Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Hvor er vi?
(1 viser) (1) Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Hvor er vi?

Hvor er vi? 03/29/2017 18:49 #160467

  • Kunia
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 60
Jeg gad godt at vide hvilken vej den her verden vægter... Er der mest ondskab eller er der mest godhed. Jeg tror ikke at det er halv halv. Men ved i det.

Hilsen Kuni.

Sv: Hvor er vi? 03/29/2017 20:47 #160468

  • Lysbærer1970
Vi bør alle søge mod Lyset. LUCIFER´s lys.

Derfor bør alle ignorere mørket, thi kun ved at ignorere mørket og lade det gro, kan vi få den 50-50 fordeling af lys og mørke, som er nødvendig her i universet. Derfor er det forkert at udstille mørket. Vi skal lade mørket passe sig selv, mens vi alene fokuserer på lyset. LUCIFER´s lys.

Derfor giver jeg aldrig penge til de fattige og de syge o.s.v. Fordi det er skæbnen, at folk skal lide, så det vil jeg ikke blande mig i. Karmaloven sikrer desuden, at de, der fortjener at lide, også lider. Og derfor kunne jeg ikke drømme om at give en flad øre til en hjemløs. Det er karma, der gør, at han er hjemløs.

Det er derfor åndssvagt at spilde tid på såkaldt at afsløre ondskaben. Fordi ondskaben er et nødvendigt onde i universet. Ying og Yang. As Above So Belov. For hver gang, der er ét godt menneske, er det nødvendigt, at der også er ét ondt menneske. Derfor var Hitler ikke værre end f.eks. en sød lille baby. For begge er nødvendige i Lucifer´s dualistiske univers.

Nu skal der jo så nok være en eller anden tosse, der mener, at jeg er ond, fordi jeg har dette synspunkt. Men i virkeligheden er det et såre næstekærligt budskab. Fordi hermed accepterer jeg ALLE. Gode som onde. Fordi jeg anerkender, at Hitler er lige så nødvendig for universet som den søde lille baby eller koalabjørn er. Derfor fordømmer jeg ingen. Og derfor er jeg i virkeligheden mere næstekærlig end de, der forsøger at udstille det onde. Fordi de er fordømmende.

Og da der findes karma og reinkarnation, skiftes vi jo alle til at være den onde og den gode. I dette liv er du måske god, synes du selv. Men i dit forrige liv var du måske i fængsel i 10 år for voldtægt eller mordforsøg eller hvad ved jeg. Så lad derfor være med at dømme andre.
Sidste redigering: 03/29/2017 20:52 af .

Sv: Hvor er vi? 03/30/2017 19:45 #160474

Jeg giver penge til fattige og syge, fordi det er deres skæbne at møde rare og altruistiske mennesker som mig. Og hvor er det dog dejligt givende
Følgende bruger(e) synes godt om: Swedenborg, astrolog

Sv: Hvor er vi? 03/31/2017 00:04 #160476

  • Lysbærer1970
Liquid Blue skrev:
Jeg giver penge til fattige og syge, fordi det er deres skæbne at møde rare og altruistiske mennesker som mig. Og hvor er det dog dejligt givende


Det ærgrer mig lidt, at du ikke respekterer karmaloven. Du skaber ubalance i universet ved at hjælpe de mennesker, som ifølge karmaloven er bestemt til at lide i denne inkarnation. Dermed gør du dem i realiteten en bjørnetjeneste ved at forlænge deres dårlige karma, så de også i næste inkarnation starter på minus. Så de f.eks. risikerer at blive født med misdannelser eller at blive født under fattige kår i Afrika.

Lucifer har en plan med alt sammen. Og det respekter jeg. Men du er måske ikke selv Luciferian? Siden du ikke respekterer Lucifer´s plan? Jeg havde nu ellers fornæmmet på dine indlæg, at du er ret luciferisk i din tankegang. Men måske tog jeg fejl?

Du siger det jo selv. "Og hvor er det dog dejligt givende". D.v.s. at du hjælper de svage af egoistiske motiver - for at få god karma tilbage? Hvis din handling i sandhed var altruistisk, ville du ikke prale med den her og ophøje dig selv til at rart, altruistisk menneske.

Sv: Hvor er vi? 03/31/2017 08:43 #160478

Hvor er jeg dog inderligt glad for ikke at være endt op med et så kyniskt syn på livet og vores medmennesker, som du fremstiller her.
Følgende bruger(e) synes godt om: Swedenborg

Sv: Hvor er vi? 03/31/2017 15:33 #160481

  • Abel
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 794
Man respekterer karmaloven ved at respektere sine medmennesker.
Følgende bruger(e) synes godt om: Khidr7, Swedenborg

Sv: Hvor er vi? 04/02/2017 21:20 #160486

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1684
En strøtanke eller to: Hvis der er en åndelig mening med livet, så er der mest godt til i universet.
Men, der er, som jeg har nævnt det andre steder, som bekendt mange versioner af Karmaloven.

de hjerteligste hilsner
Morten Nymann

Sv: Hvor er vi? 04/07/2017 17:33 #160496

  • Kunia
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 60
Tak for jeres svar allesammen...

Sv: Hvor er vi? 04/07/2017 17:58 #160497

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1684
Hej Kunia

Mine opfattelser er:

I lige måde.

For mig synes det lidt interessant at iagttage følgende:
Det gode findes ikke uden at det onde er der som en kontrast, så vi kan se hvad det gode er.
Det onde findes ikke uden at det gode er der som en kontrast, så vi kan se hvad det onde er.
Dette er et meget interessant forhold i verdens indretning. Dette synes vigtigt at have med i den etiske betragtning.

Yderligere, så synes der at være et ekstra gode. Nemlig, påstanden fra en række viise gennem tid, at vi kan bevæge vores begrænsede bevidsthed op ovenover denne dualistiske vildfarelse eller begrænsning i vores bevidsthed, og transcendere bevidstheden væk fra dualitet ind i en tilstand uden dualitet, eller hvor vi ikke hæmmes af dualitet. En "tilstand" uden de begrænsende opfattelser, en "tilstand" med hverken eksistens ej heller ikke-eksistens, med hverken godt ej heller ondt osv., osv.

Og gradvist gå ind i en "tilstand" hvor uselvisk visdom og medfølelse udvises over for vores medmennesker.

Vi støder som oftest på denne lære om ikke-dualitet i Østens lære systemer, men sjældent i Vestlige lande. Det er blandt andet en bestemt version af disse systemer, som jeg selv følger. En version som søger at give andre glæde og søger at hjælpe alle mennesker og alt liv.


de hjerteligste hilsner
Morten Nymann
Sidste redigering: 04/07/2017 18:03 af Khidr7.

