Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Tanker
(1 viser) (1) Gæst

EMNE: Tanker

Tanker 12/12/2012 13:17 #144651

Jeg er et meget filosoferende menneske og får, ret ofte (synes jeg), nogle spændende indfald udfra en kombinatorisk tankegang, stærkt inspireret af sjælen, psyken og hjertet. Og da det til stadighed foranlediger mig til at stille spørgsmål, synes jeg en tråd helt bestemt kunne være relevant, så tanker kan deles og udveksles.

Med- og modargumenter, tilkendegivelser, virtuelle krammere og irettesættelser er iøvrigt yderst velkomne. Og ellers kører jeg bare solo, hvis min muse tillader

Sv: Tanker 12/12/2012 13:24 #144652

En filosofisk tese:

Tænk om det var illuminati, som havde sørget for at udbrede den sandhed, at når der opstår et problem med andre mennesker, så er det udelukkende dit eget ansvar, at problemet er opstået. Altså udfra den gængse spirituelle opfattelse, at en ubehagelig ydre påvirkning af negativt sindede mennesker simpelthen er selvforskyldt og at der skal kigges indad for at løse det.

Det er i givet fald super smart, for så får man gjort gode raske mennesker indadvendte og stopper dem i at gå i modangreb på disse ubehageligheder. De gode menneske sidder og piller navle og de onde mennesker sidder på magten.

Denne tanke udsprang lidt fra en anden tråd om orber, hvor et perspektiv på dette fænomen netop kunne være, at gode raske mennesker bruger deres tid på at studere linsestøv uden nogen umiddelbar konstruktiv relevans. (Tak for inspiration, Tubbe og The-warrior )

Spørgsmålet, herfra hvor jeg står, er: Er jeg procesmæssigt utålmodig, eller er den gængse spirituelle procesforståelse blot et blændværk?
Følgende bruger(e) synes godt om: Ayaya

Sv: Tanker 12/12/2012 14:55 #144653

Det er en meget sjov tanke, du har fået, og efter at have tænkt lidt over det, tror jeg, at var jeg en stor, ond organisation med magt, ville jeg gøre det til folkeskolepensum, hvis mit mål var at pacificere eventuel modstand.

Jeg ved ikke om tråden omkring orber er direkte relevant i sammenligning med spirituel indadvendthed. Der findes rigtig, rigtig mange mennesker, der laver ting, som ikke umiddelbart har nogen relevans, udover at det synes det er lidt spændende og sjovt. Det skal der jo også være tid til. Mange videnskabelige teorier er blevet fundet efter flere års navlepilleri, for derefter at blive forkastet. Så det er bestemt ikke kun spirituelle, der gør det. Og i sidste ende leder det en videre til det næste, og dermed bliver det skridt relevant i ens udvikling.

Jeg har fundet et lille citat, som jeg godt kan lide: "Pain is inevitable, but suffering is optional". Kort fortalt betyder det, at vi ikke nødvendigvis behøver at lade os undertrykke af negative udefrakommende energier.

Det hele er dualistisk, for der er tidspunkter, hvor vi bliver nødt til at handle, og tidspunkter hvor vi bliver nødt til at evaluere vores handlinger for at blive bedre. I sidste ende handler det om, hvad vi gerne vil have som en del af vores liv. Siger vi ja eller nej til noget, så accepterer vi det stadig og giver det energi. Det er blot forskellig energi. Men der er også en tredje mulighed, nemlig at skabe noget, der er bedre. Skabe sig selv et liv, hvor man ikke behøver at bekymre sig om at svare på den slags spørgsmål. Ikke fordi man ikke føler smerten fra det, men fordi man ikke er påtvunget lidelsen fra det.

Prøv fx at tænke på dagblade som B.T. og Ekstrabladet, et parti som Dansk Folkeparti og en rockergruppe som Hells Angels. Alle disse er utrolig radikale i deres udtryk og spreder frygt på hver deres måde. Der er så utrolig mange, der siger NEJ, vi gider Jer ikke! Væk med Jer! Men hvad er der sket? De har alle sammen fået uforholdsmæssigt meget indflydelse i Danmark, fordi vi har accepteret dem og givet dem så meget af den energi, de hungrer efter. Først så snart vi ikke vil høre mere om dem, bliver det rigtigt nej. For så visner de simpelthen væk fra vores bevidsthed. Og i sidste ende, er det vores bevidshed, der skaber vores verden!

Nå, den var lang, og der var mange tanker. Men dit indlæg var også ret tankevækkende.
Følgende bruger(e) synes godt om: Liquid Blue, kitkat, Ayaya

Sv: Tanker 12/12/2012 15:02 #144654

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 280
Du vist rammer sømmet lige på hovedet.

Der findes en skyldtilstand som er magtforbundet. Magt er netop mulig ved at kunne skabe skyldtilstande - det være sig økonomisk eller psykologisk. Det er et ælsgammelt kneb. Skyld er ikke andet end en frygt-konstruktion.

