin identifikation med tanken, og med den betragter som er skabt i tanken.

Man kan sige, at det meste raske menneske i denne psykologiske forstand, er det menneske som ikke er drevet af ego-følelsen, er helt og aldeles opofrende og altruistisk, så han ikke identificerer sig i tanke og ego-bevidsthed. Og det menneske som i den modsatte ende er mest syg i psykologisk forstand, er det menneske som siger mig, mig, og mig hele tiden, og ikke kan slippe dette selvoptagede mig i sindet. han møder verden gennem tanken, og ikke i nuets bevidsthed uden tanken. Tanken identificerer sig i det manifesterede og det skabte med ego-bevidstheden, og ikke i det umanifesterede som lever universet bag formen. Formen er kun et udtryk, og det levende selv i nuet udtrykkes i dets form. Men så snart du tænker over din sansning, så er nuet væk, det levende er på vej videre, og du er nødt til at være nærværende og bevidst, men tanken er altid efterrationaliserende hukommelse.

Det vil altså sige, at når man siger til et menneske, at du er psykisk syg, og jeg skal hjælpe dig, så gør man egentlig det omvendte, man smider en rolle ud til patienten. Hjælp er at lægge vægt på patientens styrke, og ikke ved at lægge vægten på patientens svaghed. Behandleren opnår til gengæld hjælpen, at modtage den altruistiske rolle, og hæver sig over den personlige identifikation. Patienten til gengæld modtager rollen, at identificere sit universelle selv med den ydre rolle i kroppen, og som sindet skabte personlighed, og bliver forankret i rollen ved at mam siger, at du er syg, og det er for at hjælpe dig.

Det er ikke lige så nemt at forklare, de er bare noget man forstår, og det kræver energi, det kræver nærvær og bevidsthed, og så står det soleklart, for de er vores natur. Den ydre manifesterede form er altså ikke menneskets natur, det er i det manifesterende, at menneskets levende selv skal forstås udenfor formerne, og ikke i formerne. Det drejer sig altså kun om identifikation, at patienten identificerer sig i det indre, og ikke i den ydre foranderlige form. Nu er han syg, i morgen er han rask, og det hjælper altså ikke, at identificere ham i en foranderlig ydre form, og så medicinere ham, så han er låst fast i tanken om sig selv. Man siger det er for at få tankerne i ro, og de sker hurtigst ved, at patienten ikke identificerer sig i tankerne, men i det indre bag tankerne. Det er sindet selv som tænker tanken, og mennesket er ikke tanken, og altså ikke sindet. Det andet er kun at bedøve patienten og når medicinen ikke virker mere, så vågner patienten igen.

Behandlerens rolle er altså, at identificere sit levende selv udenfor formerne, udenfor manifestationen, og så hjælpe patienten med, at identificere sit levende selv udenfor formerne, så han kan slippe identifikationen med tankerne og sindets ego-bevidsthed. Når der ikke er nogen patient, og altså personlighed i den manifesterede form, så er der ikke nogen som kan være psykisk syg, og slet ikke disponeret gennem generne eller noget, det er bare skabt i sindets identifikation. Det er altså et dilemma den enkelte skal løse i sit sinds identifikation, i frigørelsen af tankens skabelse af ego-bevidstheden og af identifikationen i den ydre manifesterede form, som hele tiden er under forandring.

Den psykisk sygdom opstår altså i sindets identifikation, og ikke i den manifesterede form fra generne, for det viser kun den fysiske manifesterede form, eftervirkningen af den levende manifesterende kraft i nuet. Den fysiske form er altid virkningen i tiden efter årsagen i det indre. Og på den måde er menneskets bevidsthed i den moderne verden identificeret i den ydre tidslige form, og ikke i det indre levende nu. Og fordi mennesket begynder at begære den ydre form, og ikke sit indre levende selv, så lider det i sindet under denne følelse, og sindet bliver uroligt.

Og ego-bevidstheden med dens adskillelse i den ydre form med tanken, skaber altså alle menneskets problemer når det føler, at det ikke kan slå til i denne bevidsthed. Når det ikke an kontrollere tankerne, men sindet helt har overtaget bevidstheden og identifikationen. Den naturlige følelse af frygt som advarer mod en fare, når den bliver aktiveret og når der ikke bliver handlet på den, da der jo ikke er nogen fare, det er kun tanker, og man kan jo ikke flygte fra sine tanker, når man identificerer sig i ego-bevidstheden med sine tanker, og så bliver det til angst. Det er altså ikke noget medfødt, men er kun skabt i sindets identifikation, og kan kun løses gennem frigørelsen af sindets identifikation igen.

Mennesket er altså i sin inderste natur i nuet ren bevidsthed og stjernesund, men skaber så en identifikation med tankerne, og en identifikation med det manifesterede, og glemmer så, at være nærværende bevidsthed i sit indre selvs bevidsthed, hvor det er eksistens og væren, og evig lyksalighed. Alt det andet er illusion, det kommer og går, kommer og går, er under forandring hele tiden, og mennesket er altså ikke af det, men skaber identifikationen af det og dig som et selv adskilt med tankerne, men dette selv er altså kun skabt i tankerne. Mennesket kan opleve og erkende sin egen-natur udenfor formerne ved at frigøre sig fra identifikationen i sindet, og erkende sin egen-naturs eksistens i det evige nu. Sygdom er altså kun i de ydre former, og sindssygdommen er altså kun i sindets identifikation, med det selv identificeret i ego-bevidstheden, og som kun er identificeret i tankerne om verden.
Sidste redigering: 10/31/2010 14:16 af rene ross.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/09/2010 16:36 #132503

Noget jeg skrev på et andet site, men som har relevans til denne tråd:

-------------------

Jeg er helt enig i, at der ikke er noget som er sort og hvidt, når vi snakker menneskelige ting som tanker, følelser, mennesker osv. Hvorfor jeg fik lyst til at sætte artiklen i(vedr. en anden tråd), det startede inde på Facebook, hvor en ven havde skrevet på sin side: Hvordan får vi børn på stoffer, tænke, tænke, tænke, jo vi kalder det bare for medicin! (hørt på den årlige forsamling for pushere.)

Jeg ved godt, at de mennesker som arbejder i sundhedssystemet, at de fleste er dem sikkert er meget søde. Inderst inde ser jeg dem som en del af mig selv, vi er af den samme ånd i hjertet. Det er altså ikke et angreb på dem, eller på nogen, men medicin mod psykiske sygdomme er altså fup, om man ved det eller ej. Alle herinde er vel efterhånden klar over, at vi mennesker har en åndelig natur.

Det vil sige, at alt i den ydre materie er verden vi lever i, men den er ikke noget uden vores bevidsthed om den. Vi skaber altså selv verden i vores bevidsthed. Verden skaber ikke os, vi skaber den, og det er noget fremtidens psykologi vil forstå en dag. At vores bevidsthed, kærlighed, og kreativitet ikke er skabt et sted i hjernen, men at vores levende bevidsthed bruger til at udfolde sig i materien.

Den psykiske videnskab tænker omvendt, og har totalt tilsidesat det åndelige hjerte, og har gjort mennesket til en maskine i den ydre form. For man kan ikke se ånden, det er ånden man ser med, ligesom en kniv ikke kan skære indad. Og man har så skabt et verdensbillede, en identifikation af menneskets åndelige natur i den ydre form, men det er kun en identifikation som er skabt i sindet. Menneskets verden er altså blevet til en drøm i sindet, en tankeskabt verden, hvor mennesket lader sig påvirke af den ydre form som virkeligheden.

Hvis du kigger ud i rummet hvor du sidder og læser dette, så ser du med øjnene, men du ser med sindet. Og sindet identificerer sig i den synlige ydre form. Du ser et træ, en vej, en bil, en fugl, og du ser din krop, og kan se dit ansigt i spejlet. Det er ydre former, og selve rummet udenom den ydre form ser du ikke som virkeligheden. Den ydre form kommer og går, og er intet selv, er ligesom et vehikel for noget andet, din levende bevidsthed.

Men din bevidsthed er usynlig, rummet omkring formen som kommer og går er usynlig, der er kun nuet, og det er også usynligt for sindet. For sindet identificerer kun sin bevidsthed med den ydre form som kommer og går, og ikke med det som er altid, det levende usynlige i nuet. Det som rummer den ydre form, som mennesket identificerer sig med, den usynlige levende dimension, den eksisterer ikke i menneskets bevidsthed som virkelighed.

Mennesket lever altså i en drøm i sindet, altså verden vendt på hovedet, hvor den fysiske form er virkeligheden. Men den fysiske form er intet uden den levende usynlige bevidsthed, som lever alt, og som er alt, og som er bevidstheden bag sindet. På den måde er mennesket fanget i sindet. et sind som identificerer sig i de ydre form, og lader sig påvirke af den ydre form, selvom det er sindets påvirkning, og egentlig ikke den ydre forms påvirkning.

På de måde lever mennesket efter billederne i sindet af verden, og disse billeder forandrer sig ligesom alt i den ydre form forandrer sig. Mennesket lider under sine selvskabte billeder som en suggestiv hypnose, og det giver lidelse, og det man kalder for sindssyge. Når følelsen på grund af tanken sætter sig i kroppen og skaber en stemning af uro, og når frygten bliver til angst, så virker det sindssygt.