Sv: Hvor er vi? 04/12/2017 18:55 #160514

  • Kunia
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 60
Tak igen Khidr7.
Hmm.
Altså. Jeg er vel lidt træt af at høre at det gode ikke kan eksistere uden det onde osv. Hva nu hvis man bare vil det gode. Og så få at vide hele tiden at jamen det kan ikke eksistere uden det onde, balance osv.. hm. Hva nu hvis man bare gerne vil det gode. Ikke behov for at føle ondskab og den evige kamp det ligger i at møde onde mennesker osv. Bare et sted hvor der kun er godt. Og alt føles rart. Lyder jeg som en drømmer. Og selvfølgelig er det sted ikke på jorden. I know dat.

Sv: Hvor er vi? 04/13/2017 21:09 #160517

Ja jeg går sgu osse lidt kold i det indimellem, Kunia. Men det er min klare opfattelse, at jo stærkere jeg bliver i min glade drømmeenergi, jo mindre bliver jeg udsat for dette onde. Og det tror jeg også gælder andre hjertelige mennesker
Følgende bruger(e) synes godt om: Kunia

Sv: Hvor er vi? 04/14/2017 11:23 #160521

Kunia/ Forestil dig, at du står med en portion frikadellefars.

Hovedbestanddelen af frikadellefarsens ingrediens udgøres af (svine)kødet.

Uden kød, ingen frikadellefars.

Den essentielle "livsenergi" som vi består af, hvis man samlet set kan tillade sig at kalde noget så komplekst og mangfoldigt, for noget så overordne simpelt... Svarer til kødet i en frikadellefars.

Vi kan enten (kun) komme for meget eller for lidt af de andre ingredienser i.

Vi kan enten (kun) have for meget eller for lidt fokus (eller adgang) til æg, salt, peber, mel, rasp mm.

Men den essentielle ingrediens - Den er og forbliver den essentielle ingrediens.

Når vi taler om ondt og godt, så taler vi i virkeligheden udfra (og om) alle de andre ingredienser, deres indhold, mængde, mm., og ikke udfra "det essentielle".

Naturligvis er der større eller mindre grader af behag og ubehag.
Betingning, årsag, virkning, konsekvens og foranderlighed... Det er så at sige hele den kropslige oplevelses, afgrænsning og udviklings forudsætning.

Vi er alle under indflydelse af forskellige udefra el. indfrakommende påvirkninger/indvirkninger, som vi søger (enten) at gribe eller kaste bort.

Meget af det, som vi oplever som ondt, det er i virkeligheden fastlåst (indsnævret) fokus. (kaste/gribe reflekser).

Sagt med andre ord, så er (nogle af) vores medmennesker ikke bevidste om hvad de (mentalt) søger at gribe/fastholde eller kaste bort.

Og vi er så til gengæld som medmennesker, tilsvarende fokuset på vores egen indre (betingede) oplevelse af, hvad og hvordan vores medmennesker griber/fastholder eller kaster bort.

Som Liquid Blue siger, men bare med andre ord, så kan rejsen kun foregå indfra og ud.

Om end det i perioder kan fylde os med afmagt, sorg og utilstrækkelighedsfølelse, så kan vi kun (ligesom solen) skinne ud på vores medmennesker, igennem at udgøre dette "essentielle".

Store dele af menneskeheden er travlt beskæftiget med at sorterer æg, vælge den rette peber, doserer rasp osv.
Det enkelte individ, det oplever sig selv som universets ultimative frikadelle.

Men, og det er for nogen en befriende erkendelse, så udgøre vi allesammen i virkeligheden ONE BIG SHINY øfgris (Undskylder på forhånd... I know... humoren er ).

Kunia, hvad er det gode i din optik?

Vi kan nærmest kun pege på "det essentielle", igennem beskrivelser af hvad "det essentielle" IKKE er

Og i min optik, så udgøre det jeg oplever/betragter som "det onde", oftest af at jeg selv og/el. mine medmennesker ureflekteret griber/fastholder eller kaster fragmenter af helheden bort.

Det kan vi gøre af mange forskellige årsager. (og på mange forskellige måder).

En af de "begivenheder" i nyere historisk tid, som har gjort mest indtryk på mig, det var måden hvorpå man under 2. verdenskrig industrialiserede magtovergreb og praktiserede den totale fratagelse af "menneskelighed" overfor ideologiens ofre.

Jeg kommer selv af en landbrugsfamilie, og selv om mit ego i perioder føler sig vældig "oplyst", så er jeg udmærket klar over at "oplysthedens fis i hornlygte" (ofte) overdøves af påtaget "hensynsbetændelse".
Jeg skal f.eks. ikke (vove på) at lufte mine holdninger omkring øfgrisenes holocaust lignenede levevilkår, hvis den "gode" familiærestemning skal bibeholdes/bevares.

Så jo, livet er sgu` noget af et balanceagt

Men jeg vil også sige, at meget af det som gør os nederdrægtigt ondt, det transformeres i tilgift til læringspotentiale og vækst, der er til stor gavn for både vores medmennesker og helheden.
De ved det bare ikke endnu

Man kan sige meget om karma, men en anden måde at sige "tingene" på er: -"Forbered dig på at møde dig selv".

Det onde, kan også beskrives som undladelsen af det essentielle.

Giver det nogen mening? Eller lyder det bare som "brakvand ud af ørene"?

Du tror det er løgn, men nu skal jeg altså ned og købe neglelakfjerner.
Er du vimmer for møggrim blå/grøn neglelak jeg har fået klistret på kløerne.
(Minime legede kosmetolog i går, og det blev vist lidt lige lovligt kreativt... Lad mig sige det sådan, Henri Matisse, han kan i den grad godt gå hjem og lægge sig).

Herfra vil jeg ønske en rigtig glædelig påske til jer alle sammen... Også til dem uden farverige negle

KH. Swe
Sidste redigering: 04/14/2017 11:28 af Swedenborg.
Følgende bruger(e) synes godt om: Kunia

Sv: Hvor er vi? 04/17/2017 10:06 #160526

  • Kunia
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 60
Tak for svar Sweater og Liquid Blue.

Sv: Hvor er vi? 04/17/2017 12:30 #160527

  • Kunia
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 60
Ej jeg mente Swedenborg haha. Og ikke sweater. God påske til dig også. Og tak.

Sv: Hvor er vi? 04/17/2017 14:09 #160528

  • Kunia
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 60
Nej det lød ikke som brakvand ud af ørerne. Det var et fint svar. Og tak for det.
Og angående det der med at lære af dårlige oplevelser eller drage lærdommen ud af det, det gør jeg meget.

Sv: Hvor er vi? 04/17/2017 15:41 #160530

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1684
Hej Kunia

Mine opfattelser er:

Jeg er lige kommet hjem og ser at du har skrevet til mig.

