Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Log ind med Facebook
A+ R A-
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Regler


Visionen med debatforummet

sjaelsvenner

Meningen med Selvets forum er at skabe et udviklende og oplysende spirituelt internet-samfund med et sprudlende sjæleligt liv inden for så godt som alle åndelige retninger.

Et sted hvor man oplever mange gode stunder i selskab med engagerede og positive medlemmer, med virtuelle beskendskaber, som bliver til fysiske bekendskaber - nye venskaber, der opstår såvel som gamle bekendskaber fra tidligere liv, som genoptages.

Et sted, hvor glæden kommer til udtryk over at kommunikere med ligesindelde på en kærlig og ærlig måde.

Et sted, som giver en forståelse af, at den nye verden og dens subtile åndelige vibrationer er ved at komme til syne i vores samfund.

Et sted, hvor man føler sin plads i den store åndelige familie, og som kan styrke ens åndelige arbejde.

 

Den gode debat-ånd

PCspirit

Selvets redaktion arbejder på frivillig basis og søger at skabe trygge rammer, så man som debattør kan slappe af og være sig selv, når man beretter om sin overbevisning/tro/tankeskole/religion/spiritualitet. Alle medlemmer bidrager i en positiv ånd og med det bedste de har og respekterer de andre debattørers forskelligheder.

Selvet er et sted for bidragende, lysende, positive debatter og debatter, som falder uden for det, slettes af redaktionen med en notits i forummet. Debattører, som har deltaget i flere afsporede debatter eller har været skyld i afsporingen, udmeldes af redaktionen - vi ønsker at beskytte den skrøbelige subtile positive debat-ånd.

Det er tilladt at være uenige på det plan, hvor man "går efter bolden (argumenteret) og ikke modspilleren (personen)". Pga. forummets størrelse er det kun muligt for redaktionen overfladisk at følge med i debatterne. Hvis man føler sig krænket eller stødt, kan man trykke en debat for værende ”Afsporet”, hvorved redaktionen orienteres og kigger på debatten.

Hvis der opstår konflikter prøver man selv løse konflikten internt ved at skrive til hinanden privat - og IKKE i en igangværende offentlig debat, da det vil gå ud over den. Hvis man ikke kan løse en konflikt internt, er man altid velkommen til at kontakte redaktionen, som så vil yde hjælp.

 

Her er nogle punkter til at opnå en god bidragende debat Smile

  • Giv opløftende, selvudviklende beskeder. Det er rigtige mennesker, du skriver til.
  • Respekter, at meninger er udtryk for forskellige perspektiver. Som vejlende hjælp, hold dig til temaet på emnet, gå ikke efter forfatterens personlige mening.
  • Husk, at vi er mere følsomme over for den kritik vi modtager, end den vi selv sender ud.
  • Hav medmenneskelig kærlighed til dem, du udvikler dig sammen med, det er vigtigt vi forbliver venner.
  • Vigtigst: "Vi er her ikke for at ændre andre, men for at ændre os selv" (citat: Livet dit Spejl af Søren Grind)

 

En profil - og den er personlig

Det er kun tilladt at have en profil og den er personlig og må ikke lånes ud eller overdrages til andre. Såfremt man har flere profiler eller udlåner sin profil til andre debattører, er det grundlag for udmeldelse.

Har man glemt sit login, kan man få tilsendt sit brugernavn samt kodeord til den oprettede e-mail-adresse. Hvis der stadig er problemer, så lad være med at oprette en ny profil / nyt login, men kontakt i stedet redaktionen, som vil hjælpe dig med at generhverve din nuværende profil så hurtigt som muligt.

 

Profil-billede

Hvis du sætter et billede på af dig selv ind din profil, skal det være et vellignende foto. Ellers kan du frit vælge at indsætte abstrakte billeder, "avatarer" eller logoer så længe det ikke strider imod copyright-lovgivningen! Det gælder også personlige billeder af berømte personer, idoler ect. Skriv til os, hvis du er i tvivl.

Vi kan anbefale, at du indsætter foto af dig selv frem for et abstrakt billede eller lignende, fordi det giver en mere personlig debat, og det giver de andre debattører muligheden for bedre at "mærke din energi".

 

 

Reklame

heavenVi har valgt, at debattørerne ikke må indsætte reklamer i deres underskrift eller afslutte hver af sine indlæg med en henvisning til egen hjemmeside.

Ej heller at sende medlemmerne uopfordret reklame e-mails eller invitationer til andre hjemmesider gennem den interne medlemsliste (medlemmernes profiler).

Det er kun tilladt at gøre reklame i et bestemt forum, og debatter, som er oprettet uden for det forum, som redaktionen vurderer til at være reklame, flyttes uden videre dertil.

Ved at holde reklamen samlet et sted, ved man som læser altid, hvad det er, som man går ind til.

 

Ved udmeldelse

Som medlem af Selvet accepterer man, at man - som udgangspunkt - ikke kan få ens indlæg slettet efter bekvemmelighed - herunder også efter udmeldelse - fordi en sletning vil skade de eksisterende debatter, som indlæggene ligger i.

Ens brugernavn fjernes heller ikke efter udmeldelse, så vælg brugernavnet med omhu (brug evt. et upersonligt brugernavn). Jvf. lov om registrering af persondata, slettes alle personlige data fra profilen. Udmeldelse sker indtil videre ved at skrive til redaktionen.

Redaktionen ønsker alle en god og givende tid på Selvet! Vi håber, at du finder Selvet et sted med inspiration og hjælp til din åndelige rejse.

Kontakt os gerne, hvis man har brug for support - redaktion@selvet.dk

med kærlig hilsen
Redaktionen

Gå til kategori