Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

21. dec. - Årets værste dag. :-o
(1 viser) (1) Gæst
  • Side:
  • 1

EMNE: 21. dec. - Årets værste dag. :-o

21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/21/2017 14:04 #161600

  • Monika77
Har læst en del steder, at denne dag, d. 21. dec., rent astrologisk skulle være årets værste dag. Merkur er stadig i retrograd, og generelt står planeterne vist bare helt elendigt?

Min dag har da heller ikke ligefrem været vidunderlig indtil videre: Jeg er åndssvagt julestresset, mit seneste kunstprojekt mislykkedes, kæresten forstår mig ikke, jeg tabte min kiks ned i opvaskevandet og alt går mig bare imod. Selv mit hår har opgivet ånden. Det klasker og ligner noget der er lyv. Ha ha.....

Generelt har december været en prøvelse for mig, siden Merkur gik i retrograd d. 3. dec.
Ser frem til i morgen! Så skulle vi alle gå lysere tider i møde på flere måder.

Er der mon andre end jeg som har haft modgang siden d. 3. december?


Alt godt til alle herinde. <3

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/21/2017 22:14 #161604

Håber du kommer til at nyde dagen i morgen

Vh Swe

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/21/2017 22:25 #161606

  • Monika77
He he......
Tak, Swedenborg. Den kan KUN blive bedre!


Knus.

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/21/2017 22:38 #161607

  • Taurus
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 201
Hej Monika,

Der findes ikke noget som er bestemt på forhånd - alt er som du se det, og husk - intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Jeg har nydt det dejligste solskinslys i længere tid, og været ude og købe det mest fantastiske juletræ. Og hygget mig med familien.

Vi har alle nogle karmiske processer og en masse personlige dæmoner og ego ting der udfordrer os. Livert er fuld af nedturer og opturer - mørke og lys.

Hvis en kiks og en dårlig hårddag føles som noget skidt, så skal du nok arbejde med at ændre dit fokus... hvad har for eksempel været godt i dag? Nogle gange trækker jeg et tarotkort hvis jeg føler tvivl om min situation.

Jeg stiller spørgsmålet for mig selv; hvad er meningen med dagen i dag? og jeg fik dette:

Det gode råd: Vejene kalder, og det er tid til at bryde med det velkendte og vanebetonede. Tiden er kommet til at opsøge spændingen og usikkerheden ved at foretage dig noget uventet. Din opgave er at drage som budbringer fra sted til sted, altid først med det nye, altid hurtig til at slutte kontakter og altid hurtig til at drage videre, inden nogen eller noget holder dig fast.

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/22/2017 23:26 #161618

  • Taurus
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 201
... Nu hvor jeg har tænkt lidt mere over det, så er den 21. December den mørkeste dag. Det kan betyde at folk med meget mørke sider måske udfordres ekstra meget på denne dag. Mørkt stof, som også er det ukendte i ens personlige udvikling, kommer måske til at fylde lidt ekstra denne dag, samt andre lyssky ting der ikke tåler dagens lys.

Men om dette så gør dagen slem, ved jeg nu ikke. Vintersolhverv - Det er en transformationsdag, hvor dagende vender og lyset kommer tilbage, og på samme måde er det måske en dag hvor det er godt at få afsluttet gamle sager, på godt og ondt, for så at være klar til det nye der skal til at komme ind i livet.

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/23/2017 00:01 #161619

  • Monika77
Hmm..... Jeg føler at det er værd at nævne, at mit oprindelige indlæg er skrevet med en god portion ironisk distance.... Et forsøg på at være lidt jule-sjov, om man vil.
Hvis jeg i ramme alvor mente, at en våd kiks og en dårlig hårdag er værd at gå i spåner over, så ville jeg ganske rigtigt lide alvorligt af proportionsforvrængninger og have brug for at skifte fokus.


Jeg har i allerhøjeste grad prøvet det der var værre.
Som rigtig mange andre herinde, har jeg haft en del modgang i mit liv. Modgang modner og åbner sindet, og jeg ville ikke ændre min fortid hvis jeg kunne, på trods af at den til tider har været barsk.


Underligt.... Ofte bliver min humor ikke opfattet som humor?
Og hvis jeg er den eneste der opfatter den som sådan, er den vel pr. definition ikke sjov.
Nå, det er egentlig en filosofisk diskussion som hører til i en anden tråd...


Men altså... Jeg bruger ofte (det jeg selv opfatter som) humor til at tage brodden af tunge emner, og til at skabe en stemning af lethed og optimisme. Det er vel en slags overlevelsesmekanisme samt en måde at vægte det positive fremfor det negative.


Dagen i dag har været en hel del bedre end den i går. <3
Hvorvidt jeg er særligt sensibel overfor skift i planeternes stilling, og hvorvidt dette måtte skyldes, at jeg har mørket i mig, vil jeg lade stå hen i det uvisse.....
Jeg er bare glad for, at jeg mærker et skift nu. Lyset vender langsomt tilbage. Dejligt.