Den moderne kliniske psykologi har gjort det til et spørgsmål om ydre medicinering, ydre identifikation i hjernen, og altså en identifikation i den ydre form. Når man ser forskellen mellem dette, når man ser hvordan mennesket i den ydre bevidsthed har vendt tingene på hovedet, kan man kun prøve at fortælle andre det, og håbe de vågner af drømmen om den ydre form, og indser, at den ydre sygdomsrolle er en illusion.

Når man fokuserer på noget som en sygdom, så skabes sygdommen. Energien følger tanken, og hvis man ser på svagheden i et menneske, så konsoliderer man svagheden i mennesket, og har skabt rollen. Hvis man ser på styrken i et menneske, og mennesket identificerer sig i denne styrke, så følger energien efter, og mennesket bliver rask. Alle har et supersundt healende felt indeni, og kan frigøre sig fra alle ydre sygdomme, ved at slippe dem i sindet. Inde fra hjertet kommer en healende og kærlig energi, universets evige er, nuets levende bevidsthed, som kan heale alt i det ydre.

Den indre usynlige åndelige natur, et vibrerende energifelt af ren bevidsthed, ren kærlighed og intelligens, den evige levende natur i alt, som ikke kommer og går, men som altid er uanset den ydre form. Men mennesket identificerer sig i sindet og drømmer verden indenfor sindets begrænsede oplevelse, og har glemt sin indre evige natur i alt. Alt vekselvirker i det indre og det ydre, alt er sammen som en, er bundet sammen af denne ene i alt, men mennesket adskiller sig fra den ene i alt, og spejler sig i sin ydre form i sindet. Og er så bundet karmisk til denne identifikation i sindet, og er altså selv skaber af sin ydre verdens betingelse, og binder sin evige bevidsthed i sindet identifikation.

Alle er og har altså en evig sund kilde i hjertet, men modtager så en rolle i sindet, som den ydre sygdomsrolles identifikation. Og det de som nogen tjener penge på, og som vi i denne tid kan gøre op med. Menneskets bevidsthed er sunket dybt ned den tunge materies ydre identifikation, og begynder nu på rejsen hjem mod erkendelsen og frigørelsen af sin åndelige natur i alt. Men sindet, ego-bevidstheden, og begæret efter den ydre form river i mennesket som en frygt, og denne frygt må ses i øjnene og slippes ved roden, i en selv.

Alt er en, og blot ved at give slip på alt det kendte i sindet, på alt ens eget, og stole på den universelle natur i alt, så gennemskues illusionen i de ydre form, og den karmiske binding i sindet kan slippes og assimileres i sin egen natur. Så vågner mennesket op til nuet, det eneste som er, og den ydre drøm slippes i sindet. Alt i universet er samlet i dette nu, intet er uden dette, og alt er en i dette øjeblik. Det er himlen på jorden, intet uden dette, og alt er dette, og alt er som det skal være.

Den ydre natur og den ydre form er noget som kommer og går, og menneskets natur er i det evige nu som er i alt. Alt som fødes skal dø, og den kraft som trækker tingene tilbage fra den ydre form er altså ikke noget negativt, men en naturlig forandring og en overgang. Liv og død, fødsel og sygdom, det er ydre former som forandrer sig hele tiden, og menneskets oprindelige ansigt er i det evige nu bag den ydre form. Men i sindet har mennesket med ego-bevidstheden bundet sig til den ydre form i sindet, og identificerer sig karmisk i den ydre handling som adskilt fra sin natur, selvom der kun er en som handler i alt.

Mennesket identificerer sig altså i den ydre foranderlige form som noget godt eller dårligt. I fremgangen, ungdommen, styrken, ses den ydre form som noget godt, men i alderdommen, tilbagegangen svagheden, ses den ydre forandring som noget negativt. Men det er lige meget, godt eller dårligt, rigtigt eller forkert, alt er en i det indre, og den ydre foranderlige forms differentiering i to, er altså illusion. Ved at få balance i sindet mellem disse to poler, ved at forenes i en i det indre, så ophæves bindingen til forandringen i det ydre.

Skal man altså hjælpe nogen med sygdomme osv., skal man altså starte med sig selv. Intet i den ydre form kan skade dig, det er kun det som kommer ud af din mund, som kan skade dig, sagde Jesus på oliebjerget. Det du i sindet sender ud, det får du tilbage. Det du skaber i sindet af godt eller ondt, det handler, det er du, og det former din skæbne. Hvis du forener dig i en, hvis du ser denne kærlige ene i alt, så slipper du identifikationen med sindets ego-bevidsthed, adskillelse fra andre som to. Det hele er skabt med tanken, og må altså ved roden i sindet igen.

Hvis man adskiller sig fra andre og identificerer dem som den ydre sygdomsrolle, så skaber man altså rollen i stedet for at heale mennesket fra den ydre forms sygdom. Sygdom er altså ikke noget negativt set fra en åndelig vinkel, men kun en naturlig ubalance og overgang i det ydre. Man skal altså ikke prøve at reparere den ydre forms sygdom, den er kun et symptom, en ubalance i det indre eller det ydre, som kroppen prøver at reparere gennem sygdommen, som en indre intelligens.

Medicinen healer altså ikke, men tager måske kun symptomet, virkningen, og helbreder ikke årsagen, for sygdommen er en naturlig virkning. Men medicinen forankrer i sygdomsrollen, eller skaber en bivirkning, og er altså ingen hjælp. Hjælp er at få sindet i ro, at få kroppen i ro, at slippe identifikationen med den ydre form, at slippe identifikationen med sindet, altså at give slip, og derved åbne op for hjertets healende energi fra det evige nu i den indre natur.


Fred og kærlighed

Namaste

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/09/2010 17:01 #132505

Rene skriver i stor forståelse:

"Når man fokuserer på noget som en sygdom, så skabes sygdommen"

--------
at fokusere på noget kan sikkert skabe tanker, der ikke er virkelige, men hvordan fokus kan skabe sygdom, forstår jeg overhovedet ikke -
når der er en sygdom, så er den der, selv om du vil kalde det noget helt andet, og hvem siger, at psykiatrien intet kender til det åndelige ?

Fortæl psykiske patienter om åndeligheden - hvordan når man ind til den, når de ikke forstår den ?
det lyder åh så let og ligetil, men realiteten er, at man er nødt til at benytte sig af medicin, hvad enten man bryder sig om det eller ikke -
årsagen til "sygommen" er der, javist, men disse mennesker, der er så velbevandrede i sindets beskaffenhed, burde da lave et kursus for alle, der er ansat inden for psykiatrien -
et er søkort at forstå..noget andet skib at føre.

det er en ønsketænkning, der ikke kan give nogen reel effekt.

Lyder smukt..men ikke brugbart, når det kommer til stykket.
Når man ikke kan nå ind til årsagen, er det trods alt bedre med
neddrosling af symptomerne.

Kunigunde..tvivler ..
ja, sindet har/skal ha´skyld for mange og meget, men for nemt at have som facitliste til alting.
Sidste redigering: 12/09/2010 17:05 af kunigunde.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/09/2010 17:30 #132507

Kunigunde skriver:

----------------------------------

Rene skriver i stor forståelse:

"Når man fokuserer på noget som en sygdom, så skabes sygdommen" ’

--------
at fokusere på noget kan sikkert skabe tanker, der ikke er virkelige, men hvordan fokus kan skabe sygdom, forstår jeg overhovedet ikke -
når der er en sygdom er den der, selv om du vil kalde det noget helt andet, og hvem siger, at psykiatrien intet kender til det åndelige ?

Fortæl psykiske patienter om åndeligheden - hvordan når man ind til den, når de ikke forstår den ?
det lyder åh så let og ligetil, men realiteten er, at man er nødt til at benytte sig af medicin, hvad enten man bryder sig om det eller ikke -
årsagen til "sygommen" er der, javist, men disse mennesker, der er så velbevandrede i sindets beskaffenhed, burde da lave et kursus for alle, der er ansat inden for psykiatrien -
et er søkort at forstå..noget andet skib at føre.

det er en ønsketænkning, der ikke kan give nogen reel effekt.

Lyder smukt..men ikke brugbart, når det kommer til stykket.

Kunigunde..tvivler ..

------------------------------------

Rene:

Nu gjorde du det igen Kuni, du tog en del ud af helheden, og spørger så til delen, og det var på den måde jeg mente i en anden tråd, at vi kører forbi hinanden. Du spørger til sætningen: "Når man fokuserer på noget som en sygdom, så skabes sygdommen" ’

men resten af sætningen jeg skrev, besvarer jo nærmest dit spørgsmål:

Når man fokuserer på noget som en sygdom, så skabes sygdommen. Energien følger tanken, og hvis man ser på svagheden i et menneske, så konsoliderer man svagheden i mennesket, og har skabt rollen. Hvis man ser på styrken i et menneske, og mennesket identificerer sig i denne styrke, så følger energien efter, og mennesket bliver rask. Alle har et supersundt healende felt indeni, og kan frigøre sig fra alle ydre sygdomme, ved at slippe dem i sindet. Inde fra hjertet kommer en healende og kærlig energi, universets evige er, nuets levende bevidsthed, som kan heale alt i det ydre.