Spørgsmålet er for mig, hvad er et et menneske egentlig fra begyndelsen af? Et ret okay væsen, ikk? Kreativt, givende og hjælpsomt. Men der sker en devaluering og en nedgørelse, og meget af det spirituelle projekt går for mig at se i virkeligheden ud på et reetablere bevidsthed om, hvad vi allerede er - ikke så meget om at udvikle sig til noget bedre, "højere" "åndeligere" eller hvad man ellers vil kalde det. Vi er hvad vi er, og det er allerede okay. Problemet er, at meget af alt det vi virkelig er, er blevet skjult for os selv. Det handler altså om bevidstgørelse af noget, som allerede eksisterer.

Den gængse spirituelle opfattelse: "at en ubehagelig ydre påvirkning af negativt sindede mennesker simpelthen er selvforskyldt", er i mine øjne et fup-nummer. En fordrejning af karma-begrebet og en "inficering" med et gælds-begreb. Netop designet til at skabe skyldtilstande.

Den empatiske sans er medfødt (med mindre noget går helt galt i begyndelsen af livet). Mennesket har medfølelse med ikke bare andre mennesker men med alle levende væsner. Vi har ansigter. Vi viser konstant hvem vi er og hvad vi føler. Vores smil giver vores styrke og glæde videre.

Vi skal altså i mine øjne slet ikke udvikle os - vi skal genopdage og bevidstgøre hvad vi hele tiden har været.
Følgende bruger(e) synes godt om: Liquid Blue, Ayaya

Sv: Tanker 12/12/2012 15:20 #144655

Tommas skrev:

Vi skal altså i mine øjne slet ikke udvikle os - vi skal genopdage og bevidstgøre hvad vi hele tiden har været.


Det er rigtigt, og det er en god pointe.

Med hensyn til "at en ubehagelig ydre påvirkning af negativt sindede mennesker simpelthen er selvforskyldt", vil jeg hellere sige selvvalgt.

Sv: Tanker 12/12/2012 15:34 #144656

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 280
Hej Infinite

Det kreative og frie menneske er ofte en omvandrende provokation - en rød klud i øjnene på mennesker fanget i "skyldfælden". Det fremkalder en reaktion, som handler om forbud mod frihed. Det slavebundne mennesker er altså den, der vælger sin reaktion - ikke det frie menneske.

Pointen er, at det netop IKKE er selvvalgt at blev ramt af f.eks vrede. Vreden er en projektion. "Hvordan kan det menneske dog tillade sig den frihed?", vil tanken måske være. Man gør sig altså skyldig i at være et helt kreativt og frit menneske. "Karmaen" tilhører i dette tænkte tilfæde alene den reagerende part - ikke den der får høvl for at være et frit væsen.

Sv: Tanker 12/12/2012 16:10 #144657

Man kan sagtens blive ramt af en andens vrede følelser, men hvorfor give dem opmærksomhed? Hvis du giver den opmærksomhed, svarer det til at sige, at personen, der retter sine vrede mod dig, har lov til at bestemme over dig. Hvorfor skulle dårlig energi fra en anden person automatisk få dig til at reagere på en måde, der gør dig ulykkelig? Hvem er så slave?

Hvem karmaen "tilhører", synes jeg er irrelevant i dette tilfælde. Det handler i sidste ende om, hvad du selv kan gøre, for at blive fri for at reagere på andres tanker og følelser rettet mod dig. Jo mere du frigører dig, des mindre vil du opleve disse situationer, fordi folk simpelthen ikke længere får den reaktion, som de søger.

Så man kan 100% selv vælge, hvordan man vil reagere på andres følelser rettet mod en selv. Men som alt andet kræver det dedikeret træning og viljestyrke, hvis man vil opdage denne frihed. Det er selvfølgelig helt okay, ikke at kunne det eller ikke at ville arbejde med den side af sig selv lige nu. Men man kan, og derfor er det et valg, man selv tager.
Sidste redigering: 12/12/2012 16:12 af Infinite.

Sv: Tanker 12/12/2012 16:44 #144658

Infinite skrev:
Man kan sagtens blive ramt af en andens vrede følelser, men hvorfor give dem opmærksomhed?


Einstein sagde engang, at alt er relativt. Og i min relation som håndværker, er det ikke altid man har den frihed du taler om. Der er noget i livet der hedder afhængighedsforhold. Og særligt, her efter krisen, er der mange, der er så angste for at miste deres arbejde, at de bliver direkte ubehagelige, når de møder kompetente kolleger.

Helt konkret, så har jeg bemærket kollegers humør imod mig blive utroligt negativt påvirket, i situationer hvor vi udfører en arbejdsopgave, hvor jeg tekniskt distancerer dem. Og uden at komme med store superlativer om mig selv, så sker det indimellem, hvilket iøvrigt er ganske belastende. I sådan en situation kan man ikke bare "fjerne opmærksomheden". For så står man uden arbejde, med alle sine talenter. Been there, done that, got the T-Shirt.