Kunia:
"Altså. Jeg er vel lidt træt af at høre at det gode ikke kan eksistere uden det onde osv. Hva nu hvis man bare vil det gode. Og så få at vide hele tiden at jamen det kan ikke eksistere uden det onde, balance osv.. hm. Hva nu hvis man bare gerne vil det gode. Ikke behov for at føle ondskab og den evige kamp det ligger i at møde onde mennesker osv. Bare et sted hvor der kun er godt. Og alt føles rart. Lyder jeg som en drømmer. Og selvfølgelig er det sted ikke på jorden. I know dat."

Morten Nymann:
Jeg vil gerne søge at forklare mine opfattelser lidt nærmere. Måske det kan hjælpe så der undgås misforståelser. Jeg skrev da vist ikke at det gode ikke kan eksistere uden det onde.

Vejen frem til ophør af lidelserne er den såkaldte vej til Nirvana, eller nogle bestemt versioner af det som med en bred betegnelse kaldes Åndelig Udvikling i flere kredse, eller lignende. Dette påstår jeg, og baserer det på en vis viden.

Jeg, mener kun, at det gælder for det konventionelt gode, at det i en bestemt forstand ikke kan eksistere uden at det onde (ved hukommelsens brug og ved tidligere erfaringer) hjælper med at give kontrast så man ved oplevelsen af noget - godt - virkelig kan se at det også er godt. - Jeg håber i al venlighed, ikke at disse ord misforstås.

Vi søger jo da vist langt de fleste af os det gode, og ønsker at lidelserne vil ophøre. Og de fleste har generelt ikke noget imod at alle menneskers lidelser ophører. Og en del af os mennesker er uselviske og har medfølelse med alt liv og dets lidelser og ønsker at alt lidelse ophører for alle mennesker. Det synes at være selv-indlysende sandheder i denne tid. Så langt så godt.

Det som jordnært kaldes - det gode - eksisterer uden det onde, når vi oplever det.
Når vi ikke oplever det, så gør det, det jo ikke.

Men, oplevelser af godt og ondt synes ikke at være noget permanent i vores tids-baserede og dualistisk baserede verden. Det synes at være noget forbigående. Selv de ultimative jordnære pattedyrs-lignende orgasmer opleves som forbigående. Og vi undrer os over disse forbigående flygtige forhold. Selv vores jordnære liv er flygtige og forbigående. Vi lever cirka 70-100 år de fleste af os, og så dør vi. Hvor ender vi bagefter? Nogle påstår at de ved besked, og andre gør ikke.

Men, på flere forskellige højere bevidstheds-niveauer opleves godt og ondt på en anden måde(!)
Dette synes meget vigtigt at forholde sig til.

(Tag f.eks. Peter Plys historierne: Her oplever Æsel pga. sin depressive tilgang generelt mere lidelse end Tiger, Kanin, og Peter Plys. Grislingen er generelt tit bange. Og Kængu, øøh er vist bare Kængu. Og Ugle er bare klog, m.m. Og Jakob går i skole og er vist endnu klogere. Smil).

Dualistiske oplevelser eller liv med dualistiske bevidsthed-niveauer og tanker (godt/ondt, eksistens/ikke-eksistens, viden/uvidenhed osv., osv.) kaldes derfor begrænsede af nogle af Østens udbredere af det de kalder visdom og uselviskhed. De siger, at det såkaldte permanente eller evigt gode ikke kan eksistere i en dualistisk verden med konstante forandringer i tid, og jordnært godt og ondt. De anbefaler at vi mennesker søger eller opsøger "tilstanden" ikke-dualisme (Nirvana, dvs. ikke en, ikke mange) for at lidelserne kan ophøre, og at vi om muligt søger det på et videns-baseret grundlag, og ikke et fanatisk grundlag. (Tro er ikke viden. Overbevisninger er heller ikke viden). Denne lære findes under flere navne, f.eks. esoterisk Adwaita Vedanta, esoterisk Gelugpa Buddhisme (Rang-tong lære), eller forskellige specielle udgaver af Taoisme, eller eventuelt Zoroastrisme, m.m.

Nogle taler om vejen til Åndelig Frigørelse, eller, Nirvana, via det vi forskellige kredse i Danmark, bredt, kalder Åndelige Udvikling via læren om Karma og Reinkarnation. Og at denne vej generelt er vejen frem. Men, at gå skridtet videre (der fra?) til ikke-dualisme lære synes at være endnu stærkere. De som ikke er klar til det må fortsætte deres vej uden. Ikke-dualisme læren er for mange ikke let at forstå. Det er i denne tid, ikke sjældent, ofte en lære som det tager tid at se værdien af. Men, mange som giver sig tid til det får gavn af denne lære. Der findes faktisk en god del bøger om læren om ikke-dualisme som i de seneste årtier i stigende grad er blevet oversat til vestlige sprog; især Engelsk. Men meget lidt på dansk. Det er påstandene.

Det gode opstår lettere når vi træner i at beskæftige os med det og efter bedste evne søger at være godgørende i vores handlinger. Det gør generelt mindre ondt at have en god samvittighed. Lige som en der dyrker Fitness træner sine muskler, så bør man træne sit uselviske hjerte-center ved godgørende handlinger. Et lys skinner kun på andre, hvis de ser det. Uanset, om de ved, hvem der tændte det.

Det synes jo også logisk at der er mindre lidelse i en gruppe med mennesker som er godgørende og som har en etisk god karakter. Den balance som nogle af os taler om er Karmaloven, som indebærer at mennesket betaler for sine egne tåbelige handlinger. (Dvs. hvis man slår sig selv i hovedet, så gør det ondt. Eller hvis man drikker sig i hegnet, så kan det ikke sjældent også gøre ondt i hovedet. Det man sender ud kommer som regel tilbage. Osv. osv. Man kan sige at vi får færre lidelser hvis vi ophører med at opføre os dumt. Og dette kræver tilsyneladende en vis disciplin, og sikkert også en hjertelig villighed til at lytte til andre for om vi kan lære af dem.)

Der er selvfølgelig mest godt i verden, hvis der er en mening med livet! Det skrev jeg også i min sidste post.

Dette er blot mine tanker og påstande for at søge at hjælpe.

_______

Til Swedenborg:
Jeg er enig i meget at det som du skriver ovenfor.
Men da jeg ikke er en såkaldt - filosofisk essentialist - så er jeg ikke helt enig i ordene: "Det onde, kan også beskrives som undladelsen af det essentielle." - Jeg mener ikke at disse ord er tilstrækkelige. For ikke en gang det essentielle er løsningen, selv om det bestemt kan lede til løsningen på ophør af lidelserne. For der findes noget dybere påstår jeg og andre i Østen.
Løsningen er mere primært: "Noget" som hverken er essentielt ej heller er det ikke-essentielt. Dette angives i Østen af nogle grupper som en dyberegående lære en den de såkaldte - essentialister - udbreder. Der findes også såkaldte - essentialister - i Østen. Men, måske jeg misforstod det du skrev.

