Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Hjælp til at tolke min drøm
(1 viser) (1) Gæst
  • Side:
  • 1

EMNE: Hjælp til at tolke min drøm

Hjælp til at tolke min drøm 07/02/2017 18:21 #160789

Godaften allesammen

Jeg har altid syntes, at drømmetydning er enormt spændende. I nat drømte jeg en drøm, som jeg godt kunne bruge lidt hjælp til at tyde. Jeg husker drømmen rimelig klart, hvilket er ret sjældent.

Men først lidt info om mig:
Jeg er 22 år og skal læse journalistik efter sommerferien. Det er første gang jeg skal flytte hjemmefra. Jeg glæder mig, men er også lidt nervøs for denne omvæltning. For præcis et år siden (1/7 2016) mødte jeg en fyr, som jeg hurtigt blev ret glad for (i drømmen kaldet A). Vi mødtes på en festival og har ikke set hinanden siden. Jeg tænker dog stadig meget på ham.

Nu til drømmen:
Jeg drømmer, at jeg er indlagt på et stort hospital. Jeg husker ikke hvorfor, men der er mange læger omkring mig, og jeg tilbringer flere uger på hospitalet. En dag er jeg ude at gå en tur i hospitalsbygningen. Her får jeg pludselig øje på A. Lidt efter ser han også mig. I starten lader vi som ingenting, måske prøver vi at undgå hinanden. En dag befinder vi os på den samme stue, og vi har ikke mulighed for at gå væk. Pludselig kommer en lille ukendt pige i blå klædedragt hen til mig. Hun får os på én eller anden måde på talefod, så vi står over for hinanden. Der er en temmelig akavet stemning mellem os i starten, men vi prøver begge to at aftale et møde. Først siger han, at vi kan mødes til en kop kaffe, og jeg nikker glad. Inden han vender sig om, smiler han skævt og siger, at vi jo også bare kan mødes og dyrke sex. Jeg kigger lidt underligt rundt og håber på, at ingen hører det. Derefter er han væk. De næste par dage er jeg også på hospitalet. Jeg tænker meget på, hvilken dag han har tænkt sig at mødes med mig. Jeg ser ham ikke igen i drømmen. Jeg går rundt på hospitalet, som mere minder om et stort hotel med mange værelser. Jeg går ind på et af værelserne, hvor der er et fint badeværelse. Jeg kigger mig i spejlet og tager en grim farve (vist nok brun) læbestift på læberne. Derefter tværer jeg den ud…

Lidt mere info:
Jeg tænker meget på datoen den 2. juli. Det var dagen, hvor vi skilles på festivalen, og han lover mig, at han nok skal finde mig, inden han tager afsted. Vi finder dog aldrig hinanden, men jeg har tænkt på ham lige siden. Vi har kontakt i dag, men kun på SMS. Jeg ved ikke, om han stadig er interesseret i mig.

Håber I kan hjælpe
Følgende bruger(e) synes godt om: Monja

Sv: Hjælp til at tolke min drøm 07/05/2017 16:19 #160809

Hej Enigma.

Nu er jeg ikke drømmetyder, men jeg undrer mig over, at der ingen der har givet en respons på dit indlæg, et indlæg du har lagt din sjæl i og til en vis grad blottet dig (og det er stort og flot, bare der var flere der ville tale rent ud af posen og være ærlige. Vi er alle i samme jordskib og er så afhængig af hinanden)

Det eneste jeg kender til drømme er dette, at uanset hvem man drømmer om er det aspekter af en selv som den anden eller de andre repræsenterer. Det er hvad jeg har lært.

Nå, lad os håbe andre byder ind.

Hilsen Jan
Følgende bruger(e) synes godt om: msg83, Monja

Sv: Hjælp til at tolke min drøm 07/06/2017 12:42 #160811

  • Monja
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 47
Hej Enigma
Jeg ved heller ikke noget om drømme, men syntes det er spændende og prøver altid tyde mine egne

Du drømmer om et hospital , et hospital er et sted man jo kommer når man har brug for hjælp-/ omsorg-
Du har måske brug for hjælp til en eller anden ting . måske er du ikke så god til at give dig selv
omsorg men er bedre til at hjælpe andre.! eller du er måske lidt bange for at miste det trygge når du flytter hjemmefra

Du ser dig selv i et spejl,,normalt ser man ikke sig selv i en drøm med mindre man ser i et spejl
Brun er noget med jord , du tørre læbestiften væk igen .
måske har du været ved at "miste jordforbindelsen / gjort noget du fortrød og i sidste øjeblik
fortrudt..
Den lille pige er dig selv i den alder.. dengang var ikke bange for at sige tingene som de var og
tænkte ikke over hvad andre mente om dig ( den lille pige fik dig og A til at tale sammen)

