Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Meditation imod angst!
(1 viser) (1) Gæst
  • Side:
  • 1

EMNE: Meditation imod angst!

Meditation imod angst! 06/30/2013 14:57 #146892

Jeg har ikke været så meget herinde i et stykke tid, har haft travlt med andet. Men jeg har alligevel fået skrevet en del på nogle andre sites. Der har været meget snak om angst osv., og jeg skrev dette til en, som tror, at han har svært ved, at slippe sin angst. Og han sagde, at jeg bare kunne sætte det ind, da jeg fortalte ham om Selvet, og at jeg også har en gruppe på et andet site:

-----------------------------


Angsten, altså måske skulle du prøve med meditation? At mærke hvad du indeholder som natur bag dine tanker/sindet. Det er sindet som skaber angsten, og hvad er sindet andet end tanker, som vælter fobi din bevidsthed? Du har altså ved en fejl identificeret dig med dine egne tanker? Tankerne kommer og går, kommer og går, men du er her altid! Kan du se hvordan du har ladet dine tanker, noget som ikke er dig, overtage din bevidsthed?

Det der sker, når du mediterer, så mærker du hvad som er din virkelige natur bag tankerne, bag sindet. Og din natur er fred og kærlighed, og du er bare spontan glad og forelsket i alt, som er en del af dig selv. Men så giver du tanken opmærksomhed, og skaber angsten. Du identificerer dig med tanken, som siger shit, lort, frygt og det hele ramler osv. Men det er bare en tanke, det er ikke virkelighed, og på den måde skaber du angsten ved, at lade sindet fortsætte sin negative dominans over dig. Frygt er en naturlig følelse, men kun hvis der er en virkelig fare. Men når sindet forfører dig, og skaber en faresituation, så aktiverer du følelsen af frygt, som bliver til angst, når du ikke kan gøre noget ved den. Når du ikke handler på frygten, så sidder den i kroppen som en ubestemmelig følelse af angst.

Sindet, det er altså vaner! Sindet er tomt, ingen angst, ingen kærlighed, ingenting, det er kun en dårlig vane! Jeg bruger nogle gange metaforen, at hvis du forestiller dig, at sindet er sand, og ikke andet. Så begynder du at give noget opmærksomhed, og så begynder du at bygge et sandslot ud af din observation. Hvis du er bevidst, altså hvis du er forankret i dit indre bag sindet, så ved, at sindet er ligesom sand, altså ikke noget andet, end det som du gør det til! Men det har ingen fortalt dig, og derfor begynder sindet, at danne en personlighed på tanker, altså kun opbygget som et sandslot! Og jo mere du identificerer dig med disse vaner du skaber i sindet, jo mere bliver det til virkelighed! Og på den måde begynder du at drømme personligheden – i sindet!
Virkelighed kærlighed kommer inde fra din åndelige bevidsthed, det kommer indefra din natur som er, og ikke på sindets bedømmelse på noget udenfor dig selv som kommer og går foran din bevidsthed. Men når du skaber en identitet på dine tanker/sindet, og ikke på det som er din natur bag sindet, så skaber du jo en virkelighed bygget af dit sind, som en identitet, som en form, på noget udenfor dig selv, og du får altså en personlighedsfølelse.

Nå, det jeg mener, når sindet begynder at blive til "dig", så opstår følelsen af positiv/negativ, rigtig/forkert, osv. al det lort, en masse begreber, som begynder at blive din identitetsfølelse, og det er slet ikke dig. Og den vane, at lade sindet starte en dialog, at lade sindet styre dit liv, den kan du altså bryde med meditation. Energien følger tanken, og du kan ophæve en negativ tanke med en positiv - en negativ vane bliver så til en positiv vane! Da sindet ikke er noget andet end vaner, kan du altså ændre vanen indefra dit autentiske selv. Og til sidst kommer følelsen af kærlighed frem i dig indefra dit autentiske selv, og følelsen af frygt, den frygt som sætter sig uroligt i kroppen, og som skaber sin egen identitet i sindet, den giver du ikke energi mere, og får på den måde ro i sindet. En slags dobbelt proces!