Jeg skrev alt dette for om det måske var noget som kunne hjælpe med ophør af lidelserne for os alle.

de hjerteligste hilsner
Morten Nymann

Sv: Hvor er vi? 04/17/2017 22:16 #160533

Kunia/ Ja, i nogle situationer kan det gøre godt at uddrage erfaringsmæssigt indhold i/af/på livsrejsen.

Men... og her kommer der et lille "aber dabei", vores erfaringsuddragelser er i virkeligheden begrænsede, eller skal vi kalde det "personligt" selekterende... Set i forhold til mangfoldighedens uendelige spektre af foranderlig/bevægelig nuancering.

Og derfor er "synet", eller skal vi kalde det "betragtningerne" af og omkring "ondskab" også underlagt foranderligheden.

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan ihvertfald huske at jeg i min skoletid, fik undervisning af en matematiklære, som jeg var frygteligt bange for.
Det var jeg af"god grund".
Og derfor led jeg under forskellig former for ubehag: mavepine, frygten for at blive spurgt, frygten for ikke at slå til, frygten for at blive udstillet, at blive gjort til grin, at fejle, at blive lagt for had... Blandt meget meget andet.
Denne "ondskab" fyldte enormt meget i mit barneperspektiv.
Og derfor følte jeg at matematik timerne var uendeligt lange, de varede nærmest en hel menneskealder.
Hvorimod de musiske, sproglige og kreativefag, de nærmest fløj afsted og var overstået alt for hurtigt

I dag, der har perspektivet (synet)på denne (tidligere) "ondskab" forandret sig i væsentlig grad.
Jeg vil gå så langt som til at sige, at matematiklæren i mit voksne perspektiv, og i mine nu voksne klassekammeraters perspektiv, betragtes som lidt af en "sølle stakkel".

Når det er blevet sådan, så er det ikke nødvendigvis fordi vi med sikkerhed kan sige, at den omtalte personlighed har ændret sig eller udviklet sin personlige kapacitet eller rumlighed, på de områder som vi oplevede som afgørende forudsætninger for "ondskaben", men fordi vi selv er vokset ud af sammenhængen og det afhængigheds perspektiv, som vi på daværende tidspunkt var underlagt.
Hvis man kan sige sådan.

Af simpel menneskelige erfaring kan så uddrages, at sådan skal eller vil man/vi/jeg ihvertfald IKKE selv være.

Og det er alt i alt, i alt sin simpelhed, det eneste "ondskaben" i (absolut bedste fald) kan bidrage med/til: It (can) only teach us what we should not be or become.

Modsætningen til dette, hvis man altså vælger at tale om modsætningsforhold er, at vi essentielt er "ET uendeligt foranderligt potentiale".

Hvis det skal udtrykkes i simple ord og praksis, så kan man sige, at det matematiklæren undlod eller ikke formåede, det var at tale til den Guddommelige essens i os: the infinite potential of becoming.

Man kan også sige om "ondskaben": at den griber og/el. fastholder noget (og i mange tilfælde for hårdt).

Hvis du f.eks. tænker på en sommerfugl, så er der himmelvid forskel på, om man tillader sommerfuglen at lande i hænderne, og betragter den, igennem og udfra dens guddommeligt essentielle potentiale. Eller om man holder sommerfuglen så hårdt i hænderne, at dens fine vingestøv smitter af.

Nogle medmennesker er havnet eller blevet placeret i et så uhjælpeligt og nådesløst hårdt/fastholdt vækstudgangspunkt, at deres livsoplevelse styres af: what not to be or become.

De har derfor fokus på selve oplevelsen af at holde "sommerfuglen" i hænderne, og er i rigtig mange tilfælde nødsaget til at supplerer deres fastholdelses og gribe adfærd, med også at "fange".

Den helt ekstreme (sadistiske) variant af denne adfærd kommer til udtryk som: at "knuse", smadre, destruerer, ødelægge.

Det essentielle, det er så at sige den "gefühl" hvormed vi foretager "livs navigationen", snarer end erhvervelsen, tilegnelsen og eller definitionen af den rette/rigtige, etiske/moralske, filosofiske, spirituelle, religiøse, videnskabelige retning og eller ideologi.mm.

Og årsagen til dette, skal findes i at alle disse ovennævnte og sikkert mange mange flere retninger, bevægelser og ismer, også er underlagt "foranderligheden".
Rigtig mange rette og rigtige "sandheder" (kan) "gribes og holdes", og det i nogle tilfælde for hårdt.

Det samme gør sig gældende med begrebet nondualisme.
Begrebet udgøre i sig selv en dualitet.

Khir7/ I det perspektiv, som du søger at tale udfra, er der ikke nogen utilstrækkelighed, med mindre at man selv holder "tilstrækkeligheden" i sine egne hænder.
Der er ikke nogen uenighed, med mindre at man holder "enigheden" i sine egne hænder.
Der er ikke nogen løsning, med mindre at man holder "det uløselige" i sine egne hænder.
Der er ikke noget dyberegående, med mindre at man selv holder "det overfladiske" i sine egne hænder.
Der er ikke nogen lærdom, med mindre at man holder "udvidenheden" i sine egne hænder.
Der er ikke nogle "essentialister", med mindre at man holder "ideologierne" i sine egne hænder.
Der er ikke noget "ophør af lidelse", med mindre at man fastholder lidelsen i sine egne hænder.
Der er ikke nogen uselviskhed, med mindre at man holder "selviskheden" i sine egne hænder.
Der er ikke nogen bevidsthed, med mindre at man holder "ubevidstheden" i sine egne hænder.
Der er ikke nogen visdom, med mindre at man selv holder "uvidenheden" i sine egne hænder.
Der er ikke nogen frigørelse, med mindre at man selv holder "fastholdelsen" i sine egne hænder.
Der er ikke noget "trænet", med mindre at man selv holder det "utrænede" i sine egne hænder.

osv. osv.

Dermed også sagt, at vejen til "oplysthed" ikke går igennem forståelsen, indsigten, opfattelsen eller holdningerne til og omkring "disse".

Måske lyder det besynderligt, men misforståelse, det er også et dualistisk tankekoncept, der forudsætter forestillingen: at vi skal kunne "forstå".

Forestil dig, at sommerfugle kan lande på dine hænder, helt uden at du hverken eller "forstår"



Godnat og sov godt hos jer.


Swe
Sidste redigering: 04/17/2017 22:28 af Swedenborg.

Sv: Hvor er vi? 04/18/2017 13:30 #160536

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1684
Til Swedenborg:
Ja, folkeskolelærere som er nogle stakler. Jeg kender også til det. En god fremlæggelse du har der, synes jeg. Tak for det.