Og det er helt sikkert også en grund til mit spørgsmål. For i forhold til mine faglige målsætninger, er det på ingen måde fordrende, at være uopmærksom på destruktive kollegaer.

I hvilken relation er det så du mener, at man bare kan vælge opmærksomheden fra overfor negativ input? - Gælder det så ikke blot i de situationer, hvor man ikke er afhængige af hinanden?

Sv: Tanker 12/12/2012 17:08 #144659

Man kan altid gøre det, men det er klart, at det bliver mere kompliceret, når man er afhængig. Men i sidste ende er afhængighed også blot en tanke, det er en idé, man giver liv, ved at gøre den til sin overbevisning. For hvad er man i virkeligheden afhængig af, når det kommer til stykket? Hvad er det, der er kritisk nødvendigt for en selv i sidste ende? Måske har ens afhængighed mere at gøre med tanker om, hvad man "bør være" set i andres øjne?

Det er godt at gøre sig tanker om ovenstående, men naturligvis skal man ikke stille sig tilfreds med at miste alt, det er ikke en måde at leve livet på. Med mindre man elsker lige netop den udfordring.

Hvis du ikke giver opmærksomhed til de negative kolleger, så får de ikke det, de gerne vil have. Nogle gange vil de prøve hårdere, andre gange vil de give op relativt hurtigt. Hvis de bliver ved, og du ikke har tålmodigheden til at bære over med dem, så fortjener de måske ikke en dygtig kollega som dig, og det kunne være på tide at finde nye græsgange?

Men hvis du for alt i verden gerne vil beholde lige netop det job, så start med ikke at give dem opmærksomhed, og giv så den fulde opmærksomhed til noget godt og udviklende. Skab et bedre arbejdsmiljø sammen med dem, du kan med, så de andre gerne vil med, eller gør dit arbejde endnu bedre, så du bliver uundværlig.

At fjerne opmærksomheden er kun basis for at kunne erstatte de indkommende følelser med noget bedre, noget som du vælger. Hvis man blot ignorerer tingenes tilstand, så kommer man ingen steder. Accepter tingenes tilstand, reager ikke på andres provokationer og brug den åbning til at skabe noget godt.

Det bliver nemmere og nemmere hen ad vejen, men i starten kræver det en god portion tillid til, at det virker.

Sv: Tanker 12/12/2012 18:54 #144660

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 280
Vi er vist inde på noget energimæssigt i forhold til hjerte/solarplekus-forbindelsen. Hvis man er sensitiv nok, så er der ikke tale om noget valg - der er tale om at være i "energihavet". Tilstanden i lokalet, i byen, på planeten. Det er en smertefuld tilstand, hvis man er sensitiv nok.

Det ulykkelige i situationen er, at en ven ikke bliver genkendt som ven. Det handler altså ikke kun om egen person men også om den anden og om den mulige forbindelse, der ødelægges af modstanden. Det er ikke bare et personligt tab - det er et tab af fællesskab.

Videnskaben er ved at være nogenlunde med - f.eks med opdagelsen af spejlneuroner. Feltet af emotionel tilstand virker i alle tilstedeværende. Der foregår overførsler af følelser. Psykologer kender det også. Nervesystemer koordineres hvad enten vi vil det eller ej. Her kommer hjertet på banen som sanseorgan, der koordinerer hvad vi oplever som flok, gruppe, fællesskab.

Valget foregår meget langsommere. Nogle siger et halvt sekund forsinket. Valget er en mental handling, som man kan forsøge at bruge. Men for det meste vil der kun være tale om fortrængning af, hvad der i virkeligheden foregår under overfladen.

Sv: Tanker 12/12/2012 19:41 #144661

Synes helt klart Jeres feedback giver anledning til, at jeg snarest færdiglæser bogen: "Bliv ven med dine skyggesider", som jeg så småt er gået i gang med. (griner lidt af min egen trodsighed). Ja jeg skal åbenbart presses af skæbnen for at tage mig sammen til at læse en bog, men er det ikke generelt sådan med os mænd og manualer?

Jeg dykker i egen navle og vender forhåbentlig mere beriget tilbage, til dette, for mig, endnu uafklarede paradoks

Sv: Tanker 12/12/2012 19:50 #144662

Liquid Blue:

Det er jo en glimrende reaktion, synes jeg. Jeg elsker også altid, når folk udfordrer mig, og jeg kan mærke, at det begynder at vride sig inden i mig af trodsighed. For det er lige præcis her, jeg begynder at lære mere om mig selv.

God læselyst, jeg ser frem til at høre mere om, hvad du erfarer.

Sv: Tanker 12/12/2012 20:17 #144663

Det behøver ikke at være smertefuldt at være sensitiv. Der er stor forskel på at lade sig påvirke af alt den energi, som andre mennesker går rundt projicerer ud, og så følge sin indre, perfekte essens, der ved alt og altid kender til det bedste for dig.

