Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Menneskets indre i forhold til psykiatrien
(1 viser) (1) Gæst

EMNE: Menneskets indre i forhold til psykiatrien

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/14/2011 17:10 #134370

  • Marqus
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 347
Sidste redigering: 01/14/2011 20:11 af Mickey4700.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/14/2011 17:20 #134371

Sidste redigering: 01/14/2011 20:17 af Mickey4700.

Menneskets indre i forhold til psykiatrien - 2 01/14/2011 17:46 #134376

Jeg skrev først dette indlæg lidt for hurtigt, og fik ikke rigtigt rettet det, så det var lidt rodet, og fuld af fejl. Men nu har jeg så kigget det igennem, og fået det til, at være lidt mere læseligt. Derfor sætter jeg altså dette indlæg ind igen, men har nu fået det rettet til, så det er nemmere, at forstå pointen.

-------------------------------------

Lars, det er skide godt set det med, at hjernen er et spejl, og ikke årsag, det er nemlig lige præcis det. Ligesom månen spejler sig i solen, på samme måde får hjernen sin intelligens af den umanifesterede bevidsthed. Det er det jeg mener med, at hele verden er i sindet, at mennesket er begrænset til sin egen projicerede sindstilstand af ydre identificeret erfaring i ego-bevidstheden. Og det er den relative karma, den relative identifikation i sindet, som identificeret i den ydre handlings form. Det indre ubegrænsede selv udenfor formen bliver altså identificeret med formen, i kroppens handling i den ydre grund, og det binder bevidstheden fast til sindets ydre identifikation. Og i denne ydre sindstilstand ser forskeren nemlig på det fysiske spor i hjernen som virkelighed. Hvis du f.eks. tænker negativt, så mangler du måske serotonin i hjernen, men du mangler ikke dig selv.

Så man kan altså ikke bare fylde hjernen op med serotonin, for så vil hjernen bare ikke mangle serotonin, men du bliver ikke lykkelig af det, hvis ikke du føler denne lykke fra din åndelige natur, og hvis ikke du altså ønsker at være lykkelig. Det er altid sindet selv i ego-bevidstheden som glemmer sit selv derved, og derfor vil være offer, altså projicerer skylden over på den ydre verden, og så siger, at det er derfor, at denne person er ulykkelig, selvom det er sindets egen rolle og egen undskyldning for ikke at være glad, men egoet elsker det jo.

Man kan altså sige, at uden bevidstheden som manifesterer sin intelligens i hjernen, og bag efter giver den mulighed for at skabe et sind at reflektere i, som det bag efter gemmer i hukommelsen, at uden denne levende bevidsthed, så er hjernen bare en tom fedtklump uden virke. Der opstår altså ikke bevidsthed i hjernen, men hjernen bliver bygget op af bevidsthedens manifestation i det ydre, altså af en manifesterende kraft, som bygger hjerte og hjerne op, og som så i sindet bag efter reflekterer over det.

Det med at forklare hvordan den indre intelligens virker, det er lidt svært med sindets ord. Jeg healede mig ud af en lammelse ved at grine hysterisk i et halvt år, hvor det frigav energi, opdagede jeg bag efter. Man gør det bare i nuet, og man tænker ikke over det, det er forskellen mellem den indre og den ydre bevidsthed. Den ydre ego-bevidsthed er begrænset til sin egen erfaringslære, sin egen opdaterede lærdom, og er altså lukket inde i denne osteklokke af lærdom.

Menneskets spontane erkendelser af at se på en fugl, og så bag efter skabe en flyver. At se på en haj, og så bag efter skabe en ubåd. At se på den ydre verden med sindet, gennemskue dets indre ide, denne aha-oplevelse er faktisk fra bevidstheden bag sindet, og sindet som så bag efter reflekterer over det. Robby Curdorf beskriver i sin bog om en læge, som havde en hest med kræft. Den havde tre måneder tilbage, og han slap den så fri på et stort naturområde, så den kunne dø i fred. Han elskede sin hest, og han ville så lade den dø i frihed. Da han et halvt år efter kom for at hente et lig af hesten, gik den glad rundt og var fuldstændig rask. Man undersøgte så dens urin og dens afføring, og fandt ud af, at hesten havde snuset sig rundt i naturen efter healende urter, og havde spist lige hvad den manglede. Den både mærkede, at den havde en unaturlig ubalance, al sygdom er jo systemets egen måde, at rette op på denne ubalance, og altså ikke noget negativt, som sindet i den ydre bevidsthed identificerer sygdom som. Den havde simpelthen lyttet indeni først, og så fundet frem til de healende urter i det ydre fra en indre intelligens uden et sind, som behøver en forklaring, et billede et begreb, men den mærkede sin universelle natur i nuets bevidsthed, direkte erkendelse imellem indre og ydre forhold.

Det er på den måde, der er en manifesterende kraft i naturen, i alt, som kommer fra den umanifesterede åndelige natur. Og ligesom Lars, når du beskriver alkymien og astrologien, alt er mikrokosmos i makrokosmos, og ved at kende sig selv, kan man kende hele universet. Men det er ikke at forstå ligesom ego-bevidsthedens ydre spejling og projektion i materiens ydre form. Det er begreber, det er billeder, det er tanker, og det er hukommelse i sindets egen opdaterede ydre erfaring, og er altså kun en oplevelse i sindets egen projektion.

Det er en identifikation i de ydre former, som er noget der kommer og går. Mennesket tror i den ydre ego-bevidsthed, at det kommer og går i forhold til den ydre verden, selvom dets væren altid er. Denne væren som det er, som er eksistens, som er kærlighed og altså kilden, det er det umanifesterede, det levende i alt, og selve ideen bag alle ydre manifestationer. I den ydre ego-bevidsthed tror mennesket, at det eksisterer, og eksisterer i den ydre sansende form omkring det lige nu. Men den ydre form kommer og går, og det er altså ikke menneskets indre selv, som kommer og går, for det er! På den måde, ego-bevidstheden vender altså tingene på hovedet, og gør det som ikke er, altså den ydre form, til det som er, selvom det ydre bare kommer og går, og altså intet er selv, men kun foranderlige sammensatte betingelser.

Selvfølgelig virker den ydre form ægte nok lige nu, men mennesket har altså en væren i sig bag den ydre form, som er dets evige selv, men det det identificerer så dette selvs eksistens, altså det som er, det identificerer det så, som om det er den relative betragter, som det har skabt i sindet. Denne betragter, denne historie identificeret i forhold til den ydre form, denne hukommelse som det har gemt i sindet, og denne historie i sindet ser det så som sin eksistens, selvom det altså er eksistens i forvejen i bevidstheden bag sindet. Det er altså den ydre verden som kommer og går i forhold til din evige væren, men i sindet glemmer mennesket altså sin egen natur, og identificerer denne natur, som eksisterende i forhold til den ydre form, selvom det altså kun er sindets projektion af sit selv i forhold til den ydre form.

Hvordan forklare man det fyldestgørende på sindets og ordets præmis, som er begrænset til sin egen opdaterede begrænsning identificeret i den ydre form, i det som kommer 0og går? Forestil dig en plante, den er, og den udfolder mikrokosmos i makrokosmos, og spekulerer ikke bag efter over det, Den har en intelligent bevidsthed, som udfolder den smukkeste og meste intelligente blomst, som kommunikerer med solen og bierne, som skaber ilt på jorden gennem en fotosyntese, uden hvilket, menneskets ”kloge”, ”udviklede” og ”oplyste samfund” ikke var.

Okay, så skærer man fire skud af denne kloge plante, som hviler i sin væren, og ikke ønsker at være stolt og gøre væsen af sig, og prale med sin intelligens. Den er ikke begrænset til ydre erfaring, den er hele universets erfaring selv, og har altså en ubegrænset intelligens til rådighed. Plant disse fire skud i fire potteplanter, og du har fem forskellige planter af den samme ene plante. Det er kun et billede overført på menneskets adskilte sindstilstand, men samtidig er de et billede, som rammer meget godt forskellen mellem den indre og den ydre bevidsthed.

Opdrag så disse fire planter med hver sin forskelligartede karakter, og de begynder at identificere sig i navne og former, og begrænser sig til den ydre erfaringslære, selvom de er den omnipotente universelle plantes erfaring i sit indre, men så vælger at bruge sindets identifikation i forhold til den ydre form, og er altså begrænset til det, som det kan se foran sig i sit mikrokosmos, og bygger sin egen videre karmiske identifikation i fejlidentifikationen med sindets betragter, og ikke i bevidstheden som lever i planten bag den ydre opdaterede erfaring.

Forskellen er altså, at alle planterne er fra en levende bevidsthed, det levede i det samme nu, men i det senere nu føler det sig adskilt i flere opdragede bevidstheder. I de adskilte bevidstheder erfarer planten sig kun i sin relative erfaring fra sin adskilte bevidstheds erfaring. Men nuet var både i den samlede blomst, og i de adskilte skud, de var ikke døde og genopståede, men levede i det samme nu. I den relative bevidsthed i hver blomst, er der en afstand til moderblomstens og de andres skuds blomster. Men i den indre blomst bevidsthed, som alle skuddene indeholder, er der ingen afstand i ydre relative former. De ydre former er illusion, foranderlige betingelser, virkeligheden er i tomrummet i mellem blomsterne, indeni i blomsterne, bag sindet på mennesket, en tom og fri bevidsthed hvor tanken opstår og forgår. Men mennesket i den adskilte bevidsthed identificerer sig i den opståede tanke, og er begrænset til tankens erfaring. Planterne glemmer altså deres universelle natur, og identificere altså denne natur i det relative sind, eller altså mennesket gør dette i ego-bevidstheden, og har glemt sig selv, som den samme ene natur i alt, Gud, Brahman, Buddha-naturen, den store ånd, Tao, det som lever og er, men som ikke har noget navn, altså det jeg er, osv.

Mennesket glemmer altså sit ubegrænsede selv i denne sindstilstand, og gør universets ydre form til virkelighed, og ikke den ydre umanifesterede natur, bag den manifesterede form. På den måde er altså alle åndelige søgende det, som de søger efter, men de spejler sig så i sindet udad, og kigger ikke ind i sin indre væren som er, men i sindets identificerede ego-bevidsthed som tror at det er et eller andet. Det levende jeg er, bliver altså til jeg er Dansker, Afghaner, bager, eller bankdirektør, åndelig søgende, uvidende, vidende, ydre handlinger, ydre former, og det indre jeg er, og det som er i alt, bliver kun til de ydre former. Alt som kommer efter jeg er, er altså illusion, men du kan aldrig vise en ego-bevidsthed dette, for det identificerer sig som et eller andet ydre eksisterende, og det skal erkendes udenom den eksisterende sindstilstand i bevidstheden bag, altså det som er!

Den moderne psykiatri, videnskab og samfundsmæssige opfattelse, det hele er identificeret i den ydre manifesterede form, i det som altså ikke er, kun sindets projektion i det midlertidige, og ikke i det som er bag det eksisterende, altså det umanifesterede som er eksistens. Og selv åndelige søgende leder gerne efter sig selv i ydre religioner, ydre teknikker, ydre kurser, ydre indbildte tanker, og de er egentlig det, som de søger i forvejen, men sindet narrer dem så i en ydre ego-bevidsthed, som om de er et eller andet mere end eksistens bevidsthed, hvor de ikke kan vågne af drømmen, før de slipper identifikationen med denne eksisterende sindstilstand.

Det med alkymien, alt kommer fra samme ene kerne af fælles bevidsthed, en kærlighed i alt, og nogen kalder det væren, ren bevidsthed og evig lyksalighed, og det er meget godt beskrevet. Det er før ordet, det det er før sindet, og det skal opleves uden sindets indblanding, i mellemrummet bag sindet, vibrerende i alle kroppens celler, det som er, altså den umanifesterede natur udenfor og i den manifesterede form. Den indre og den ydre verdens virkelighed skjules altså for sindet, som kun identificerer den ydre verdens form som virkeligheden.

Den ydre differentierede form er altså de titusinde former af den ene form uden form, og gennem transformationen af alle de ydre former, så ses den ene form indeni alle de ydre former, som en fælles natur. Jeg ved ikke så meget om de forskellige astrologiske og marmorting du beskriver osv., men jeg kan godt se hvordan de udtrykker noget universelt i alle deres forskellige former og udtryk. Jeg går bare lige til kernen, og ser den fælles umanifesterede natur i dem alle som en, og så forstår man bare alt det der.

Og det med fortid og fremtid, man kan sige, at det er sindet som gør forskel i ydre former, det er sindet som differentierer fortid og fremtid, selvom der kun er nuet, og deri er bevidstheden hel ren, og uden intentioner. I den evige frigjorte bevidsthed, intelligens og energi, der er alt en fælles natur. Der er bevidsthed i alt, og alt er indeholdt i dette uden ydre begrænsninger, men det skal altså opleves, sindet differentierer det omvendt, og adskiller det i ydre former som en ego-bevidsthed.