----------------------

Se jeg skriver om psykiske sygdomme, som egentlig bare er uro i sindet, og bedst kan løses med meditation. Menneskets almindelige temperamenter gør psykiatrien om til en sygdom, så de kan tjene penge på disse sygdomme. Jeg vil sætte et indlæg ind, som jeg fandt på nettet, hvor psykiatrien bliver gennemgået som en gang fup. Han skriver, at psykiaterne i USA før 40`erne var nederst i lægehierarkiet, men efter de skrev en bog om ”sygdomme”, og skabte disse sygdomme i menneskenes bevidsthed, så er psykiaterne i den moderne tid ophøjet til guder, som jo vil hjælpe folk. Og hjælpen består i, at fylde dem med medicin, og derved ødelægge deres liv.

Bag efter sætter jeg et indlæg ind, som jeg har skrevet som svar til dette indlæg, hvor jeg skriver om hvordan jeg så ind i menneskets åndelige natur, og hvor jeg så, at mennesket inderst inde i hjertet har en healende energi fra vores åndelige væren, og derfor er stjernesunde i vores egen natur. Men at fordi man har skabt en ydre identificeret bevidsthed, hvor sindet identificerer sig i den ydre form, så lader mennesket sig påvirke af den ydre form. Det har altså ikke noget med den ydre form at gøre, for det er sindets påvirkning, og altså identifikationen i sindet, som skaber ”sygdommen”.

Måske ved mange læger det ikke, og måske gennemskuer de det senere, men er så fanget i spillet, altså deres arbejde, og deres livssituation. Men du ved som udgangspunkt, at videnskaben og psykiatrien ikke tror på ånden, og derfor er forkerte på den. Hvordan kan du så tro på dem som guder, at mennesket fejler psykiske sygdomme fra generne, og at det kan løses ved at bedøve synapserne i hjernen, når det kun sløver hele lortet, og der ikke kan tænkes en tanke, ikke fordi sindet er faldet til ro, men fordi man med vold, altså medicin, har bedøvet hjernen.

Men efter dette sætter jeg artiklen ind, og så kan du selv læse den. Og jeg sætter bag efter noget ind, som jeg selv har skrevet vedrørende den artikel, og så tror jeg du får de svar du ønsker. Men du må prøve at læse det jeg skriver med et åbent hjerte. Det er nemt nok at kritisere det ud fra videnskabens tankegang, en tankegang som er bundet til materien, til sin egen fortids begreb, og som bliver opdateret hele tiden. Altså det man tror på nu, det vil ændres i morgen, og det er altså ikke objektivt sagligt. Jeg skriver om noget tidløst jeg selv har erkendt indefra, og ikke noget jeg skal opdatere i morgen. Me prøv at læse det med et åbent hjerte.

Fred og kærlighed

Namaste

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/09/2010 18:23 #132508

Og her er så den artikel om psykiatriens svindelnummer, som jeg fandt på nettet, og det er altså ikke læsning for børn:

-----------------------------------------------

Psykiatriens svindelnummer

Psykiatri i USA - kunsten at slå ihjel:
For 40 år siden mødts ledende psykiatere i Puerto Rico for at kortlægge deres vision for fremtiden. En udtalelse fra dette møde udsiges af psykiateren Wayne O. Evans (1967):

Vi ser nu enestående muligheder under udvikling for en næsten total kontrol af den menneskelige emotionelle status, mentale funktionalitet og viljen til at handle.

Målet blev sat her: inden år 2000 at skabe betingelsen for at regulere ethvert aspekt af menneskelig adfærd via drugs. I dag er 100 millioner mennesker Verden over på psykiatriske drugs. Hvordan er det lykkedes for psykiaterne at overbevise dem om, at de var syge?

Det har de, bla., ved at reducere alle emotionelle, psykiske og spirituelle problemer for mennesker til en etiket. Den 'ting' hedder det-og-det, du fejler derfor det-og-det. Følgende skal du behandles med det-og-det.

Direkte adspurgt bliver en psykiater nødt til at indrømme, at de ikke har nogen metode, der kan kaldes videnskabelig, som kan bestemme, hvorvidt et menneske er sygt. Ingen tests, ingen sikker metode. Ikke desto mindre udskrives der tonsvis af psykofarmaka af psykiatere og læger. Mindst 50% af side-effekterne af disse drugs har man ingen-som-helst styr på. Der meldes om hjerteanfald, leverskader, problemer med immunsystemet.

Psykiaterne og lægerne er fuldud klar over disse usikkerheder, men det er deres 'kunder' ikke. Der meldes om hallucinationer, opfarenhed, ustabilitet, nervøsitet, disintegration, vedvarende formørkelse. Mange har taget deres liv. Det 'smarte' ved mentale sygdomme er, at psykiateren altid bagefter kan komme og sige, at han gjorde sit bedste, men patienten var udenfor rækkevidde og uden håb. Disse symptomer skyldtes sygdommen - og ikke medicinen. Hver måned anslås psykiatriske drugs at slå 3000 mennesker ihjel.

Uden et tæt samarbejde med medicinalfirmaerne ville det aldrig have kunnet finde sted. I dag udskrives det meste psykofarmaka af almindelige læger. Det skyldes alene: god markedsføring. Det har intet-som-helst at gøre med videnskab, det er enestående effektiv markedsføring. Det gøres bla. med statistisk 'kontortionisme' (skævvridning). Alle de dårlige tal skjules.

Der er i dag beskrevet 374 mentale sygdomme. Og alle kræver deres særlige behandling. Det giver en indtjening i særklasse. Hold fast her: de 5 mest indbringende af de 174 tilgængelig drugs på markedet (1966: 64) giver branchen en indtjening, der svarer til halvdelen af de samlede bruttonationalprodukter i Verden !! dvs. 330 trillioner dollar = 1.650.000 milliarder kroner ! Et tal, man ikke engang fatter.

Hvordan kunne dette finde sted?
I USA er chancen for, at en tilfældig person, der kommer direkte ind fra gaden hos en psykiater, vil gå ud med en recept på et psykofarmaka: 100% Psykiatere udskriver drugs, de lever af det. Psykiatere i dag indrømmer - direkte adspurgt uden mulighed for udflugter - at de ikke kan kurere nogetsomhelst. De kan derimod, siger de, 'håndtere' disse 'sygdomme'. For 50 år siden ville alle have søgt hjælp hos familie, forældre, venner, den lokale præst, huslægen i en vis grad. Ingen ville være blevet medicineret.

Før denne æra, indtog psykiatere den laveste position i det medicinske hierarki. De var ikke respekteret af hverken offentligheden eller lægevidenskaben. Men psykiatere ville gerne anses som værende læger. Derfor måtte de personer, de havde at gøre med, blive anset som 'patienter' i lægelig forstand. Hvis læger håndterede sygdomme, måtte deres patienter være syge.

Derfor fabrikerede man DSM - Diagnostisk Statistisk Manual. Det er en meget effektiv - og farlig! - bog. Den har opregnet mange forstyrrelser, som kan gælde for enhver person på kloden. Bogen er fra at være på 144 siden eksploderet til nu at være på 860 sider. Den er Bibelen for enhver psykiater, og kun gennem den kan man diagnosticere. Kun vha. en term i denne manual, kan psykiatere tage sig betalt for at stille deres diagnoser. Termerne blev alle hilst velkommen af psykiaterne, for det gjorde dem til 'rigtige læger'.

Mentale sygdomme blev hurtigt et spørgsmål om såkaldt kemisk ubalance.
Dr. Thomas Szasz, ungarsk-amerikansk psykiater siger: 'Ingen har nogensinde demonstreret eller skabt en test, der kan påvise, at nogen har en kemisk ubalance i hjernen. Punktum!'
Myten om kemisk ubalance var et markedsførings-kneb for at sælge drugs.

Resultat: brugerne/ofrene betaler prisen 2 gange: den første gang for at købe drug'et. Den anden gang med deres velfærd og - ofte - liv. Halvdelen af de amerikanere, der er på psykotropiske drugs, som det hedder derovre, har forsøgt selvmord. Der slås hvert år 2.5 gange så mange mennesker ihjel med disse drugs end ved manddrab. Husk at dette er USA-tal, hvor antallet af manddrab er større en her.

En 'kreativ' branche
Der opfindes daglig nye psykiske sygdomme. Et eksempel fra USA. Nogen er lige blevet skilt og har måske mistet en kæreste. Man bliver trist til mode. Så lider man nok af Social Anxiety Disorder forkortet til - sjovt nok SAD (sad=ked af det). Når man er syg, kan der stilles en diagnose og så kan man behandles med medicin. Så hyrer man et PR-firma, der smider det ud i magasiner, tidsskrifter, aviser, TV-reklamer, brochurer hos lægen. Disse reklamer er understøttet af undersøgelser foranstaltet af firmaerne selv. Hvis man ovenikøbet får det præsenteret og anbefalet af en mand i hvid kittel, man har lagt sin tillid over til, er man et let offer. Folk tænker: nå-ja, det er nok det, jeg lider af. Jeg fortjener at være glad, men jeg er ked af det. Så prøver man lige det nye middel. En gang hooked - hooked for livet. Brugere af psykofarmaka er narkomaner - punktum. Altsammen på baggrund af en helt normal menneskelig tilstand, som det er lykkedes at sygeliggøre og dernæst kommercialisere. En kæmpe tragedie.