Det første er smertefuldt, for der er du ikke længere forbundet til det, der virkelig er dig, og du genkender det ikke. Det andet, er det, vi bør arbejde på at komme tættere på, for det er ren kærlighed og perfektion. Perfektion som vores menneskelige hjerne ikke kan begribe, men som er der for at guide os i den rigtige retning.

Men for at følge vores ægte, indre essens, kræver det, at vi giver DEN vores opmærksomhed og ikke alle de energier, der ellers flyver omkring os. Energierne omkring os er momentære, mens vores indre essens er evig. Selvom du er sensitiv, har du et valg, for alt er et valg. Et fravalg er også et valg, og selvom du intet gør, er det et valg.

Men hvem eller hvad i os, tager mon de forskellige valg?
Sidste redigering: 12/12/2012 20:21 af Infinite.

Sv: Tanker 12/13/2012 00:00 #144665

Ms L citat : " Spørgsmålet, herfra hvor jeg står, er: Er jeg procesmæssigt utålmodig, eller er den gængse spirituelle procesforståelse blot et blændværk? " .

Svar : Den åndelige rejse eller søgen stopper, når en selv ikke har behov for at vide flere svar, der ligner en stille tomhed. Sindet har ikke kedet sig ved at være så teoretisk aktiv, hvor den har tanker at lave om tingene. Jeg kan ikke selv- realisere mig, fordi jeg kan ikke finde mig selv , da jeg er her. Jagten ( skyggen som i drømme ) var den spirituelle afvikling efter mig selv, men jeg stien , der fører hjem til mig selv , den er tid- rum mæssigt ikke virkeligt. Jeg søgte efter en illusion. Jeg kan ikke finde sandheden, der er.
Med mange historier og forklaringer laves en underholdende proces, der kan ende nu, og hvad vil jeg så lave,når jeg ikke har behov for selv ( ego ) - realisering ?
Især socialt er jeg nu ikke afhængig af nogen eller noget, da alt er midlertidigt.
Jeg er socialt alene i mange år, da jeg ikke kan være en del af de mange steder for spirituelt søgende, der samles med formålet , hvor de bruger ting som undervisningsmidler ( bøger, filmklip, foredrags ) .
Jeg prøvede i senere tid at besøge en bevidstheds cafe´ , men der var ikke tid til at lære nogen folk at kende social, fordi de der også bare kun skulle tale om andres undervisende ting, hvilket jeg helt alene ikke selv har behov for nu, da " jeg " er sandheden, hvilket jeg dermed ikke skal søge i alle de mange åndelige steder i byen , hvor de som en projektion leder efter " det " udenfor sig selv ved som eksempelvis at bruge klip i guruer, forfattere osv .
Jeg har bare kun brug for at lære nogle åndeligt bevidste at kende socialt ( ligesindede som kan forstå mig, da jeg i årevis i hverdagen møde filosofiløse folk ligesom den grimme ælling ). At møde spirituelle folk uden at søge noget bestemt teoretisk og blot tale åbent med hinanden , hvor man selv i frihed uden lærere kan dele oplevelser, nyde " energien " anonymt eller danne et netværk som private relationer. En åndelig social cafe´ uden et undervisende formål .
Jeg har ikke et behov for at søge spirituelt, men de mange andre åndelige folk kan ikke bare mødes over en kop kaffe uden tingene endnu, så jeg er alene, og jeg kan ikke finde åndelige venner eller en åndeligt rummelig nok kæreste.

Sv: Tanker 12/13/2012 00:19 #144666

Nr. 2 : Om tanke, følelse og handling i et´.

En revolution skete først , når en befolkning lider nok som en ramt irritation, så gør de oprør med en handling mod uretfærdighederne for at beskytte samt hjælpe sig selv .
Ja, åndelige folk kan sidde mageligt hjemme på sofaen i selv realisering og kun gide at se på sit eget liv og egen vej. De gider ikke blande sig i andre folks liv, hvor de passer kun sig selv " godt " , men alle stierne ( fællesskab - sammenhæng ) fører til det samme mål , hvor alle er i samme båd som en ens virkelighed.
Har du travlt med kun at se dig selv eller vil du hjælpe de fremmede på gaden ?

Sv: Tanker 12/13/2012 14:39 #144673

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 280
Det er de sensitive der regitrerer, opfanger, føler og fornemmer hvad der foregår. Ofte på et meget dybt niveau. De mere tykhudede kan sagtens opretholde en barrirere mellem dem selv og ubehagelige tilstande i omgiverlserne

Omvendt er sesitivtet også kilde til mange gode oplevelser. Der er en lige så stor åbenhed overfor alt det harmoniske, smukke og livgivende.

Sensitive mennesker har ikke valgt at være sensitive. Det er sandsynligvis noget medfødt, men man kan godt vælge sine handlinger. Det er noget helt andet. Sensitive vil ofte være de sidste til at skabe ufred og disharmoni - de vil forsøge at bevare harmonien.