I sindet siger folk, at de vil lære af fortiden, og bruge den fornuftigt i fremtiden, men det holder ikke i byretten. Sindet spejler sig i forhold til den ydre foranderlige virkelighed, og den virkelighed de siger det i, vil senere forandre sig, og sindet opfinder så en ny undskyldning, for ikke at gør dette senere. Der er kun nuet, i det øjeblik man erkender det, ændrer man sig det i sig selv, og ikke på fortiden eller fremtiden, eller altså i forhold til den ydre form. Man mærker sig selv nu, i følelsen, og ændrer det nu i sig selv, uanset hvad der sker i den ydre form senere. Det med at lære af fortiden er altså at indse, at hvorfor man fejlede før og handlede forkert, de var fordi man var identificeret i forhold til foranderlige tid og rum, og ikke var forankret i nuet, altså fri i sin levende væren, som er eksistens og evig lyksalighed, eller hvad for et ord man vil bruge, det skal opleves og forstås direkte uden ordet.

Eller sagt på en anden måde, at man kan have nok så mange intentioner om at lære af fortiden, og vil ændre fremtiden, hvis ikke man har ro i sindet i nuet, så holder det ikke. Og denne erkendelse, det er at lære, og ikke spejle sig i de ydre handlinger, men i sig selv bag handlingerne, som gør det rigtige eller forkerte. Det er ikke valget man tager, men hvorfor man tager valget. Og så tager man rigtige valg fra hjertet, og ikke fra sindets beregnende og bedømmende adfærd.

Hjerne og sind osv. er altså en spejling af virkeligheden, det levende nu som er i bevidstheden bag sindets differentierede oplevelse af den relative projektion, af sin egen hukommelsesmæssig erfaring, og det begrænser altså den ubegrænsede bevidsthed, til ego-bevidsthedens projektion i tid og rum. Fra det umanifesterede, som den manifesterende kraft i alt, hvis lægen forstod og mærkede denne kraft, så ville han hjælpe sine patienter til at få energien til at flyde, og han ville ikke identificere sig i adskilte betalingsmidler, medicin, penge, roller, men i det umanifesterede, og han ville kunne se healingen i den sunde natur, eller ubalancen i den usunde manifestation.

Men det er ikke til at forklare folk når de er begrænset til sindet, og den ydre opdaterede erfaring. De forstår det først, når de har vendt ordene i deres eget sind, og forstår det på deres måde, og er gået bag om sindet til den erkendende bevidsthed. Eller også fejer de ens ord af bordet med deres eget sinds forklaring, og man kan intet gøre ved det. Folk skal altså kunne slippe identifikationen med deres egen betragter i sindet, som projicerer verden i forhold til den ydre manifesterede form, og så mærke sandheden i deres umanifesterede natur bag sindet.

Fred og kærlighed

Namaste
Sidste redigering: 01/14/2011 23:24 af Mickey4700. Begrundelse: tekstredigering

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien - 2 01/14/2011 17:51 #134377

Nå, tråden bliver låst op igen kan jeg læse, så måske jeg skulle smide denne tråds indlæg tilbage i den første tråd nu må vi se

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien - 2 01/14/2011 20:22 #134404

Så har jeg lige hastigt lavet et par oprydninger - det er med vilje jeg har ladet de tomme indlæg stå - jeg fjerner dem senere.

Jeg håber at der vil blive svaret sagligt på mit indlæg, og alt andet der har med brugeren Marqus at gøre - vil jeg bede jer om at lade være med at diskutere på uvedkommende tråde.

På forhånd tak!
Sidste redigering: 01/14/2011 20:23 af Mickey4700.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien - 2 01/14/2011 21:50 #134418

  • LARS SMITH
Käre Rene
Du er velkommen til at bruge det med maane/spejl i din bog eller paa anden maade. jeg synes ogsaa det er en meget fin maade at gennemskue hjernefikseringen paa - samtidig med at man jo anerkender videnskabens resultater.

Spred budskabet via din egen historie, som jeg tror giver dig en mission. Giv mennesker modet til at tage deres liv i egen haand, istedet for at stötte sig til autoriteter. jeg har lige afhentet mn homöopatiske medicin her i München og apotekerdamen var interesseret i , hvad jeg mon skulle bruge alle disse märkelige remedier til sub-cutan og intra-venös brug til !!!

Er man da aaben og ikke forudsätter at andre mennesker ikke aner noget om det,og at man selv befinder sig paa et "höjere" niveau, men at de tvärtimod netop ved noget om det og at denne viden staar paa spring, saa smitter modet til at gaa nye veje fra menneske til menneske.

Blindheden er opstaaet i verden for at vi skal läre at blive seende paa et dybere plan..

Med mission forstaar jeg dette: Man kan miste en evne som saa sätter en i forbindelse med andre evner - og dette kan ofte väre indgangen til at man i virkeligheden skal läre andre mennesker noget. Hv or er det det rart, at du har faaet denne skäbne at skulle läre os andre noget

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien - 2 01/14/2011 22:37 #134422

  • LARS SMITH
Käre Rene
Du er velkommen til at bruge det med maane/spejl i din bog eller paa anden maade. jeg synes ogsaa det er en meget fin maade at gennemskue hjernefikseringen paa - samtidig med at man jo anerkender videnskabens resultater.

Spred budskabet via din egen historie, som jeg tror giver dig en mission. Giv mennesker modet til at tage deres liv i egen haand, istedet for at stötte sig til autoriteter. jeg har lige afhentet mn homöopatiske medicin her i München og apotekerdamen var interesseret i , hvad jeg mon skulle bruge alle disse märkelige remedier til sub-cutan og intra-venös brug til !!!

Er man da aaben og ikke forudsätter at andre mennesker ikke aner noget om det,og at man selv befinder sig paa et "höjere" niveau, men at de tvärtimod netop ved noget om det og at denne viden staar paa spring, saa smitter modet til at gaa nye veje fra menneske til menneske.

Blindheden er opstaaet i verden for at vi skal läre at blive seende paa et dybere plan..

Med mission forstaar jeg dette: Man kan miste en evne som saa sätter en i forbindelse med andre evner - og dette kan ofte väre indgangen til at man i virkeligheden skal läre andre mennesker noget. Hv or er det det rart, at du har faaet denne skäbne at skulle läre os andre noget


"Så man kan altså ikke bare fylde hjernen op med serotonin, for så vil hjernen bare ikke mangle serotonin, men du bliver ikke lykkelig af det, hvis ikke du føler det fra din åndelige natur, og hvis ikke du ønsker at være lykkelig."

Ja netop. overfört paa et andet plan - hvis ikke du handler som du burde, saa vil din lever lide under det, du vil have leverforstyrrelser - og leveren er netop organet hvor depressiioner kan opstaa, men det nytter ikke noget at äde kemi, hvis ikke du begynder at leve som du inderst inde föler for. Det er der vi skal hen.


". Der opstår ikke bevidsthed i hjernen, men hjernen bliver bygget op af bevidsthed, af en manifesterende kraft, som bygger hjerte og hjerne op, som så bag efter reflekterer over det."

ja, det giver jeg dig ret i. Eller reflekteres I det.


"Det med at forklare hvordan den indre intelligens virker, det er svært med sindets ord. Jeg healede mig ud af en lammelse ved at grine hysterisk i et halvt år, hvor det frigav energi opdagede jeg bag efter."

Det lyder som et morsomt halvt aar! godt at du er gaaet den vej.

"Dens spontane erkendelser af at se på en fugl, og skabe flyveren. Af at se på en haj, og skabe ubåden. " ja, det var jo det, de SANDE videnskabsmänd kunne. Altsaa dengang videnskaben virkelig blev brugt til at udforske, ikke bare at bekräfte viden, man har overtaget fra andre.

"At se på den ydre verden med sindet, aha-oplevelsen er nemlig fra bevidstheden bag sindet, som så reflekterer over det bag efter. " ja, det var ogsaa saadan de store videnskabsmänd opdagede naturlovene.

"Robby beskriver i sin bog om en læge, som havde en hest med kræft. Den havde tre måneder tilbage, og han slap den så fri på et stort naturområde, så den kunne dø i fred. Han elskede sin hest, og ville lade den dø i frihed. Da han et halvt år efter kom for at hente et lig af hesten, gik den glad rundt og var fuldstændig rask.Man undersøgte så dens urin og afføring, og fandt ud af, at hesten havde snuset sig rundt i naturen efter healende urter, og havde spist lige hvad den manglede. Den både mærkede, at den havde en unaturlig ubalance, al sygdom er jo systemets egen måde, at rette op på denne ubalance, og altså ikke noget negativt som sindet i den ydre bevidsthed identificerer sygdom som. Den havde simpelthen lyttet indeni, og fundet frem til de healende urter fra en indre intelligens uden et sind som behøver en forklaring, et billede et begreb, men mærkede sin universelle natur i nuets bevidsthed, direkte erkendelse imellem indre og ydre forhold."

jeg synes altsaa virkelig du skal skrive din bog, Rene, du er fild af billeder og historier, som rammer i plet. jeg vil gerne tilbyde at läse korrektur paa den, hvis du behöver en korrekturläser. jeg er sprogligt godt udstyret.

"Det er på den måde, der er en manifesterende kraft i naturen, i alt, som kommer fra den umanifesterede åndelige natur. Og ligesom Lars, når du beskriver alkymien og astrologien, alt er mikrokosmos i makrokosmos, og ved at kende sig selv, kan man kende hele universet. Men det er ikke at forstå ligesom ego-bevidsthedens ydre spejling i materiens ydre former. Det er begreber, det er billeder, det er tanker, og det er hukommelse i eget sinds opdaterede ydre erfaring, og altså kun en oplevelse i eget sinds projektion. "

Ja, verden, saavel som vores eget indre befinder sig egentlig i en fortryllelse, en spejling som du siger i materiens ydre former. Faktisk kan disse kun opstaa som et sammenspil af illusioner, der foregögler os sanseverdenens udseende.

Ligesom ego´et indadtil kun er en spejling af det aandelige SELV som lever i os; den illusion alting väver i i den ydre verden kaldes i okkultismen for "MAYA", Altsaa illusion. Eller snarere "fortryllelse". Alting er fortryllet ind i sansernes verden og vi er her for at leve i fortryllelsen, og med tiden gennemskue den og se virkeligheden. Men illusionen, hjernen, giver os ogsaa den frihed, at vi ikke hänger sammen med det, vi i virkelighedens verden er EET med. Og dette giver os friheden. For vi kan kun väre frie, naar vi ikke tvinges til at hänge sammen med omgivelserne. Saa illusionen har en mening.

"Der er en identifikation i ydre former, som er noget sder kommer og går. Mennesket tror i den ydre ego-bevidsthed at det kommer og går i forhold til den ydre form, selvom de er. Denne væren som det er, er eksistens, er kærlighed og kilden, er det umanifesterede, det levende i alt, ideen bag alle ydre manifestationer."

Ja, men husk paa, at kärligheden ikke bare er BAGVED de manifesterede former, men ogsaa i DEM - og derfor ogsaa til en vis grad synlig i dem. Dette er den aandelige monisme, altsaa det modsatte af dualismen, hvor materie og aand tänkes virkende adskilt - og som asiaterne til en vis grad dyrkede, men kun til en vis grad.

Stuidet af hvordan aanden väver og virker i den ydre verden, for alt manifesteret har jo baggrund i det aandelige og bliver SYNLIGT i det fysiske, kaldes for OKKULTISME. Og den filosofi, hvor dette manifesteres, er KREBSENS stjernetegn. For paa intet tidspunkt af aaret ligger jorden mere fortryllet end netop ved midsommer - og höjsommertid. Det er den rene illusion, alt dette grönne. Og ved du hvad det er, Rene ?

Ligesom hjernen spejler den övrige organisme, saadan spejler jorden ved sommertid hele kosmos, stjernehimlen og alting. Tänk dig, er det ikke smukt. Om sommeren bliver jorden et spejl af hele universet! Men ikke andet end et spejl. Det er et billede, ikke fuld virkelighed. En sommernats dröm! ja, tilvärelsen ville/ kunne väre saa smuk,og den var det engang, men tänk, ogsaa aarstiderne er vi godt igang med at destruere.

Men det med spejlet,det er grunden til at grön egentlig er en farve, der er meget illusionär, den har ingen substans, men har spejlkarakter.

"Selvfølgelig virker det ægte nok lige nu, men mennesket har en væren i sig bag den ydre form, som er des evige selv, men det det identificerer altså sin eksistens, det som er, som om det er den betragter det har skabt i sindet, "

ja, og naar du finder denne bevidsthed bagved sindet, saa har du fundet dig selv. Naar du saa finder denne bevidsthed bagved det ydre og I det ydre, saa har du fundet det punkt, hvor kernen i det indre og kernen i det ydre kan mödes og smelte sammen. Saa kan du holde nadver med verden, fordi du har fundet det plan, hvor I er eet. nemlig i det aandelige. Og saa erkender du, at alt umanifesteret ikke alene har skabt det manifesterede, men at det ogsaa bliver synligt i det, helt ned i de helt smaa ting, som dette at bladene skifter farve en sensommerdag. Saa har du fundet frem til okkultismen - og er blevet poet!