Navnet på et medikament, der er designet til SAD hedder Paxil. Da det blev markedsført, boomede efterspørgslen - fortæller en tidligere manager for et farmaceutisk marketingsfirma , der fik nok af svineriet. Det samme var tilfældet med Prozac og Zoloft.

En anden diagnose, man har opfunder hedder Bi-Polær-Uorden, BPD (bipolar-disorder). Man har en 'sygdom', hvor man svinger i humør fra glad til mindre glad, fra aktiv til passiv, fra overskud til underskud. Vi kender det allesammen, så er vi derfor syge? For branchen er det ikke et spørgsmål. For dem er det afgørende, hvorvidt vi kan bringes til at tro, at vi er syge. Det samme OCD - Obsessive Compulsory Disorder og ADHD - Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - Opmærksomheds-mangel/hyperaktivitets-uorden.

Dr. Joseph Biederman bliver betalt for at holde forelæsninger for omkr. 25 forskellige medicinal-firmaer. Det var ham, der kom op med BPD, som skulle findes hos små børn, hvilket var en højt gageret: løgn. Det fandtes ikke - og findes stadig ikke. Men det har ført til foreløbig 2.500.000 receptudskrivelser for denne postulerede uorden. Dr. Biederman blev kun stoppet i en senatshøring, fordi han havde 'glemt' at gøre rede for 1.6 mill dollar indkomst, han havde fået fra de mange firmaer. Men da var skaden sket, og Seroquel, Zyprexa og Risperdal var blevet de foretrukne udskrivelser på baggrund af diagsnosticeringer som Bipolær og de bedst sælgende anti-depressiver nogensinde. De sælger for 25.000 dollar - hvert minut!

Der er en vis kage, der kan deles mellem drugs og firmaer. Hvis man vil udvide indtjeningen, kan man fx. begynde at omdøbe medikamenterne og sælge dem til andre formål. Zyban udskrives som en kur mod rygning, men er det omdøbte anti-depressiv Welbutrin. Cymbalta, et andet anti-depressiv, markedsføres nu som Yentreve mod ufrivillig vandladning (inkontinens). Lignende anti-depressiver markedsføres i dag for overspisning (Aripiprazole), alkoholisme (Citalopram), spillelidenskab (Olazapine), hedeture (Citalopram), herpes (Nortriptyline), kvalme (Olanzapine), kløe (Ondansetron), kuldegysninger (Buspirone), lyst til at hive håret ud af hovedet på sig selv … (Olanzapine). INGEN fortæller om, hvor farlige disse omdøbte psykofarmaka er.

Industrien er gået så langt i deres drugging af mennesker og nu også helt ned til små børn, at der, som en advokat udtrykker det, nu er tale om forbrydelser mod menneskeheden.

Testning?
En hemmelighed, som brugerne ikke kender er, om hvordan disse drugs bliver testet. Det er ren trial-and-error, blindebuk. Selv de bedste psykiatere i Verden laver ged i den hele tiden, for de ANER ikke, hvad det er de udskriver. Offentligheden er et masseeksperiment til test af drugs. Psykiatere bliver betalt af firmaerne til at teste via receptudskrivelser. Det forfærdelige ved systemet er, at det er forklædt som videnskab. Det har INTET med videnskab at gøre, det er 100% marketing. Hvor bliver biokemien af? Hvor er den reelle forskning? Hvor er substansen? Svaret er: den er der ikke, den fordamper som morgendis.

Den formelle procedure - i princippet:
Et nyt drug skal i princippet igennem 4 faser og de første 3 skal omkring regeringen (altså i princippet). Og vi taler her om stadierne efter dyreforsøg:
1/ test for toksisitet (grad af giftighed)
2/ test for effektivitet i den menneskelige krop
3/ test holdt op imod placebo
4/ post-marketing-tests for bivirkninger

Disse retningslinier bliver ikke fuldt i de psykiatriske drugs. Der er ingen laboratorieforsøg. Der er utrolig mange steder i rapporteringen, hvor man kan manipulere. Man kan bøje og dreje i måden data er indsamlet, i måden de bliver rapporteret, osv ….
Fx. der var 100 mennesker i starten, der blev indkaldt til en test. 40% droppede ud. 30% reagerede positivt og 30 % reagerede negativt. Så skriver man, at man har en 50% positiv respons-rate. Når man laver drug-studier, ser man kun på denne ene ting, og udelader alle andre.

Firmaet EliLily lavede en gruppetest på mærket Cymbalta. Gruppen havde ingen folk med symptomer på depression. Efterfølgende var der 11 selvmordsforsøg blandt deltagerne i den kliniske test og 4 reelle selvmord. FDA - Federal Drug Administration, der er den amerikanske lægemiddelstyrelse ignorerede resultaterne og godkendte blankt midlet - til livstidslang brug. For i spørgeskemaet blev emnet udeladt.

FDA er blevet kaldt 'en svingdør'. Det er de sammen mennesker, der sidder i bestyrelser hos medicinalfirmaerne, modtager lønninger fra dem, der sidder i et organ, der skulle garantere upartiskhed og beskyttelse af borgerne. De ansatte i FDA er for størstedelens vedkommende psykiatere. De kan udmærket have dobbeltpositioner - altså sidde både i bestyrelser og arbejde for FDA på én gang. Et højt korrupt system! Godkendelserne bliver vedtaget med flertal. Hvis 6 ud af 10 stemmer et drug igennem er der næsten altid det mønster, at disse 6 har bånd til industrien og de 4 resterende ikke har.

Folk tror, der ligger årelange studier bag rapporterne om drugs. Det tager max. 8 uger og kan gøres på helt ned til 4 uger. De er meget overfladiske.

Det er først i den 4. fase af den formelle testprocedure, man finder ud af, hvem der dør, hvem der får hjertestop, hvem der får deformerede børn, hvem der får epilepsi, hvem der får autistisme. Visse forbrugergrupper råder deres medlemmer til ikke at modtage recepter for produkter, der ikke har været på markedet i mindst 7 år, for det er i virkeligheden forbrugerne, der fungerer som rotter og marsvin i laboratoriet.

Her starter så Helvede i 2. potens, for så har man en stak nye patienter, der lider af alle disse bivirkninger - uden at de får at vide, at det skyldes disse bivirkninger - disse påstås så via nye diagnoser at have brug for nye medikamenter.

Man er nu også begyndt at lave laboratorieforsøg på børn. De kan så sidde i stuer og indtage drugs, mens de leger med x-boxe og gameboys. Der er kager og kiks i store dåser. De nye drugs ville koste forældrene formuer i handlen, og her får de dem gratis. Forældrene bliver forledt til at mene, at det er et gratis scoop. Hovedvirkningerne af disse medikamenter er lige over placebo-niveau. Bivirkningerne derimod er alt fra smågrelle til direkte dødelige. Psykiaterne, der laver disse børne-testserier, lyver ofte direkte til forældrene om bivirkninger: ingen bivirkninger, ingen fare, kære frue. Hvis den kære frue havde set på internettet, ville hun have vidst, at det måske ikke var usædvanligt, at det drug, hun frivilligt lod sit barn teste med, frembragte psykoser. Selvmord foregår ofte i psykotiske anfald.

Hvor kommer lægerne ind i billedet?
Dr. James Chappell:
Psykiaterne fungerer i virkeligheden blot som salgsagenter for medicinalbranchen.
Kathleen Slattery-Moschkau - tidl. salgsagent for branchen:
Det er intet som endnu en læge, der anbefaler vores produkter.

Læger bliver af branchen anset for blot at være endnu en forlænget arm af deres i forvejen forlængede arm: psykiatrien. Psykiatere bliver hyret specielt med henblik på at overtale læger til at udskrive deres drugs. For kun en læge kan gøre det. Selvfølgelig kan man være læge med speciale i psykiatri, men det er ikke nødvendigt. Disse ledende psykiatere kan snilt regne med en årlig indkomst på 2-3 millioner kroner fra selskaberne. For de er snilt investeringen værd. Det samme gælder de læger, der er ansat på de medicinske centre, for de bringer en masse penge i form af 'grants' til deres institution.

Vi kender det også herhjemme fra. Lægen og forskeren Poul Thomsen lavede en undersøgelse om Theramisal og mulige forbindelser mellem dette 'konserveringsmiddel' i vacciner, dets indhold af kviksølv og den stigende forekomst af autisme. Han modtog på et tidspunkt løn fra både Århus Universitet og et Universitet i USA, hvor hans 'grants' var fra medicinalbranchen. Så begyndte han at benægte og omskrive sine egne forskningsresultater.

Så branchen har korrumperet både lægemiddelstyrelsen og de medicinske uddannelsessteder. Der bliver fokuseret entydigt på drugs i dag, så en psykiater, der bliver uddannet i dag er i virkeligheden psyko-farmakolog.

Der er en praksis med at ghost-write en artikel, der bliver publiceret i et medicinsk tidsskrift og så få en person med en titel til at lægge sit navn til - mod klækkelig betaling. Disse tidsskrifter dumper ofte gratis ind ad brevsprækken hos læger og psykiatere - sammen med alle de velkendte tilbud om at komme på betalt kursusophold/efteruddannelser i brugen af de drugs, som artiklerne omhandler. Alt betalt, fuld forplejning og lidt med i lommen. Og medicinalfirmaerne køber sig til 'luderstof' reklame forklædt som artikler hos tidsskrifterne. Disse skal ikke regne med at firmaerne køber disse reklamer igen, hvis de tillader sig at skrive en kritisk artikel om et produkt - så det gør de så ikke.