Swedenborg:
"Måske lyder det besynderligt, men misforståelse, det er også et dualistisk tankekoncept, der forudsætter forestillingen: at vi skal kunne "forstå"."

Morten Nymann siger:
Lige her er vi ikke helt enige. Ikke-dualisme forudsætter det lige netop ikke.
Det dualistiske tankekoncept forudsætter at forstå eller misforstå noget.
Det ikke-dualistiske tankekoncept forudsætter ikke noget.
Når personen med det dualistiske tankekoncept opfordres til ikke at misforstå noget i forbindelse med ikke-dualisme, så er det ikke med henblik på at vedkommende bør forstå noget, men med henblik på at vedkommende bør søge at undgå en dualistisk fokusering. Ok?

Men, dette er på ingen måde et let emne for flere grupperinger i Østen debatterer det. F.eks. Sakya og Nyingma Buddhisterne og så Dalai Lamaens folk Gelugpa Buddhisterne. Det er blandt andet her den store debat indenfor Tibetansk Buddhisme opstår om forholdet mellem essentialist-lære som Svatantrika lære og så ikke-essentialist lære som Prasangika lære (eller Prasanga lære, som HPB kalder den). Eller essentialist lære eller ikke-essentialist lære.

Det - tabte ord - findes i Østen sagde den store svenske Seer som hed Emanuel Swedenborg!
Spiritisten Emanuel Swedenborg pegede i hans skrifter på, at dem som vidste mere end ham selv om det åndelige, at de kom fra Tartary i Kina (dvs. Tibet eller Himalayabjergene på gamle kort fra hans tid - For der lå "Tartary" i gamle dage og er omtrent angivet sådan på kort for dette område. - Se "The Apocalypse Revealed" af Emanuel Swedenborg, - Side 11-12 nederst på siden.)

Østlig mystik synes mere mystisk en vestlig mystik.

_______

Men på den anden side så:
Det er mere sjovt at tale med en som ikke bruger lange svære ord, men ofte kort, lette ord som "Hvad med frokost?"
― A.A. Milne, Peter Plys bøgerne.

"Vi vil være venner for evigt, vent du bare at se."
― A.A. Milne, Peter Plys bøgerne.

"Det er svært at være tapper, når man kun er et Meget Lille Dyr."
― A.A. Milne, Peter Plys bøgerne.

"Tænk, tænk, tænk."
― A.A. Milne, Peter Plys bøgerne.

"Nogle gange sider jeg og tænker, og nogle gange sidder jeg kun."
― A.A. Milne, Peter Plys bøgerne.

"Men Grisling er så lille, at han glider ned i en lomme, hvor det er meget behageligt at føle ham når du ikke er helt sikker på hvor vidt to gange syv er tolv eller to-og-tyve."
― A.A. Milne, Peter Plys bøgerne.

"Nogle gange," sagde Plys, "så fylder de mindste ting mest plads i dit hjerte."
― A.A. Milne, Peter Plys bøgerne.

"Hvis personen du taler med ikke synes at høre efter, så vær tålmodig. Det kan ganske enkelt være at han har et lille stykke fnuller i hans øre."
― A.A. Milne, Peter Plys bøgerne.






de hjerteligste hilsner
Morten Nymann

Sv: Hvor er vi? 04/19/2017 11:26 #160539

Når noget beskrives/defineres med begrebet: "non", altså IKKE at være "noget", så er det også noget, men nu blot i et IKKE "væren noget" (perspektiv), set i forhold til kontrasten, at være "noget".

"Nondualisme", hvis jeg skal forsøge at sætte "forståelses mærkat" på "dette noget", som der ikke KAN sættes mærkat på, beskriver et hverken enten/eller ude af eksistens.

Hvordan beskriver man noget, som ikke eksisterer?

Det gør man ved at pege i retningen af, hvad det IKKE er.

Det svarer i praksis til IKKE at tænke på en blå elefant.

I det øjeblik hvor vi søger IKKE at tænke på elefanten, så udgår tænkningens retning fra (igennem) elefanten.

En anden måde at pege i retningen på, er ved at sige, at "det" ikke kan forståes, fordi det vi forstår udfra, ikke er tilstede der, hvorfra nondualiteten (hvis vi skal bruge denne betegnelse) udgår.

Det er derfor ikke et "tankekoncept", altså et tænkt koncept (en ide, en plan).

Jeg kan nok bedst beskrive det visuelt, igennem billeder.

Forstil dig, at den ramme, som griber og fastholder forståelsen af begrebet "forståelse" forsvinder bort - Men at begrebet "forståelse" stadig kan betragtes, uden ramme.

Henblik: hvis der er et "henblik", så må det være at skrabe i laget af koncepter og ideer, så sandheden trænger igennem.

Morten:- "Når personen med det dualistiske tankekoncept opfordres til ikke at misforstå noget i forbindelse med ikke-dualisme, så er det ikke med henblik på at vedkommende bør forstå noget, men med henblik på at vedkommende bør søge at undgå en dualistisk fokusering. Ok?".

Hmmm....
Hvis man kan kalde det et perspektiv, så eksisterer "misforståelse" ikke i dette "perspektiv".
Den ramme som holder balancens berømte knivsæg, er forsvundet.
Der er ikke "noget", at balancerer "noget" på, og derfor forsvinder oplevelsen også af selve "balanceagt".
Og derfor søger man heller ikke at undgå eller afvige "fokusering".

At undgå eller afvige, er en "bevægelse" der sætter undgåelse og afvigelse ind på elefantens plads.

Hvad mange misforstår, det er at "oplysthed" også er underlagt foranderligheden.
Den er så at sige også processuel.
Under indvirkning af og i foranderligheden.
Og derfor er "oplysthed" ikke en laaaang enslydende hyletone af en "tilstand".
Hvis man altså kan kalde det en tilstand.

Man navigerer så at sige rundt i en verden, der anvender "rammer", men man oplever denne "rammeanvendelse" igennem (en form for) "rammefrie betragtning".
Det betyder ikke total ophør eller frisættelse fra lidelse.
Nok snarer tværtimod.
Man bliver ekstra sensitiv i forhold til egne og andres lidelser.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at livet i denne verden, i mange tilfælde er lettere at praktiserer og navigere rundt i og igennem, med ramme

Hvis der er et "henblik", så fungerer det nok nærmere lidt på denne måde, at "oplysthed" kan ske, ved at "knivopfattelsen" simpelthen forsvinder væk i et huk.
Når eller hvis det sker, så kan det være til stor hjælp igennem baglæns forstået understøttelse, at italesætte betragtningerne af det der forsvandt (væk).
I andre tilfælde, så kan det understøtte livsrejsen for de, som lider under (af) at være fangen i et fastholdt fokus, på enten den ene eller den anden side af knivens skæreflader.
Ved at inddrage (kontra siden), altså begge sider af knivens flader, så kan de lidende efterfølgende træne fornemmelsen og bevidstgørelsen omkring at balancerer et balanceagt på knivsæggen.