"Hvordan forklare man det på sindet og ordets præmis, som er begrænset til sin egen opdaterede begrænsning identificeret i ydre former, i det som kommer 0og går?"

meget smukt sspurgt! hvor er du en smuk själ. ja, dette er en opgave, men til en vis grad ogsaa et offer, Rene. For der er en mening med, at vi er sat her ned i begränsningens verden, hvor enheden ikke opleves umiiddelbart

. Og det er at det skaber bevidsthed om det, vi för bare VAR i- ikke havde afstand til . Og den bevidsthed kan väre vanskelig at haandtere. Hvad angaar ord, saa er du inde paa noget meget vigtigt. At omforme din vision saadan saa ganske almindelige mennesker kan forstaa det og relatere det til deres hverdagsoplevelser - det er den store kunst. At gaa den ofte smertefulde vej ind i det at skabe en sproglig form for det aanden vil aabenbare - og som man bare kan nyde i ikke-manifesteret form - det er som smeden der maa hälde flydende jern i sin form og arbejde haardt for at faa det flydende til at passe ind i jordiske former.

Derfor er vi her - som aandelige smede af den aandens jernmail, vi henter ned oppefra. Dette er vores arbejde - det haarde men dejlige arbejde med at forvandle jorden til en staalende juvel, istedet for en ökologisk katastrofe. Jorden skal blive en juvel, der giver udtryk for det, den er som aand.

"Forestil dig en plante, den er, den udfolder mikrokosmos i makrokosmos, og spekulerer ikke over det, men har en intelligent bevidsthed, som udfolder den smukkeste og intelligentest blomst, som kommunikerer med solen og bierne, som skare ilt på jorden gennem en fotosyntese med hvilket, menneskets ”kloge, udviklede og oplyste samfund” ikke var. "

ja, og det som planten gör ubevidst, det skal mennesket läre at göre bevidst! I en ikke fjern fremtid vil mennesket läre at haandtere den samme energi som bor i planten - men nu bevidst. Det vil frisätte enorme kräfter. Det var det, der i sin tid bevirkede Atlantis undergang - at vi misbrugte disse kräfter. Saa man maa haabe at naar de vaagner igen, at vi saa er blevet mere moralske.

"Okay, skær så fire skud af denne kloge plante, som hviler i sin væren, og ikke ønsker at være stolt og gøre væsen af sig, og prale med sin intelligens. Den er ikke begrænset til ydre erfaring, den er hele universets erfaring selv, og har altså en ubegrænset intelligens til rådighed. Plant disse fire skud i fire potteplanter, og du har fem forskellige planter af den samme ene plante."

Ja, det kaldes - träffende nok - forplantning.

"Opdrag disse fire planter med hver sin forskelligartede karakter, og de begynder at identificere sig i navne og former, og begrænser sig til den ydre erfaringslære, selvom de er den omnipotente universelle plantes erfaring i sit indre, men vælger at bruge sindets identifikation i forhold til den ydre form, og er altså begrænset til det, som de kan se foran sig i sit mikrokosmos, og bygger sin egen videre karmiske identifikation i fejlidentifikationen med sindets betragter, og ikke i bevidstheden som lever i planten bag den ydre opdaterede erfaring."

jheg kan godt lide dine billeder, men her kan jeg ikke fölge dig. Du ville ikke faa noget ud af at opdrage planterne med forskellige navne osv., for de indeholder ikke det, mennesket indeholder, som faar det til at identificere sig med andet end livsenergien,. Mennesket har udover det planten indeholder ogsaa noget i sig, der reagerer paa det ydre paa en bevidst maade. Det har ogsaa et jeg. Hvis du ville begränse mennesket til en plante ville du skulle holde det sovende hele tiden. Naar mennesket sover er det en plante, mere end nogensinde ellers. Altsaa i det, der ligger i sengen. Men jeg synes dine tanker er spändende.

". Jeg går bare lige til kernen, og ser den fælles umanifesterede natur i dem alle som en, og så forstår man bare alt det der. "

Det er en värdifuld evne. hvis ogsaa du kan bringe det derhen, at du ser det umanifesterede i alt manifesteret, saa bliver det endnu mere värdifuld.t

"I sindet siger folk, at de vil lære af fortiden, og bruge den fornuftigt i fremtiden, men det holder ikke i byretten. Sindet spejler sig i forhold til den ydre foranderlige virkelighed, og den virkelighed de siger det i, vil forandre sig, og sindet opfinder en nye undskyldning, for ikke at gør dette. Der er kun nuet, i det øjeblik man erkender det, ændrer man sig selv i sig selv, og ikke på fortid og fremtid, eller i forhold til den ydre form, men mærker sig selv nu, følelsen, og ændrer det nu, uanset hvad der sker i den ydre form og senere. Det med at lære af fortiden er altså at indse, at hvorfor man fejlede før og handlede forkert, de var fordi man var identificeret i forhold til foranderlige tid og rum, og ikke var i nuet, sin levende væren, eksistens og evig lyksalighed, eller hvad for et ord man vil bruge, det skal forstå direkte uden ordet"

Spändende. Jeg tror nok jeg er enig, selv om jeg ikke er sikker paa jeg helt forstaar, men kun aner hvad du mener..

kh
Lars

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien - 2 01/14/2011 22:47 #134426

  • LARS SMITH
nogen gange läser ,man altsaa indläg eller möder mennesker, hvor man tänker, hvis jeg skal gaa ind i det her, saa blir jeg sat tl at rydde op i vedkommendes rod, nej det gider jeg ikke., det maa han/hun selv ligge og rode med.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien - 2 01/14/2011 23:25 #134439

Hej René.
Jeg har lige erstattet din tekst i det gamle indlæg med det nye tekstredigerede

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/15/2011 14:55 #134478

Nå, ja, tak skal du have Mickey. Det så nemlig lidt rodet og bøvet ud. Og nu skal folk ikke sidde og læse det samme to gange, så mange tak skal du have

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/15/2011 16:49 #134480

Velbekommen René

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/28/2011 16:52 #134809

  • LARS SMITH
Hej Mickey, vedr. dit indlæg - saa er her et svar, det fortjener du, jeg fik læst dit indlæg grundigt igennem på vej fra München - og som sagt fortjener det et svar.

jeg skriver lidt nu, saa maa du faa mere senere.

[b]-Kære Lars og andre som er lidt nedladende over for det at være skeptisk [/b

]Nu troede jeg lige, at det var lykkedes mig at undgaa at være nedladende, jeg haabede jeg fik sagt undskyld til dig, hvis jeg virkede saadan.

-[b]eller at man bruger videnskabelige kilder for at forklare nogle ting, så vil jeg bare sige, at jeg er glad for, at jeg i det mindste kan være interesseret i hvordan man kommer frem til resultater i den videnskabelige verden [/b

-kære Mickey, hvis det virkelig er hvad du gør, interesserer dig citat "for hvordan man kommer frem til resultater" - og ikke bare lægger ANDRES resultateter frem som "videnskaben siger", altså som rene trossætninger, vi skal acceptere ud fra autoritetstro - , fordi videnskaben siger sådan og sådan - , så er jeg den første til at tage hatten af - det må blive din, For jeg går ikke med hat.Men kan du se den vigtige forskel???


]i forhold den alternative verden, hvor ALT bare kan ændres og formes og tilpasses til den enkelte behov - det er det her som der kaldes "sin egen sandhed/verdensbillede".

Dette kan jeg GODT følge dig i - mener jeg skrev i et indlæg til Rene, idet jeg gennemgik "Selvets historie", at det var den store sygdom, at de "troende" reagerede paa skeptikere med bare at sige "enhver skaber sin egen virkelighed" - eller "det er MIN sandhed". jeg skrev faktisk ogsaa, at det var godt, at skeptikerne i sin tid kom på banen her på Selvet.dk, fordi det tvang i hvert fald dem, der tager det spirituelle seriøst til at tænke lidt mere over hvordan man finder et mere sagligt og objektivt udtryk for sin overbevisning end sætningen "det er sandt fordi jeg FØLER det er sandt"


Men der er stadig en enorm forskel på anerkendt og almindelig viden, som vi mennesker har erfaret, og så til det religiøse, det alternative i den spiritualle verden, hvor emnerne er noget som overhovedet ikke kan forklares af forskere der prøver at tage det hele seriøst - fordi der er så mange der nu tror på det.

Dette kan jeg også godt følge dig i. Hvis indhooldet i det spirituelle ikke er noget, der kan gøres til genstand for erfaring, så kan det jo heller ikke undersøges kritisk af udenforstående - "uindviede" - men er afhængig af blind tro - og så kan det i sidste ende heller ikke gøres til genstand for diskussion. Dette argument sznes jeg absolut all burde meditere grundigt over. Blot synes jeg, det er synd, at du - og ogsaa andre, der tænker kritisk - ikker er opmærksomme på, at dels er naturvidenskaben meget ofte SELV et udtryk for overtagede meninger, blind tro, dels, at der faktisk FINDES måder at beskrive ikke-synlige ting på, som KAN gøres til genstand for erfaring ved hjælp af sund fornuft. Denne erfaring er bare ikke rettet mod sansernes verden, men derimod mod den indre verden, som gøres til genstand for undersøgelse på ligeså eksakt måde, som man kan undersøge naturens verden. Kan du følge mig mon - og overhovedet tro på det er muligt ?


Så igen, hvad er meningen med, at man ikke må benytte sig af det kritiske filter - også selvom man nu tror på lidt mere end det der står i historiebøgerne?

Jamen, hvem har sagt, man ikke må det - dfu har i hvert fald ikke set mig skrive det. Forudsat at dette kritiske filter ikke er så fintmasket, at det sorterer ALLE de argumenter fra, der taler for at man faktisk godt kan ERKENDE usynlige ting, at det ikke er baseret på fordomme, men virkelig forholdet sig ÅBENT, når der optræder seriøse skildringer af ikke fysiske erfaringer - er filteret det , Mickey ?

Det var hvad jeg nåede dennegang - mere en anden dag

kh
Lars

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/29/2011 13:22 #134818

  • LARS SMITH
Så fortsætter jeg lidt:

-Tro kan flytte bjerge, og hvis man virkelig ønsker at verden bliver et bedre sted at være, så må man begynde at sprede håb til folk, men der er mange måder dette kan gøres på - men for mig er den bedste måde at man slipper alle fantasierne, og griber fat i det man prøver at flygte fra - og forholder sig til hvad det er der sker HER i vores verden, og ikke i åndeverdenen, der ikke kan hjælpe folk til at få det bedre - det er kun en mental lykkepille, når andre folk fortæller at man bare skal forlade sig til troen på Gud, Sananda og andet, som der snakkes om meget..

Dette ved jeg ikke rigtigt, om jeg er enig i. Jeg synes det er en sandhed med modifikationer som man siger. Hvis det åndelige bruges som flugt, så har du ret.

Men hvis nu det åndelige i virkeligheden er grundlaget for alting, altså det, alting udspringer af, så er det jo omvendt VIRKELIG en flugt at forsøge at ignorere dette udspirng! En flugt med fatale konsekvenser, hvad vi jo kan observere overalt omkring os.

. Så er det som at ville forstaa en ting uden at ville se hele tingen, som at ville forstaa et menneske f.eks. uden at ville se på andet end de kemiske processer i dets krop. Det er for mig en meget skadelig HALV sandhed.

Det, du kalder fantasier, er erkendte realiteter for mange mennesker - og det mindste man kan gøre er vel at være åben overfor eksistensen af disse ting - på samme måde som man er åben overfor naturvidenskaben ?

Det synes jeg også ligger i naturvidenskaben selv- denne åbenhed overfor at verden kan være anderledes end man forestiller sig den - det var sådan de store videnskabelige opdagelser blev gjort - af mennesker, der forholdt sig helt uforudindtagede (hedder det med et fint ord) overfor, hvad virkeligheden er - uafhængigt af hvad traditionen sagde, man skulle tro på.

Se bare på Gallilei som opdagede at jorden ikke er universets centrum, men drejer om solen - han stod helt i modstrid med den daværende tro, med kirkemagten, som dikterede det ptolemæiske synspunkt. Og hvad med Darwin.- han valgte også at skabe et verdensbillede udfra sine egne iagttagelser - teorien om evolutionen, som har betydet så meget for vores måde at se verden på.

Og det er derfor det er så værdifuldt når f.eks. Rene Ross træder frem og - på baggrund af en personlig oplevelse - fortæller at virkeligheden faktisk ser anderledes ud end vi forestillede os den. Det er ikke noget, han har tænkt sig til, men noget han har oplevet - netop i kraft af sin personlige skæbne.

Der synes jeg det ligger netop i det naturvidenskabelige verdensbillede at vi må være åbne overfor sådanne ting - for at undersøge dem, ikke afvise dem på forhånd.

Man kan meget tit støde på mennesker, som føler sig meget praktiske og meget livsnære ved at ignorere alt åndeligt - og du har da også delvist ret i at hvis man mister grunden under fødderne, så er det ikke godt. Og dog. For hvis nu ALT er bygget op af den måde, man tænker over det på ??? Så skaber vi reelt allesammen hver vores virkelighed, så bliver det en sandhed.