Når en læge tager på efteruddannelse og hører en time langt foredrag af en akademisk psykiater med et respektabelt navn, er han sikkert ikke klar over, at denne mand får 100.000 kr. af branchen for at holde dette foredrag, hvor han så indfletter en anbefaling af deres produkter. Disse kurser og efteruddannelser kunne foregå på en fin ø på Hawaii. Og tag bare familien med.

Der udbetales også belønninger for at udskrive mange recepter.

Reklamer direkte til forbrugeren:
Vi kender ikke så meget til det, men i USA er reklamer for psykofarmaka helt normalt. De går alle på, at DU måske fejler noget, som DU nok skulle tage at få fingre i. Så DU går til din læge og efterspørger en recept på et bestemt drug. Du har allerede stillet din egen diagnose, og man skulle da være en dovent svin af en læge, hvis man ikke siger tak for det. Hurtig videre til næste patient om et kvarter. USA har underskrevet en international traktat om forbud mod den slags i TV-reklamer, da det simpelthen regnes for utilstædelig i det meste af det internationale samfund. Men bare rolig: alt fra USA kommer før eller siden denne vej.

Reklamerne går altid på at præsentere folk for nogle symptomer - og vi har dem alle uden undtagelse - på, at man kunne være syg. Dernæst siges der: spørg din doktor.

En anden metode - vi kender den herhjemme fra rockere og pushere - er at uddele gratis vareprøver. De ved, hvor vanedannende disse medikamenter er, så det har de ingen problemer med.

Industrien/psykiaterne starter også brugergrupper, der går i medierne og udtaler sig. Folk søger støtte hos dem uden at ane, at de er fondet af industrien. Steven Plog var tidligere medlem af en af de største grupper kaldet CHADD. Da de fandt ud af, at han havde anbefalet brugerne at blive testet, begynde at bruge kosttilskud og fik det bedre, blev han smidt ud. Der måtte kun tales om recepter, medicin og psykiatisk terapi.

Disse grupper lægger bla. selvtests og spørgeskemaer på nettet. Et eksempel: hvis man er et normalt menneske, der har oplevet de ting, som et normalt liv byder på: tab af en kæreste, skuffelser, et familiemedlem eller en ven, der er gået bort, osv. og svarer ærligt på disse spørgsmål, så har man diagnosticeret sig selv som bipolær. Man er altså syg. Slutskærmen har en printknap, og der står: udskriv dette og tag det med til din læge.

Nu begynder man også at rykke ind i skolerne for at få lavet obligatoriske tests. Det kaldes teen-screen. En sådan test tager 10 minutter. En ung kan altså ricikere at gå i skole en dag og komme hjem med en psykiatrisk diagnose - som mentalt syg, der skal på piller. Teen-screen er opfundet af Dr. David Schaffer, psykiater, fra Columbia Universitet. Han har velfunderede bånd til medicinalindustrien. Hans lille opfindelse har haft katastrofale konsekvenser for mange teenagere i USA. Familier er blevet ødelagt, forhold til forældre og venner er ødelagt, de unge har forsøgt at tage livet af sig selv, deres selvværd har lidt knæk. Sygeliggørelse er noget af det værste, man kan gøre ved mennesker. Og det er her sat i system. Det er implementeret i 43 stater.

Dr. Julian Whitaker, mediciner:
Dette har intet at gøre med at hjælpe unge, det har alt at gøre med at pushe drugs.

Lignende kampagner og programmer er ved at blive kørt i stilling mod gravide mødre, geriatriske patienter, krigsveteraner på skatteydernes bekostning.

Dr. William Glasser, psykiater:
Der findes ikke bi-virkninger. Der findes kun virkninger. Punktum.
Psykofarmaka ødelægger hele kroppen. De såkaldte bivirkninger påvirker og ødelægger i længden leveren, nyrerne, nervesystemet, hjernen, appetitten, musklerne og bevægeapparatet, metabolismen, potensen, den gode søvn, humøret. En engelsk psykiater siger: you name it, and it can be a side effect! For de kender ikke de virkninger, der vil opstå hos den enkelte patient. Med gade-drugs ved man i det mindste, at de er farlige, men når en læge udskriver dem, ved man intet. Til gengæld får man at vide, at de er sikre at indtage dagligt.

Hvis man pga. bivirkninger bliver ekstra depressiv og måske begår selvmord, vil psykiateren altid sige: det var fordi, de var depressive, og vi prøvede at hjælpe. De kan aldrig hænges op på det.

Der er påpeget en stigende kurve for vold i takt med en stigende kurve for indtagelse af drugs - suicidal - homocidal - det afhænger af typen. Dr. James O'Donnell, professor i farmakologi ved Rush University siger:
'Jeg kan berette om mindst et dusin signifikante eksempler på selvpåført skade, en betydelig skade på andre udført af patienter, som aldrig før har haft disse erfaringer i deres voksenliv'.

Det ene drug fører til det næste, og de er alle giftige. Det giver et nyt symptom, der fører til et nyt drug, der fører til et nyt symptom, der …

Læger og psykiatere kan ikke i juristernes paradis, USA, hænges op på nogetsomhelst. Det hedder 'Standard of Care'. De gjorde kun, hvad andre plejer at gøre, for alle udskriver drugs. Man kan slippe afsted med overlagt mord som psykiater og læge i dag uden at blive dømt for det. Det lyder som en dårlig horror b-film, men det er pure virkelighed. 42.000 mennesker dør hvert år i USA af psykofarmaka. Deres tjenes 330 milliarder om året på stoffet - uden at der findes en eneste kur indbygget i drugget.
Moderne psykiatri er blevet en dødsfabrik + pengemaskine uden historisk sidestykke

Kilde: Paradigme 2010
Sidste redigering: 12/09/2010 18:25 af rene ross.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/09/2010 20:39 #132515

Og det her er så noget jeg skrev på et andet site, relateret både til artiklen, og hvor vi snakkede om næsten det samme emne, og derfor hører det egentlig også til i denne tråd.

--------------------------

Forestil dig efter en hjerneskade så jeg ind i menneskets natur, og jeg kan se, at alle de psykiske sygdomme osv. ikke kan helbredes med psykofarmaka, for der er ingen egentlig sygdom fra naturens side. Den kulturelle betingning, programmeringen i sindet, hjernens neutrale natur, den gør bare hvad du ønsker inde fra dit selv, og altså selv det, at blive skizofren, så jeg.

Altså jeg så, at hvert menneske skaber sin egen verden i sindet, og at hvert menneske oplever verden ud fra sin relative bevidsthed, og intet er fra den ydre grund, som den kliniske psykiatriske videnskab lægger op til. Jeg så også, at denne videnskabs bevidsthed selv tror på deres egen programmerede betingning, i en ydre bevidstheds stemning, og derfor vender tingene lidt på hovedet. I denne programmerede bevidsthed, at man kan beskrive noget som et bevis, og at man kan erfare sig frem til et ydre resultat, at på den måde vender man tingene på hovedet, og ser kun den ydre form.

For at forstå sådan noget, så skal man nemlig bag om sindet, og ind i sig selv, og se det indefra uden sindets fortid af begreber osv. Men i den ydre bevidsthed siger man sådan her, at du kan jo ikke vide hvad der sker i andre, og at det kan være noget du selv bilder dig ind. Og så kan du ikke forklare nogen noget, men kan kun bygge videre på den erfaringslære, som alle i denne programmerede bevidsthed kan blive enige om, og altså aldrig vide noget indefra sit eget selv, for det er jo så kun ydre opdateret viden, og ikke erkendt i det tidløse nu. Men man kan sige, at det hos andre, som man ikke kan sige noget om, det er det de indeholder i sindet, og det er deres eget. Men naturen i dem, loven hvis man kan sige sådan, den er den samme ene fælles natur og bevidsthed i alle, og vi er egentlig en, som den samme indre natur i hjertet, og man kan altså kende alle, ved at kende sig selv. Sådan var min virkelighed efter skaden, og jeg kunne altså se mennesker, som jeg gik og sagde, men som jeg lærte, at jeg skulle lade være med at gå og sige, hvis jeg altså ikke ville spærres inde på den lukkede afdeling.

Jeg var lam i højre side efter ulykken, men healede mig langsomt ved at grine som en besat i et halvt år. Jeg indså bag efter, at der er en healende energi fra hjertet, når vi giver slip på vores eget, og griner med hele hjertet, for så føler vi overskud i nuet, og det healer, og alle problemer er altså fordi, at vi ikke giver slip i sindet så jeg. Og jeg forstod hvorfor buddhister går rundt og tigger mad af de andre mennesker. De mangler egentlig ikke noget, for de arbejder og mediterer døgnet rundt, men går så rundt og tigger, for så de får det bedste frem i de andre.

Syge mennesker skal altså hjælpe andre, og ikke hjælpes på den måde som vi gør i den moderne verden så jeg. For så forankrer vi dem i rollen, og ægte healing sker først i det øjeblik, når de kan slippe identifikation i deres eget, og finde overskuddet i hjertets bevidsthed. Ved at give til andre, og ved at hjælpe andre, så forenes og virker universets fælles energi og bevidsthed gennem hjertet., vi er altså mikrokosmos af makrokosmos så jeg.