Rigtig glædelig jul til alle. <3

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/23/2017 00:19 #161621

Jeg kan utrolig godt genkende det med humoren. Min yndige, gode kollega i det sidste stykke tid, fatter simpelthen ikke humor. Og hun siger det endda selv

Det tog jeg dog som en udfordring og gik "full retard", som også er en teknik jeg med tiden har udviklet, som en eller anden form for leg med mekanismerne i, at jeg kan tillade mig mere, jo bedre jeg bliver med hænderne
Og det lykkedes mig da at frembringe et flygtigt smil et par enkelte gange. Succesfølelses var ubeskrivelig!

Så jeg tænker, at du bare skal klø på. Der er iøvrigt en humortråd herinde et sted, hvis du får brug for en vognstang til at servere det med

Anyway så skal du vel lige have et velkommen herfra og ønsket om en God Jul.

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/23/2017 00:30 #161623

  • Monika77
Ha ha..... Tak, Liquid Blue. :-D

En humortråd? Den må jeg vist hellere lige finde. Tak for tippet.



Gran, guirlander, varme julehilsner og små våde kiks fra Monika77.

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/23/2017 23:58 #161629

  • mayahh
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 21
Min far har fødselsdag d. 21. december. Han er et vidunderligt, venligt, empatisk menneske. At den dato skulle være ond etc. sikke dog en gang ævl !

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/25/2017 15:05 #161652

  • Monika77
Mayahh...... Ja, det synes jeg også lyder som noget værre vrøvl og sludder. Det er da heller aldrig det jeg har postuleret.

Det eneste jeg har skrevet, er, at d. 21. december I DETTE ÅR, 2017, skulle være en uheldig dag, pga. planeternes stilling og Merkur i retrograd. (Er der ikke en eneste astrolog der kan be- eller afkræfte dette??)

At den 21. december generelt og til alle tider skulle være en ond dag, har jeg aldrig påstået! Så jeg vil gerne have mig frabedt at blive tillagt en sådan udtalelse. Mange tak.

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/25/2017 17:40 #161654

  • mayahh
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 21
Hmmm der blev jeg da vist afsløret i ikke at have læst det hele igennem knus til dig

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/25/2017 17:53 #161655

Jeg ved at Tommas har læst en pæn del Astrologi, men er stille? Jeg har ikke gravet så dybt i Astrologien, andet end til selvforståelse. Men min egen personlige holdning til, om planeternes stilling har en indvirkning er, at jeg egentlig ikke beskæftiger mig med dette, da jeg har fundet ro i at anskue dagligdagsproblemer som udfordringer og går til det med åbent sind.

Det kunne da egentlig være spændende at høre, om "Tommas" aller "Astrolog" har noget større indsigt her?

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/25/2017 19:49 #161658

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 427
Sorry... mine tanker var på julerejse...

I år faldt skiftet d. 21 fra skytte til stenbuk sammen med planeten Saturn i samme position. Det kan godt være derfor, det føltes hårdt for nogle. Saturn har med alle vore oplevelser af begrænsninger at gøre.

Det er rigtigt, at Merkur var retograd, men det er ikke specielt tilknyttet vinterpunktet.

For mig er dette punkt lige overfor midsommer noget særligt, fordi det er et hvilepunkt med en særlig ro. En slags åbning og forbindelse til noget dybere. Det er intet ondt ved denne dato. Men som sagt i år kan mange godt have følt det lidt besværligt.

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/26/2017 05:41 #161667

  • Monika77
Tommas.... Tak for dit indlæg. Jeg har altid spekuleret meget på, hvorfor nogle mennesker er mere påvirkede af planeternes stillinger end andre. Nogle er også mere sensible overfor fuldmånen end andre...... Hvad mon det skyldes?


Mayahh.... Det er helt okay. Også knus til dig.


<3

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/26/2017 07:13 #161668

  • Tommas
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 427
Hej Monika

Hvordan man er personligt er påvirket af de aktuelle planetpositioner, som gælder for alle, er afhængigt af de unikke planetpositioner dengang vi kom til verden.

Man forsøger at fornemme, hvordan det personlige "energimønster" harmonerer med det aktuelle
mønster.

Med hensyn til Saturn er det også betinget af, hvor "gode venner" man er med denne planet, og hvordan man i forvejen virker sammen med denne sfære i egen bevidsthed. Det er ikke udelukkende betinget af, hvordan planeten stod, dengang man blev født, men også afhængigt af, hvordan man efterhånden har lært at "danse" med sin egen variation af de principper, planeten repræsenterer.

Saturn-processen har meget at gøre med, hvordan man lærer at eksistere med grænser. Der findes som bekendt både indre og ydre grænser. Saturn repræsenterer på en temmelig konkret måde nutiden og er derfor ofte noget, der kan opleves "tungt", fordi fremtiden, man mentalt forestiller sig, ligger foran én selv. Vores indre Saturn vil have os til at mærke os selv i nuet.

Et problem, mennesker ofte har med deres Saturn, er at den placeres "udvendigt", så andre sættes til at agere grænse. Saturn er virkelighedens planet.

