Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Alt om Teosofien og The Theosophical Society
(1 viser) (1) Gæst

EMNE: Alt om Teosofien og The Theosophical Society

Sv: Alt om Teosofien og The Theosophical Society 09/08/2017 12:32 #161036

  • RJ92
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 76
Jeg tror at jeg forstår dig bedre nu Morten. Og jeg kan selvfølgelig godt se at dogmatisme, separatisme og intolerance ikke har meget med visdom at gøre. Jeg tror at jeg så mig lidt blind på det. Åndelige vejledere og andre der har erkendt det koncept om tankefrihed og Broderskab mellem alle mennesker, skal selvfølgelig undervise i det og søge at udbrede det for andre mennesker.

Du skriver, Morten:

"Men, uden en klar forståelse for og vigtigt - ydre udbredelse af det organisatoriske etiske Koncept for Tankefrihed så når man ikke langt hen af visdommens vej, som jo altid er koblet til konceptet for udbredelsen af et Universelt Broderskab for hele Menneskeheden eller et etisk Fællesskab for hele Menneskeheden --- eller om muligt noget højere ovenfor tanken. Ingen visdom uden klar uselvisk og etisk medfølelse. Det er det som jeg mener med reel visdom"

Det synes jeg er meget rigtigt.
Jeg så mig måske lidt blind på det at alt skulle være "såre godt". For udviklingen skal vel forceres en lille smule, eller fremkaldes af en højere inspiration, for at man ikke står stille i unødvendigt lang tid.

Jeg bliver også lidt forvirret når man indenfor Theosophical Society lægger så meget vægt på konceptet om tankefrihed, for når jeg læser f.eks. Den Hemmelige Lære så oplever jeg det som en doktrin der skal følges af teosoffer. Men jeg indrømmer gerne at jeg ikke har læst Den Hemmelige Lære fra ende til anden eller har brugt lang tid på at studere den, så det er nok her årsagen til min misforståelse ligger. Derudover så er jeg ikke på det niveau, at jeg i min bevidsthed kan overskue alle de informationer og holdninger som der er i DHL. Det er også omfattende læsning, som jeg ikke er trænet i at læse.
Jeg er har nok ikke lagt mysticismen og den gamle verdensimpuls helt bag mig, og jeg tror at jeg i en vis grad forholder mig til teosofien, som man forholdte sig til religionerne i fiskenes tidsalder.
Så jeg har meget at lære endnu, det er min konstatering - og derfor er det jo dejligt at der findes et forum som dette hvor man kan debattere og lære og prøve sin viden af med mennesker der har de samme interesser.

Sv: Alt om Teosofien og The Theosophical Society 09/10/2017 18:15 #161040

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1731
Hej Rasmus

Mine opfattelser er:

Rasmus, du skrev:
“Det synes jeg er meget rigtigt.  ”

Morten Nymann siger:
Mange tak.

Lad mig skrive nogle tanker som lige kommer til mig. - Ordene “Alt er såre godt” betragter jeg selv som, at hvis der er en slags mening med livet, så må alt være såre godt; dvs. dybest set. Hvis der ikke er nogen mening overhovedet, så stiller sagen sig vel anderledes. -Hvad denne mening så måtte være, det kan alle så at sige finde ud af i plenum i fællesskab ved sammen lignende studier osv. i Theosophical Society.

Rasmus, du skrev:
“Jeg bliver også lidt forvirret når man indenfor Theosophical Society lægger så meget vægt på konceptet om tankefrihed, for når jeg læser f.eks. Den Hemmelige Lære så oplever jeg det som en doktrin der skal følges af teosoffer.”

Morten Nymann siger:
Interessante ord. Hvor i den Hemmelige Lære står der at man – skal – følge en bestemt teosofisk doktrin? Angiv meget gerne et sidetal.

Husk på at Den Hemmelige Lære blot er H. P. Blavatsky’s egen opfattelse af hvad teosofi er. Det er ikke organisationen Theosophical Society's opfattelse, for organisationen har i sig selv ingen opfattelse, da den har et koncept for tankefrihed. (Se f.eks. Den Hemmelige Lære, bind 2, s. 640: ” Ingen sand teosof, fra den mest uvidende op til den mest lærde, burde hævde ufejlbarlighed med hensyn til noget som helst han måtte sige eller skrive om okkulte forhold.”)