Den artikel jeg fandt på nettet(vedr. en anden tråd), altså om den er skrevet af den eller en anden, det er egentlig lige meget, for medicin hjælper ikke, men hjerte og kærlig, befriende overskud hjælper, for det frigør den healende energi. Det drejer sig altså ikke om hvad man kan bevise på et stykke papir, men hvad man føler i hjertet. Og da xxxxx begyndte at snakke om hvem som havde skrevet hvad, ja, så var vi fanget i programmeringen i den kulturelle betingning, i sindet, i den ydre erfaring, og vi kunne altså ikke kommunikere i nuets levende sandhed fra hjertet. Havde professor smart, eller doktor endnu smartere skrevet artiklen, så havde programmeringen i sindet lyttet lidt efter, men hjertet havde så ikke været med alligevel.

Vi er altså på den måde fanget i et spil, hvor man kun kan sige tingene i forhold til den ydre programmerede betingning af den ydre erfaring, men selve hjertets levende sandhed, den er udenfor den firkantede erfaring fra fortid og fremtid. Sammenlign det lidt med, at i denne bevidsthed, der er sindet, og tankerne, at det er bogstaver, hvor man beskriver noget som a, b, eller c osv. Og sandheden, det som lever og er, det er mere som en farve, en stemning, mere en levende rund frihed, og ikke som et firkantet bogstav. Det er altså mere som en bevidsthedsstemning, og ikke som en opdateret erfaring i tid og rum.

Så hvordan kommunikerer man altså farver til et menneske, som tænker i bogstaver? Det levende, runde og sande som er lige nu, hvordan kommunikerer man dette til en bevidsthed, af tiden og rummets firkantede ydre erfaring, som bare er fortidens programmerede sindstilstand? Hvert menneske har den samme natur i sig, men identificere så denne ene natur med deres opdaterede erfaring i sindet, som adskiller dem fra enheden i alt. Denne eksistens i sindet af fortid er altså illusion, og skaber en fornemmelse af dig og jeg som adskilte bevidstheder, og altså som firkantede eksisterende ego-bevidstheder. Men vores natur er mere holistisk rund som en enhed, vi eksisterer ikke, men vi er eksistens. Vi er ikke i den ydre firkantede form, som man kan måle i sindet, men er det levende i feltet udenfor formen. Vi elsker ikke, men er kærlighed fra den samme kilde.

Det er altså ikke rigtigt til, at kommunikere på den ydre erfarings domæne, for den enkelte skal selv føle og opleve sandheden i sit eget hjerte. Ordet begrænser til en ydre relativ, og firkantet oplevelse, og sandheden er i nuet før den ydre fortolkning. Sandheden er altså ikke som et bogstav, for bogstavet forklejner sandheden, ligesom hvis man ser hvordan en farve skal opleves, og ikke kan beskrives med bogstaver. Og derfor når man taler med hjertet, så ser man hele tiden hvordan den ydre erfaringslære begrænser sandheden til sin egen projicerede fortolkning. Det bliver til sindets undskyldning, ligesom det danske sind accepterer, at statsministeren sender befolkningen i krig, når bare der er en undskyldning, og dem er der jo altid nok af i verden. Og selv når en anden statsminister siger fuck Tibet, for Danmark støtter Kina, så siger ingen fra, for sindet tænker penge, og ikke kærlighed og medmenneskelighed, selvom Danmark er et meget rigt land, så er der ikke overskud til den stakkels tibetaner.

På samme måde kan hjertet godt se sandheden omkring sygdom og medicin, men hvis sindet får lov at bestemme farten, så er der altid en undskyldning for medicineringen, selvom det har aflivet hundrede gange så mange mennesker som trafikken, eller krigene i verden. For det er jo for at hjælpe nogen, men det gør disse nogen styrtende rige, en økonomi som er på størrelse med et lands økonomi, og det kan sindet ikke se i øjnene, for det er jo for at hjælpe nogen. Den undskyldning er den største salgssucces i historien, men sindet ser ikke andet end den programmerede sandhed, at man kan bevise det gennem eksperter osv.

Hjertet ser alt som det er, og græder over alle de andre hjerter som lider under identifikationen i sindet, og glemmer deres fælles natur i hjertet. Og som Jesus sagde på oliebjerget, der er intet ydre som kan skade mennesket, det er kun det som kommer ud af munden, som kan skade mennesket. Det du identificerer i sindet, det du giver får du, og er du. Og bare ved at give kærlighed, da man er kærlighed, og altså ikke kan miste den, er det en uanet kilde, som man nu og her kan give af til evighed, da det er ens egen-natur. Og man skal altså bare starte med sig selv.

Fred og kærlighed

Namaste

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/09/2010 22:59 #132533

  • kik in
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 645

kæreste Renee!
Jeg forstår så udmærket hvad det er du mener. Jeg har selv i en kort periode fået "lykkepiller"
men "skrottede" dem selv, da jeg mærkede i mit indre, at jeg hellere ville vide hvordan jeg egentlig havde det...inderst inde. Til stor panik for psykiateren....som straks fortalte mig at det var meget farligt sådan lige at skrotte disse piller. Jeg beroligede ham med, at det var fuldstændigt mit ansvar, at jeg valgte at vide hvordan jeg egentlig havde det, istedet for at være totalt ligeglad med hvordan jeg havde det. .....
......og jeg synes faktisk at det er bekymrende at man idag ordinerer "lykkepiller" til børn fra 7-års alderen, ......mener også at nogle politikere har påstået at danskerne er det lykkeligste folk i Europa...måske i hele verden ......skyldes det måske at en stor del af befolkningen er blevet ordineret "lykkepiller" ????

Kh Kiki

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/09/2010 23:12 #132535

Ang. lykkepiller:

Ja, det er bedst selv at finde ind til årsagen for indre uro -

Lykkepiller er kun til kortvarig brug for at tage toppen af symptomerne, så man har bedre ro til tænksomhed.

Nogle kan nemt blive afhængige, og det er altså ikke meningen.

til Rene:

Undskyld, og jo, jeg indrømmer, det ser ud til at jeg tager noget ud af sammenhæng - men jeg forstår sagtens resten ..ja, fokus på noget forstærker..ingen tvivl om det.

Det er rigtigt flot, at du har formået at heale dig selv.
At meditation gavner, er der ingen tvivl om - men hvem skal sætte psykiske patienter igang og overvåge processsen, som velsagtens kan tage enorm lang tid -? svært at se for sig -
hvem kan f.eks få folk, der lider af paranoia til at starte med meditation ?
og ja, det er sikkert rigtigt, at mange psykiatere springer over, hvor gærdet er lavest og straks udsteder recepter på medicin, som også i starten kan være behjælpelig, men skal man nu kæmme alle psykiatere over samme kam ? er det noget gætteri ?
ja, jeg ved det ikke.

siger Kunigunde
Sidste redigering: 12/09/2010 23:17 af kunigunde.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/10/2010 00:03 #132536

Hej Kiki.

Du har helt ret, og du kan også se, at det er jo heller ikke sandt, at danskerne er det mest lykkelige folkefærd. Barometeret for sådan en udtalelse bunder altså i fysisk rigdom, i goder som huse, sundhedssystemer, plejehjem, og velfærdsydelser, og har altså intet med den psykiske lykke at gøre. I mellemøsten smider man ikke de gamle på plejehjem, men køber et stort hus til hele familien, og hvor den gamle så sidder øverst oppe som høvdingen for familien.

Vores gamle sidder alene på et plejehjem, blandt andre gamle på medicin, og bliver plejet af fremmede mennesker, som skal tørre dem i røven. Et familiemedlem kan gøre sådan noget med kærlighed, men det får du ikke et fremmede menneske til. Thich Nhat Hanh skriver i bogen, Fred er vejen, at i hans land, Korea, der er det en folkeret, at gamle mennesker må være sammen med børn i familien, så de kan røre deres friske hud, og være sammen med, og få energi af dem.

Sogyal Rinpoche skriver i bogen, Den tibetanske bog om livet og døden, at gamle mennesker på hospitalet, som snart skal dø, at de svigtes fordi man begræder døden, og samtidig holder dem kunstigt i live på medicin, da man ser det ydre liv i kroppen som et mirakel, og ikke det levende selv der går videre som et mirakel.

Folk stresser rundt i Danmark, mærker ikke sig selv, men bliver indoktrineret af ydre autoriteter til at få at vide hvad de fejler osv. Lærer af autoriteterne at spille en rolle for at være til, og så ikke kunne være sig selv. Går det godt økonomisk, så er mennesket i Danmark glad, men går den ydre form i stykker, så er mennesket ulykkeligt. Mennesket er altså prisgivet den ydre form som lykke, og er styret af den ydre autoritet hvornår det skal føle lykke eller ulykke.

Man behøver blot sætte sig ind i sin bil og køre en tur. Prøv at dytte i hornet, og se hvilken reaktion man får fra de andre bilister. Alle skal arbejde og købe ny computer. Skal have det rigtige tøj på, den rigtige mening, spille den rigtige rolle, være på den rigtige måde. Da Fogh sendte en fredelig nation som Danmark i krig, sagde ingen af disse lykkelige mennesker fra. Lykke bunder i fred og ro, i balance uanset den ydre form, selvom mange er trætte af udlændingene. Danskerne er et koldt folkefærd, som har nok i sit eget, og er meget reserverede. Da Lars Løkke stod frem og sagde til kineserne, at Danmark støttede Kina i spørgsmålet om Tibet, sagde ingen fra, for der er penge i handlen med Kina.