Du bliver mere autentisk, og dit falske jeg, personligheden i sindet bliver mindre og mindre dominerende i dit bevidsthedsfelt. Sindet kværner rundt i hovedet på det moderne menneskes bevidsthed, stress og jag, og folk er ligesom fanget i hovedet, i drømmen om personer, og om hvordan disse personer handler overfor hinanden osv. Og lige meget hvad andre gør, eller hvad du gør, du er altid din essentielle kærlige natur bag sindets handlinger. Og det er altså bare en drøm i sindet. På den måde skaber 7 milliarder mennesker en relativ drøm bygget på sindets illusion, og skaber selv himmel og helvede med deres tankers vaner.

Når du får ro i sindet, når du begynder at slippe identifikationen med tankerne, og når du begynder at mærke dit autentiske selv, så kommer der mere kærlig energi ind i dit sind fra din kærlige natur, og mindre fokus på den ydre overfladiske verden. Det er sådan en proces som langsomt ændrer dig – fra den ydre rolle i sindet som skaber frygt ud af tanker, og som omdanner frygten til angsten, og til erkendelse af dit autentiske selv bag drømmen om angst, selvværd, problemer osv. Du stopper vanen med, at give sindets tanker energi, og ophæver altså angsten ved roden. Og følelsen i kroppen som til sidst næsten kan skabe angsten selv, fordi du ikke var bevidst, bliver mindre og mindre til den til sidst hører op. Det er sådan en proces.

Og pludselig, så mærker du indefra hvad du er bag tankerne om frygt 0sv. Et levende energifelt inde bag kroppen, inde bag dine handlinger, inde bag dine tanker, inde bag drømmen, og denne levende energi, intelligens og kærlighed, den mærker du også i den ydre verden, som sådan et levende energifelt i alt. Men det moderne menneske har glemt sig selv, er fanget i hovedet, er fanget i tankerne, i sindets identifikation af dårlige vaner, selv om sindet egentlig er fuldstændig tom af natur!

Og meditationen, i vores stressede verden af ydre roller, der kan det være svært, at holde fokus på det indre liv bag tankerne, og sindets vaner overtager lynhurtigt kontrollen, og skaber drømmen om problemer osv. For når du snakker med andre personligheder, så kan du ikke snakke om det som er, men kun om det som sindet skaber, drømmen osv. Derfor er meditationen vejen hjem, at erkende hvad du er, at du egentlig er hjemme, men lader sindet kontrollere din verden. Og blot ved at være opmærksom på dine tankers illusoriske natur, og den falske identitetsfølelse, kan du mærke din universelle natur bag drømmen om rollerne i sindet.

Du kan også bare sidde stille og roligt, meditere lidt, og ændre vanerne i sindet, det er bedre, end at lade sindet dominere uden at være bevidst om det. Eller du kan gå hele vejen, og slippe angsten hvor den opstod, i sindet! Det er ens eget valg, men det er en større proces. For da man var lille, indfangede de andre ens opmærksomhed, og skabte en drøm i sindet, som egentlig bare er illusion, ingenting, kun en vane, som man med opmærksomheden, skaber et verdensbillede på. Det er sådan en proces! Og man skal egentlig ikke gøre noget, men mere erkende, at man er noget!

Du kan finde masser af materiale om meditation, eller du kan spørge mig, eller en af de andre herinde, og jeg skal gerne hjælpe dig! Men det er hvor meget energi du selv lægger idet, som kommer ud af det! Senere vil du opdage, at det du gør nu, det bliver alligevel til læring og erfaring en dag. Men du kan altså ophæve illusionen, og angsten som sindet skaber, ved at ophæve identifikationen med tanken derom. At vende opmærksomheden den rigtige vej, ind i din essentielle natur, eller at give sindet mere energi til angsten. Der er altså håb endnu!

Det er sådan et valg man selv tager. Men det er heller ikke en nem tid for det moderne menneske, at forstå disse ting om vores natur. Opmærksomheden bliver hele tiden frataget sin naturlige frihed, og bliver inddraget i drømmen om den moderne mennesketilværelse. Med alle dets krav, stillingtagen, personlighedens rolle og dets krav osv. Men man har altså et valg, hvis man vælger det. At finde ro i sindet, At stoppe med at identificere sig med sandslotte, noget flygtigt som tidevandet fjerner snart, og erkende hvad som er sandets virkelige natur, det som altid er! Deri ophæves frygten, angsten, problemerne, og deri er der er fuldstændig fred, og en intelligens og energi, som altid vibrerer af kærlighed.
Følgende bruger(e) synes godt om: stenerbarnet
  • Side:
  • 1