Da den stod sammen med Solen d. 21 december gav det indefra i alle mennesker en oplevelse af nødvendighed af forene sig med egen "timing". Denne oplevelse, oplagt et behov for at "slå bremserne i", er jo mildest talt i modstrid med den almindelige travlhed kort før jul, hvor alle netop i sine tanker hele tiden er foran sig selv. Så dét mange har oplevet er i virkelighed en indre konflikt imellem nutid og evnen til at se fremad. Det bliver på denne måde også et problem, hvis man "dobbelt-trigges" på sin selvrespekt, pga. idéer om, hvad man skal være og gøre i en fremtid, som ikke er lige nu.

Meget jordnært er der bare tale om et tålmodighedsproblem. Saturn er erfaringernes planet, og man kan opfatte det som en indre lektie. Selv om det sikkert ikke bliver meget bedre til næste år, så vil dette års juleræs - vil jeg tro - for mange huskes som noget, man ikke har lyst til at gentage.

Den ekstra dimension "vinterpunktet" vil jeg i kombination med Saturn kalde "dyb virkelighed". Der kommer en ekstra "nu-hed" over det hele, fordi det rum, som opstår i nuet, netop er rummet, hvor kærligheden findes.

Jeg vil også lige nævne, at Uranus, som i os selv ofte er spændingsfeltet mellem nutid og fremtid, tre dage forinden stod i trigon til Solen. Trigonen er en slags dynamisk frit flow, og det betyder at mange har opbygget ekstra store forventninger. Så kommer Saturn lige og siger "bremserne i", og så har vi balladen. Jeg har selv fornemmet det hele som en kraftig nedgearing, hvor man har haft svært ved at "lande" på Jorden.

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/27/2017 13:44 #161693

  • Monika77
Det hele giver rigtig god mening, Tommas.

Denne jul har været sej at komme igennem.... Er i forvejen ikke jule-fan. Og i år har juleræset bare forekommet mig ekstra hysterisk.

Selve juleaften var vi alle 3 (min mor, min kæreste og jeg) så trætte, at vi knapt nok orkede at tænde juletræet og spise ris á la mande.... Min mor tog hjem allerede kl 21, og min kæreste og jeg gik direkte ind i seng og snorksov. Fuldstændig udmattede oven på 2 måneder med enerverende julemuzak i stormagasinerne, nisser, guirlander, blinkende lyskæder og oceaner af glittede tilbudsaviser med opfordringer til at købe dyre forbrugsgoder og andre totalt unødvendige ting. (Vi er begyndt at få kulørte reklamer ind ad brevsprækken igen, SELVOM vi har været inde på nettet og melde dem fra. Frækt! )

Jeg orker det ikke igen... Næste år rejser jeg væk eller melder mig som frivillig til juleaften på Christiania eller andet. DET tror jeg kunne være helt anderledes givende og meningsfyldt. <3

....Tænker, at der nok også er andre årsager til denne juls underliggende følelse af ekstra stress og jag end den rent astrologiske...? Måske er det også et generelt tegn i tiden....?
Vi lever i en tid, hvor det er svært at finde fred og ro nogen steder. Input og informationer udefra vælter ind i hovederne på os i en lind strøm, og det kan være svært at sortere skidt fra kanel..... Det kan være svært at passe på sig selv og sin egen energi i det hæsblæsende virvar der er den moderne tid....

Nå..... Nu er julen da overstået for denne gang. Nu skal vi bare lige skåle det nye år ind, SÅ er det hverdag igen. Aaaaah. Bliver dejligt. <3

Sv: 21. dec. - Årets værste dag. :-o 12/27/2017 22:57 #161699

  • Taurus
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 201
Hej Monika,

Du bekræfter mig i at du har brug for at skifte fokus. Hvis du ikke er jule-fan, så skal du vende dig imod det du er fan af - gør det du elsker

Jeg elske julen, hvor det er helt naturligt at tale om nisser og hvor der er ængle og levende lys overalt. Hvor folk giver gaver til dem de holder af, og netop gør en ekstra indsats fordi vi holder af hinanden.

Jeg elsker salmer og den højtidelighed der er juleaften, en helt særlig god stemning, og jeg kom først i seng kl. 3:03 efter at have kørt svigermor hjem

Ja - jeg holder mig så vidt muligt ude af stormagasiner hvor der er allerflest folk, for energierne er vilde og det dræner. Det er vigtigt, også i den kolde og mørke tid, at få hvilet/sovet lidt ekstra og måske at få nogle ekstra vitaminer, for der er mange som er trætte, og det er ikke rart at være udkørt når man kommer til dagen som man har set frem til og glædet sig til.

Og så er det vigtigt at holde jul som man har lyst til, og ikke som man tror andre forventer det af en. Og det er bestemt i jesu ånd at hjælpe sin næste eller holde jul med fremmede personer, eller på anden måde hjælpe dem som har brug for det.

Humor er dejligt - og det kan også bruges om emner som er ømtålelige.

Julemanden – Djævlen
To drenge står og snakker om Julemanden og Djævelen
– Tror du på det der med ham Djævelen?
– Nej, egentlig ikke, det er garanteret ligsom med ham julemanden, det er sikkert bare ens egen far

Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt
  • Side:
  • 1