Jeg ved ikke hvad dette ellers har med trådens emne at gøre, men jeg bliver nødt til at reagere, når det ikke forstås, hvad sensitivitet handler om.
Følgende bruger(e) synes godt om: Liquid Blue, TineHC

Sv: Tanker 12/13/2012 15:18 #144674

Selvom man er sensitiv, kan man sagtens lære ikke at blive påvirket af ubehagelige tilstande i omgivelserne. Det handler primært om "hvem", der føler ubehageligheden i situationen. Er det din ægte, indre essens, som er ren kærlighed, eller er det den del af dig, der vil separere og adskille i stedet for at forstå og acceptere? Hvem kommer i ubalance og føler lidelse?

Sensitivitet er ikke en del af os, det er et værktøj. Og som ethvert værktøj, så skal vi lære at mestre det, i stedet for at lade det styre os.
Sidste redigering: 12/13/2012 15:23 af Infinite.

Sv: Tanker 12/13/2012 19:09 #144675

Gerth Drost skrev:
Jeg er socialt alene i mange år, da jeg ikke kan være en del af de mange steder for spirituelt søgende, der samles med formålet , hvor de bruger ting som undervisningsmidler ( bøger, filmklip, foredrags ) .
Jeg prøvede i senere tid at besøge en bevidstheds cafe´ , men der var ikke tid til at lære nogen folk at kende social, fordi de der også bare kun skulle tale om andres undervisende ting, hvilket jeg helt alene ikke selv har behov for


Et lille sidespring:

Jeg synes heller ikke ligefrem det bobler i mig af lyst, til at deltage i sådanne arrangementer.

Sv: Tanker 12/13/2012 19:15 #144677

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 280
Infinite, Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad din pointe er. Her er min:

Det sansende og følende er kroppens oplevelse - den del der eksisterer i det vi kalder den fysiske verden. Kroppen sanser, oplever, reagerer og er i kontakt med det sted den lever - netop ikke adskillt fra den fysiske verden.

Den rene kærlige essens du snakker om har netop et fysisk udtryk. Det er den sammenhængende forbindende helhed. Kroppens helhed. Enhver levende organismes helhed. En flok eller en gruppes helhed. Et samfund - et fællesskabs helhed. Netop forbundet med - ikke adskilt, som du foreslår.

En måde at mestre sin sensitivitet på kan være at acceptere, at der stadig eksisterer behov for at kæmpe og konkurrere blandet mennesker. Det kan ligge i at acceptere, at samfundet stadig bliver bygget på indbyrdes modstand mellem mennesker i stedet for samarbejde og forståelse. Det kan være at lære at acceptere, at det stadig findes menneske som vil have magt over og dominare andre. En hierakisk opbygget magtstruktur. Men det er mere eller minde umuligt selv at deltage i den slags adfærd. Det vil være at bidrage til smertetilstanden på planeten.

Kort sagt - det adskillede, separerende er ikke det sesitive menneskes gebet - tvært imod.

Sv: Tanker 12/14/2012 12:05 #144682

Det er den svære kunst ved at kommunikere på skrift, for hvilke referencerammer har vi hver især, og hvad mener vi, når vi siger det ene og det andet? Stille og roligt finder vi ud af det, men det tager nogle gange en god portion tålmodighed tålmodighed fra begge parter.

Min pointe er, at alt der påvirker dig, og som skaber lidelse, kun skaber denne lidelse, fordi en del af dig holder fast i nogle usande tanker omkring, at der eksisterer sådanne ting som godt og skidt. Det er naturligvis egoet, men jeg kan ikke lide det ord, fordi egoet selv elsker at identificere og sætte navn på sig selv. I stedet vil jeg kalde det "Det som ikke er dig".

Jeg kan sagtens følge dig, og jeg er enig med dig langt hen ad vejen, og du har nogle gode pointer. Men der findes et lag, der ligger lidt dybere end bare at være et sensitivt menneske og skulle acceptere nogle ting omkring verden. For hvad er det i os mennesker, der accepterer smerte som noget negativt? Denne del skal føles, ikke tænkes.

Sv: Tanker 12/14/2012 14:07 #144685

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 280
Ja, specielt svært, når det vedrører de helt store spørgsmål...

Jeg kom til at tænke på, om du mente den kreative essens, for så vil jeg faktisk give dig ret. Hvis den er tilstede, kan dem "blæse" mange skygger væk. Det er måske et spørgsmål om bevidsthedsmodel, og det er jo i sidste ende altid et spørgsmål om egenerfaring. Det må kendes personligt. For mig udtrykker den dybere kreativitet sig frit gennem et "felt" af helhed, kærlighed, harmoni. Kreativitet er det tætteste jeg evner at komme på altings kerne. Hvad der ligger endnu dybere har jeg ingen anelse om.