Og det viser sig ofte, at de såkaldte praktiske og livsnære bare kører rundt i frigear på en række rygmarvsinstinkter, som de aldrig har tænkt videre over, men som de mener livet har lært dem - og brutalt kører over mennesker, der har gjort andre erfaringer. Det er folk, som undertiden serverer den sandhed, at det er overtro, at virkelighedens trundlag er åndeligt.

Hvor sandheden så blot er at disse menneskers EGEN verden er konstrueret UDEN at tage hensyn til den åndelige del af virkeligheden - og derfor bliver derefter. Dette at konstruere virkeligheden uden tilgrundliggende ideer er bare OGSÅ en ide, som de pågældende så ikke er bevidste om , fordi denne ide fungerer som en rygmarvsreaktion - en reaktion de sikkert har brug for, bevares. Men tillad os andre at have andre behov!

OM sådanne folk har Piet Hein meget træffende sagt:



.

Slutteligt, så vil jeg bare sige, at hjernen er et fantastisk redskab som mennesket har fået (og alle andre levende væsener her på Jorden), og man skal ikke undervurdere hjernen, og tro, at den ikke er i stand til at selvsuggestere en bestemt form for tro på sig selv, og det man oplever religiøst eller spirituelt, ud fra det man læser eller oplever. Det er en dybereliggende process, når man skal finde ind til kernen af hvad det er der ligger til grund for hvorfor man vælger at være skeptisk, kritisk, troende, og meget andet, som vi har haft for og imod diskussioner nok af her på Selvet i flere år. Den bedste tjeneste vi kan gøre os selv, er at forholde os FØRST OG FREMMEST til virkeligheden, for det er her alle problemerne skabes på grund af menneskers tro. Det er ens eget ansvar, når man er fortaler for noget, at kunne forklare hvorfor man nu tror på at noget er vigtigt for andre at vide og sætte sig ind i. Men det er med vilje jeg ikke ønsker at blive sat i bås som noget andet end jeg er mig, med mine meninger - jeg gider ikke at folk skal dele hinanden op i grupper hvor dem der kun har noget tilfælles med hinanden kun må snakke med hinanden og ikke de andre. Den forskelsbehandling sker også meget tit her på Selvet - hvor det ville være meget bedre, at alle nu var i stand til at svare sagligt på kritik der kommer eller andre spørgsmål, når der tvivles på en historie. Men jeg har min tro - som IKKE kun er videnskabelig, men jeg bruger den virkelighed som jeg har tilfælles med andre mennesker, som springbræt til at opklare livets mysterier - og Videnskabens verden ER en stor hjælp, og hvis der fuskes frem til resultater, som vi også har set ske i den videnskabelige verden, så betyder det ikke at man ikke kan stole på videnskaben længere - det samme mener jeg også om den alternative verden, at selvom der er meget fusk og pseudovidenskab indblandet i den spirituelle verden, så er der stadig ting som man godt kan tro og stole på, uanset om det er noget der lyder "for fantastisk".

Så jeg afviser kun alt det, som der kan tvivles på, og som der er afsløret som fusk, og derfor er jeg netop glad for mit "bullshit-filter", så man ved hvornår man er ved at blive hevet ind i en verden der er fyldt med løgn. Men meditation er det eneste som jeg har dyrket på min egen måde, men det er ikke noget jeg har behov for at skrive om - jeg har behov for at skrive om alle de farer der lurer i verden, om at vi kan tro på hvad som helst, og så kraftigt at man tror det er sandt, også selvom det ikke er sandt. Religion og meget indenfor "Den Alternative Verden" er baseret på noget, som ikke kan bevises fysisk (andet end visse ting måske), men det er derfor at man ikke kan bevise TRO - med mindre det man tror på, er noget der er håndgribeligt. Men det er derfor jeg ikke har ændret mig ret meget fra da jeg startede her på Selvet. Jeg tror på at der findes meget mere, end vi hidtil har bevist - astronomisk, og alle de her videnskabelige opdagelser der gøres hver dag, er jo temmelig fascinerende, så hvorfor afvise eller benægte det? Det gør jeg heller ikke, og det er jo herligt når man kan finde beviser på en eller anden ting som man længe har troet var en myte, at man så kan blive bekræftet.

Tænk bare på hvor mange år, folk har fortalt at Jorden har været besøgt af "gæster fra rummet" både direkte og inddirekte" gennem historien, men har der været nogle beviser på det? Næh, alt hvad vi har er mystiske objekter der filmes på himlen, og så fantastiske øjevidneberetninger, og fantastiske historier der udvikler sig her på nettet for hvert år, der fortæller om, at rumvæsenerne der holder øje med os, vil ikke afsløre sig for os, fordi vi ikke er parat til det!

Det betyder bare, at der er et råb om hjælp - men det er kun os selv, der kan finde løsningen, og det er ved at kigge indad - men hvem kan lide at få "halve historier og sære instrukser?" Ikke jeg - jeg vil have sandheden direkte, i stedet for at blive ledt til at tro på noget som muligvis ikke er sandt - især når det stammer fra et andet menneske, som tjener penge på at sprede sin tro til andre. Det er naturligvis noget andet, hvis det er folk som virkelig har haft en sand oplevelse, som alligevel ikke kan bevises. Men det er jo det her eksempel som er et af de bedste jeg kan bruge, når jeg prøver at fortælle folk hvorfor at man skal være forsigtig med hvad man tror på. Man kan sagtens tro på en historie der bliver betragtet som fup, men så skal man også gøre andre folk klar over at det højst sandsynligt er løgn. Hjernen digter jo videre og forsøger at finde de rigtige brikker til det man oplever af uforklarlige hændelser, og hvis man har hovedet fyldt med spirituelle bøger om fantastiske ting der foregår i universet og her, ja så er det kun der en forklaring kan findes, og hvis man tror på videnskaben, så er det der man kan finde forklaringer for det meste. Skeptikere bliver skeptikere fordi de alt for ofte er stødt ind i personer der ikke viser sig at være hvem de sagde de var, og derfor er det jo ikke skidesmart at præsenterer sig selv om en person med telekinesiske evner, hvis man nu ikke kan flytte ting med sindet!?

Nåh men jeg stopper lige, inden jeg for skrevet for meget...beklager...

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/29/2011 13:52 #134820

  • LARS SMITH
Så fortsætter jeg lidt:

-Tro kan flytte bjerge, og hvis man virkelig ønsker at verden bliver et bedre sted at være, så må man begynde at sprede håb til folk, men der er mange måder dette kan gøres på - men for mig er den bedste måde at man slipper alle fantasierne, og griber fat i det man prøver at flygte fra - og forholder sig til hvad det er der sker HER i vores verden, og ikke i åndeverdenen, der ikke kan hjælpe folk til at få det bedre - det er kun en mental lykkepille, når andre folk fortæller at man bare skal forlade sig til troen på Gud, Sananda og andet, som der snakkes om meget..

Dette ved jeg ikke rigtigt, om jeg er enig i. Jeg synes det er en sandhed med modifikationer som man siger. Hvis det åndelige bruges som flugt, så har du ret.

Men hvis nu det åndelige i virkeligheden er grundlaget for alting, altså det, alting udspringer af, så er det jo omvendt VIRKELIG en flugt at forsøge at ignorere dette udspirng! En flugt med fatale konsekvenser, hvad vi jo kan observere overalt omkring os.

. Så er det som at ville forstaa en ting uden at ville se hele tingen, som at ville forstaa et menneske f.eks. uden at ville se på andet end de kemiske processer i dets krop. Det er for mig en meget skadelig HALV sandhed.

Det, du kalder fantasier, er erkendte realiteter for mange mennesker - og det mindste man kan gøre er vel at være åben overfor eksistensen af disse ting - på samme måde som man er åben overfor naturvidenskaben ?

Det synes jeg også ligger i naturvidenskaben selv- denne åbenhed overfor at verden kan være anderledes end man forestiller sig den - det var sådan de store videnskabelige opdagelser blev gjort - af mennesker, der forholdt sig helt uforudindtagede (hedder det med et fint ord) overfor, hvad virkeligheden er - uafhængigt af hvad traditionen sagde, man skulle tro på. De undersøgte den selv

Se bare på Gallilei som opdagede at jorden ikke er universets centrum, men drejer om solen - han stod helt i modstrid med den daværende tro, med kirkemagten, som dikterede det ptolemæiske synspunkt - og han blev krævet til regnskab. Og hvad med Darwin.- han valgte også at skabe et verdensbillede udfra sine egne iagttagelser, på tværs af kirkens tro om skabelsen - teorien om evolutionen, som har betydet så meget for vores måde at se verden på.

Og det er derfor det er så værdifuldt når f.eks. Rene Ross træder frem og - på baggrund af en personlig oplevelse - fortæller at virkeligheden faktisk ser anderledes ud end vi forestillede os den. Det er ikke noget, han har tænkt sig til, men noget han har oplevet - netop i kraft af sin personlige skæbne. Det vil jeg godt støtte. Også selv om jeg ikke er enig i alt.

Der synes jeg det ligger netop i det naturvidenskabelige verdensbillede at vi må være åbne overfor sådanne ting - for at undersøge dem, ikke afvise dem på forhånd.

Man kan meget tit støde på mennesker, som føler sig meget praktiske og meget livsnære ved at ignorere alt åndeligt - og du har da også delvist ret i at hvis man mister grunden under fødderne, så er det ikke godt. Og dog

For hvis nu ALT er bygget op af den måde, man tænker over det på ??? Så skaber vi reelt allesammen hver vores virkelighed, så bliver det en sandhed.

Og det viser sig ofte, at de såkaldte praktiske og livsnære bare kører rundt i frigear på en række rygmarvsinstinkter, som de aldrig har tænkt videre over, men som de mener livet har lært dem - og brutalt kører over mennesker, der har gjort andre erfaringer. Det er folk, som undertiden serverer den sandhed, at det er overtro, at virkelighedens grundlag er åndeligt.

Hvor sandheden så blot er, at disse menneskers EGEN verden er konstrueret UDEN at tage hensyn til den åndelige del af virkeligheden - og derfor bliver derefter. Dette at konstruere virkeligheden uden tilgrundliggende ideer er bare OGSÅ en ide, som de pågældende så ikke er bevidste om , fordi denne ide fungerer som en rygmarvsreaktion - en reaktion de sikkert har brug for, bevares. Men tillad os andre at have andre behov!

OM sådanne folk har Piet Hein meget træffende sagt:

»En hel del folk
foragter teori,
men lever på
en praktisk idioti
med skjulte gale
teorier i

Thi hvad kan tænkes,
siges eller skrives,
i hvilket ikke
teorier kives? -
Med teori
skal teori fordrives.«

Det er bare det, at i vor tid er der flere og flere af disse rygmarvsinstinkter, som fungerede tidligere, som bare ikke fungerer mere. Derfor er flere og flere mennesker i den situation, at de selv er nødt til at danne sig deres opfattelse, for at kunne navigere i livet - ikke ret meget er nedarvet og medfødt - man må tænke selv, selv overtage styringen og danne sig et verdensbillede som stemmer med den man er som menneske. Man får det ikke mere forærende.

Det er det , sådan en mand som Rudolf Steiner kalder for BEVIDSTHEDHEDSSJÆLENS TIDSALDER - som bare betyder at mange ting, som før bare fungerede automatisk i denne tid skal BEVIDSTGØRES - ellers fungerer de ikke. Og det gælder på alle planer - relationer, kærlighed, sexualitet, samfundsforhold, arbejde, you name it. Også hvad viden og videnskab overhovedet er. Men igennem denne bevidstgørelse, som selvfølgelig er smertefuld, kan mennesket blive en bevidst medskaber i universet - og det er meningen.
.

Den bedste tjeneste vi kan gøre os selv, er at forholde os FØRST OG FREMMEST til virkeligheden, for det er her alle problemerne skabes på grund af menneskers tro.

Ja, men hvad er virkeligheden, Mickey ? Jeg vil give dig ret i at mange problemer skabes af folks opfattelse er virkeligheden - men er den nødvendigvis i overenstemmelse med virkeligheden. En farveblind kan ikke se visse farver - for ham eller hende eksisterer de derfor ikke - men er de derfor ikke en objektiv del af virkeligheden ?

Vi sidder begge to nu og stirrer ind i en skærm - er det virkeligheden ? Nej, for skærme er spejle - det vil sige de er spejlinger af andre spejle, og det er derfor teknologi på en gang er så fremmedgørende og så fremmende for virkelighedssansen, fordi man opdager hvad der IKKE er virkelighed. Tanker er ikke nødvendigvis virkelighed, men kan være en spejling i ens indre.

I vor tid er vi godt igang med at sætte et stort spørgsmålstegn ved hvad virkeligheden er - og det er på en måde godt, for det skaber igen den nævnte bevidsthed.

Så hvad er virkelighed - det er ikke et spørgsmål,man kan svare endimensionalt på.


- jeg gider ikke at folk skal dele hinanden op i grupper hvor dem der kun har noget tilfælles med hinanden kun må snakke med hinanden og ikke de andre. Den forskelsbehandling sker også meget tit her på Selvet - hvor det ville være meget bedre, at alle nu var i stand til at svare sagligt på kritik der kommer eller andre spørgsmål, når der tvivles på en historie.