Håber du forstår hvad jeg mener selv om det står lidt rodet

Det er hvad jeg får ud af din drøm ..om det passer ved jeg ikke da jeg desværre ikke er særlig god
til at tyde

Sv: Hjælp til at tolke min drøm 09/08/2017 22:54 #161037

  • tubbe
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 304
Ved lidt om drømme. Huse siges, at være et psykisk billede af en selv. En fyr du er vild med i et sygehus. Du er måske lidt syg for at møde ham? En lille pige i blåt. Blå er jo en drengefarve el. mandefarve. Så den lille pige som er dig selv, siger til dig selv, at du må handle, eller du har ihvertfald lyst til, at gøre noget ved sagen. Et spejl viser, at man har lagt afstand med kulde til lyset i sig selv og ser kun overfladen af sig selv. Håber du finder din gode fyr Og husk, at lyset kommer indefra - du er værd, at blive holdt af

Sv: Hjælp til at tolke min drøm 09/23/2017 16:05 #161070

Hej Enigma!
Jeg kender en del til drømmetydning, og selvom det snart er 3 måneder siden, du skrev ind om din drøm, så tror jeg stadig, at den har gyldighed for dig, da den behandler forholdet m/k. Som 'Astrolog' siger, er alt i dine drømme - selv de mindste detaljer - aspekter af dig selv. Drømmen handler derfor ikke så meget om A som om dig.
Jeg tager alle mulige forbehold for rigtigheden i min åbning af din drøm, for det er let at vride en drøm ud af form, når man ikke er i dialog med drømmeren. Men her er mit bud, og jeg skriver det som om det ER sådan. Det er dog mest til inspiration. Så må du selv dreje betydningen i den retning, du føler er gældende.

Først: A har ramt noget essentielt i dig, som du længes efter at komme i kontakt med. Han har nogle egenskaber, som du ville ønske, du selv havde. Derfor er han et egnet drømmebillede, når du er et sted i dit liv, hvor du har brug for de egenskaber. Det er formentlig også derfor, du tænker så meget på ham for tiden: For at kunne bruge ham som rollemodel og lære af ham.

Hospitalsindlæggelser handler om et behov for at forbedre sit fysiske eller mentale helbred. Du er i en proces, hvor du lige om lidt skal flytte hjemmefra, og hvor du har brug for handlekraft, ansvarlighed, overblik og udholdenhed. Med meget mere. Du er på vej i en helt ny retning.

Den lille pige kan enten være dig i den alder, eller hun kan repræsentere din umiddelbare, barnligt uskyldige side. Med den blå farve, hun bærer, fortæller hun dig, at du kan stole på hende og din uskyldige tro (for jeres akavethed indikerer mistro). Hav tillid til, at du kan klare det. A viser ønske om at handle (foreslår sex med det samme). Om du spiser, drikker kaffe med een eller dyrker sex med fyren i drømme kommer ud på eet. Disse ting handler alle sammen om at smelte sammen med de egenskaber den person har.

At hospitalet herefter skifter form til noget hotellignende symboliserer, at du er i en transitfase i dit liv. Plain and simple. Du afslutter din barndom og flytter hjemmefra.
Et badeværelse kan symbolisere fornyelse af dig selv og renselse - psykologisk og følelsesmæssigt. Dit spejlbillede viser dig, hvordan du opfatter dig selv. Læbestiften antyder, at du ikke er fuldstændig ærlig overfor dig selv, og inderst inde/ubevidst ved du det, siger drømmen her. Du mener, at det gør dig grim og uelskelig. Dit underbevidste vil gerne drage din opmærksomhed hen imod, at du er attraktiv (A vil gerne have sex med dig), og at du selv må sørge for at finde den overbevisning frem. Elsket er jo det, du gerne vil være. Men usikkerheden gør det svært at være dig sammen med dig selv og andre. Du har brug for den følelse A gav dig til festivalen. Sikkert en følelse af at være begæret ... ønsket ... smuk ...? (Fyld selv ind.) Den brune farve indikerer, at du har brug for følelsen af jordforbindelse og selvsikkerhed. At du tværer den ud, er din drøms måde at fortælle dig, at du har brug for at rense dig for din opfattelse af dig selv som grim og starte på en frisk.

Jeg håber, at det giver mening for dig. Det er slet ikke let at være ung kvinde, for der er så mange krav, man skal leve op til, og det bliver endnu værre, når vi læsser negative opfattelser af os selv oveni.
Held og lykke med din uddannelse.
  • Side:
  • 1