Herfra vil jeg gerne helt ned på jorden til den fysiske krop igen. For der eksisterer godt og skidt på det fysiske niveau. Vi kan måske godt vælge at anskue det lidt fra oven, og sige at "alt er godt" eller "alt er lys". Men den fysiske krop er af en anden opfattelse. Der findes fysisk smerte, og smerte er netop tegn på, at helhedens flow er blevet brudt på en eller anden måde. Det kan ske helt fysisk - man kan blive fysisk såret - og det kan ske på andre niveauer. Følelsesmæssigt og mentalt. Disse niveauer af smerte komme man til at kende til, når man er menneske. Der er ikke rigtig nogen vej uden om. Vi lever i en verden, hvor grænser erkendes gennem oplevelse af smerte, når de overskrides. Indefor grænsen råder kærligheden - udenfor grænsen råder smerten.

Så er der egoet. Også et svært emne. Meget omfattende, og det er jo altid en helt unik konstruktion for det enkelte menneske. Jeg definerer det som "mægler" mellem den kropslige helhed, den selvreflekterende bevidsthed og den fysiske omverden. Det rummer en masse sprog, kultur, begreber og symboler. Vi kan godt være enige om, at egoet kan have nogle idéer om godt og skidt, som ikke nødvendigvis er rigtige. Der er også egogrænser, som minder meget om det konkrete fysiske grænser, men de kan sagtens være illusioner. Egoet er i høj grad forbundet med de fysiske erfaringer, og derfor er egoet også en slags beskytter. Måske kultubetinget beskytter, måske på et mere personligt niveau. Men uanset hvad, så er egokonstruktionen altid meningsfuld. Identiteten forbundet med egoet har altid hjulpet et menneske med at bevare sin integritet. Det er netop derfor, det er svært at overskride, for det er en overskridelse fra noget velkendt til noget helt ukendt. Uerfaret. Derfor modsætter egoet sig det nye.

Hvis du er interesseret i astrologi, så er det planeten Uranus, der både har med den helt fysiske smerte at gøre, men også med overskridelse af jeg-konstruktionen. Fornyet oplevelse af identitet. Det kan være temmelig stressende at overskride sine egne identitets-grænser. For ikke at tale om at overskride en hel kulturs vedtagne fælles bevidsthedsgrænser. Det er rigtig besværligt, for det kan være meget ensomt - en smertetilstand i sig selv for et socialt væsen. Noget rigtig mange mennesker oplever for tiden. Vi er jo i et paradigmeskift.

Spørgsmålet "Hvem er jeg" er jo et af de rigtig gode. Ligesom spørgsmålet "hvem vælger". Hvem er viljesvæsnet? Er det er reaktion? En bevidst handling? En gammel vane?

Måske relevant her. En gammel ven fortalte mig engang en lille historien om Buddha. Buddha blev mødt af en vred person, som skældte ham ud, men Buddha smilede bare tilbage. Da manden havde raset ud spurgte han Buddha hvorfor han ikke reagerede. Buddha svarede. Hvis nogen vil give dig en gave, så er det op til dig selv, om du vil modtage den, er det ikke?

Historien virker både sand og ikke sand. Hvis det er en sand historie, så er Buddha upåvirket. Han er virkelig hjemme i sig selv. Helt og fuldt integreret, og det er en tildstand det er værd at stræbe efter. For os almindligt dødelige, som ikke er helt fri for at reagere emotionelt, vil et angreb fremkalde en forsvars-reaktion. Vi kan ikke isolere det til bare at handle om egoet, for det handler også om kroppen. Hvis vi forestiller os et menneske, som har fået tæsk til middag som barn, så er det meget at forlange, at han skal kunne blive som Buddha. Det sker i hvertfald meget langsomt og gradvist. OG en helt klar betingelse for at lidt af forvandlingenskal kunne ske er, at han kommer til at opleve et harmonisk og varmt opholdsrum, hvor kampen, konflikte og egoets modstand kan blive gradvist mindre. En sådan proces kan indbære, at han faktisk vil leder efter konflikter for at tilfredsstille jeg-kontruktionen. Det kæmpende jeg har brug for konflikten for at kunne bevare sig selv.

Det er ikke noget let emne det her - der er ikke nogle lette løsninger. Mennesker er forskellige. Men det er et meget spændende emne. En af mine vinkler handler om, at mennesket opvokset i en konkurence-kultur - en narcissitisk kultur - skal gennem meget svære prøvelser for at blive hele og frie.

Sv: Tanker 12/14/2012 19:19 #144688

Tommas kan, som jeg, godt lide tingene kommer helt ned til jorden og det synes jeg der en ganske god grund til; nemlig supersymmetrien. Alle planer er forbundet og hænger sammen - derfor kan man altid genkende en illusion, når den ikke har en fysisk relevans. Og i relation til disse tanker, må jeg indrømme, at jeg synes det er lidt letkøbt, at sige, (henvendt til Infinite) at det handler om at øve sig i ikke at blive påvirket af vreden (når man møder den), uden samtidigt at fortælle om de sko man selv går i.