Du/jeg/selvet/egoet udgøre grebet om "kniven" (rammen), og når "grebet" falder væk (slipper), så "falder" også betragtningen af det, som grundlæggende blev holdt, betragtet, fokuseret og balanceret på "kniven".

Det betyder ikke, at man ikke stadig kan se/opleve eller betragte knivene, knivenes skæreflader, deres knivsæg, og diverse balanceagter.
Og det betyder heller ikke, at man på nogen måder er frisat fra disse.
Medmennesker, eller det der generelt beskrives og betragtes som ens medmennesker, de forstår jo forsat verden og deres medmennesker igennem "kniven".
Det er en del af "processen", at øve/træne nærværet i, omkring og igennem betragtningen: at man hver og hver eneste vågen time, bruges som "kniv", "knivside", "knivsæg", "skæreflade" og "spækbræt"

Naturligvis kan det (til tider) føles/opleves udfordrende og ubehageligt (hårdt).

Lad mig sige det sådan: hvis man tror at bildøre kun klemmer de "uoplystes" fingre, så er man ihverfald "up for a surprise"


VH.

Swe
Sidste redigering: 04/19/2017 11:39 af Swedenborg.

Sv: Hvor er vi? 04/22/2017 09:27 #160545

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1684
Hej Swedenborg

Mine opfattelser er:

Det er vel nok herligt at der findes nogen som ønsker at skrive noget om nondualitet eller ikke-dualisme her på forummet. Tak for det Swedenborg!

Jeg tror godt at jeg kan forstå begyndelsen af det du skriver. Og jeg er meget enig i det meste indholdet sådan som jeg læser det. Det er vanskeligt stof at skrive om uden vi risikerer fejl-fortolkninger fra dem som læser det. Sådan ser jeg det.

Swedenborg:
"Når noget beskrives/defineres med begrebet: "non", altså IKKE at være "noget", så er det også noget, men nu blot i et IKKE "væren noget" (perspektiv), set i forhold til kontrasten, at være "noget". "

Morten Nymann siger:
Jeg vil tilføje: At ved ordene.... "så er det også noget"..... fra dig ovenfor, så bør det "noget" du her nævner ikke opfattes dualistisk. For ellers er vi tilbage til dualisme og såkaldte - essentielle - tankegange. På den måde er jeg enig med dig.


Swedenborg:
"Man navigerer så at sige rundt i en verden, der anvender "rammer", men man oplever denne "rammeanvendelse" igennem (en form for) "rammefrie betragtning".
Det betyder ikke total ophør eller frisættelse fra lidelse.
Nok snarer tværtimod.
Man bliver ekstra sensitiv i forhold til egne og andres lidelser.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at livet i denne verden, i mange tilfælde er lettere at praktiserer og navigere rundt i og igennem, med ramme"

Morten Nymann siger:
Det ovennævnte fra dig forstår jeg ikke.
Er "verden" du her omtaler den fysiske verden eller Nirvana "verden"?
Siger du at Nirvana indebærer mere lidelse?
Eller at den fysiske verden er lettere at navigere i end Nirvana?
(Nirvana = ikke-dualisme "tilstand").

_______

Tråden kaldes "Hvor er vi?"

Et lidt andet fokus introduceres forsigtigt...

Hvad med kvindernes rolle indenfor religion?
Hvilke religioner eller nyreligiøse grupper forholder sig etisk forsvarligt til kvindekønnet?
Hvilke gør ikke?

Her er et par links nedenfor.

Bodhisattva
https://da.wikipedia.org/wiki/Bodhisattva

Samding Dorje Paghmo (Engelsk)
(Denne wikipedia tekst er en til dels en eksoterisk tekst om den Kvindelige Mester indenfor Gelugpa Buddhismen. Der findes også en esoterisk version, som ikke vægtlægger "præsteskabs" tanken.)
https://en.wikipedia.org/wiki/Samding_Dorje_Phagmo






de hjerteligste hilsner
Morten Nymann

Sv: Hvor er vi? 04/22/2017 22:10 #160546

Morten Nymann siger:
"Det er vel nok herligt at der findes nogen som ønsker at skrive noget om nondualitet eller ikke-dualisme her på forummet. Tak for det Swedenborg"!

- Når vi (som her) vælger placerer begrebet og definitionen "nondualitet" i et fælles fokus, altså i betragtningen, at det er et "emne" eller et "tema" der skrives om, eller kommunikeres omkring... Så træder det der griber emnet, og selve "grebet" om emnet, i forgrunden.

I alt respekt, så er der "flere" som erfarer formidler/kommunikere/skriver fra nondualistisk "udgangspunkt/position" i dette forum.

_____________________________________________


Morten Nymann siger:
"Jeg vil tilføje: At ved ordene.... "så er det også noget"..... fra dig ovenfor, så bør det "noget" du her nævner ikke opfattes dualistisk. For ellers er vi tilbage til dualisme og såkaldte - essentielle - tankegange. På den måde er jeg enig med dig".

- Ja... Man kan også "bakkesnavent" og sige, at ingen ord, intet sprog, ingen sproglige symboler, skrifttegn, analyseformer, viden eller intentioner rummer "nondualismen".

______________________________________________


Morten Nymann siger:
"Det ovennævnte fra dig forstår jeg ikke.
Er "verden" du her omtaler den fysiske verden eller Nirvana "verden"?
Siger du at Nirvana indebærer mere lidelse?
Eller at den fysiske verden er lettere at navigere i end Nirvana?
(Nirvana = ikke-dualisme "tilstand")".



- Det er meget svært at forklare med ord, Morten.
Simpelthen fordi det hverken eller hører til i kategorien "forståelse".
Det hører nærmere til i kategorien: "oplevet/erfaret".

Når vi taler/skriver om "lidelse", så er lidelse i realiteten et sandkorn, på den strand, som vi under en samlet betegnelse kalder for "livsoplevelsen".

"Lidelse" oplevet fra dette (fysisk afgrænsede) perspektiv, som vi kalder for kroppen, er forbundet med en oplevelse af mætning, hårdhed, ubehag, lukkethed og smerte, der dog undergår foranderlighed.

Spørger man en fødende kvinde, hvordan en ve føles, så vil hun også opleve en "ve" som noget forskelligt.

Denne "fornemmede" mætning, hårdhed og el. smerte er "oplystheden" ikke en fritagelse fra.