Det drejer sig altså om ydre værdier, og ikke på indre lykke. De fleste er på medicin, de fleste kan ikke sidde stille uden at tænke en tanke i fem minutter, men må lave en aktivitet for at holde sindet beskæftiget hele tiden. Går det godt med den ydre form og økonomi, er danskerne tilfredse, men kan de få mere i lønningsposen, så strejker de alle sammen i vrede. Jo, et folk bliver altså målt som lykkelige i ydre værdier, i ydre velfærd, og ikke i den indre lykke.

Og at putte de små børn på medicin, når de egentlig ikke fejler noget, en dag må medicinalfirmaerne da blive dømt for denne forbrydelse. Børnene er toppen af cremen, og er toppen af udviklingen, men passer ikke ind i de voksnes samfund, og så bilder det voksne menneske sig ind, at de fejler noget fra naturens side, og det er altså bare fup og fidus, eller uvidenhed. Prøv at se denne video med en læge som udtaler, at sygdommen ADHD er fup, og hun er ved at skrive en bog om det:



Og prøv også at høre robby Curdorf fortælle om helbrdelser, og hvordan de holder hemmeligt hvordan folk kan blive raske, men at de ikke vil fortælle det, da de så ikke kan tjene så mange penge på disse "sygdomme":

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/10/2010 00:41 #132537

  • kik in
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 645

er så enig! jeg har rejst rigtig meget i mellemøsten, og har været meget tæt på familier der, og oplevet den dejlige familiestruktur som vi har mistet. Men håber at vi igen vil finde de sande værdier, så alle i familen tager hånd om hinanden. I virkeligheden er bedsteforældre med deres alder og erfaring måske de bedste til at opdrage og tage sig af de små børn, mens de unge forældre sørger for at tjene penge til familiens liv og trivsel...sådan mener jeg at det burde være...det mest naturlige...men sådan er vores samfundsstruktur desværre ikke PT....og vore boliger er heller ikke egnet til det....og det er der måske også en mening med....hva' får vi så lært af det??? Tænker ofte på hvor mange børn der sikkert går og drømmer om at komme hjem fra skole til en åben dør, hvor der er en voksen hjemme. (ku' være en bedsteforælder) ...duften af te, og hjemmebag....tryghed og hygge ....???

Kh Kiki

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/10/2010 18:50 #132574

John Virapen, som har arbejdet 35 år i medicinalbranchen, har lige udgivet en bog, som hedder "Dødelige bivirkninger".

Her lægger han kortene på bordet, og afslører branchen, som nogle kynikere der ikke vil gøre folk raske, men som med vilje ønsker dem syge, så da kan sælge disse mennesker medicin hele livet:


Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/16/2010 14:33 #132814

Ny meddelelse fra forskningen..



Tidligere troede man, at psykiske sygdomme udsprang af ubalance i sindet, som ikke havde fysiske årsager. Men nu kan forskerne aflæse lidelserne i hjernen. Dels er der hjernecentre, som enten er større eller mindre end hos raske personer, og dels er der forstyrrelser i forbindelserne i hjernen.

læs her: dårlige forbindelser i hjernen

illvid.dk/mennesket/hjernen/tema-darlige...utm_source=ILL_uge50

Kunigunde

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/16/2010 15:44 #132819

Fra nyere forskning:

om ADHD og hjernens beskaffenhed

læs her:
illvid.dk/mennesket/hjernen/adhd

ang. debatterne om sindets lidelser og de meninger om, at de kan helbredes alene af meditation, ser det ud til, at dette nok kan have en betydning..men er langtfra nok -
de psykiske/fysiske lidelser, som kan registreres i hjernen, kræver altså
medicin ...hvad enten man bryder sig om det eller ej.

ja, man kan hele tiden lære noget nyt

k.h. Kunigunde
Sidste redigering: 12/16/2010 15:46 af kunigunde.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/16/2010 17:15 #132825

  • Raum
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 1687
Kirsten: du mener det er bevist at medicin er nødvendig - det mener jeg ikke.

Meditation alene gør ikke særligt meget - men healing, vejledning og meditation kan hjælpe bedre end medicin.

.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/16/2010 17:57 #132830

Kuni, prøv at læse det her med et åbent hjerte. Jeg har set lidt på dine link, og jeg kan godt se, hvordan det virkelig ser rigtigt ud og sådan. Jeg ser hvordan mennesket har en indre naturlig bevidsthed, og en ydre indoktrineret ego-bevidsthed. Og at forklare mennesket om dets indre natur i forhold til den ydre identificerede bevidstheds begreb, det kræver sin mand. Men hvis du læser det ordentlig igennem, så kan du måske forstå du hvad jeg skriver om.

Man kan sige, at denne videnskabelige forsknings betingelse er identificeret i den ydre materielle form som årsag. På den måde mener de, at man kan se forskellige disponerede egenskaber psykisk hos børnene. Og så en dag vedtager de en lov med fysiske indgreb, eller de gør det bare alligevel ved de mennesker som ikke "passer" ind i det gængse samfund.

Samfundsstrukturen, den kulturelle indoktrinering, opdragelsens programmering, det hele er ligesom en drøm i sindet. Nogle samfund har en slags kulturel indoktrinering, andre samfund har den modsatte opfattelse af rigtigt og forkert. Det ene lands ødelagt forbindelse i hjernen, ville altså give udslag i en slags reaktion, den rigtige i det ene samfunds kulturelle betingning. I den anden programmering ville den fysiske "fejl" i hjernen altså for eksempel give den "rigtige" reaktion, som ville være forkert i forhold til en anden samfundsstruktur. Og det kan man jo godt se, at det ikke hænger sammen.

Selvfølgelig er det svært at beskrive fyldestgørende. Men kernen er, at mennesket har et indre åndeligt selv, som får hjernen og hjertet til at leve. Det er ikke hjernen og hjertet som giver bevidsthed, det er ydre former som bevidstheden bruger til at udtrykke sig med.

Hvis du kigger på et fodspor i sneen, og sammenligner den med en hjerneforbindelse, så ved du, at der har gået noget levende forbi, som har sat et fodspor. Du kan ikke ud fra fodsporet skabe livets bevidsthed, fodsporet er altid kun et udtryk for det levende, og livet kan ikke komme af denne vej. Livet udtrykker sig i den ydre form af noget levende usynligt indefra, og de ydre form er en virkning af det levende indre.

Selvfølgelig går en hjerne i stykker ind imellem, alt i det ydre forandrer sig og går i stykker. Men liv er fra liv, kommer af liv fra liv, og livet er altså sin egen bevidsthed i sit selv. Den ydre form kan ikke skabe livet, hvis ikke livets bevidsthed er i forvejen. den ydre form kommer og går, kommer og går, og er altså en virkning, ikke en årsag. Liv kommer fra liv, er altså hele tiden liv uanset det ydre, som kommer og går

Den bevidsthed som er bag den ydre form, selve livet i alt, den er hverken syg eller rask, i forhold til den moderne samfundsopdragede kulturs bevidsthed. Den er levende i sig selv, og i hjernen danner de så en tanke, en hukommelse som bliver til et sind. Dette sind bliver fyldt med ydre indoptaget erfaring, og bliver til et billede i sindet. Dette billede i sindet, dette begreb, og denne projektion af dette begreb, bliver så til det ydre samfunds opbygning.

Byen, bilerne, husene osv. alt hvad der er menneskeskabte ydre former, er altså tankens projektion, og altså tanken i materie. Materien er bare energi i forandring, og som på jorden består af jord, ild, vand, luft, rum osv. Og bevidstheden bag det hele, er altså noget levende som ikke kommer af den ydre form, som kun er jord, vand, ild osv. det som binder det hele sammen, bevidstheden i alt, det har mennesket glemt i sin ydre bevidsthedstilstand. den ydre bevidsthedstilstand er sindet fyldt med ydre erfaringslære i den ydre form, som er gemt i hukommelsen.

Igennem alle levende væsener er den levende bevidsthed som en i alt levende. Men i den ydre opdragede ego-bevidsthed, programmeringen i sindets identifikation af den ydre form, er der opstået en betragter, som bruger sindets tanke til at tænke med. Bevidstheden som virker gennem hjertet og som i hjernen tænker med sindet, bliver altså nu identificeret i sindets tankeskabte verden, som er en programmeret filtrering af fortidens begreber, som så bliver projiceret ud på nuet. Og på den måde begynder mennesket med sin levende bevidsthed at drømme de ydre projicerede drøm på den ydre form som årsag, ligesom mennesket drømmer om natten.

I den ydre identificerede ego-bevidsthed prioriteres forskelligheden, og alle mennesker begynder så at kæmpe en kamp for, at overleve i den ydre form. En ydre form som opfattes dualistisk, og mennesket identificerer sit levende selv dualistisk og objektiverende imod andres levende indre, som projiceres ud i den ydre form som dualistisk og objektiverende. På den måde begynder menneskene at føle sig adskilte fra andre mennesker i de ydre form, og med den ydre materialistiske form som årsag i alt. Og i denne ydre materialistiske form ses den ydre forbindelse i hjernen som årsag til det psykisk i mennesket.