Det kan jeg godt følge dig i - jeg bryder mig heller ikke om denne delen mennesker op i grupper - har aldrig praktiseret det. Alligevel kunne man godt forestille sig, at man selv lukker sig selv lidt ude ved at være totalt afvisende overfor ting, der jo med berettigelse diskuteres på et spirituelt forum - altså her gælder det om ikke at føle sig udelukket, men måske gå lid i sig selv og spørge sig- udelukker jeg måske mig selv ved ikke at være undersøgende nok?

Men altså jeg giver dig ret i, at gruppedannelse er uudholdelig, når den bunder i at folk er sammen fordi de ønsker at lukke sig inde eller ude fra andre, som de ikke vil delagtiggøre i deres tro, som de RIGTIGT nyder at være sammen om og hygge sig med uden at nogen stiller spørgsmål til den- og gud nåde og trøst hvis man så stiller kritiske spørgsmål - så er ens " hjerte ikke åbent.."

Denne frelsthed i gruppesammenhænge har intet med oprigtig søgen at gøre og kaldes teknisk set for SEKTERISME. Selvfølgelig kan vi alle have en rem af huden, for det er rart at blive bekræftet af andre og føle sig som del af en gruppe - men det er ikke særligt tidssvarende - og slet ikke sammenfaldende med Vandmandens energi - der står helt frit.

selvom der er meget fusk og pseudovidenskab indblandet i den spirituelle verden, så er der stadig ting som man godt kan tro og stole på, uanset om det er noget der lyder "for fantastisk".

Jamen undersøg alt, Mickey, prøv alt og behold det gode - ingen siger du skal underkaste dig noget, du ikke kan forholde dig til - men være så i samme ånd så god, at du også arbejder med at UDVIDE dine erkendelsesgrænser, det vil sige i det mindste holder det ÅBENT, at man også kan erkende noget om usynlige ting - og at den erkendelse kan være lige så klar og saglig som erkendelsen af de synlige - f.eks. kan man begynde med parapsykologi, hvor der virkelig er forskere der her dokumenteret eksistensen af usynlige kræfter - klarføling, claiyvoyance, telekinese etc. Det kan dokumenteres sort på hvidt, at det er et REALITET at disse kræfter findes. Og så kan man jo gå videre og stille spørgsmålstegn ved, hvad disse kræfter består i. Men denne videnskabelige åbenhed overfor det usynlige også kan jeg måske godt savne lidt hos dig - men måske har jeg bare ikke læst det du skriver grundigt nok.

Det var så hvad jeg nåede idag.

kh
Lars

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/29/2011 14:17 #134822

Det her Lars, noget af det er fra et svar, som jeg skrev til dig i tråden om erkendelsesgrænser. Men du tog en pause fra selvet i samme øjeblik, og så tror jeg ikke, at du fik læst det. Her er noget af det, og noget jeg lige har skrevet til, for det er en proces, hvor alt hænger sammen. Og lige det med erkendelsesgrænser, Agnostisk og Gnostisk, kan man vise forskellen imellem, så tror jeg også vi kan forene videnskaben og ånds-videnskaben. Her skrev jeg altså:

------------------------------

Det er på grund af:

Ego-følelsen, det at mennesket glemte at mærke ind i hjertet, at mærke i bevidstheden, at den åndelige natur er i alle levende væsener, men ego-bevidstheden som ser os adskilt fra hinanden i de ydre former, den har altså foranlediget disse mennesker til, at gøre disse handlinger, og misbruge en sund erkendelse om den åndelige umanifesterede natur i alt levende, og har gjort det til ydre former.

I den rette stemning ville den moderne forsker arbejde ud fra erkendelsen om den umanifesterede natur i alt, og se den manifesterede proces i alt, og se dens ydre resultat i det manifesterede. Rigdom er altså ikke i den ydre manifesterede frugt, men i erkendelsen om den manifesterende kraft, og i erkendelsen om vores umanifesterede natur. Og man er først rig i det øjeblik, at man helt har givet slip på behovet for den ydre manifesterede form, og er forankret i den umanifesterede natur, som er ens egen-natur.

Lige fra barnsben bliver børnene opdraget med, at den ydre form er det virkelige, at der ikke er noget som hedder ånd, eller umanifesteret, og at det kun er den ydre form som er virkelighed. På den måde former mennesket sin verden ud fra denne bevidsthed, men det er kun sindets projektion. Det som møder den ydre form, det er kroppens nerver, og den eneste oplevelse er altid kun sansernes møde med den ydre grund. Det hele er altså en spejling af sansernes møde med den ydre grund igennem sindets filter, som så bliver oplevet af bevidstheden.

Hele oplevelsen bliver altså spejlet i den ydre grund, som er noget der kommer og går, ikke er noget som er. Og det som er, bevidstheden, bliver så spejlet i sindets oplevelse af en betragter, og en oplevelse i kroppens ydre form. Og hele det moderne menneskes oplevelse af liv er en ydre overlevelseskamp, ydre begær, ydre fornøjelser, altså en ydre bevidsthed.

Erkendelsen af den åndelige natur er bag sindets drømmende virksomhed, den ydre bevidstheds identifikation, men mennesket er fanget i denne sindstilstand. Meditation er vejen til frigørelse af denne suggestive sindstilstand, men næsten ingen har tålmodighed nok til, at frigøre sig fra denne suggestive ego-bevidsthed, selvom det kun tager et par timer. Det kan tage et sekund, og det kan tage en evighed, men det kan gøres på et par timer, og alligevel kan næsten ingen gøre det.

Den direkte erkendelse er blevet noget man har glemt, og nu er man enten åndelig eller videnskabelig orienteret, altså polariseret. Denne polarisering er sindets projektion, og den oplever man i politik, som liberalisme og kommunisme, videnskab og åndelighed, de rigtige og forkerte, de syge og de raske, mand og kvinde, voksen og barn. I stedet for at erkende, at det er denne sindstilstand den er gal med, så springer folk fra den ene polaritet til den anden. utilfredsheden bliver ikke set som noget i ens eget sind, men som noget i den ydre grunds polaritære projektion. Man kan søge den ene eller den anden vej, men man strander i sit eget sind, for begge veje er dødsdømte.

Og her er kernen i forskellen mellem Gnose, den direkte erkendelse, og det Agnostiske, at være begrænset til sin egen erfaring i tankerne:

Mennesket har altså bygget en verden op på tanker, sindets projektion, tanken i materie, mennesket prøver at styre alt med sin tanke, men er fanget i sin dualistiske polaritet. Det bag sindet, erkendelsen om den store ånd, det levende, ideen bag det ydre liv, det umanifesterede, det er blevet gjort til sindets projektion, min gud, min religion, og de andre er forkert på den. Det hele er blevet intellektualiseret, tanker som er blevet bygget videre på tanker. En har skrevet en spændende udlægning af det guddommelige som gud eller mestre, og så har andre bygget videre på disse tanker. Og det samme med videnskaben, den har projiceret videre på sine egne tanker, og sin egen erfaring begrænset til tankerne og identifikationen i den ydre form, den manifesterede verden.

Og både videnskaben og den åndelige verden, det er i bevidstheden bag forskningen, bag religionen, bag læren, bag ordene, bag tankerne, som der er blevet bygget videre på, det er det levende islæt bag alle disse fortolkninger af det levende. Og på den måde er mennesket blevet fanget i sit eget hoved, i sin egen hjerne, i sit eget sinds projektion fordi den ydre ego-bevidsthed har overtaget både videnskab og religion, og ingen som kan forstå hvad der sker, fordi de med tanken prøver, at forstå det levende bag tanken.

Lige bag tanken, altså tanken er kun et lille aspekt af bevidstheden, i tomrummet bag, der er hele verdens erfaring, men det moderne menneske er fanget af sin tanke, og altså af sin ego-bevidsthed, og sin af sin egen betragter i sindet. Hele udgangspunktet er altså forfejlet, og mennesket er så begrænset til sin egen indsnævrede identifikation, og alle projicerer altså bare deres egen tanke ud på verden, som andre bygger videre på, netop fordi den direkte erkendelse er blevet gjort til de ydre religioner, de ydre videnskaber, som alt sammen bare er sindets projektion på den ydre form, og altså tanken i materie.

På den måde er mennesket blevet agnostisk og begrænset til sin egen erfaring. Og først i det øjeblik det slipper identifikation med sin egen erfaring, og siger at det ikke ved noget, så kan det åbne for begyndersindet, som lytter indad til den universelle bevidsthed i alt, som er sandhed uden filter og den direkte levende erfaring. Først i det øjeblik er det egentlig åndelig, og først i det øjeblik kan det vågne fra sindets projicerede drøm, og erkende egen-naturen i alt.

--------------------

Så forstår du Lars, lige præcis emnet du tog hul på, erkendelsesgrænserne, den agnostiske begrænsning osv. Det er lige præcis det, som kan åbne op for sandheden, og få videnskaben til at arbejde på erkendelsen om den indre natur i alt. Desværre så tænker sindet i ydre resultater, og vil se ydre beviser. Men hele den ydre verdens form, bindingen til den ydre form, det er sindets binding, og også det som giver alle problemerne.

Liv, altså vi er ikke i den ydre handling, og så længe vi identificerer liv og eksistens i de ydre former, ja så længe er vi begrænset til de ydre formers identifikation. Livet er i indenunder, i bevidstheden bag tanken, og vi skal altså ikke lede efter bevis på det åndelige i den ydre forms resultater. Denne identifikation er skabt af tanken, og man kan ikke forstå det levende islæt bag tanken med tanken. Men man ser kraften i alt, den umanifesterede natur i alt, i den ydre manifesterede form. Med tanken binder mennesket sig til den ydre frugt, og ikke til den manifesterende proces, som er frugtens natur i det umanifesterede.

Det agnostiske menneske, eller den videnskabelige ydre bevidsthed er altså begrænset og fanget i tankes opdaterede erfaring, og oplever sine tankers projicerede virkelighed. Sammenlign det lidt med hjernen, hvor mennesket kun bruger 10 % af sit potentielle i hjernens fysiske form. Sammenlign det lidt med et isbjerg, hvor du ser 10 % af isbjerget over vandet, og de sidste 90 % under vandet. På samme måde kan man sige, at med tanken, så bygger mennesket videre på sin egen tankes erfaring, og går derved glip af sin bevidstheds sidste 90 %, men er begrænset til sine 10 % projektion af den ydre form.

Det som lever og er, det i den manifesterende proces, er altså den umanifesterede natur, men med tanken, så identificerer mennesket sig i den ydre form som isbjergets top over vandet, som kun er de 10 % af virkeligheden. Mennesket oplever altså sig selv som person, en tankeskabt identifikation, og i sin egen tankes erfaring af virkeligheden, som 10 % ydre identificeret erfaring. Åndelighed er bare i en erkendelse af den umanifesterede natur i alt. Meget teosofi er desværre bygget op identifikation i ydre åndelige kræfter, og det at fremme disse kræfter.

Mennesker som har hovedet fyldt af tanker, personligheds identifikation osv. Og så vil de have kræfter som Jesus, he, he. Og det benytter nogen sig af, og sælger åndelige kurser, clairvoyance, auratransformationer, kontakter til mestre, og besøg til fremmede galakser osv. Men det er altså kun tanker om åndelighed, og erkendelse og realisering om åndelighed er at smide alle disse tanker ud af hovedet, og mærke bevidstheden i tomrummet bag tankens begrænsning.

Både videnskab og åndelighed må altså se tankens begrænsning i øjnene, og erkende i bevidstheden i de sidste 90 % af virkeligheden. Der er fred, der er kærlighed, der er intelligens, der er erfaring, der er liv, der er væren, det er alt i skabningen. Men mennesket prøver at forstå dette med tankens begrænsning, som identificeret i den ydre skabning, og ikke i livet bag skabningen. Det er altså tankens projektion, tankens erfaring, som er identificeret i den ydre form af virkeligheden, og ikke i selve virkeligheden. Det er altså ikke til at forstå, når man prøver at forstå det som en personlighed, som identificeret i den ydre form, som begrænset til sin tankes projektion, og det sjove er, at bag tanken, der er folk forståelsen selv.

Alle de ydre veje fører altså bare væk, og alt i den ydre verdens identifikation foregøgler, og det ydre resultat, og de ydre beviser er altså en illusion, for det er bevidstheden som ser på beviset, som er beviset, og som er erfaringen, og ikke det som sker i den ydre erfarings begrænsning af tankens projektion. Man kan sige, at mennesket er begrænset af sin egen erfaring, af det som det gemmer i tankerne som virkelighed, og som kun er en fortolkning af virkeligheden. Og der er så blevet bygget videre på disse tanker, både i videnskaben, og i religionen, selvom de er erkendelsen af samme natur. Videnskaben ser på den ydre form, selvom de gerne vil forstå reglerne og lovene bag den ydre form. Og åndeligheden er erkendelsen om loven og reglerne bag, Dharmaen, det levende islæt.