Hvis du har ret Rasmus, så er H. P. Blavatsky i så fald i modstrid med hendes egne opfattelser angivet i følgende artikel:
”Philosophers and Philosophicules”, udgivet 1889 af H. P Blavatsky. (Læs blot de første tre sider, heller bare hele artiklen).
http://www.katinkahesselink.net/blavatsk...es/v11/y1889_060.htm

Lad mig søge at uddybe:
Problematikken synes at være at forstå at ordet ”Teosofi” oprindeligt i begyndelsen i Theosophical Society blev defineret som en bestemt videnskab: Den oplevelelses-orienterede efterforskning efter lærdom om visdom, herunder også den højeste mulige visdom, - dvs. teosofi, theosophy, og theosophia. Denne videnskab har hvert enkelt menneske sin helt egen opfattelse af og er fri til at fremlægge sine egne forsknings-resultater (eller almene opfattelser eller ualmindelige opfattelser) om denne videnskab i Theosophical Society. Denne videnskab er altså en ramme og ikke en lære som man kan angive i et par bøger eller ti eller fyrre. Ordet teosofi blev altså forstået som en generisk betegnelse for en videnskab om visdom og dermed om livet og altruisme. Lidt lige som biologi som jordnær videnskab beskæftiger sig med de fysiske former for liv uden at man dermed har konkluderet at alle som forsker i det – for eksempel - absolut skal godtage opfattelsen, at der findes mørkt stof bestemte steder mellem cellernes molekyler; noget som ligner nutidens videnskabsfolks teorier, dvs. teorier fra så kendte folk som Roger Penrose og Stuart Hameroff.

Men, på grund af tidens tand er der i dag hovedsagelig to definitioner af ordet teosofi som bruges.

For ordet teosofi dækker også i dag en slags løs betegnelse over x antal forfatteres skriverier og påstande om hvad teosofi er. Der kan være en eller flere forfattere som angives som grundlaget man tager udgangspunkt i, og det er ofte nogle af de forfattere som var med i de første 50-70 år i Theosophical Society. Og en forfatter er ofte den primære, hvis flere er involveret, men ikke altid.

Forvirringen opstår, tilsyneladende blandt andet, når de enkelte som skriver om teosofi ikke tydeligt gør det klart hvilken definition de bruger af ordet teosofi. H. P. Blavatsky var efter min opfattelse ikke den som gjorde sig mest umage med det. Og i artiklen ovenfor indrømmer hun det på en måde. (Sådan oplever jeg det til dels.) Men, på grund af det første formål af de tre formål i Theosophical Society indebærer tankefrihed (respekten for andres religiøse opfattelser, lige som respekten for hudfarve og køn osv. også er med i første formål), så syntes det på H. P. Blavatsky’s tid måske lidt overflødigt at nævne dette hele tiden.

Vigtigt synes følgende: --- Det sjove er at de fleste – såkaldte åndeligt søgende eller interesserede – i dag ikke syntes at have nævneværdige problemer med at forske i og filosofere mellem deres medmennesker over forskelle på hudfarve og forskellen på køn og de etiske implikationer der er involveret der. Man kan i sådanne tilfælde sagtens være i stue sammen. Men når vi taler om respekten for andres religiøse opfattelser – og at mødes i fællesskab om meningen med livet for at give andre og for at lære af hinanden – så blokerer folk voldsomt. Mærkeligt eller...? Det synes som om at hovedet så at sige ofte at falder ned på gulvet og triller af sted. Hvor blev etikken af spørger vi? Det enkelte menneske har ikke etik nok endnu til at være i stue med folk med andre religiøse opfattelser synes svaret tit at være. Eller så blokerer den enkeltes angst det i det være i stue med andre med andre religiøse opfattelser end de folk som tiltaler dets egen navle. (Angsten for de negative kræfter kan også være stor. Men alligevel går mennesket rundt på gaden og ned af strøget og handler ind næste dag, og møder mange mennesker med vidt forskellige baggrunde og ukendte baggrunde.) Disse to forhold synes centrale i denne forbindelse, selv om der kan være flere.

Det er tankevækkende forhold synes jeg.


Det er hvad jeg umiddelbart har om dette emne.
Jeg håber, at du kan bruge det?