Menneskets bevidsthed bag sindets projektion af opdateret erfaring og identificeret hukommelse er en tom og fri bevidsthed, tom for ydre former, og fri for ydre sammensatte betingninger. Denne bevidsthed er altid den samme eksistentielle natur uanset den ydre forms foranderlige virkning. Og den ydre identifikation giver så den karmiske identifikation med den ydre handling i materien. Og på den måde er bevidstheden fanget i sindets identifikation af den ydre form, og den karmiske binding binder bevidstheden, ånden til den ydre forms fødsel og identifikation.

Den ydre identificerede forskning, altså den ydre bevidstheds sindstilstand vil gerne lave et kort over hjernen som årsag til forskellige sygdomme i menneskets natur. Men ydre form er foranderlig, hvor den indre levende er sin egen natur uanset den ydre forms foranderlige natur. Og sygdom som man ser på det i de moderne ydre bevidsthed, er altså ikke noget uforgængeligt, medfødt uforanderligt betinget, men mere en form for ubalance i den ydre form. Både sindet og kroppen er foranderlige ydre former, og sund healing kan ske ved at erkende bevidstheden som virker gennem hjertet, og som er bag sindets identificerer ego-bevidsthed. Det er det jeg mener med, at ingen af børnene er prædisponeret for nogen sygdomme, for så følger den foranderlige energis form med denne tanke, og man skaber altså selv den ydre rolle som syg.

Selvfølgelig kan hjernen og resten af kroppen i den ydre form gå i stykker, men den ydre form er en virkning, og skaber ikke bevidsthedens betingelse. Den ydre ubalance er altså ikke en årsag, men en virkning, som kan pege tilbage på en årsag til ”sygdommen”. I den ydre form følger energien altså de ydre love, de ydre sammensatte betingelser, og man kan altså ændre disse betingelser indefra det levende selv. Hvis man identificerer sit levende selv i den ydre betingelse, er man altså karmisk fanget i denne ydre identifikation.

Man kan altså sige, at skal man anvende en medicin, så er det for at løse op for energien, så den kan flyde. Men de fleste mediciner bedøver, og identificerer patientens indre selv i den ydre forms foranderlige virkning, og energien følger så denne vej, altså man får hvad man ønsker. Det er på denne måde at forstå, at du får hvad du ønsker, at energien følger din tanke, at du selv skaber din virkelighed i sindet. Og ved at identificere dit selv i dets kerne, frigjort fra ydre former, ydre ubalancer, ydre medicinske diagnoser, ydre prædisponerede sygdomme, så genoprettes energien, og det er altså ikke en prædisponeret ydre klinisk diagnose der løser op for problemet, men en erkendelse af indre og ydre årsager.

Altså det med at kalde nogle børn for ADHD børn fordi de ikke passer ind i den ydre indoktrinerede samfundsdrøm, og så påvise det gennem nogle forbindelser i hjernen, gør altså mennesket til en ydre overlevelsesmaskine, som er disponeret gennem den ydre form. Kærligheden og kreativiteten i hjertet på mennesket bliver så set som en sygdomsbetingelse, så snart den er oprørsk mod den kulturelle betingning, og så se det som en forbindelse i hjernen, man så prøver at behandle medicinsk, eller med hvide snit kemisk.

Og fordi mennesket ikke er ude i naturen med sin indre levende bevidsthed, men lever i byens indoktrinerede samfundsbevidsthed gennem medierne, arbejdspladsen, skolen, familien, forretningerne, alt sammen tanken i materie, så sammenlignes alle ubalancer i menneskets indre i forhold til denne ydre samfundsdrøm som noget sygdom, og som man så leder efter en årsag i hjernens kemiske forbindelser. Om hundrede år har man en anden samfundsdrøm at identificere menneskets indre levende selv imod, i den ydre krop, og i det ydre samfund, og så er det omvendte dualistiske betingelser man diagnosticerer som syge, og så vil medicinere mennesket imod, for man kan jo se det i hjernens kemiske forbindelser.

Det er i orden, at man tror på denne ydre indoptaget erfaring, og ikke kan se det som en samfundsdrøm, et slags teater i sindene, som mennesket projicerer og agerer indenfor sit eget sinds projektion. Men hvis mennesket tager ud i naturen et år, eller hvis det enkelte menneske er sammen med andre menneske som heller ikke identificerer sig i denne dualistiske samfundsdrøm som projiceres ud på den ydre form, så falder hele drømmen sammen som illusion. Den levende proces i naturen, i mennesket, og i alt levende, den er hele tiden fra et indre usynligt manifesterende felt. Den ydre samfundsdrøm som mennesket identificerer sig imod i den ydre betingede bevidsthed, den ser ikke helheden i det umanifesterede, og identificerer sig kun i det manifesterede som årsag.

Hver morgen kan mennesket plukke en frugt af træet, og kunne leve i en rig bevidsthed i denne naturens proces. Denne manifesterende proces, fra den indre umanifesterede natur, den er i menneskets hjerte som dets egen-natur. I den ydre bevidsthed identifikation ses rigdom som den ydre manifesterede frugt, og ikke i den indre manifesterende bevidsthed i alt. Og på den måde gør mennesket i de ydre forms bevidsthed den ydre materie til årsag, og føler sig altid fattig, fordi det er adskilt fra sin manifeterede natur derved. Så føler det frygt, adskillelse og mangel, og prøver at dulme denne følelse med mere af den ydre forms ”rigdom”. Og når det fører til ubalance i krop og sind, så ser mennesket i de ydre bevidsthed dette som en sygdom det kan måle i hjernens genetiske disponering.

Mennesket har altså i denne ydre bevidstheds identifikation adskilt sig fra sin levende væren kan man sige, og på de måde vil den ydre form selvfølgelig komme til at udtrykke denne ubalance i det indre. Og man kan næsten ikke forklare det på den ydre bevidstheds præmis, da den ser det som en ydre betinget årsag, og ser det ydre fodspors udtryk i sneen som selve årsagen til denne identificerede ”sygdom”. Og så vil de behandle denne ”sygdom” ud fra en kemisk diagnose og løsning. Og man altså kan kalde for en ydre diagnose uden hjerte og ånd, og som bare gør mennesket til en ydre overlevelsesmaskine. Den ydre form er illusion, kommer og går, kommer og går, og det umanifesterede rum, som er menneskets virkelige natur, som er eksistens uanset den ydre forms foranderlige form. Mennesket tror altså i den ydre bevidsthed, at det eksisterer i den ydre form, og identificerer sig som syg og dårlig i de ydre form, selvom det er eksistens i sin indre natur udenfor formen. Og mennesket i den ydre bevidsthed er så karmisk identificeret i den ydre form, at de ikke kan vågne af sindets egen projicerede oplevelse, og det er altså den virkelige sygdom, i sindets identifikation.

Fred og kærlighed

Namaste

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/17/2010 11:26 #132848

Prøv lige at lytte til denne psykiater omkring psykiatrien:

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/17/2010 13:40 #132853

Der er flere og flere læger og psykiatere som står frem og fortæller, at den genetisk disponerede "sygdom" er fup, så man kan tjene penge på denne "sygdom" ved at sælge medicin og tjene kassen på disse mennesker. Og der er opstået en organisation, som vil have sandheden på bordet nu:


Sidste redigering: 12/17/2010 13:41 af rene ross.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/17/2010 14:42 #132856

  • Marqus
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 347
Synger:
Jeg ved en lærkerede........(en måde at helbrede psykisk syge på)
jeg siger ikke mer;..............(det er et tabubelagt emne)
den findes på en hede.......(det findes i os alle)
et sted, som ingen ser.......(men ingen kan/vil se det)

I reden er der unger
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger,
og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen.
Dér står jeg ganske nær
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.

Og nu har jeg google hvad Namaste betyder........feedt udtryk

Namaste

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/17/2010 15:52 #132859

  • Marqus
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 347
Kære Rene Ross

Sangen (jeg ved en lærkerede) er ment som en kærlig udfordring. Hvis du virkelig ved så meget om emnet: menneskets indre i forhold til psykiatrien. Så ved du også hvad jeg hentyder til i min sang.

Og jeg vil gerne give dig flere ledetråde.....hvis jeg kan se at du er på rette spor.

Namaste

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 12/17/2010 17:05 #132861

Det er helt okay Jimmy, jeg kan godt se analogien i sangen, og den er faktisk ret god. Det er jo ligesom, at alle eventyr egentlig generelt beskriver kampen eller frigørelsen fra ego-bevidstheden osv.

Det er nu ikke fordi, at jeg ved så meget om psykiatrien, men jeg har bare ligesom fået åbnet op for hjertets bevidsthed efter en hjerneskade. Og derved kom jeg også til at se psykiatrien under huden ved den oplevelse.

Men jeg ligesom mere koncentrerer mig om sindet og meditation, men alt hænger jo sammen i en erkendelse om menneskets virkelige natur, hvor man ligesom bare forstår alt den slags(selvom man jo ikke må sige, at man har fat i sandheden) Og jeg har også en meditationsgruppe på et andet site, hvis det er noget, som skulle interessere.

Fortsat god dag

Fred og kærlighed

Namaste