Og begge retninger har altså udviklet sig i flere tusinde år som tankens opdaterede erfaring, og sandheden, erkendelsen og forståelsen er bag tankens begrænsning som de 10 % projektion af virkeligheden. Alle er altså svaret selv, men leder efter svaret i den ydre verden gennem sindets projektion, og prøver at forstå det med tanken, som netop er grunden til, at de ikke kan forstå det. Så kan vi forene og beskrive forskellen imellem den agnostiske begrænsning og projektion af tankens ydre erfaring, og vise folk hen til den Gnostiske erkendelse, så er vi et skridt på vejen til, at samle videnskaben og ånds-videnskaben, kan jeg se. Og som jeg ser det, så kommer det stille og roligt frem i verden.
Sidste redigering: 01/29/2011 14:31 af rene ross.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/29/2011 14:52 #134823

  • LARS SMITH
Så fik jeg lige lidt mere tid

jeg afviser kun alt det, som der kan tvivles på, og som der er afsløret som fusk, og derfor er jeg netop glad for mit "bullshit-filter", så man ved hvornår man er ved at blive hevet ind i en verden der er fyldt med løgn.

Jo, men bare dit bullshit-filter, som jeg også har, - ikke er så fintmasket at det filtrerer alle de små skønne erkendelses-fisk fra, - hvor det kun var de store tanketorsk de skulle fange.

. Religion og meget indenfor "Den Alternative Verden" er baseret på noget, som ikke kan bevises fysisk (andet end visse ting måske), men det er derfor at man ikke kan bevise TRO - med mindre det man tror på, er noget der er håndgribeligt.

Jo, men hvad mener du med "bevise fysisk". I virkeligheden kan du ikke bevise noget fysisk.

Du kan for eksempel ikke slutte dig til evolutionsteoriens rigtighed ved at studere nok så mange stenarter, planter eller dyr. Evolutionsteorien opstår som en IDE i Darwins hoved, når han sammenkæder forskellige observationer, han har gjort - blandt andet på Galapagos - med ded tanker, han gør sig om disse ting.

Det er natuvidenskab .- det er ikke naturvidenskab bare at måle og veje og så fremlægge resultaterne. Empiri er erfaringsvidenskab, det vil sige , du må TÆNKE over dine resultater - først så bliver det naturvidenskab - og det er under alle omstændigheder en ikke-fysisk foregang- at tænke over tingene.

Hvis du tager konsekvensen af moderne naturvidenskabelig erkendelsesteori, - eller rettere af natuvidenskab uden en klar erkendelsesteori, som ren resultatfremlæggelse - så er det, du kan sanse af verden måske ikke andet end kemiske processer i dine egne sanser/din hjerne - det vil sige, du kan ikke VIRKELIG vide om det bord, du sidder ved nu, virkeligt eksisterer - eller om det kun er processer i din hjerne, der foregøgler dig eksistensen af det.

Det er derfor at den slags" videnskabsteori" er så ødelæggende for al erkendelse. Først aflivet man muligheden af al erkendelse ("erkendelsesgrænser"), derefter frfemlægger man nogen teorier, som ikke er bygget på andet end blind tro på de resultater man er kommet frem til ved mållinger etc.

Men i det du siger, er vi i det hele taget nok ved det springende punkt. Du mener ikke, at andet end det man kan sanse ("måle og veje") kan gøres til genstand for erfaring - og dermed forskning, videnskab. Jeg mener, at man kan erfare indre sandheder, som ligeså klare og lovmæssige som ydre. Jeg kan ikke se andet end at det er den naturlige forlængelse af naturvidenskab, der bliver dyrket seriøst.

Men moderne såkaldt naturvidenskab har ofte slet ikke den seriøsitet. Den har først aflivet menneskets mulighed for at kunne erkende noget om sig selv og verden. Og derefter ført et slags kunstigt rige af abstrakte udsagn , bygget på fysiologiske målinger og observationer ind i verden som "sandhed" -

Dermed er vi kommet til at stå med en ENORM mængde information om verden - men ikke nogen indre FORSTÅELSE af den. For du kan ikke skabe sammenhæng i nok så mange enkelt-observationer uden at betjene dig af den menneskelige ånd.

Men i disse del- andheder - som ligger til grund for hele vores teknologi - finder den samme slags spejling sted, som jeg omtalte ovenfor,d a jeg skrev om Månen.

Fordi hele vores måde at forestille os ting fra sansernes verden i virkeligheden er SPEJLINGER - det er derfor, det hedder at REFLEKTERE . Når vi reflekterer, så spejles , reflekteres, et lys i vores hjerne - ligesom Månen reflekterer Solens lys - men i virkeligheden kommer lyset jo et andet sted fra - nemlig fra det virkelighedsområde bag sanserne, som Rene taler om.

Man kommer ikke frem til til sandheden om nogenting ved bare at reflektere over verden.

Jeg er delvis enig med dig i, at hele UFO-tingen er en betænkelig myte -men det er mærkeligt at det netop er den, der optager dig så meget - for i min verden har det ikke meget med spiritualitet at gøre - men det bliver for lang en diskussion her - og jeg ønsker ikke at såre nogen af dem, som rent faktisk tror på UFO´er- ikke idag i hvert fald!

Jeg synes alt i alt, at jeg ved at læse dit skriv grundigt er kommet til at forstå dig bedre, Mickey og kunne bare ønske at andre ville læse det jeg skriver med samme grundighed og uden fordomme. Vi har virkelig bruig for at udvikle en samtaleform, der går dybere i retning af at forstå hinanden, selv om nettet nok ikke er det rette sted - men det kan være en bevidstgører.

kh
Lars

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/29/2011 18:44 #134831

Hej Lars - jeg må indrømme, at jeg ikke orker at svare på alt hvad du har skrevet her. Jeg kan kun sige endnu engang, at der lægges alt for meget negativt i det jeg skriver, og måden jeg skriver på, når jeg snakker om de ting som ikke kan bevises - mange ting tror jeg på, og mange ting gør jeg ikke, og jeg stoler helt 100% på min egen dømmekraft når jeg hører historier, sdom lyder usandsynlige - eller i hvert fald nogenlunde overdrevet, men sandsynlig. Alt jeg kan gøre er, at forholde mig til det andre skriver, og hvis jeg poster noget fra videnskabens verden, eller fra den åndelige verden, er det fordi der er noget jeg undrer mig over - eller synes er spændende eller debatværdig. Jeg ønsker ikke at spilde min tid på fnidder, eller det er i hvert fald ikke mit formål med at debattere disse emner her på Selvet.

Fordi der er så meget møg derude i verden, som folk finder på, så gælder det om at få filteret det meste bullshit, og det er så min påtagede opgave at rode rundt med det. Folk kan være uenige i det jeg skriver, men når der ikke kommer saglige argumenter til de kritiske spørgsmål man bliver nødt til at stille når folk de fyrer en fantastisk historie af - så er der jo noget galt, ikke? Verden er altså ikke indrettet som i filmens verden, som fx i Avatar, men vi render rundt med en fantasi om, at den er det, og kan udvikle sig sådan. Men der er altså kæmpe forskel på fantasi og så det vi kan skabe her i denne virkelighed.

Og vi har alle én fælles virkelighed - en fysisk virkelighed her, som vi ikke kan benægte. Det er for dumt at eliminere det fra en fornuftig debat om hvad man kan betragte som virkelighed eller fantasi.

Når jeg skriver på den her måde, er det på ingen måde at generalisere det hele, men jeg er udmærket klar over, at der findes områder af menneskets talenter som er specielt vigtige at beholde - og det er vores urinstinkter, som vi er vokset fra, fordi vi er blevet civiliseret. Vi har åndelige gaver, som skal bruges og fintunes, fordi vi har brug for dem, for at overleve, for at kunne sanse farer vi udsættes for. Og det er hele essensen i det at være skeptisk/kritisk, som kan udledes af dette urinstinkt. Når vi oplever at folk prøver at udnytte os, så sanser vi en form for "edderkoppesans" der advarer imod "bullshit", så det er en ganske enkel egenskab at have. Og en temmelig nødvendig én også! Men som så meget andet, så skal man jo netop finde balancen, så man hverken fremstår som fanatisk, stædig, eller på anden måde er lukket overfor andet end sin egen sandhed.

Bare fordi jeg ikke tror på noget, betyder det ikke, at jeg er lukket for det, eller ikke orker at diskutere det - men nu har vi haft så mange debatter om det her med skeptikere Vs troende, osv. Men det er da stadig rart, at man ikke skal skamme sig over ikke at være som andre - at man er unik, og sådan er det bare.

Hvis folk kan indse dette, så er vi nået et langt stykke fremad på livets lange vej!

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 01/30/2011 17:31 #134868

Hare Krishna

Kære Rene - Namste

Det du skriver om, har på mange punkter det, som står skrevet ned i de gamle indiske vedaer.

Veda er Sanskrit og betyder Viden. De gamle Veda er ikke bare et enkelt tyk bog, nej hundrede af bøger er i Veda og omfatter alle tænkelige livs kvalitets områder som mennesket har på denne planet, ikke kun det, de indeholder også kendskab om ufoer - Vimanas - som selvfølgelig har i kernen at der eksister andre foruden mennesket her i universet.De giver oplysning over de hierarkiske bevidsthed tærskler in de 14 bevidste livs rum, de giver også oplysninger over Gud personlig hans ekspansioner og hans rige Vaikunta uden for enhver univers.

De har kendskab til mennesket helbred som helhed i Aryuveda. I alle bøger er der mere eller mindre direkte oplysninger over psykologien - sjælen - psyko betyder selvet - selvet er beskrevet som Jiv Atma - det levende væsen, det lebendige - det levende i kroppen - sjælen og logi - betyder læren af denne.Så betyder psykologi læren af sjælen det levende - det livgivende princip - antimaterielt bevidsthed som er: Sat - Cit - Annada - Vigraha på Dansk = Evig - Viden ( bevidsthed ) - Lyksalig og Form havende. Allerede her burde psykologerne og psykiater være lysvågen.

Som du selv er indenfor beskæftiger sig psykiatrien og psykologien med kroppen og denne mentale - psykiske og fysiske funktioner. Det vil sige med kroppens falske ego - det menneskelige" jeg er" den menneskelige bevidsthed.

Dog har mennesket også et under bevidsthed - en bevidsthed som ligger under den menneskelige bevidsthed begravet, som er meget mere effektiv end det menneskelige kropssystem nogen sinde kan.

Menenskets kropssystem er bygget på følgende mode op efter vedaerne, man kan efter læse det i Bhagavad Gita - Srimad Bhagavatam, bare for at nævne nogle få.

Når sjælen betræder dette univers , så har den allered påtaget sig et falsk jeg " jeg er" Halvgud Gud - Dæmon - Menneske - Elefant eller hvad som helst anden titel.Fordi bevidstheden tager den form på sig som den havde før vores univers imploderede og så skabtes om igen og det siden begyndelsen.Altså er det sket utallige gange indtil nu og vil fortsatte i al evighed med det.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Indskydelse:

Til mennesket må der tilføjes at de er selv efter de sumeriske skrifttavle genmanipuleret det betyder at andre - Annunaki en reptoid race fra plejearderne - har fusket rund med de oprindelige gener af ur - mennesket og deres egne gener - så er den nulevende menneske i de racer som eksister - homo sapiens - en hybrid og ikke oprindelig menneske mere.De annunaki har kaldet det ur menneske for Eva og det gensplejsede væsen for Lulu altså os mennesker.

Ikke nok med det, har de lade sig tilbede som Gud - Den Almægtige Fader - Anu -- deres anfører og Guderne ( som vi ser delvis i mytologierne omkring på kloden altså den almægtige straffende Gud og dennes sønner / dørtre. Annunkai er ægte dæmoner - det vil sige at de ikke accepter en altomfattende Gud - det er de selv mener de, die har selv sådan en påstår de. Deres egenskaber er stolthed - indbildskhed - vrede - brutalitet og uvidenhed. De oprindelige Evas - menneskers egenskaber er - Harmonisk - kooperativ - fredelige - telepatisk - clairvoyant og de kunne tale med dyrene.

Nu er det letter at forstå for enhver mennesker hvorfor den har en evig kamp i sig for det gode og det onde og tvivlen.
Disse oplysninger bliver komplet ignoreret af den gængse skole psykologi og psykiatri.

Disse oplysninger er for mig at se essentiel og de vil forskyde radikalt - behandlings metoderne - men gør de gængse behandlings metoder dog ikke total ubrugelig her må der finde en integration sted.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I menneskets Krop befinder sig efter vedaerne følgende aspekter:

1. Gud som sig selv, som oversjæl - Param Atma - han er ekspanderet i enhver levende væsen og enhver atom mit sin energetiske antimaterielle energi og kraft og form. Hans sæde er omkring hjerte regionen . Han er som neutral iagttager for sin egen fragment Jiv Atmaen ( os sjæler) i enhver krop tilstede - han er dennes ven.Jorden skal ses billedlig som et træ med materielle frugter - Sjælen spiser lystig af dem mens Gud - Oversjælen Pram Atma tagtæger Oversjælen noter alt nano sekundøst, der går ikke eneste tanke sekvens tabt ikke en eneste handling og reaktion bliver glemt en multimedia optagelse finder igennem denne oversjæl sted.