Det kan være at jeg tager fejl i noget af det jeg skriver, så kom bare med nogle forbedringer, hvis du har nogen.

(Se eventuelt også definitionen af ordet ”teosofi” på den internationale hjemmeside for Theosophical Society. - www.ts-adyar.org/content/about-theosophy – Men hold godt øje med den side. For den er blevet ændret de sidste par år. Det er altid vedtægterne som er de centrale mere end denne hjemmeside. Se også hjemmesidens privacy policy: www.ts-adyar.org/content/privacy)

de hjerteligste hilsner
Morten Nymann
Sidste redigering: 09/10/2017 18:17 af Khidr7.

Sv: Alt om Teosofien og The Theosophical Society 10/22/2017 18:24 #161242

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1731
Hej alle læsere

Mine opfattelser er:

Lige en indskudt sætning eller to.

Her er kort et uddrag fra et brev som den såkaldte Mester KH angives at have skrevet.
Det er faktisk Mahatmabrev Nr. 1 til teosoffen A. P. Sinnett i A. T. Barker's bog.

"Med hensyn til menneskets natur generelt, så er den, den samme nu som den var for en million år siden: Fordomme baseret på selviskhed; en generel uvillighed til at opgive den etablerede tingenes tilstand med henblik på nye måder at leve på og tænke på — og okkulte studier er nødvendige med hensyn til dette og meget mere; stolthed og stædig modsætten sig Sandheden hvis den forstyrrer deres tidligere opfattelser af tingene — sådan er karakteristikken i vores tidsalder, og især i den mellemste og de lavere klasser. Hvad ville resultaterne blive af de mest forbavsende fænomener, hvis vi formoder at vi gav tilslutning til at de blev frembragt? Uanset hvor succesfuld, så ville faren gro i proportion med succes. Intet valg ville snart være tilbage end at fortsætte, i evig crescendo, eller falde ned i denne endeløse kamp med fordomme og uvidenhed dræbt af jeres egne våben. Test på test ville være nødvendige og ville være nødt til at blive udført; med ethvert efterfølgende fænomen forventet at være mere fantastisk end det forudgående. Din daglige bemærkning er, at ingen kan forventes at tro med mindre han bliver et øjenvidne. Ville et menneskes livslængde være tilstrækkeligt til at tilfredsstille hele verdenen af skeptikere? Det kan måske være en let ting at forøge det oprindelige antal af troende i Simla til hundreder og tusinder. Men hvad med de hundrede vis af millioner som ikke kan blive gjort til øjenvidner? De uvidende — ude af stand til at fatte eksistensen af de usynlige kræfter — vil måske en dag give luft for deres vrede overfor de synlige menneskers arbejde; de højere og uddannede klasser vil som altid fortsætte med ikke at tro, og rive den enkelte i småstykker lige som før. Fælles med mange, bebrejder du os for vores store hemmeligholdelse. Alligevel ved vi noget om menneskets natur som lange århundreders oplevelse — ja, tidsaldre — har lært os. Og, vi ved, at så længe at videnskaben har behov for at lære, og en skygge af religiøs dogmatisme lever videre i hjerterne hos befolkningerne, så er verdens fordomme nødt til at blive bekæmpet skridt efter skridt, ikke forhastet."
(Fed skrift tilføjet.)
http://www.phx-ult-lodge.org/mahatma_letters.htm

Så ifølge Mester KH er der ikke sket meget med os mennesker i millioner af år.
At sige at vi har forandret os meget de sidste 20 år synes ikke at holde stik. For vi har i de sidste 70 år aldrig før slået så mange mennesker ihjel i krige. Og det er ikke blevet mindre de sidste tyve år så vidt jeg kan aflæse tallene.
Det eneste vi er lykkedes med er at opfinde en masse farlig teknologi, uden at blive mere hjertelige. Eller skal vi sige, at der findes to grupper. Den ene søger et paradigmeskifte til det bedre, og den anden ønsker den negative vej med flere våben til at afskrække andre med, med vold og krig som konsekvens, og depression og angst og aggression som konsekvens.

Angst fører til vrede, vrede fører til had, og had fører til lidelse, sagde den lille kloge Yoda i filmen.







de hjerteligste hilsner
Morten Nymann