Derfor har jeg ikke rigtigt kunne reflektere på det - ej heller suge det ind.
Omvendt, hvis du (Infinite) kom med konkrete eksempler på personlige erfaringer du har med dette, ville jeg, for mit vedkommende, havde nemmere ved at forholde mig til så endegyldige udsagn. I dine visdomsord ser jeg ingen tråd, der hjælper med at føre mig til erkendelsen af den visdom du bærer. Ej heller en tråd der viser hvordan du kom til den erkendelse. Derfor virker det lidt astralt på mig og det sorterer jeg fra, da det ikke er opbyggeligt. Har du lært det på et kursus, bøger, eller er det egne erkendelser?

For at tage et eksempel med vrede, som jeg har mødt hos chefer: Når jeg i situationernes fulde dybde skuer på de indsigter jeg har fået om de mennesker, ved at arbejde tæt med dem og har mærket den forskel det har gjort på dem, når den sædvanlige underdanighed/ærefrygt/blinde loyalitet, som de plejer at mærke fra deres ansatte, pludselig er erstattet af sympati, forståelse og medlidenhed fordi jeg ser og forstår det mest essentielle ved den lidelsesvej de selv er ubevidste omkring, så føler de sig utrygge - som leder til angst - som kan lede til vrede. Og helt præcist med chefer, leder det til mobning, konflikter og/eller fyring . Og jeg kan ikke gøre noget som helst ved det, for det er ikke med vilje. Lige pludselig opstår der sammenhæng i det jeg ser.

Det sjælelige ved dette står helt klart for mig og jeg er da et eller andet sted beæret over, at være med til at spejle mennesker, der påvirker deres omgivelser med negativitet, så det ikke foregår helt ubevidst for dem.

Men rent fagligt og arbejdsmæssigt, føler jeg det som at starte forfra, hver gang jeg skal finde nye græsgange. Specielt fordi det nye udgangspunkt skal oparbejdes fra en drænet tilstand.

Og det er altså ret umuligt at fremstå upåvirket overfor en vrede der medfører tabet af sin indtægt, når man har en familie at tænke på. Der har Buddha og Dalai Lama det altså lidt nemmere.

Note 1: --- Iøvrigt hamrende spændende at læse om de spejlneuroner ---
Note 2: --- Den bog må altså lige vente lidt endnu ---
Sidste redigering: 12/14/2012 19:22 af Liquid Blue. Begrundelse: Meget kritisk tankegang :)

Sv: Tanker 12/14/2012 22:57 #144689

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 280
Jeg syntes dit eksempel, Liquid, med en kollega, der følte sig truet, var et godt eksempel på en af mekanismerne. Jeg har selv oplevet tilsvarende situationer. Også den skumle side af af den, må jeg retfærdigvis indrømme. Hvem er perfekt...

Og cheferne... De har også ind imellem været et problem for mig. Det kan føles som at måtte begrænse sig selv for at tage hensyn til en struktur, der betinger økonomisk overlevelse. Det er meget interessant... når man forsøger at balancere i ligeværdig øjenhøjde, så vil kontrolmekanismerne gøre det til magtkamp. Det kan være en undelig "styrke", at være fri for at være ambitiøs på egne vegne. Man bliver til et spejl, der bliver tolket. Jeg mærker det omgående, når spejl-effekten er sat i gang. Det kan være svært ikke at blive inddraget, og selv begynde. Så opstår en meget mærkelig "dobbeltspejl-effekt" Ved du hvad jeg mener? Alt bliver helt umuligt at have med at gøre.. og man tænker: fandens også - dér skete det igen!

Spændende begreb - supersymetri. Hentet fra partikel-fysikken? Jeg tænker, at det har at gøre med det "det holografiske univers"? Lidt "Søhestenes dal"-agtigt - det fraktale gentagelsesmønster. Ethvert princip i universet er manifesteret i egen fysiske krop.
Følgende bruger(e) synes godt om: Liquid Blue

Sv: Tanker 12/15/2012 12:21 #144691

Man kan sige, at den kreative essens er en del af denne "indre essens", jeg taler om. Som du rigtig nok siger, så handler det i høj grad om bevidsthedsmodel, og den vil aldrig være fuldstændig ens for alle mennesker, da man bruger ord til at beskrive følelser. Derudover tror jeg i sidste ende ikke, at vores hjerne er i stand til at forstå det, der er perfekt.

Som jeg ser det, så er lidelsen noget "den jeg ikke er" forstår. Denne del af os selv kan få lidelse ud af selv kærlighed. Men hvad er der tilbage, når smerten ikke længere foresager lidelse i en selv? Jeg ville sige kærlighed.

Naturligvis er der en grænse for, hvor meget smerte vi som mennesker kan tage uden at føle lidelse, men sådan er det med så mange andre ting, der egentlig burde være gode for os, men skaber lidelse fordi, vi får for meget af det. Så grænsen for, hvornår smerte associeres med lidelse kan skubbes meget, meget langt, så længe man formår at give slip og slappe af og "være i det".