Oversjælen er det overstyrende aspekt, f.eks: Når en menneskelig kop er i koma - d.v.s. at sjælen ikke er fysisk tilstede så overtager oversjælen funktionen som sjælens livsgnist - levende gnist. Når så de familie medlemmer taler til sådan et mennesker så taler de ikke til sjælen som er iboende men direkte til Gud personlig. Når Gud - oversjælen trækker sig, så er kroppen død, så er sjælen ikke kommet tilbage.Kroppen selv skal have hjælp for de fysiske funktioner ikke for bevidstheden det er jo Gud i det øjeblik sjælen har forlad kroppen, normalt går der ikke ret langt at også oversjælen forlader en krop så er døden en kendsgerning.Først når oversjælen har trukket sig som absolut bevidsthed - so er hjerne død konstateret.
Ved at have dette viden, kunne man for oversjælen til. med den korrekte tiltale attitude at hente enhver sjæl tilbage i kroppen ved koma. Ved chok er sjælen heller ikke til stede i kroppen og er det her meget korte tidsperioder. bevidst- løs - hed ordet siger det jo selv hvad er ikke tilstede i dette øjeblik - hvad har løsnet sig fra kroppen, bevidstheden,den er ikke tilstede, bevidstheden er sjælen, denne individuelle sjæl, som har antage denne specielle designet Krop for sin egen "Jeg er" ( ønsker - viljen - generne - karma = resultater af handling og reaktioner fra tidligere liv).
Mange kroppe kunne redes på grundlaget af dette viden når den bliver alme tilegnet.Oversjælen Param Atma overbevidstheden - er overordned - sjælen - Jiv Atma bevidstheden.Oversjælen er den som styrer alle livs funktioner i kroppen alle overlevelses metoder.

2. Sjælen - Jiv Atma - det levende væsen.Kroppen eksister på grundflaget af dennes ønsker vilje og resultater af tidligere handlinger og reaktioner fra andre liv.Sjælen er den ur første Gud Krishna - Den Alttiltrækkendes egen fragment. Altså af samme kvalitet dog væsentlig mindre, derfor kan sjælen aldrig være Gud selv men altid dennes fragment, altså altid ind og under ordnet dennes suverænitet.Sjælen er som passager i denne krop.den sidder ved siden af oversjælen i hjerte området og ønsker og vil.Dog er den sig ikke dette bevidst, fordi den har nu identificeret sig med det falske jeg "jeg er menneske" Gud oversjælen udfører alle ønsker og vilje af sit fragment sjælen også når den hat slet ikke kontakt til denne.Derfor er det sjælen som har ansvaret, men da den har identificeret sig - altså camoufleret sig med det menneskelige kropssystem,den menneskelig bevidsthed, er det faktisk mennesket som skal også stå for ansvars ud ad til. Straf hjælper kun til at holde og undertrykke drivkraften begæret for en tid på plads, da sjælen ikke kan dræbes eller torteres m.m.Må den korrekte irettesættelse være at lære mennesket det falske jeg at give slip på dennes dominans som til enhver tid fører til midlertidig smerte og lidelse - lykke og ulykke. Det menneskelige bevidsthed må lære at acceptere = at elske sjælen - denne højer orienterede bevidsthed og hjælpe sjælen med at fuldkommen acceptere = fuldkommen kærlig elske oversjælen i sin ekspasion for mig er det Krishna. Men det kan kun lade sig gøre ved at gør det frivilligt en hver form for overbevisning med frygt - angst eller panik er manipulation - sjælen og den menneskelige bevidsthed "jeg er" skal gør det selv ellers er der ikke tale om fuldkommen kærlighed.

Sjælen står over det falske menneskelige jeg bevidsthed "jeg er"

3. Det falske jeg er en identifikations mekanisme som sjælen fik ved at træde ind i universet.
Da universet altid efter 311 billioner år bliver komplet udslette og der efter ny manifesteret har enhver sjæl (uendelige) også været dens indvendige skaber, altså den som havde ansvaret her i universet som først fødte søn af Gud selv som ligger i sin ekspansion som Garbhodakaschay Vishnu - betyder den årsags (garbha) Altgennemtrængende. dog på grund af fejltagelse og egen vilje sank de fleste længer og længer ned i den hierarkiske bevidstheds hierarki.
Det skyldes det falsk jeg som er i dette stadie overbevist at den er Gud selv også i den grad i denne højeste position sjælen kan få i universet skal den finde ud af hvem den selv er og hvem Gud er, finder den ikke ud af det går det nedad til i flere og flere grovere bevidsthedslag.
Derfor er det for sjælen vigtig at finde sig selv igen i sådan en intelligent krop for så at instruere det falsk jeg hvem den er og hvem oversjælen Gud er.
Finder sådan en erkendelse ikke sted så har vi det som vi kalder "jeg er" mennesket. Når den er so overbevist eller ved og har overskygget sjælen med sin identifikation "jeg er" menneske, so at den fuldstændig har glemt hvem den er, erkender den heller ikke det fulde ansvar hvad den gør med denne kropssystem for sig selv eller andre den har kun intelligensen til hjælp.

Det falske jeg bevidsthed står over intelligensen.

4.Intelligensen er en dømme mekanismes som dømmer effektivitet for det menneskelige falske jeg bevidsthed og dennes behov for nydelse og velvære. Intelligens er overalt i kroppen den ved ikke altid præcise hvordan den skal dømme, fordi die informationer den har igennem sanserne og det falske ego bevidsthed, er altfor ofte med mangler behæftet, falske usande forkerte og aldrig rettede sanse og bevidstheds indtryk.Derfor er det vigtig, at den for oplysninger igennem sjælen som sammenlignings grundlag når denne endelig har fundet sig selv.
Sjælen kan dan rette op på mange misinformeringer, da den kan tilkoble sig sit overordende astrale bevidsthed - fint stoflige bevidsthed som kendes som underbevidsthed.Sjælen kan når den har erkendt hvem der er styren heri kropen, overgive sig til oversjælen og så derigennem til denne fortrukken Guds ekspasion for mit vedkommende er det Krishna , på dette perfekte stadie kan også det menneskelige bevidsthed med dennes intelligens se krystalklart.So er den slet ikke mere interesseret at tilfredsstille sig selv igennem det falske jeg, men ønsker kun at tilfreds stille igennem hengiven kærlighed sin Gugs ekspasion med fuldkommen accept = fuldkommen kærlighed som skal indøves altid.Alt som ikke gør sjælen og alle andre sjæles krop og bevidsthed ond kan bruges i det daglige givet af Gud selv.Intelligensen er so guddommelig in sin dom hvad der er rigtig og hvad der er forkert.

Intelligensen står over sanserne.

5. Sanserne - er de instrumenter som indsamler multifunktionel for det falsk jeg objekter og subjekter som den kan med optimal nydelse nyde.Dog er det falske jeg, med 4 mangler behæftet:
1.Brahma - den begår fejl
2.Karanapatava - uvollkommene sanser
3.Pranada - snyde
4.Vipralipsa - bedrag

Så kan vi ikke ståle på vores sanser. Når vi sjæler har erkendt os selv inde i kroppen so kan vio gøre det falske jeg og sanserne til vores venner, som hjælper os med at indsamle objekter og subjektiv materiale omkring os sjæler Gud det guddomslige og bliver ved med at går ind ad til, hvor ellers er bevidstheden. Alt hvad der er blevet skabt er der en bevidsthed bag ved.
Når et menneske vil efter bygge de strukturer i en myretude, er den nødt til at undersøge myrernes bevidsthed hvad gør den og hvordan funktioner den inden de kan bygge det i deres målstok, dog er det Myrenes bevidsthed som har konstrueret myretuden ikke en myg eller bi, de skaber andre konstruktioner med deres bevidsthed.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Disse ovenover nævnte aspekter findes også i den fint stoflige udgave for sjælen altså astral udgaven. Meget kunne helbredes på en mer bevidst metode når vi sjæler kun erindre os vores højer bevidsthed og trække viden og kunnen fra det fint stofflige reservoir d em underbevidsthed som gælder at gør os bevidst.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
So er det lige som psykologien og psykiatrien står i stenaldren med deres metoder når de kun behandler symptomerne end sige årsagen.Hvad nytter en pille eller gift stoffer - som undertrykke en styk tid nogen tanker som er kørt vild i den falske egos /jeg bevidstheden, i hjernen. i hukommelsen når årsagen var blot en bevidstgørelse om årsagen til disse tanker - forestillinger - hallucinationer m.m.
Enhver psykolog og psykiater skal stille sig spørgsmålet hvorfor han/hun vil være dette.Er det for at blive berømt - rig - so er der andre områder de skulle beskæftige sig med.Enhver som har denne titel skal vide at den er bevidstheden at den er sjæl eller er den blot en som bilder andre noget indbildsk ind.

Her på jorden er rammen for jordisk skabelse givet - d.v.s. at noget kan ikke skabes på andre planeter med deres bevidsthed, det vil sige at alt hvad der er mulig eller i øjeblikket umulig er her tilstede, vi for lov til at skabe ud fra det, for at gør os i fællesskab og individuelt lykkeligt, det er blevet grundigt undertrykt - misforstået manipuleret for meget langt tid siden (se annunaki) ingen skal arbejde som okser - æsler og heste for at en anden kan nyde en større andel for sig selv - det er rent dæmonisk - d.v.s.selvisk - egoistisk undertrykkende - angst og frygt indgydende - på dette grundlag er der ingen som bliver over længer tid lykkelig end sige lyksalig.

Hari Bol
kærlig hilsen
Bhakta Ulrich

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 02/01/2011 11:11 #134900

  • LARS SMITH
Hej Mickey
"Hej Lars - jeg må indrømme, at jeg ikke orker at svare på alt hvad du har skrevet her"

det er jo ikke så befordrende for nogen form for gensidig udveksling, det tror jeg godt du selv kan se - men whatever - måske er du her ligesom jordforbindelsen i et strømanlæg - for at modvirke alt for megen flugt fra jorden...

Idag kunne man læse her I Viborg om et foredrag vedr. Stjernemennesker - eller rettere planetmennesker - to foredragsholdere, Kate og Harald fra Silkeborg - har mødt cirka 30 af de typer - blandt andet DAMP-ADHD - som "i denne tid kommer herned" og skaber mange problemer både for dem selv og for deres forældre..

" Det amerikanske rumagentur NASA har har fortalt at der er cirka 38 af den slags typer kommet herned".

Kate og Harald har altså mødt 30 - og tilbyder at diagnosticere udvalgte personer blandt publikum.

Den sidste sætning fik mig til at stejle. Den om NASA. Forestiller man sig, at de er kommet herned med rumskibe ???? Hvad ved NASA om denslags ????

Nå man nu kunne man reagere afvisende på forhånd og sige "KÆFT, nogen idioter". Så reagerer man pr rygmarvsinstinkt.

Den anden mulighed er: Man kunne også overveje rent konkret at tage hen til Det gamle Apotek i Viborg - og risikere at lære noget nyt ????

Det KUNNE jo være, at Kate og Harald fra Silkeborg var nogen vise mennesker, som kunne lære en noget - med mindre man mener, man ved alting på forhånd - det er jo ikke sikkertt, man behøver være enige med dem i ALT.

Det er det, jeg mener, Mickey...

kh
Lars

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 02/01/2011 13:22 #134902

Lars jeg kan ikke bruge den slags fortællinger til noget konstruktivt, hvis folk ikke kan bevise deres påstande om at de er stjernemennesker, har sære egenskaber som ikke er normale for mennesker at have eller hvad ellers der er. Det som jeg er interesseret i, er hvad folk vitterligt kan bevise - og indtil videre har jeg kun læst historier, som fortæller en masse - men beviser intet, og det er nok det som er kedeligt, når det drejer sig om den åndelige verden, og alt andet der foregår ude i det store univers, som siges at have en vigtig betydning for os. Men jeg synes ikke jeg har noget konstruktivt ud af at "jeg har en bestemt funktion" her i livet, som fx er bestemt af Gud, eller et tidligere liv eller andet, fordi det giver "mening" til noget jeg gør eller har gjort i mit liv.

Jeg kan ikke rigtig følge hvor det er du vil hen med det jeg skriver om, eller det jeg interesserer mig for - og når du skriver "Den anden mulighed er: Man kunne også overveje rent konkret at tage hen til Det gamle Apotek i Viborg - og risikere at lære noget nyt ????" hvad mener du så? Tror du jeg vil finde Kate og Harald og blive overbevist af dem?

Jeg kan ikke rigtig bestemme mig til, om du mener at jeg ikke kan overbevises, eller ikke kan bekræfte noget som helst, fordi jeg ikke er berejst. Men nu er jeg desværre ikke så nysgerrig, eller så velhavende at jeg kan rejse frit rundt i verden for at opsøge alle de overnaturlige emner som vi har berørt her på Selvet som jeg er interesseret i at lære mere om. Så derfor stiller jeg mig selv tilfreds nok med det jeg kan overskue at lære om herhjemme - og foran min computer.

Jeg har ikke brug for at udvikle mig til et supermenneske med åndelige superkræfter, eller få bekræftet at jeg i virkeligheden er et rumvæsen fra Zeta Reticuli. Alt jeg ved, er hvad jeg er i dag, og det stiller jeg mig selv tilfreds med, og jeg elsker bare at diskutere disse emner, selvom jeg er skeptisk eller kritisk, og det er jo det som er hele værdien i en debat, hvor man kan opveje det som er sandt eller falsk. Det er det som hele livet bruges til - at måle og veje ting, uanset om man tror på noget eller ej.