"Oplysthed" betyder således "blot", at jegets/egoets/selvets historiestilskrivende funktion (identificering) ophører, hvorefter bevidstheden træder inde i en ny cyklus/proces, hvis erfarede (også) er underlagt foranderligheden.

Man kan altså sagtens få en flue i øjet, og mærke denne form for "ubehag", ligesom alle andre levende væsner, der er udstyret med/i samme "sanseapparat".

Men der opleves ikke i samme grad, den adskillelsen smertedybde, eller lad os bare kalde det for den "byrde", der er forbundet med den "personlige historie tilskrivnings" (tyngde), og alle dens indværende "identificerings mekanismer", med "alt det", som disse processer tilfører og afføder.

Giver det nogen form for mening?

Når jeget/selvet/egoet, eller hvad pokker man nu vælger at kalde "griberefleksen", den er blevet transformeret til det, jeg i manglen af bedre, vil vælge at beskrive som en "åben håndflade", så opleves der en (bagvedliggende dybt erfaret og forankret) "tilstand", af at blive "holdt".

Kender du Gnags Julesangen, om de to trætte mus, der falder ned i en spand med mælk?
I forsøget på at undgå druknedøden, så pisker de rundt for at holde sig flydende på mælkens overflade.
Men da de på udmattelsens rand give op, så opdager de, til deres store glæde og forundring, at mælken er blevet pisket til smør, og de derfor (bare) kan kravle op af spanden.

Sangen fanger i alt sin søde simpelhed "oplystheden" og dens indbyggede processer/mekanismer.

_____________________________________________________

- Denne "verden" og Nirvana "verden" er Et.
- Nej, jeg siger ikke at Nirvana indebærer mere lidelse.
- Det kan i nogen grad være lettere at navigere den "fysiske verden", fra et "ego" perspektiv.
Forestil dig, at du med over en 1. milliardmillion procent afklaret sikkerhed ved, at INTET nogensinde kan være NOGENS skyld.
Tro mig, det er i nogen grad en forløsende refleks, at kunne fordele skyld, skam og uansvarlighed, ligesom at det kan være en befrielse, at være omgivet af tåber, tosser og idioter


Vh.

Swe
Sidste redigering: 04/22/2017 22:16 af Swedenborg.

Sv: Hvor er vi? 04/27/2017 14:21 #160554

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1684
Hej Swedenborg

Mine opfattelser er:

Der er ikke mange indlæg her i tråden i de seneste dage.

Swedenborg:
"I alt respekt, så er der "flere" som erfarer formidler/kommunikere/skriver fra nondualistisk "udgangspunkt/position" i dette forum. "

Morten Nymann:
Jeg ved ikke om der er mange som er interesseret i at skrive om nondualitet her på forummet.
Men, jeg har ikke set ret mange ud over dig i det sidste år eller to. Jeg tror de let kan tælles på en hånd. - Men måske du vil være venlig og nævne nogle navne på andre her på forummet?

Swedenborg:
"Giver det nogen form for mening?"

Morten Nymann:
Lidt gør det. Men du skrev jo også at det er svært at formulere i ord.

Jo sangen med Gnags kender jeg. Men, den synes ikke at fokusere på nondualitet i den forbindelse. Snarere på en dualistisk glæde, hvor de knuger hinanden.
Men, måske du har en uddybende vinkel på det?

Swedenborg:
" Denne "verden" og Nirvana "verden" er Et.
- Nej, jeg siger ikke at Nirvana indebærer mere lidelse.
- Det kan i nogen grad være lettere at navigere den "fysiske verden", fra et "ego" perspektiv.
Forestil dig, at du med over en 1. milliardmillion procent afklaret sikkerhed ved, at INTET nogensinde kan være NOGENS skyld.
Tro mig, det er i nogen grad en forløsende refleks, at kunne fordele skyld, skam og uansvarlighed, ligesom at det kan være en befrielse, at være omgivet af tåber, tosser og idioter "

Morten Nymann:
Disse ord tror jeg godt at jeg forstår eller "forstår". Udmærket svar, synes jeg.



de hjerteligste hilsner
Morten Nymann

Sv: Hvor er vi? 04/28/2017 12:36 #160555

Morten Nymann:
"Jeg ved ikke om der er mange som er interesseret i at skrive om nondualitet her på forummet.
Men, jeg har ikke set ret mange ud over dig i det sidste år eller to. Jeg tror de let kan tælles på en hånd. - Men måske du vil være venlig og nævne nogle navne på andre her på forummet"?



Det er hverken min hensigt, mit ansvar, formål eller ønske, at sætte navn eller profil på "livsudfoldelsen"

Men hvis du nu forstiller dig, at du zoomer ud, og du slipper grebet om:"nondualismen".
Og du samtidigt slipper forestillingen om begrebet "nondualisme", som en etikette, man sætter på en specifik tænkning/adfærd/lære, og derfor kan placerer i el. under en specifik tråd.
Og du derefter slipper forestillingen om denne tråd, som en specifik ramme der fanger/rummer/indeholder/griber ovennævnte etikette/mærkat.
Til en grad, hvor du blot betragter de enkelte individers følelsesmæssige "tankestrømninger", i forhold til hele dette fælles "bevidstheds felt", som vi under en samlet betegnelse kalder for Selvet.
Til en grad hvor Selvet (blot) får lov til (frit) at lande, som en hvilken som helst anden sommerfugl elle insekt, i dine åbne udstrakte håndflader.
Prøv så at betragte feltets energi, (bevægelser/foranderligheds processer), både de enkelte individers energier, og de energier, som samler og frastøder de enkelte individers "sammenhængs kraft".

Fra dette perspektiv og fra "den udstrakte håndflades position" betragter "bevidstheden", hvad der samler, hvad der åbner, hvad der adskiller, hvad der fastholder og hvad der udfolder. mm.

Det er ligesom en både bagvendt og forvendt måde at erfarer og forstå livsudfoldelsen igennem og på, hvor det overordnede bløde fokus træder i forgrunden, og forbindes med fornemmelsen i gribemekanismens tilstand.

Flere skribenter på Selvet skaber i "disse frit udstrakte hænders livsudfoldelses energi", uden at de benytter, anvender eller griber ordet: "nondualitet".

Man kan sige, at jo mere forankret i kroppen og livsudfoldelsens processer, des mere forbunden bliver alle helheder i helheden.

"De" griber og samler derfor ikke på værdierne, fordi "de" ved, at alle overordnede værdiers værdier rummes indenfor og af selve værdifuldheden.
"De" betragter ikke de enkelte meninger som meningsgivende, men betragter snarer udfra positionen af væren, at mening fungere ligesom et kompas med indbygget drivkraft og retningssans, der tillader friheden og dets evigt foranderlige bevægelse i dets udfoldelse, set i forhold til den overordnede essens og privilegium det er, at livsudfoldelsen er (eksisterer/ er mulig).