Jeg har en del erfaring med at bruge fysisk smerte som slags renselsesproces via den kampkunst, jeg dyrker. Og hvis man pludselig ser smerte som en renselse, og kender den befriende følelse efter smerten stopper, genkender man ikke længere automatisk smerte som værende lidelse.

Så jeg ville sige, at indenfor grænsen råder kærlighed, udenfor grænsen råder lidelse. Ordet "smerte" kan, efter min mening, eksistere på begge sider. Angående egoet kan jeg kun sige, at jeg er enig. Det antager mange forskellige former, man det er naturligvis nødvendigt for os mennesker. Egoet er en slags kravlegård for os, så vi ikke ikke går fuldstændig i panik over den frihed og sansning, vi ville have uden det. Det begynder at krakelere lige præcis, når tiden er til det.

"Buddha blev mødt af en vred person, som skældte ham ud, men Buddha smilede bare tilbage. Da manden havde raset ud spurgte han Buddha hvorfor han ikke reagerede. Buddha svarede. Hvis nogen vil give dig en gave, så er det op til dig selv, om du vil modtage den, er det ikke?"

Jeg vil påstå, at hvis Buddha ikke var i stand til dette, efter han var "blevet oplyst", så ville han ikke være i nærheden af at være "oplyst". Og det er præcis det, jeg taler om. Andres folks følelser og energier er noget, som man som person kan afvise eller tage imod. Jeg øver det hver eneste dag i det små på det indre plan, og efterhånden er det blevet mere ubevidst. Men helt på Buddhas niveau er jeg nok ikke endnu.

Min vej er naturligvis kun min vej, men hvis der en vej for mig, så er der også en vej for andre.

Sv: Tanker 12/15/2012 13:25 #144693

Jeg har arbejdet med det de sidste tre år gennem den kampkunst, jeg dyrker. Det startede sådan set fordi, jeg følte frygt, når jeg mødte bestemte typer af mennesker. Typisk aggressive og udadreagerende mennesker, og det er vel egentlig ret normalt. Men jeg var ikke tilfreds med at være i denne reagerende position, som jeg ikke følte, jeg kunne komme væk fra.

Sidenhen har jeg fundet ud af, at alt den frygt jeg havde for dem og den irritation jeg havde, fordi jeg ikke kunne "sige fra", naturligvis bare tiltrak flere af disse typer. Men jeg ville så gerne finde roen i mig selv, da det ikke kunne være rigtigt, at disse mennesker skulle "bestemme" over mine følelser.

Så af rent trods startede jeg på en kampkunst, for at finde mere ro i mig selv og for at vide, at jeg ville kunne forsvare mig selv, hvis det skulle blive nødvendigt. I starten byggede det selvtillid, men jeg fandt ikke helt den ro, jeg søgte. Jeg opbyggede nærmere et værn udadtil.

Ganske hurtigt fandt jeg dog en anden, ret obskur, kampkunst, hvor man i stedet for at være hård og opbygge et panser, gik op i at slappe fuldstændig af og komme igennem det forsvar, vi alle har, og som forhindrer en i at føle. Denne kampkunst tændte mig, for her blev mine grænser testet.

Stilen gik godt nok ud på at være fuldstændig afslappet, teknikkerne foregik for det meste meget langsomt og her blev åbent talt om "energi". Men det var alligevel en fysisk meget udfordrende kampkunst. Der var ikke meget konditionstræning, men i stedet blev jeg udfordret på nogle mere basale ting.

Jeg har oplevet helt nye former for fysisk smerte, både momentære, men er også blevet udfordret på at udholde dem gennem længere tid. Jeg er blevet udfordret på åndedrættet, med fysisk træning uden at måtte trække vejret. Jeg har trænet i fuldstændig mørke, hvor jeg blev nødt til at slippe angsten og bruge min sanser. Og jeg er blevet gået og slået på over (næsten) hele kroppen, hvor jeg skulle lære at slappe af mest muligt af og finde ro og balance i mig selv, selvom min krop mest havde lyst til at krumme sig sammen i fosterstilling. Plus mange, mange andre øvelser, som alle havde til formål at nedbryde ens panser, føle smerte uden at lide og kunne tage imod eller afslå andres fysiske eller følelsesmæssige energier.

Det har blot været den fysiske del af træningen, vi har også trænet øvelser ved brug af kun energi, ligesom jeg konstant har brugt det i hverdagen.

I dag dyrker jeg det stadig, fordi det hele tiden viser mig nye sider af mig selv, og fordi jeg stadig møder nye udfordringer. Men jeg føler, at jeg er kommet virkelig langt med det, og uendeligt meget længere, end jeg troede muligt, da jeg startede.

Jeg finder også inspiration mange andre steder fra, men for mig vender det altid tilbage til min kampkunst, som på mange måder er min basis og mit udgangspunkt for mit livssyn. Engang i mellem bliver det, jeg skriver, en smule højtflyvende, men alt, jeg snakker om, er noget, jeg kan demonstrere fysisk til træning.
Følgende bruger(e) synes godt om: Liquid Blue, TineHC, Ayaya