Du ved godt, når jeg skriver at jeg ikke orker at svare på alt hvad du skriver, så er det ikke ment som om at jeg ikke gider skrive eller svare dig på noget - ligesom du heller ikke behøver at svare på alt hvad jeg skriver - især når det er så langt. Jeg synes bare jeg har givet dig det svar, som du efterlyste, når du vælger at bruge mig som et eksempel på en skeptiker, som jeg nu ikke er - jeg er skeptisk overfor mange historier og begivenheder, og grunden til at jeg er det, er baseret på mine tidligere erfaringer med folk der fortæller løgne, osv. Jeg mener selv jeg har en temmelig god dømmekraft, men jeg kan jo også tage fejl som alle andre, men indtil videre er der ingen der har kunnet overbevise mig om fx George Adamskis historie virkelig er sand - eller når andre fortæller om deres telepatiske møder med rumvæsener som siges at være i kredsløb om Jorden i millionvis af rumskibe som ikke kan ses fordi de er skjult fra Jordens teknologi... Hvis jeg ikke tror på det, så er det jo ikke noget som frarøver dem, der mener de har (førstehånds)viden om den slags, ligesom jeg heller ikke tror på Gud eller andre hellige ånder, andet end hvad de beskrives at være, fra de forskellige hellige skrifter. Jeg har aldrig mødt Gud personlig, eller andre i mit liv, der kan anses for at være af udenjordisk herkomst, men indtil da, så må jeg bare acceptere dette ikke sker.

Alt jeg kan forholde mig til, er historier som er bekræftet, bevises, dokumenteret, ting som der overhovedet ikke kan være noget tvivl om, før næste gang, når det er blevet grundigere undersøgt, eller modbevist. Fx videnskaben er jo aldrig det samme, når man først har fundet resultater - der kommer altid mere. Det kan man ikke sige om religionen, der stort set kun holder sig til samme historie om, hvordan livet er, og hvordan det skal leves i virkeligheden af os mennesker - og ikke som vi gør nu. Men når verden lader sig diktere af en enkelt bog (eller flere), så undrer jeg mig altså over hvorfor at der skal så lidt til for at overbevise folk om, at der er mere mellem himmel og jord, end vi tror. Hvilket også er sandt nok - vi er stadig i gang med at finde ud af hvorfor vi overhovedet eksisterer - og indtil videre kan jeg da kun glæde mig over, at jeg er blevet sat i denne verden, uanset om jeg er et ønskebarn eller ej.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 02/01/2011 13:45 #134905

  • LARS SMITH
Hej Rene

Jeg har printet dit skriv ud. Jeg synes jeg kan mærke, du har haft en stor og smuk indsigt og vision - og håber at du får skrevet din bog og delt den med andre- og du er velkommen til at sende mig den til korrekturlæsning og forslag hvis du vil. Du har jo min adresse på mail.

Jeg tror helt sikkert, vi har brug for en åndsvidenskab, men der er da også masser af mennesker der arbejder helt konkret med hvordan det umanifesterede virker i det manifesterede. De lever hver dag med det. Healere, alternative terapeuter etc..

Og jeg tror du har ret i, at det vil komme med tiden - måske som små spirer op af den jord,hvor den gamle måde er brudt sammen, Ligesom en Fugl Fønix, der rejser sig af asken.

Jeg skriver mere en anden dag.

kh
Lars

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 02/01/2011 17:23 #134915

Her Lars, er lidt om menneskets erkendelsesgrænser, og det om den åbnes tilstand af ikke at vide, hvis man vil erkende sandheden bag sindet. Jeg har tænkt på senere, at måske uddybe emnet lidt i din tråd om erkendelsesgrænser, og om hvorfor det moderne menneske oplever verden agnostisk i forhold til den gnostiske erkendelse af sandheden osv.


Men det her skrev jeg altså som et svar til en på et andet site i en tråd om det, at vide og ikke at vide omkring vore åndelige natur. Og syntes lige, at det også passede i denne tråd om vores indre natur osv:

------------------------------------------------------

Man kan sige, at det sind som vil vide noget, det er et sind af ydre opdateret erfaring i tankernes verden, og hvor denne erfaring er bygget videre på tanker. Denne viden er altså begrænset til sine egne tankers projektion, og er ikke nærværende for det levende nu.

Men ved ikke at vide, så projicerer du ikke fortidens tanke ud på nuet, og er ikke begrænset til din opdaterede tankes erfaring, som kun bygger videre på tidligere tanker. Når man med sindet siger, at man ved noget, eller vil vide noget, så ser man verden som adskilt i en person-bevidsthed, som vil vide noget. Men person-bevidstheden bygger kun på tanker om dit evige selv. Det du ved eller vil vide, er altså begrænset til din betragter i sindet, som så vil dække over din virkelige identitets ubegrænsede bevidsthed uden den ydre identitet.

For at møde nuet, og for at forstå det, som ikke er af tanken, kan du altså ikke forstå det med tanken. Den som vil vide noget, i det som er identificeret som viden, og så visdommen, som erkendes i den åbne bevidsthed, det er lidt ligesom begyndersindet uden tankernes erfaring, og det er altså ikke at ikke vide. Ved ikke at vide, at der ikke er nogen eller noget som ved, så åbner du for en bevidsthedsdimension, hvor du ikke projicerer din egen selvopfattelse af at vide og ikke vide ud på verden. Så er du åben, og kan erkende det ud over dit sinds begrænsede selvopfattelse.

Visdom er heller ikke viden på sindets præmis, men i en erkendelse af det udenfor formerne. Sindets viden er identificeret i tanken om den ydre form, og virkeligheden er bag den ydre form. I det tomrum hvor tanken opstår og forgår, i det tomrum hvor den ydre form opstår og forgår, og altså i det som er uanset den ydre forms foranderlige natur.

Man kan altså sige, at tankens viden bremser for erkendelsen, og den som ved eller ikke ved, kan altså ikke selv erkende sandheden, for du kan ikke forstå det bag tanken med tanken.

---------------------------

Og jeg skrev så det her som et svar til en, som skrev, at han godt kunne forstå budskabet i det jeg skriver, at han godt kan forstå det med sine tanker, men at han så ikke kan forstå, hvorfor han så har så svært ved, at leve det, hvis han nu forstår sandheden i det:

-----------------------

Det med, at du forstår det, men ikke lever det. Altså, dit sind forstår det, og så lever du videre som dit sind, og ikke som din virkelige natur bag sindet.

Kig frem foran dig, hvad ser du som virkeligheden? Du ser den ydre form som virkelighed, og ikke det, som den ydre form kommer og går i. Du lever, og oplever altså dit indre selv i forhold til denne ydre form, men det er faktisk den ydre form, som kommer og går i din bevidsthed. Det kalder du så for virkeligheden i sindet, og så oplever du det som virkeligheden.

Al liv på jorden er en levende proces fra det umanifesterede, og er ikke af den ydre forms materie, men materien udtrykker det levende fra den indre manifestation. Men fordi man er fælles om denne tanke i denne ydre bevidsthed, at den ydre form er årsag, så virker den som virkelighed. Men det er dine sanser fortolkning, og er filtreret i sindets virkelighed, og altså begrænset til dit sinds erfaring af den ydre form som virkelighed.

Og hvorfor du ikke lever det, men siger du forstår det? Forestil dig en drøm, hvor du er som betragteren i drømmen. Du er bundet til drømmen, så længe din bevidsthed sover. Du kan først vågne, når bevidstheden vågner fra kroppens søvn, og du kan ikke vågne som betragteren i drømmen, for det er kun en tanke om din bevidsthed bag drømmen.

Man kan bare sige, at din verden er skabt med dine tankers begrænsning, det er begreber, og du oplever dine egne begrebers begrænsning som virkelighed. Ordet illusion betyder egentlig, at tingene er noget andet, end det ser ud til.

At virkeligheden ikke er den ydre form, men er ideen bag den ydre form, det umanifesterede, eller din åndelige natur i hjertet. Men i sindet oplever du så den ydre form som virkeligheden, og ikke i dit selv, som altid er. Den ydre form kommer og går, ligesom dine tanker kommer og går.

Du identificerer dig i tankerne, du identificerer dig i den ydre form i kroppen, og ikke i din levende energi i kroppen, eller bag kroppens ydre form. Og det er tankerne, som har skabt denne identifikation, at du kun er noget i din relative form, og ikke i dit evige selv, som også er dit liv eller din væren udenfor formen.

Denne drøm du oplever nu som en person, den slipper du så igen, når du slipper identifikationen med disse tanker i denne relative form. Men din bevidsthed er altid, og i en ny inkarnation begynder du så en ny oplevelse, som en ny tanke der kommer og går foran din bevidsthed, som altid er bag tankens drømmende betragter.

Du er altså betragtningen til tanken og den ydre form, og denne bevidsthed er i alt som en fælles natur. Men i sindet skaber mennesket en afstand til denne natur, og identificerer sig i en adskilt betragter, en relativ ego-bevidsthed, som ser den ydre kropslige form som virkeligheden, selvom den kommer og går foran bevidstheden.

Og det som kommer og går foran bevidstheden, i tanken om den ydre form, det identificerer mennesket sig så med, og bevidstheden bliver altså bundet til denne tanke som identifikation.

Bevidstheden er altså egentlig af natur af den umanifesterede verden, men bliver så i den ydre identificerede sindstilstand, bundet til den manifesterede verden, som altså egentlig udtrykker den umanifesterede natur.

Så den manifesterede forms verden er som den er, men er altså fra den umanifesterede form, og det er på den måde, at tanken bare vender tingene på hovedet, og ser virkningen, altså den ydre form som årsagen, selvom det egentlig er skabt i tankens identifikation.

Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det, for du skal ligesom selv opleve det, og så vil du leve det, som du efterlyser. Men du vågner altså bare fra dine tanker eller dit sinds identifikation af dit virkelige selv bag sindet, og så lever man det i hverdagen.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 02/02/2011 15:38 #134930

  • LARS SMITH
Mickey, jeg kan ikke efter bedste evne se, hvordan vi skal kunne debattere på et netforum æ- eller andetsteds - uden at forsøge at forstå det hnanden siger - og det kræver at man vil tage sig tid til at sætte sig ind i de andres synspunkter. Det er faktisk den eneste betingelse for at kunne kommunikere, til gengæld er den afgørende. Ellers er det omsonst, så ...

Mht til Viborg, så mente jeg selvfølgelig ikke at du skal søge kommunen om støtte til spirituelle rejser - eller i det hele taget rejse til Viborg eller nogetandetsted hen. Jeg har heller ikke opfordret dig til at blive supermenneske på åndelige steroider eller noget andet.

. De to måder var brugt for at anskueliggøre to måder man kan være tilstede i livet på - åben og undersøgende - eller afvisende på forjhånd.

Om du føler det er noget, der angår dig, kan jeg ikke sige, men jeg kan antyde at jeg måske mener, at du vil undgå en hel del konflikter her på Selvet, hvis du tilegnede dig lidt mere åbenhed - Så er det sagt.

kh
Lars.

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 02/02/2011 20:11 #134940

Lars - jeg kan ikke blive mere åben end jeg er i forvejen. Som jeg har skrevet 1000 gange før, hvis jeg ikke var åben overfor visse ting i den spirituelle verden, så ville jeg jo aldrig have meldt mig ind i forummet her, vel? Det burde du også vide, siden du også har været fast bruger af Selvet i mange år...Det er en af de ting, som altid har været problemet - at visse spirituelle mennesker her på nettet er så hurtige til at fordømme og afvise folk - og det er det som er problemet, ikke det med at være åben eller lukket for visse ting her i livet.

Så jeg tror vist ikke det er en god ide hvis du forsøger at pådutte mig noget, som jeg ikke indeholder. Jeg har lov til at have mine holdninger, så længe jeg nu mener hvad jeg skriver - hvis det ikke er skrevet med humor eller andet...

Men jeg er til gengæld seriøs, når nogen forsøger at farve et billede af mig, som jeg ikke er - bare fordi jeg afviser en masse ting, betyder jo ikke jeg afviser alt - det ville du jo ikke være i tvivl om, hvis du selv havde prøvet at forstå hvad jeg skriver - og uden at begynde at bruge mig som eksempel, og ramme så forkert - det var jo derfor jeg skriver at jeg ikke vil sættes i bås som skeptiker, når det eneste jeg afviser, er folk som har bedraget og fortalt løgnehistorier, blot for at få opmærksomhed. Alt sammen noget jeg gerne advarer imod jævnligt, når der er nogen der tager et emne op, som er blevet bevist som fup, eller andet, om det er trosretninger, ufoer, korncirkler, spiritisme, og åndelige kræfter der snakkes om...

Sv: Menneskets indre i forhold til psykiatrien 10/23/2011 22:58 #140896

Prøv at se disse videoer om psykiatrien, meget oplysende:

www.cchr.org/da/quick-facts/introduction.html