Her tænker jeg også på den ære det er, at vi adskilt og samlet kan få lov til at holde "øjebliksnærværets scene udstrakt", så livshistorierne kan få lov til at udfolde deres uendelige potentiale, igennem vores bevidsthed.

Så måden "jeg" erfarer "disse", hvis man skal/kan sætte etikette på: "åbne hænder", det er i den tilstand af væren "åben h(ånd)flade", som de efterlader deres medmennesker med.

Der er altid i egoets perspektiv: et rigtigt og et forkert.
Egoet skal ikke her forstås, som det vi generelt forstår ved "egoistisk", men som set, oplevet og erfaret igennem og udfra centrum af det perspektiv, den bevægelse/tilstand/proces som vi kalder for (vores egen indre) livshistorie (tilskrivning/afskrivning).

Her er vi er nød til (i nogen grad) at afstikke eller holde retning, hvor det meningsgivende ligesom fungerer, som en rum/retningssans - Og derfor anvender vi betragtningen rigtig og forkert, ligesom et mål eller en havn vi styrer imod, i forhold til vores egne indre (rum/retnings) bevægelses proces(ser).

Fra "oplyst position" opleves kærligheden til friheden, og friheden til at kunne afstikke retning, "mere" essentiel, end retningen og havnen.

Ligesom at sommerfuglen, med hele dens udviklingproces og dens potentielle flyvefærdig, flyvning med alt hvad det indebærer af navigation og samspil med og i helheden, og dens potentielle mulighed for landing i håndfladen, opleves essentielt - Snarer end selve gribemekanismen, og det at "jeg" gribe(r) sommerfuglen, holder den og betragte den.

Gribemekanismen kan fange sommerfuglen, men i det øjeblik at den griber, så fanges flyvningen.

Den udstrakte hånd, praktiseres derfor hverken (og eller) som udtryk for retmæssig levevis.

For hvad er retmæssig levevis? Hvis retmæssig levevis skal kunne eksisterer og praktiseres, som en overordnet definition, så må og skal der også eksisterer en form for onesize handske, som alt retmæssighed kan passe(s) ind/ned i

Derfor peger "oplyste" snarer i retning af det essentielle i, at vi kan lære.

End i retning af det, som vi bør/skal lære.

Nondualitet i Gnags sammenhæng = Livsoplevelsen er "svømmebevægelsen", og Guddommen det potentielle (usynlige) smør, som altid og uanset hvad, griber, løfter og samler os


Rigtig god dag herfra

Swe

Sv: Hvor er vi? 04/30/2017 11:47 #160559

  • Khidr7
  • ER ONLINE
  • Indlæg: 1684
Hej Swedenborg

Mine opfattelser er:

Spørgsmålet synes ud fra dine fortællinger lidt at være:
At være mus eller ikke at være mus, som knuger hinanden i en spand.
Misforstå mig nu ikke.

Ud fra dit svar synes vi at forholde os til ikke-dualitet konceptet på hver vores måde.

Om nondualitet eller ikke-dualitet.
Prøv at læse følgende som giver et godt indblik i Tibetansk Buddhismes lære om ikke-dualitet indenfor Madhyamaka læren. Den lære som Tsongkhapa videreudviklede indenfor Gelugpa Buddhismen.

The Two Truths of Buddhism and The Emptiness of Emptiness
"Konventionel og ultimativ sandhed er indbyrdes forbundne måder at forstå tomhed på. Alligevel er der en anden vital indsigt, som er nødvendig for at forklare, hvorfor konventionelle og ultimative sandheder ikke er dualistiske, og det fører os til læren om tomhedens tomhed."
.......
nyt afsnit
.......
"Tomhed i Tomhed"....... og mere følger i teksten....
emptinessteachings.com/2014/09/11/the-tw...tiness-of-emptiness/

En kort kommentar:
Den ovennævnte tekst er uden tvivl svær for nogle læsere. Men det er uden tøven nærmere sandheden om verdens indretning end de forskellige - essens - lære systemer vi mest ofte ser markedsført i vestlige encounter miljøer, nyreligiøse og andre tilsvarende miljøer.

En kort øvelse: Når vi tænker på hverken noget ej heller ingenting. Det vil sige, når vi tænker på hverken eksistens, ej heller, ikke-eksistens...og fokuserer indvendigt...så oplever vi...noget som bedst kan kaldes tomhed. Forsøg selv at mærke efter indvendigt. I denne tomhed findes ikke-dualisme, og det er i ikke-dualisme at dualiteten slippes og lidelser derfor ikke længere kan opstå i bevidstheden. Sådan har jeg lært om emnet. Jeg påstår desuden, at jeg har erfaret sandheden i dette i et vist omfang; dvs. set fra en synsvinkel hvor jeg her søger at gøre dette så forståeligt som muligt.

Historien du fremlægger om "Livsoplevelsen er "svømmebevægelsen", og Guddommen det potentielle (usynlige) smør, som altid og uanset hvad, griber, løfter og samler os" - synes at referere til en slags - usynlig Essens eller Guddom - iboende livets foranderligheder. Men, det er ikke Madhyamaka læren om ikke-dualitet, men en essens-lære som angives at handle om ikke-dualitet, men som reelt ikke gør det, hvis man meditere dyberegående over det. (Dette sker også blandt Tibetnske Buddhister som tilhører Essens-læren (Vaibhasika, Cittamatra eller andet) versus Madhymaka Buddhisterne som Nagarjuna, Tsongkhaoa og andre følger. Noget lignende kan også iagttages indenfor visse Hinduistiske grupper, som Advaita-retningen versus Dvaita-retningen, eller Vishishtadvaita-retningen. Sådan oplever jeg det som du skriver det i dit flotte blilledsprog. Men, du mener måske blot det samme som jeg søger at fremlægge på min måde. - Ord er jo vanskelige at benytte når vi taler om den slags ting. Men, du løber, sådan som jeg ser det, en vis risiko for at blive misforstået, når du bruger et fint billedsprog som først bagefter skal fortolkes en god del for at det kan forstås eller "forstås". Men, jeg kan som sagt have misforstået dig med henblik på den skriftlige fremlæggelse her på forummet.

Ikke desto mindre var dine fortællinger ovenfor både underholdende og interessante at læse. Tak for det.

_______
Trådens titel er: Hvor er vi?

Findes der nogle viise som varetager jordklodens situation og hjælper når der er nød og behov?
Eller er verden et ondt sted?


de hjerteligste hilsner
Morten Nymann

Sv: Hvor er vi? 04/30/2017 19:53 #160565

  • Kunia
  • IKKE ONLINE
  • Indlæg: 60
Mange tak for dit svar Khidr. Nåede lige at læse dit svar fra 17 april...
  • Side:
  • 1
  • 2